Kvalitetsarbejdet. Lidelse eller ledelse?

Relaterede dokumenter
Evaluering og udvikling af gode praktikforløb for elever og studerende. Christian Moldt, ph.d., kvalitetschef Februar 2019

Meningsfuld evaluering og opfølgning Opgaver og udfordringer i rollen som kvalitetsmedarbejder

Workshop 1-3: Det velfungerende kvalitetssystem og kvalitetsarbejde i praksis

Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn?

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student

Temadag for Botilbud. Ved Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Praktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen. Tina Lynge Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse?

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

Afprøvninger med Plan- Do-Study-Act cirkler

TG S KVALITETSSYSTEM

Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Teamdag for Botilbud v/ Hanne Miang

Beskrivelse af systemets principper

Session 2 System of Profound Knowledge brug redskabet i dit daglige arbejde

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3.

Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Digital ledelse som disciplin

Implementering. Center for Kvalitetsudvikling

Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover

Hvordan kan der skabes tempo i forbedringsarbejdet? Læringsseminar 2, d.10 oktober 2017

RADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium

Vurdering af e-sundhedskompetence

SELVEVALUERING GHG

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering

Tilsyn og læring. I samarbejde med Styrelsen for patientsikkerhed

Udvikling af en evalueringskultur på uddannelsesinstitutionerne

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Forbedringsmodellen for nye deltagere. Bodil Elgaard Andersen Arjen Stoop ISH LS4 8. Oktober 2018, kl

Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter

Velkommen til Skoleudvikling i praksis - SIP 4

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

Erfaringerne fra Enghaven og hjemmeplejen, Ringkøbing Skjern. Oplæg til FagMed d

Evalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium

Trivselsmåling. Trivselsmåling for Syddansk Universitet. Denne rapport viser resultatet af trivselsmålingen for. Økonomiområdet

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Trivselsmåling. Trivselsmåling for Syddansk Universitet. Denne rapport viser resultatet af trivselsmålingen for. Institut for Medicinsk Biologi

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Det er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer

1. How many of the lectures for this module have you participated in? 2. How much of the curriculum have you read?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017

bidrager med Forbedringsmodellen PDSA-cirklen cirklen. Ved Side 1

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning

Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium. Indsigt i egen læring og formativ feedback

Hvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Trivselsmåling. Trivselsmåling for. Syddansk Universitet. Denne rapport sammenligner resultatet af trivselsmålingen for følgende respondentgrupper:

Absalons koncept for uddannelsesaudits

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil

KVALITETSSIKRINGSPOLITIK

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil

Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem

K A V L I T T KVALITET PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALIST HØJSKOLE

Evalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole

Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer. Ved Tina Lynge

Performance samtaler

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

INTEL INTRODUCTION TO TEACHING AND LEARNING AARHUS UNIVERSITET

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium

Forbedringsmodellen. Udarbejdet af Rikke Hollesen Improvement advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Forbedringsmodellen PDSA værksted

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

Skolens mål og rammer

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi og sepsispakken

Sport for the elderly

Indledning Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3

At bruge data i ledelsesarbejdet. Michael Levy Bruus Rektor Maribo Gymnasium

NOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Tilsyn med elevtrivsel og mål 7 (inklusion af alle elever) i Læringens organisering august 2018

Opsamlingsnotat - Evaluering af, for og som læring

KORT OG GODT. Kort og godt om kvalitetsmål i de gymnasiale uddannelser. for erhvervsskolernes bestyrelser

Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

Evaluering af implementering af ny skolestruktur

UCN UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND. Ledelsesgrundlag 1.0

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Kvalitetsarbejdet på SOPU

Transkript:

Kvalitetsarbejdet. Lidelse eller ledelse? SIP IV Christian Moldt, ph.d., kvalitetschef, Absalon April 2018 2 1

