Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Transkript

1 Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010

2 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr af kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse skal opfylde. Social og Sundhedsskolen Syd ønsker at tydeliggøre det overordnede formål med kvalitetsarbejdet, og har derfor udarbejdet en strategi for dette arbejde. Social og Sundhedsskolens kvalitetsarbejde skal blive et udviklingsredskab, der kan skabe en fælles videns -platform blandt medarbejdere og dermed være med til at opbygge en fælles kvalitetskultur på Social- og Sundhedsskolen Syd. Kvalitetsarbejdet skal derfor: være bredt forankret på skolen. være systematisk dvs. det skal være planmæssigt og bygge på et koncept eller en systematik. være resultatvurderende dvs. det skal føre til forbedringer og fornyelse af aktiviteterne på skolen. indeholde selvevaluering. Definition af kvalitet Kvalitet er bevidst forandring og udvikling set i sammenhæng med behovet for uddannelse og den samfundsmæssige udvikling. Formål At skolens kvalitetsarbejde udfoldes i forhold til skolens visioner i styringsgrundlaget dvs. løbende at sikre skolens kerneydelser lever op til den standard skolen ønsker at opretholde. sikre fornyelse og udvikling af kerneydelserne. sikre en høj grad af brugertilfredshed blandt elever og kursister. sikre at medarbejderne har en fælles vidensplatform til opbygning af fælles kvalitetskultur. levere input til skolens strategiarbejde. levere viden til interessenter. 2

3 Kvalitetsudviklingsprocessen. Kvalitetscirklen med dens fire områder indgår i skolens kvalitetsarbejde og skal være med til at illustrere den overordnede metode til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. MÅL: Vurder praksis kritisk. Fastlæggelse af målsætninger. Hvad skal vi nå? EVALUERING og JUSTERING: Gennemfør ændringer. Fastlæggelse af evaluering. Hvordan følger vi op på målingerne? HANDLINGER: Sæt standard for god praksis: Fastlæggelse af handling. Hvordan skal vi nå det? RESULTATER: Sammenlign observeret praksis med standard. Fastlæggelse af indikatorer. Hvordan skal vi måle? Kvalitetscirklen anvendes sammen med årshjulet (bilag 1) som illustrerer, hvordan den overordnede strategi for kvalitetsudvikling konkretiseres og indgår i det daglige arbejde på Social- og Sundhedsskolen Syd. Hensigten er at kvalitetsredskaberne løbende tilpasses for at sikre, at evalueringskulturen er i en positiv udvikling på Social- og Sundhedsskolen Syd og lever op til lovgivningen på området. 3

4 Metoder: Faktaoplysninger (administrative data): Løbende dataindsamling indeholdende følgende punkter: Opgørelser over og vurdering af gennemførelse og frafald. Selvevaluering. Elevernes vurdering af undervisningsmiljø og elevtilfredshed. Elevernes og kursisternes læringsevalueringer. Opgørelser over medarbejdernes kompetencer og tilfredshed i forhold til varetagelse af jobfunktioner. Afsluttende karakterer, jf. standpunktsbedømmelser, resultater af prøver. Resultater af eventuelle eksterne evalueringer af undervisningen m.v. Evaluering fra censorer. Redskaber: Tilfredshedsmålinger: Elevtilfredshedsundersøgelse(ETU), herunder undervisningsmiljø (UMV). Medarbejdertilfredshedsevalueringer, herunder arbejdspladsvurderinger (MTU). Vis kvalitet (kursister og virksomhed). Tilfredshedsevalueringer fra samarbejdsparter på praktikpladser (VTU) m.v. Skolen bruger til tilfredshedsmålingerne materiale udviklet af ESB evt. suppleret med skolespecifikke spørgsmål. Selvevaluering: Elever og kursisters selvevaluering har fokus på vurdering af egen læring og aktivitet: Fik eleven/ kursisten lært det de kunne? Var eleven/ kursisten selv tilstrækkelig aktiv i læreprocessen? Var læringsaktiviteterne brugbare? Nærmeste leder er ansvarlig for at elever og kursister min. ved afslutningen af deres uddannelse/ kursus selvevaluere. Resultatet gennemarbejdes løbende i teamene og sammenskrives en gang årligt for det enkelte team. Resultatet indgår i det kommende års strategi for teamet. Kræves der evt. justeringer i forhold til læringsaktiviteter m.v. er teamets undervisere sammen med nærmeste leder ansvarlig herfor. Medarbejdernes selvevaluering foregår i de teams som de er tilknyttet har fokus på opgaven og/ eller funktionen: Gør vi det, vi skal? (lovkrav og andre krav) Gør vi det, vi vil? (teamdefinition / skolemål) Hvordan kan vi gøre det, vi gør bedre? (udvikling). 4

