Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS

Transkript

1 Sygefravær og Arbejdsfastholdelse v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS Mænd Kvinder 2 1

2 Mænd Kvinder Mænd Kvinder 4 2

3 20/80 også på fravær! Fordeling af sygefraværsdage Fraværsdage/år ,0 0,3 10,2 0,5 10,1 0,7 10,6 1,1 6,7 1,1 12,9 3,5 9,8 4,4 10,6 7,6 20,1 80,7 Andel af total fraværstid Andel af arbejdsstyrke 0,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00 Procent Relativ risiko for langtidssygefravær (8+ uger) fordelt på alder år år år år 60+ år 3

4 Relativ risiko for langtidssygefravær (8+ uger) alt efter uddannelseslængde Lang videregående udd. 4+ år Mellemlang videregående udd. 3-4 år Kort videregående udd.<3 år Faglært Ingen/ufaglært 4

5 Årsager til stigning i sygedagpengeudgifter - Flere i arbejde Støvsugning i arbejdsmarkedets kroge Flere flexjob og kronikere (sygedagpenge fra dag 1) Restriktioner i adgang til førtidspension (Kommunesammenlægning) Aldring af arbejdsstyrken Ingen videnskabelig dokumentation for ændring i helbred, arbejdspres, stress, normer/holdninger Der er forskel i arbejdsmiljø! 5

6 Psykosociale risikofaktorer for langtidssygefravær blandt kvinder Rollekonflikt Belønning Ledelseskvalitet Procent Psykosociale risikofaktorer for langtidssygefravær blandt mænd Krav om at skjule følelser Følelsesmæssige krav Procent 6

7 Interaktion mellem fysiske og psykosociale risikofaktorer Tunge løft/forflytninger Stående/hugsiddende arbejde Få rollekonflikter Gennemsnit Mange rollekonflikter Få rollekonflikter Gennemsnit Mange rollekonflikter Bøj/vrid nakke/ryg Lave følelsesmæssige krav Gennemsnit Høje følelsesmæssige krav Procent Hvor meget betyder livsstil og arbejdsmiljø for fraværet 7

8 Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø 8

9 Model I justeret for alder, familie status Model II justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer model III justeret for alder, familie status, livsstilsfaktorer og arbejdsmiljø Er de offentligt ansatte mere syge end de privat ansatte? 9

10 Ja!!!!! De ansatte i landets kommuner er gennemsnitligt sygemeldte12,5 dage Statsansatte i gennemsnitligt 8,3 dage Privatansatte i gennemsnitligt 8,1 dage. (Danmarks Statistik 2008) En del af forklaringen ligger i kønsfordelingen. Fælles for alle sektorer er, at kvinder har 50 % mere sygefravær end mænd. I kommunerne er 77 % af medarbejderne kvinder, mens 41 % af medarbejderne i staten er kvinder og kun 35 % i de private virksomheder. Til gengæld er kommunalt ansatte mænd oftere syge end andre mænd. (Danmarks Statistik 2008) 10

11 Og del af forklaringen ligger i arbejdsmiljøet. Mere end halvdelen af alle kommunalt ansatte arbejder i omsorgssektoren som for eksempel hjemmehjælpere eller pædagoger, hvor der traditionelt er højt sygefravær. Langtidssygefravær i forskellige jobs - har vi 100 langtidssyge generelt, har vi: Pædagoger/dagpleje Rengøring, køkken m.m. Social- og sundhedspersonale Ufaglærte Faglærte Kontor&bankass. Skolelærere Salgspersonale Ledere IT Akademikere

12 Hvis det passer at. vi gennemgående højest kan være indfølende og nærværende fem timer i døgnet Så er det måske en ide at indfører Psykisk økonomi i professionelt relationsarbejde Ifølge Ole Schouenborg klinisk psykolog og seminarielære Weekendavisen den 7 nov Tilbagevenden til arbejde - vigtig opgave! Generelt: jo længere sygefravær jo større risiko for førtidspension Initiativer for tilbagevenden til arbejde er vigtige, men for en relativt afgrænset gruppe 12

13 På arbejdspladsniveau Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø Antallet af tilpasningsmuligheder på arbejdspladsen til den sygemeldte midlertidigt eller permanent. Tidlig kontakt - arbejdspladsens politik og praksis På arbejdspladsniveau Tidlig indgriben en god idé Ses Uger også med af modtagelse danske af tal sygedagpenge i løbet af et år, og risiko for senere at gå på førtidspension Risiko Uger på sygedagpenge 13

14 På arbejdspladsniveau Tidlig indgriben er ikke nødvendigvis ensbetydende med tidlig tilbagevenden På arbejdspladsniveau Tidlig indgriben er ikke nødvendigvis ensbetydende med tidlig tilbagevenden tidlig kontakt, udredning, udarbejdelse af plan for tilbagevenden 14

15 På arbejdspladsniveau Tidlig indgriben er ikke nødvendigvis ensbetydende med tidlig tilbagevenden tidlig kontakt, udredning, udarbejdelse af plan for tilbagevenden Jo tidligere indgriben, jo større risiko for ressourcespild langt de fleste vender tilbage helt af sig selv behov for screening af potentielle risikosager Der ses evidens for; at en koordineret indsats, hvor arbejdspladsen, sundheds-og beskæftigelsessystemerne spiller sammen har en positiv effekt på tilbagevenden til arbejde. 15

16 De involverede parter i tilbage-til-arbejde-forløbet De involverede parter i tilbage-til-arbejde-forløbet: Arbejdspladsen Den sygemeldte Socialsektoren Sundhedssystemet 16

17 Nyere systematiske reviews konkluderer, at der er moderat evidens for, at såkaldte multidisciplinære interventioner kan fremme TTA blandt medarbejdere sygemeldt med bevægeapparatbesvær specielt lænderygsbesvær Næsten ingen studier tager imidlertid højde for bæredygtighed 33 Få studier (ca. 15 de sidste 20 år) om faktorer der påvirker TTA for sygemeldte med dårligt mentalt helbred Ingen entydig evidens for hvilke interventioner der virker ift. TTA for denne type sygemeldte Visse principper i opbygningen af interventioner er sandsynligvis fælles 34 17

18 Vurdering af problemet på individniveau: hvad er helbredsproblemet, og hvad er arbejdet der skal udføres Opbygning af den sygemeldtes commitment til TTA Vedligehold ovenstående! Tag fastholdelse alvorligt: Den tilbagevendte skal følges Briand et al., Evidens for at TTA-koordinatorer kan forkorte sygefraværs længden og øge bæredygtig tilbagevenden til arbejde Hjælper den enkelte tilbage ved at koordinerer i mellem de forskellige aktører Den koordinerende funktion, kan endog vise sig at værre af større betydning end den medicienske behandling! 36 18

19 Det er nemt at generaliserer, men ved nærmer eftersyn er alle forskellige 19