AMFF årskonference. 15. Januar 2014 Claus D. Hansen Institut for Sociologi & Socialt Arbejde, Aalborg Universitet

Relaterede dokumenter
Maskuliniteter og arbejdsulykker

Hvad kan vi gøre ved John Wayne og Tarzan? En workshop om mænd & arbejdsulykker

Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed

Mændene på arbejdsmarkedet - og deres sundhed

m rs Spørgeskema forskningsprojektet MARS: Mænd, arbejdsulykker og sikkerhed - RUNDE mænd arbejdsulykker sikkerhed

m rs Spørgeskema forskningsprojektet MARS: Mænd, arbejdsulykker og sikkerhed - RUNDE 2012 m ænd a rbejdsulykker s ikkerhed

Maskuliniteter i bevægelse? Christensen, Ann-Dorte; Hansen, Claus Dalsgaard; Bloksgaard, Lotte; Jensen, Sune Qvotrup

SPØRGESKEMA FORSKNINGSPROJEKTET MARS: MÆND, ARBEJDSULYKKER OG SIKKERHED

m rs Mænd, Arbejdsulykker og Sikkerhed Slutrapport Udført af Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet

MTU HF & VUC Nordsjælland. Antal besvarelser: 156. Svarprocent: 91% HF & VUC Nordsjælland. Totalrapport

MTU HF & VUC Nordsjælland. Antal besvarelser: 125 Svarprocent: 79% HF & VUC Nordsjælland. Totalrapport

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING

Bilag A. Er du sikker mand? Film1: Rollemodeller. Side 1/4 Ver. 2

S A F E T Y H O G A NR E P O R T S SIKKER ARBEJDSADFÆRD. Rapport for: Jane Doe ID: HB Dato: 13 August 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen

Lyngby- Taarbæk Kommune

S A F E T Y H O G A NR E P O R T S SIKKER ARBEJDSADFÆRD. Rapport for: John Doe ID: HA Dato: 30 Marts 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

S A F E T Y H O G A NR E P O R T S SIKKER ARBEJDSADFÆRD. Rapport for: Jane Doe ID: HB Dato: 13 August 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø. tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

ARBEJDSPLADSVURDERING

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport

Udbrændthed og brancheskift

Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt Punkt 12b. Bilag 2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 FYSISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT

Faktaark om social kapital 2014

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

Maskulinitet og sikkerhed i to mandedominerede brancher

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Moderne nordiske maskulinitetsidealer? Jensen, Sune Qvotrup; Bloksgaard, Lotte; Christensen, Ann-Dorte; Hansen, Claus Dalsgaard

KØBENHAVNS UNIVERSITET

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Kvinder og Arbejdsmiljø - hvad siger SOSU-forskningen? Marie Birk Jørgensen Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Region Syddanmark Antal besvarelser: MTU Psykiatrien i Region Syddanmark Total Svarprocent: 80

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet.

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

TEMARAPPORT. HR træfpunkt Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

Haderslev Kommune Børne- og Familieservice Medarbejder. Antal besvarelser: Svarprocent: 73. Colourbox.com

Haderslev Kommune Voksen og Sundhedsservice Medarbejder. Antal besvarelser: Svarprocent: 73. Colourbox.com

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

Kultur og lederopgaven

Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)

Undersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere.

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Plan for workshop 1. Præsentation

Hvordan kan sygefravær forebygges blandt pædagoger?

Forældres roller i forhold til unge etniske minoriteters kærester, ægteskaber og skilsmisser

Risiko for arbejdsulykker og forebyggelse:

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

Projekt Spilerdug og sejl få ulykkerne ned 20 pct.

Har du pga. smer- ter været be- de sidste 12 må- Psykisk arbejdsmiljø. grænset på dit. arbejde inden for (4,651) Ingen sammen- hæng (1,929)

Vejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

RESULTATRAPPORT TRIVSEL FOR ALLE TRIVSELSUNDERSØGELSE Antal besvarelser: Svarprocent: 89% Folke- og Specialskoler, Leder: Rikke Reiter

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj Svarprocent: 100% (7/7)

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt årige Søren Kristiansen, Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

S A F E T Y H O G A NR E P O R T S SIKKER ARBEJDSADFÆRD. Rapport for: Sam Poole ID: HE Dato: 08 November 2017 S E L E C T D E V E L O P L E A D

Følelsesmæssige krav i arbejdet mellem meningsfuldhed og magtesløshed

SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Hvordan sikre et godt, sundt og produktivt arbejdsliv for alle aldre i mejeribranchen? Andreas Holtermann, Professor, PhD

Social kapital i Virksomhed X SAMMENFATNINGSRAPPORT CASPER RAVN FAGLIG, SAGSBEHANDLER & HENRIK RASMUSSEN, ØKONOM. HK DANMARK Analyse

Indhold. Aktivitetstilbud, SUF Total

APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Roskilde Tekniske Skole

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen

Den Nationale Sundhedsprofil

Københavns Universitet

Stærkt sammenhold i sjakket påvirker sikkerheden. Kent Nielsen Arbejdsmedicinsk klinik, Herning

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Kære arbejdsmiljø repræsentant Tak, fordi du gør en forskel!