5 Teamene aftaler tidspunkt for den årlige selvevaluering under hensyntagen til teamets opgaver i øvrigt. Nærmeste leder deltager i behandlingen af resultaterne fra evalueringen. Teamene udarbejder efterfølgende en plan for det videre arbejde. Ledelsen gennemgår resultaterne og der tages stilling til hvorvidt resultaterne skal indgå i en dialog og fælles refleksion på skolen. Benchmarking: Benchmarking foregår ved at måle egen organisation op imod andre. Dermed kan præstationer, styrker og svagheder sammenlignes, og derved kan identificeres metoder, processer, produkter og services, der er bedre eller anderledes i andre organisationer. Formålet er desuden, at øge kvalitets og effektivitetsniveauet, og at blive bedst på de strategisk vigtigste områder og ikke nødvendigvis på alle områder. Social- og sundhedsskolen syd deltager i et benchmarkingnetværk ( Oversigt over evalueringer hvad, hvem, hvornår, hvordan og opfølgning: Hvad fokuserer evalueringen på? Elevtilfredshedsundersøgelse. Evaluering af uddannelse og undervisningsmiljø. (ETU) Hvem Hvornår Hvordan Ansvar for aktiviteten Elever. Når et ESB netværk: Kvalitetskoordinator uddannelsesforløb ETU igangsætter og er overordnet ansvarlig afsluttes. for at processen kører. (Se procedurebeskrivelse). Opfølgning Rapport gennemgås af ledelsen, præsenteres på et møde for medarbejdere/teams. Rapport sendes til elevråd som udtaler sig til ledelsen. Undervisere arbejder videre med at udpege indsatsområder til det videre teamarbejde. Indsatserne kan evt. gives videre på skoleniveau til indarbejdelse i handlingsplanen. Evaluering af kvaliteten på kurserne. (Viskvalitet). Kursister /virksom heder. Når et kursus afsluttes. Vis kvalitet Underviserne foretager evalueringen med kursisterne. Kursisterne medtager koder til virksom- Resultatet af evaluerin - gen bearbejdes i kursusteamet 2 gange årligt. Resultaterne præsenteres for det lokale uddannelsesudvalg en 5

6 hederne. Virksomhederne besvarer elektronisk via Viskvalitet. gang årligt. Ledelsen og LEU udpeger indsatsområder. Kursusteamene arbejder videre med de nye indsatsområder. Viskvalitet resultaterne udtrækkes af kursuskoordinatoren. Rapporten med virksomhedernes svar bearbejdes af LEU og lederteamet årligt. Medarbejder tilfredshedsun - dersøgelse. (MTU) Alle medarbej dere. Minimum hvert 3. år. 1. gang gang ESB netværk: MTU Kvalitetskoordinatoren er ansvarlig for at processen iværksættes. Ennova udfærdiger koder til medarbejdere, der indenfor en given tidsramme skal besvare MTU via en given webadresse. Skolens personale svarer på MTU. Ennova udfærdiger en skolerapport der sendes til direktøren. APV delen af rapporten behandles af skolens sikkerhedsgruppe. Der udvælger indsats - områder. Rapporten præsenteres for MIO der laver handleplan for det videre arbejde jf. lovgivning for APV. Uddannelsens samspil mellem skole og praksis I grunduddannelserne. Aftagere/ arbejdsgi vere. Minimum hvert 3. år Første gang ESB netværk: Virksomhedstilfredshedsundersøgelse. (VTU) Ennova udfærdiger spørgsmål. Der udvælges virksomheder/ kommuner der får tilsendt en spørgsmål, som udfyldes inden for en given tidsramme. Ennova udfærdiger en rapport, der sendes til skolens ledelse. Rapporten behandles i det lokale uddannelses udvalg. (LUU) Der udpeges indsatsområder. Evaluering af egen læring og aktivitet. Elever/ Kursister. Ved afslutning af et skoleforløb/ kursus. Selvevaluering Evalueringen foregår ved evaluerings skema til hvert uddannelses-trin/ skoleforløb/kursus. Teamet sammen med nærmeste leder. Der udarbejdes en status en gang pr. år til skolens ledelse i juni. Underviserne/holdlærere evaluerer med eleverne en af 6

7 de sidste dage af skoleforløbet. Indsamlede data bearbejdes i teamet, mhp. evt. ændringer til næste skoleforløb.. Teamets trivsel og funktion. Alle teams. