Kvalitetsredegørelse 2014 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen er et kommunalt styringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for en lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsredegørelserne for hver enkelt skole i kommunen er sammen med den fælles kommunale kvalitetsrapport de centrale dokumenter i den kommunale mål- og resultatstyring på skoleområdet. Redegørelsen tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål og indeholder en afrapportering og vurdering af skolens resultater. Skolens resultater sammenlignes med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet på de enkelte parametre. Redegørelsen indeholder endvidere en beskrivelse af, hvilke initiativer skolen ønsker at tage. 2. Sammenfattende helhedsvurdering Dronninggårdskolen er generelt tilfreds med de tal, der fremlægges i denne redegørelse. På afgangsprøveniveau har skolen det højeste gennemsnit i kommunen, og tager man den socioøkonomiske reference med som faktor, ligger skolen også positivt. Skolen ligger især positivt i skoleåret 13/14, men også sammenholdt med de seneste 3 års udvikling, er der en 1
positiv udvikling at se. Med hensyn til læsning vurderes det dog, at en progression er mulig inden for forventningerne til fremtidige resultater, idet andelen af dårlige læsere i 2. og 4. klasse er større end på de øvrige skoler i kommunen. I forhold til matematik er der færre af de dygtigste elever på 3. klassetrin end på resten af kommunens skoler, mens der til gengæld også er færre af de dårligste elever. Dette peger på en mulighed for at tilrettelægge en undervisning, der i højere grad kan flytte nogle elever, der klarer sig mere middelmådigt op i gruppen, der klarer sig allerbedst. Med hensyn til danskundervisningen i Overbygningen kunne det se ud som om, at der er grobund for i højere grad at komme drengene i møde, idet pigerne klarer sig markant bedre, mens tendensen er den omvendte i matematik, selvom den ikke er så markant som i dansk. Ud af talmaterialet vurderes fraværsprocenten blandt de ansatte lærere som steget 100% i løbet af de to år, der sammenlignes, men selve fraværsprocenten er stadig under de mål for nedbringelsen af fravær i kommunen, som er beskrevet i materialet. Den samlede fraværsprocent for såvel lærere som pædagoger har vi i ledelsen en mere detaljeret viden om på et separeret niveau, hvor det vurderes, at SFO ens personalefravær er markant højere end skolens personalefravær. Et initiativ, der er iværksat i den sammenhæng, er hyppige fraværssamtaler ved undertegnede med personalet i SFO en. 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-5 i redegørelsen). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for opfølgningen på skolens opgaveløsning gennem det seneste år. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i Rudersdal Kommune opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen og får en kompetencegivende uddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2
2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Nationale testresultater og socioøkonomisk reference De nationale testresultater sammenholdt med den socioøkonomiske reference giver generelt anledning til tilfredshed, men sammenstillingen giver dog også umiddelbart anledning til at gå dybere ned i resultaterne for læsning i 2. klasse og matematik i 3. klasse. I 2. klasse er der ganske vist en positiv forskel imellem det forventede resultat i læsning og det faktiske resultat med blik til den socioøkonomiske reference, men forskellen er relativt mere beskeden end de andre fag, og i matematik i 3. klasse konstateres en negativ forskel. 4.2. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test Dronninggårdskolens elever i 2. klasse når ganske vist et mindstemål om, at mindst 80% af alle elever på 2. klassetrin skal være gode læsere, men sammenholdt med 4. klasse, 6. og 8. klasse er resultatet i 2. klasse i 2013/14 lavere og når kun lige mindstemålet. Dette vækker en naturlig nysgerrighed på, hvordan vi som skole kan tilrettelægge læseundervisningen for eleverne på klassetrinnet, så de opnår en progression, som kan måles, når eleverne når 4. klasse og skal testes næste gang, og således at eleverne når det sædvanlige højere gennemsnit end 80%, som eleverne plejer at nå på Dronninggårdskolen. 3
4.3. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til matematik i de nationale test Mindst 80 % af eleverne skal være gode til matematik i de nationale tests, men det er et resultat, som Dronninggårdskolen ikke har opnået de to seneste skoleår. Dette har foranlediget, at skolens ledelse har holdt et møde med matematikvejlederen for matematik med henblik på en analyse af resultaterne med efterfølgende supervision, coaching og vejledning af matematiklærerne på 3. klassetrin. 4.4. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år I forhold til andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning har eleverne på DRG skolen på alle testede klassetrin over en treårig periode udvist et niveau, der med få undtagelser ligger over såvel kommunens gennemsnit som landsgennemsnittet. Udviklingen skulle gerne fastholdes, og læsevejlederen og vores kommende IC vil bl.a. få til opgave at være opmærksomme på dette fokus. 4.5. Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste elever i matematik i 3. klasse har de to seneste år været noget lavere end for to år siden i 2011/2012. Gennemsnittet har de to seneste år ligger under eller rammer lige gennemsnittet for landet, men når ikke kommunens gennemsnit. I 6. klasse derimod ligger eleverne generelt væsentligt over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Dronninggårdskolens ledelse har drøftet resultaterne med matematikvejlederen, som pt. retter opmærksomheden mod matematik på 3. årgang og rådgiver og vejleder lærerne der. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 4
5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning uanset social baggrund skal reduceres år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning uanset social baggrund er ikke reduceret de seneste 3 år på henholdsvis 2. og 4. klassetrin, hvilket er et af målene i forhold til Folkeskolereformen. Andelen ligger desuden generelt over det kommunale gennemsnit men ikke over landsgennemsnittet. På 6. og 8. klassetrin ser det anderledes ud. Her er resultatet generelt bedre end det kommunale gennemsnit. Resultaterne af testene i 2. og 4. klassetrin har bl.a. foranlediget, at den fungerende læsevejleder i samråd med ledelsen har afholdt læsekonferencer med dansklærerne på de testede klassetrin og drøftet resultater og eventuelle handlinger med dem. Det er desuden besluttet at uddanne en supplerende læsevejleder, hvilket bl.a. er berettiget på baggrund af skolens størrelse på ca. 758 elever i hovedskolen og 35 elever i gruppeordningen Dronninggårdklasserne. 5.3. Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i de nationale test uanset social baggrund skal reduceres år for år Andelen af elever med dårlige resultater i matematik uden inddragelse af social baggrunds betydning er generelt mindre på Dronninggårdskolen end gennemsnittet i kommunen og på landsplan. Dette er en interessant iagttagelse sammenholdt med det generelle indtryk af, at de opnåede resultater i matematik ikke helt er på niveau med det kommunale gennemsnit. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges [Når resultaterne af trivselsmålingerne bliver klar, forventet i primo april, vil Skole og Familie trække disse og sende dem til de enkelte skoler. resultaterne er på vej når de foreligger, tilføjes de denne redegørelse] 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen 7.1. Karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer Det opnåede gennemsnit i de bunde prøvefag efter 9. klasse sammenholdt med den socioøkonomiske reference viser en positiv korrelation og giver derfor ikke på den baggrund 5