3 4 2

Opmærksomhedspunkter for kvalitetsarbejdet Vi skal undgå Formål utydelige Tunge procedurer Opleves negativt. Fokus på fejl og kontrol Svært forståelige dokumenter Uklar ansvarsfordeling Opleves centraliseret Tvangspræget Overlap i forhold til andre indsatser Fragmenteret Vi skal opnå üklart formål üanvendelsesorienteret üsikring + udvikling üklare forventninger ülokalt ansvar og kapacitetsopbygning üintegration i forhold til koncernstrategi, udviklingskontrakt, lovkrav m.v. ühandler om ledelse üfokus på den samlede organisation Tre tilgange til kvalitetsarbejdet Kvalitetsarbejde hvad er det? Vi gør det ikke! Halvhjertet og uprofessionelt Gør kvalitetsarbejdet mere skade end gavn? Det professionelle kvalitetsarbejde Hvordan skulle vi kunne leve uden? 3

Niveauer i kvalitetsarbejdet Institution Opfølgningsplan Selvevaluering Undervisning Evaluering Opfølgning i lærerteams Evalueringer og datafangst Forbedringer Elev fagligt standpunkt Feedback Forventningsafstemning Evalueringssamtaler Undervisning Karakterer Undervisning Undervisning Evaluering Opfølgning i lærerteams Del 1: Kvalitetssikring og udvikling af undervisningen Undervisning Forventningsafstemning 4

1. Få styr på anvendelsen af undervisningsevalueringerne Tre tilgange til intern brug af spørgeskemaundersøgelser til undervisningsevaluering 3. Ledelsesudøvelse Evaluering som en proces, der kan anvendes til at 1) skabe dialog om rammer og mål, 2) støtte underviserne og/eller 3) give lederen mulighed for at udføre sine Ledelse formelle ledelsesopgaver, herunder ansætte og afskedige medarbejdere,. Mellemleder Mellemleder Mellemleder 2. Teamwork Evaluering som en proces, der kan anvendes til at 1) styrke koordinering Lærere og udvikling af faglige forløb og/eller 2) underviseres behov for kollegial støtte Elever (containing). 1. Udvikling i klassen Evaluering som en proces, der kan anvendes til at 1) forbedre undervisningen i klassen, 2) skabe dialog og forståelse for elevernes ansvar for egen læring og/eller 3) udskyde frustration i dagligdagen. Kilde: Moldt, Ph.d.-a1andling 5

1: Evaluering og udvikling i klassen Underviserne udtrykker, at de evaluerer og mange gør det tydeligvis også. MEN Undervisere som glemmer at evaluere, når det går dårligt i klassen. Lederen der stiller krav til evaluering, for ellers bliver det ikke gjort i praksis. 2: Evaluering og teamwork om udvikling af undervisningen Underviserne udtrykker, at de har dialoger og støtter hinanden i teamwork om undervisningen. MEN Undervisere kan være nervøse for at dele personlige evalueringsresultater helt åbent med hinanden. Underviseren som følsom indendørsmester. Man må ikke score bedre eller dårligere eller kollegaen. 6

3: Evaluering og ledelsesudøvelse Koordinatorer og ledere har ofte ikke lyst til at blande sig, hvis undervisere/kollegaer ikke klarer sig godt. Underviserne er sårbare for kritik. Manglende og overdrevne lederreaktioner. Selvstyrende teams er svære at lede. 2. Få medarbejderne med ombord Modstand eller engagement? 7

Kritiske evalueringsspørgsmål Handler evaluering for meget om tilfredshed og eleven som kunde fremfor ansvar for egen læring? Undermineres lærerens autoritet af evalueringer? Tolkes resultater som karakterer til læreren, selvom det ikke giver mening? Bliver læreren udstillet ved en dårlig evaluering? Er der konkurrence blandt lærerne? Er ideer om selvstyring, decentralisering og teamwork konfliktende med, at ledelsen har brug for at kende evalueringerne? De 10 bud for Absalons kvalitetsarbejde Billeddelen med relationsid rid2 blev ikke fundet i filen. 1. understøtter de studerende når læringsmål og får gode læringsoplevelser, 2. anvendes til sikring og udvikling, 3. følger kvalitetscirklen (plan, do, check, act), 4. er kendetegnet ved en inkluderende og lærende kvalitetskultur. 5. er baseret på klar kommunikeret ansvarsfordeling m.v., 6. organiseres under hensyn til, at det primære kvalitetsarbejde finder sted på uddannelserne, 7. er baseret på evalueringer som er troværdige og har en høj kvalitet, 8. fremmer transparens og videndeling, 9. understøttes af fælles support- og opfølgningsfunktioner i forhold til ovenstående punkter, 10. evalueres i forhold til ovenstående punkter. 8