Transkript:

AMFF årskonference 15. Januar 2014 Claus D. Hansen Institut for Sociologi & Socialt Arbejde, Aalborg Universitet

Projektgruppen Projektgruppen Kent Nielsen, psykolog (AMK-Herning) Kurt Rasmussen, læge (AMK-Herning) Ann-Dorte Christensen, professor (AAU) Sune Qvotrup-Jensen, sociolog (AAU) Lotte Bloksgaard, sociolog (AAU) Claus D. Hansen, sociolog (AAU) Morten Kyed, sociolog (AAU)

Baggrund for projektet Hvorfor er det mest mænd der kommer ud for arbejdsulykker? (95 % af alle dødsulykker sker for mænd) Fordi de arbejder i de erhverv, hvor der er størst risiko for at komme ud for en ulykke Men betyder det, at de er mænd (og dermed måske skal leve op til bestemte forestillinger og normer om, hvad en rigtig mand er) noget for risikoen? I folkemunde taler man nogen gange om Tarzan eller John Wayne -syndromet. Sikkerhedsforskningen har haft meget fokus på mandedominerede brancher, men maskulinitet er underbelyst

Hvad er maskulinitet? Det modsatte af femininitet Beskeden, blid og går op i livskvalitet Selvhævdende, hård og fokuseret på material succes

Hvad er maskulinitet? Adskilte personlighedstræk

Hvad er maskulinitet? Sociale normer/forventninger, der varierer mellem tid og sted

Projektets teoretiske model: Teoretisk model Kønsidentitet Maskulinitets-opfattelser (fx at mænd ikke må vise følelser, skal kunne tolerere smerte mfl.) Holdninger til sikkerhed Arbejdsulykker Maskulinitets-handlinger (fx at mænd ikke går med værnemidler, foretager risikable handlinger) Usikker adfærd Arbejdsmiljø (fx at arbejde meget hurtigt, pres fra kollegaer)

To mandedominerede brancher

Hvordan kan man måle maskulinitet? Dominans (Cronbachs α = 0,70) 2. Den danske statsminister bør altid være en mand 3. Alle grupper bør have en mandlig leder. 44. En mand bør altid være familiens hovedforsørger 51. Mænd bør tage den endelige beslutning i pengesager Aggression (Cronbachs α = 0,55) 34. En mand bør reagere kraftigt, hvis nogen lægger an på den kvinde han følges med 35. Drenge skal opmuntres til at demonstrere fysisk overlegenhed 42. Det er vigtigt for en mand at tage chancer, selvom han kan risikere at komme til skade. 45. Hvis tingene går en mand imod bør han mande sig op og blive hård. Extreme Self-reliance (Cronbachs α = 0,49) 4. En mand bør kunne udføre sit job, selvom han er syg eller skadet 12. Mænd bør ikke låne penge af venner eller familie 13. Der bør være lidt handy-man i alle mænd. 14. Mænd bør være i stand til at reparere de fleste ting i deres hjem. MRNI-Total Scale (Cronbachs α = 0,83) Restrictive Emotionality (Cronbachs α = 0,63) 33. En mand bør ikke virke deprimeret selv om tingene går ham imod. 41. Mænd bør ikke lade sig påvirke i følelsesmæssigt anspændte situationer 46. Det er lidt pinligt, hvis en mand græder på grund af en trist kærlighedshistorie. 50. Man skal ikke kunne se på en mands ansigt, hvad han føler. Traditionelle maskulinitetsidealer målt vha af items taget fra Male Role Norms Inventory- Revised (Levant et. al. 2007)

Projektets teoretiske model: Projektidé Kønsidentitet Maskulinitets-opfattelser (fx at mænd ikke må vise følelser, skal kunne tolerere smerte mfl.) Holdninger til sikkerhed Arbejdsulykker Maskulinitets-handlinger (fx at mænd ikke går med værnemidler, foretager risikable handlinger) Usikker adfærd Arbejdsmiljø (fx at arbejde meget hurtigt, pres fra kollegaer)