anledning til handlinger, udover at skolens naturligt vil stræbe imod at blive endnu bedre ved bl.a. gøre eleverne mere bevidste om hvilken betydning indsigt i målfastsættelse og læringsstrategier har for deres læringsresultat. 7.2. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag fordelt på køn Ser man på resultaterne sammenholdt med køn i de bundne prøvefag det seneste år, viser de et udsving med hensyn til, at pigerne på DRG skolen klarer sig markant bedre, end pigerne i resten af kommunen og den gennemsnitlige opnåede prøvekarakter på landsplan. Ikke mindst i dansk er dette særligt markant. I matematik spiller det omvendte køn derimod den dominerende rolle. Også i matematik er Dronninggårdskolen i øvrigt topscorer sammen med en anden skole i kommunen med hensyn til gennemsnit. 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, pr. skole og køn, 9. klasse, På Dronninggårdskolen forlader tæt på 100% af drengene 9. klasse med mindst karakteren 2 i gennemsnit mens lidt færre piger gør det. En opmærksomhed på karakterniveauet i 9. klasse med hensyn til karakteren 2. eller derunder i lærerteamet vil formodentlig kunne flytte denne gruppe i en positiv retning ved sammen med de pågældende elever at sætte de relevante mål for at kunne konstatere en progression og et karakterniveau, der ligger væsentligt over med baggrund i vore elevers forudsætninger. 9. Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Rudersdal, skoleår 2013/14 På Dronninggårdskolen er kulturen, at lærerne generelt underviser i fag, de har linjefag eller tilsvarende kompetencer i, og i det kommende skoleår vil ca. 4 lærere skulle på eftervidereuddannelse i bl.a. natur og teknik 6
10. Inklusion Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Rudersdal (bopælskommune) Status for inklusionsindsatsen på Dronninggårdskolen På Dronninggårdskolen er der i skoleåret 2014/15 visiteret 2 elever til andre tilbud. 1 elev er blevet flyttet til Egebækskolen, mens 1 anden er flyttet til Grennessminde. For at forebygge yderligere eksklusion ansættes specialpædagog til rådgivning, vejledning og supervision af lærerteam/pædagogteam i samarbejde med det øvrige resurseteam. 11. Nøgletal angående skolens drift 11.1 Sygefravær blandt lærere på skolen i procent Dronninggårskolen Januar Febuar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Sygefravær 2013 6,0 5,0 5,1 2,6 0,9 2,3 0,0 1,6 2,9 1,2 1,2 1,9 Sygefravær 2014 4,0 4,8 4,5 2,3 3,8 0,7 0,0 3,5 3,5 2,4 3,2 4,5 Giver opgørelsen anledning til konkrete initiativer? I Skole og Familie oplyses det, at sygefraværet gælder lærere i såvel DRG skolens hovedskole som i DRG klasserne. Som det fremgår, er sygefraværet mere end fordoblet de fleste af månederne fra august til december 14. Stadig er frekvensen dog pr måned under eller den samme, som den af kommunen ønskede, 4,5%. Forårsmånederne viser ikke noget signifikant af den betydning. Her svinger det lidt, om det er måneden i 13 eller 14, der har den højeste sygefraværsfrekvens. 7
I forhold til sygefravær afholdes dels pligtige omsorgssamtaler, dels aftales understøttende komme tilbage foranstaltninger for de medarbejdere, der har brug for en mere langsom tilbagekomst til arbejdsmarkedet, når de har været syge. Tallene giver ikke anledninger til særlige initiativer for lærerne, men der har været og er stadig initiativer i forhold til pædagoggruppen. Denne har omsorgssamtaler med skolelederen bl.a. også med det fokus at fæstne opmærksomheden på sammenhængen imellem personalegruppens fremmøde, nedbringelse af sygefraværet, kvalitet i opgaveudførelsen og det psykiske arbejdsmiljø blandt pædagogerne. 