3. Evaluer undervisningen ikke læreren Er det mig som person der evalueres? Hvad er min rolle i kvalitetsarbejdet? Hvordan varetager læreren sin rolle i undervisningen? System = Institution Vi evaluerer dog nogle gange hvordan læreren varetager sin rolle Feedback Rolle Undervisning Elever 9

4. Få gode erfaringer og spred dem Kvalitetsarbejdet skal forankres hos lærerne Lærerne der går forrest og fortæller om de gode erfaringer Erfaringsudvekling 10

Opfølgningsplan Selvevaluering Institution Del 2: Kvalitetssikring og udvikling på institutionsniveau Evalueringer og datafangst Forbedringer 1. Opbyg et enkelt, meningsfuldt og letforståeligt system! 11

Udfordringer ved opbygning af kvalitetssystemer Bureaukratisering Uoverskuelig dokumentation Procedurer fremfor formål Niveauer i kvalitetsarbejdet Institution Opfølgningsplan Selvevaluering Undervisning Evaluering Opfølgning i lærerteams Evalueringer og datafangst Forbedringer Elev fagligt standpunkt Feedback Forventningsafstemning Evalueringssamtaler Undervisning Karakterer Undervisning 12

De tre niveauer i Absalons kvalitetssystem 1. Undervisere Udvikler og kvalitetssikrer undervisningens videngrundlag, tilrettelæggelse og gennemførelse samt relevans 2. Centre Udvikler og kvalitetssikrer uddannelsernes videngrundlag, niveau og indhold samt relevans 3. Direktion og fællesfunktioner Skaber fælles rammer for undervisernes og centrenes arbejde Udvikler organisationen og uddannelsesudbuddene 2. Inddrag elever, lærere og bestyrelse 13

Absalons arbejde med kvalitetskultur Kvalitetsreferencegruppe + øvrige arbejdsgrupper fastlægger politikker m.v. Involvering af supportfunktioner Kvalitetsarbejdet oversættes til undervisernes sprog. Kvalitetsarbejdet er forankret hos rektor, direktionen og bestyrelse Se evt. notat om kvalitetskultur her: http://akkr.dk/wp-content/filer/akkr/notat-om-kvalitetskultur.pdf 3. Brug selvevaluering 14

Elementer i en selvevaluering af institutionens indsatser og resultater Nedsættelse af arbejdsgruppe fx bestående af lærere, ledelse, supportfunktioner og elever. Gennemgang af relevant dokumentation (fx trivselsmålinger, aggregerede undervisningsevalueringer, overgangsfrekvens til de videregående uddannelser efter fuldført gymnasial uddannelse, karakterer/løftehøjde). Indeholder vurdering af, hvor udfordringerne er. Udgangspunktet for den efterfølgende opfølgningsplan. 4. Brug årlig opfølgningsplan men forvent ikke den alene skaber forandringer! 15

Opfølgningsplanen skal præcisere ændringsbehov, tiltag og fortsatte og nye operationelle kvalitetsmål. Desuden skal det fremgå af planen, hvordan de aktiviteter og særlige indsatser, der igangsættes skal gennemføres og evalueres. UVM s vejledning til lov og bekendtgørelse Eksempel på opfølgningsplan Formål (Hvorfor igangsættes indsatsen?) Indsatsens mål (Hvad vil vi opnå ved at igangsætte indsatsen?) Handlinger (De væsentligste handlinger, som skal gennemføres for, at indsatsen lykkes) Succeskriterier Datakilder der (Mål Opfølgningsplanen for 2018 og belyser skal hvorvidt præcisere målændringsbehov, på længere indsatsens 8ltag og fortsa:e mål sigt) og nye opera8onelle opnås kvalitetsmål. Desuden skal det fremgå af planen, hvordan de ak8viteter og særlige indsatser, der igangsæ:es skal gennemføres og evalueres. 16

Om opfølgningsplaner Opfølgningsplaner skaber et formelt grundlag for ledelse. Opfølgningsplaner = positive forandringer? Vi reproducerer de samme resultater og problemer. 5. Brug forbedringsledelse til at opnå resultater Improvement science 17