Datamateriale Kohortestudie: - Ambulancereddere fra dansk redningsfirma (N = 1.606) - Stikprøve af tilfældigt udvalgte slagteriarbejdere organiseret i NNF (N = 2.500) Mål for maskulinitet Maskulinitetsidealer (MRNI) Maskuline karaktertræk (BSRI-M) Feminine karaktertræk (BSRI-F) Kontekstspecifikke sikkherhedsmål Involvering i sikkerhed Sikkerhedsledelse AR s engagement i sikkerhed Sikkerhedsudfald Bekvemmelighedsovertrædelser Forsømmelser af rapportering Prioritering af sikkerhed T1 12 måneder T2 n = 1.157 Ambulancereddere (svarprocent 62% & 73%) n = 920 Slagteriarbejdere (svarprocent 53% & 66%)

Resultater Fuldt justerede analyser Mål for maskulinitet Bekvemmelighedsovertrædelser Sikkerhedsudfald Rapportering af forsømmelser Prioritering af sikkerhed Maskulinitetsidealer (MRNI) 0.106 (0.009)*** -0.144 (0.007)*** 0.005 (0.006) Maskuline karaktertræk (BSRI-M) 0.007 (0.011) 0.070 (0.009)** -0.028 (0.008) Feminine karaktertræk (BSRI-F) 0.000 (0.020) 0.050 (0.017) 0.034 (0.015) *.05 > p >.01 **.01 > p >.001 *** p.001 R 2 = 0.086 R 2 = 0.153 R 2 = 0.091

.05.1.15.2 Resultater Maskulinitetsidealer og aleneløft (ambulancereddere) Maskulinitetsidealer og aleneløft 0 10 20 30 40 50 Male Role Norms Inventory 95% CI Sandsynlighed for at have løftet patient alene Sandsynligheden for aleneløft er lavest for de der er mest uenige i de traditionelle maskulinitetsidealer i denne gruppe rapporterer 6% at have løftet alene. For dem der scorer over den 95. percentil på MRNI har 17% løftet alene.

.1.2.3.4.5 Resultater Maskulinitetsidealer og arbejde hurtigt (slagteriarbejdere) Maskulinitetsidealer og arbejde hurtigt 20 30 40 50 60 70 Male Role Norms Inventory - Maskulinitetsidealer 95% CI Sandsynlighed for at sætte ære i at arbejde hurtigt Sandsynligheden for at sætte en ære i at arbejde hurtigere end kollegaerne stiger støt i takt med mere traditionelle maskulinitetsidealer. For dem der scorer over den 95. percentil på MRNI har 17% løftet alene.

0.1.2.3 Resultater Maskulinitetsidealer og skæreulykker (slagteriarbejdere) Maskulinitetsidealer og skæreulykker 20 30 40 50 60 70 Maskulinitetsidealer - MRNI 95% CI Sandsynlighed for skæreulykke Sandsynligheden for at komme ud for en skæreulykke stiger også i takt med mere traditionelle maskulinitetsidealer. For dem der scorer højest på MRNI er sandsynligheden 14%

Hovedresultater i punkter 1. Maskulinitet forstået som idealer om hvordan mænd bør handle og agere har betydning for sikkerheden i to mandedominerede brancher 2. Mere traditionelle maskulinitetsidealer der f.eks. fremhæver det at kunne klare tingene selv er associeret med mere usikker adfærd, mindre tilbøjelighed til at rapportere forsømmelser af sikkerhed, men også løft af patienter alene samt at sætte en ære i at arbejde hurtigt alle disse faktorer er med til at øge risikoen for arbejdsulykker særligt forløftningsskader og skæreulykker 3. Der er relativt få mænd i de to brancher, som har meget traditionelle maskulinitetsidealer (ca. 10 %) 4. Men i visse situationer kan traditionelle maskuline karaktertræk være en fordel f.eks. hvis man er nødt til at stå på sin ret og kræve sikkerhedsreglerne overholdt, hvis ledelse eller folk i omverdensrelationer presser én på sikkerheden.

Øvrige arbejdsmiljørelaterede analyser baseret på MARS 1. Sammenligning af arbejdsmiljø og helbred mellem ambulancereddere og generel befolkning bedre generelt helbred og mentalt helbred men flere bevægeapparatsmerter, flere følelsesmæssige krav men mere mening i arbejdet 2. Sygefravær, sygenærvær og maskulinitet de der har de mest traditionelle maskulinitetsidealer er mere tilbøjelige til at gå syg på arbejde og vælger det oftere fremfor sygefravær 3. Udrykningsregister som eksponeringsmål ift særligt fysisk arbejdsmiljø højere gennemsnitligt antal arbejdsopgaver pr vagt betyder flere bevægeapparatsmerter ved t2 for den gruppe som var uden smerter ved t1 Flere analyser på trapperne

Tak for opmærksomheden / præsentationen kan downloades på http://personprofil.aau.dk/profil/103392