11.2 Personaleomsætning Profitcenter H04 tekst Profitcenter H05 tekst _Antal cpr tiltrådt før samme dato sidste år og sidste måned _Antal personer seneste måned Periodens løntimer omregnet til fuldtidsansatte Personaleoms ætning Dronninggårdskolen Ledelse og administration 3 4 3,866 25,0% SFO/SFK Dronninggårdskolen 18 21 19,204 14,3% Skoledel Dronninggårdskolen 41 53 51,328 22,6% Dronninggårdskolen Sum: 62 78 74,398 Giver opgørelsen anledning til konkrete initiativer? Opgørelsen over personaleomsætningen på DRG skolen, som efter henvendelse til Skole- og Familie i denne sammenhæng er blevet oplyst gælder både hovedskoledel og DRG klasserne, giver ingen anledninger til handlinger. Vi har en ikke særlig høj personaleomsætning. Vi har i efteråret 2014 været ramt af 4 læreropsigelser i hovedskolen på en gang, som vi nøje har analyseret og haft drøftelser om. Vi ønskede at indføre nogle rammesættende strukturer i forbindelse med folkeskolereformen, der skulle imødekomme vores mål i forhold til år 1. i samarbejde med det pædagogiske personale. Enkelte lærere kunne dog ikke se sig selv arbejde i en sådan struktur alligevel, hvilket vi måtte tage til efterretning. 11.3 Økonomiske nøgletal Overførsel fra 2014 til 2015 Overførsel fra 2013 til 2014 Skolenavn Skole SFO/SFK I alt Skole SFO/SFK I alt Dronninggårdskolen 2.341-189 2.152 2.378 624 3.002 Dronninggårdklasserne -260 42-218 285 0 285 Giver opgørelsen anledning til konkrete initiativer? De økonomiske nøgletal viser et positivt overskud på knap 2 millioner, når man fratrækker underskuddet på 189.000 i SFO en for hovedskoledelen af DRG skolen. Overskuddet skyldes 8
bl.a., at det har været mindre omkostningstungt at etablere lærerarbejdspladser end først beregnet, at der har været færre udgiftsposter i relation til drift af IT end beregnet, og at vi pr. 1. august 2014 var en fuld tresporet skole med relativt høje elevtal på alle klassetrin, idet vi havde en større tilvækst af elever umiddelbart efter sommerferien. Hertil må dog kommenteres, at vi påregner at falde ca. 20 elever overordnet set pr. 1. august 2015 igen, idet vore begynderklasser er væsentligt mindre i år end sidste år. Dernæst havde vi i år projekteret med et teorirum i Idræt, men valgte at udskyde projektet, idet Idræt stod over for et pålæg fra ATS om at etablere støjdæmpende foranstaltninger, og vi først ville have disse foranstaltninger iværksat og afsluttet, inden vi gik i gang med teorilokalet. Efterfølgende havde vi indhentet tilbud på etablering af nye cykelstativer og indretning af et nyt kælderlokale til LEGO, men vi valgte i samråd med vores bestyrelse at vente på konkurrerende tilbud, før vi besluttede os. I forhold til indretning af studiemiljøer i vores Overbygning havde vi desuden afsat et beløb, men også her har vi været lidt forsinkede, idet vi først skulle færdiggøre renoveringen af vores gamle teatersal, før vi fik indhentet tilbud. Det kan heller ikke udelukkes, at vi på grund af indførelsen af ipads osv., har været forsigtige i vores indkøb af fx boglige materialer, imens vi har ventet på, hvordan fx APP ordningen skulle administreres, ligesom vi har været usikre på, hvor meget vikarbudgettet skulle tilføjes i lyset af folkeskolereformen med diverse omlægninger, der bl.a. hos os har betydet, at vi på af parallellægningen af timer i Overbygningen i praksis har afskaffet det gamle fleksible skema, hvor alt kendt fravær var taget højde for, og hvor der derfor ikke skulle vikardækkes. Desuden har den større andel af pædagoger i undervisningen betydet, at vi har måtte vikardække dem i væsentligt omfang, når de var fraværende, hvilket de har været i større omfang end lærerne som faggruppe taget i betragtning. Målet er at få gennemført vore projekter i indeværende år sammen med investeringer i det fysiske læringsmiljø, så det i højere grad lever op til, at fx eleverne i Overbygningen kan arbejde også selvstændigt i studiemiljøer, og at der indrettes øvrige understøttende læringsmiljøer i Indskolingshuset til gavn for elevene. SFO i hovedskolen har reelt ikke haft underskud på driften, men underskuddet er fremkommet ved, at SFO har stået for visse renoveringer af bl.a. skolegård og teatersal. Vi har på skolen efterfølgende udlignet mellem skole og SFO. 9
I DRG klasserne er der et mindre underskud på driften. Vi har bl.a. i den sammenhæng haft om et resurseafklarende møde med Christina Egholm m.fl. Der var fx visse økonomiske sammenhænge imellem den udvidede skoledag og SFO tid, som vi skulle have gennemgået igen i forhold til DRG klasserne. 10