Forbedringsmodel Hvad vil vi opnå? Plan: Planlæg Hvordan kan vi vide, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer, kan vi gennemføre, som vil lede til de ønskede forbedringer? Act: Følg op Study: Evaluer indsatsen Do: Gennemfør indsatsen Væsentlige elementer i forbedringsledelse 1. Arbejd konkret og brugerfokuseret med forbedringer. 2. Forstå hvad der ligger bag variationer i de resultater, der opnås. Hvad der virker for hvem og under hvilke betingelser? 3. Forstå de systemer, som skaber resultaterne. 4. Vi kan ikke forbedre i større skala, hvis vi ikke kan måle, om det vi gør virker! 5. Arbejd disciplineret med PDSA-cirklen ved indførelse af praktiske forbedringer. 6. Arbejd sammen i netværk for at opnå de bedste resultater. Kilde: https://www.carnegiefoundation.org/our-ideas/six-core-principles-improvement/ 18

Title: Factors Influencing Inequitable Participation in Group Work Fiskebensdiagrammer Culture of Group Work Group Structures and Scaffolds Student Beliefs and Attitudes Student Attributes The students in the group don t understand how to work with others Students don t feel comfortable giving kind, constructive feedback Prior experience and practice with group work Students don t understand the expectation to include others Lack of Protocols Roles Not enough time for all i Physical space does not allow for all bodies to be present and access the task equally Level of selfconfidence Students are not engaged in the task Lack of excitement or enthusiasm Student ownership (collaborating because teacher told me to vs, ownership) Introversion/ extroversion Dominant/passive personalities Problem Inequitable Participation in Group Work Active listening Gender Task does not support Body language Students don t expectations equity by requiring understand what is multiple perspectives or Ability to verbalize required by the task multiple people to thoughts Preconceived notions of complete Not all students have a group members Empathy skill to share What supports are in toward the task place for the teacher in Peer Status Students don t have designing quality tasks? language to respectfully Shared challenge or disagree knowledge How active do all members need to be Students are not Students don t have Social Status to complete? able to ask for prerequisite skills for what they need the task The task is not rich enough for the size Students don t have Not all students feel of the group common language for confident in their ability Acadmic Status working together to do the task The task is too easy or too challenging Confidence speaking up in a group Not all students contribute meaningfully to the task Not all students work well with others Status Groupworthiness of the Task Communication Student Capacity to Engage in the Task Adaptation of Fishbone from HTeCV Improvement Research Team; February 4, 2015 37 PDSA-cirkel Spørgsmål: Hvilken idé/ændring ønsker vi at afprøve? Hvilket spørgsmål vil vi gerne have svar på? PDSA-cirkel nummer: Arbejdshypotese: Hvilket svar forventer vi? Ansvarlig person: Act Næste skridt besluttes Er der behov for at tilpasse den afprøvede ændring? Er der behov for en ny afprøvning under andre omstændigheder eller betingelser? Medfører denne PDSA-cirkel behov for en ny cirkel? (Fortsæt med et nyt arbejdsskema) Eller bør ændringerne forkastes, fordi den ikke virker efter hensigten? Plan Planlæg afprøvning og indsamling af information Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Study Analyser og lær Sammenlign resultatet af afprøvningen med arbejdshypotesen Skriv et par stikord om, hvad afprøvningen viste. Gik det godt? Hvad gik ikke som forventet? Hvorfor? Hvad lærte I? Do Udfør afprøvningen Kan det planlagte gennemføres, og har det den forventede effekt? Beskriv, hvad der faktisk skete under afprøvningen Beskriv uforudsete problemer og uventede hændelser, der kan bidrage til læring Noter eventuelle resultater eller data, der er samlet ind i forbindelse med afprøvningen 38 19

Konklusioner Opsummering Kvalitetsarbejdet i undervisningen Få styr på anvendelsen af evalueringerne Få medarbejderne med ombord Evaluer undervisningen ikke læreren Få gode erfaringer og spred dem Kvalitetsarbejdet på institutionsniveau Opbyg et enkelt, meningsfuldt og letforståeligt system Inddrag elever, lærere og bestyrelse Brug selvevaluering Brug opfølgningsplan men forvent ikke den alene skaber forandringer! Brug forbedringsledelse til at opnå resultater 20

21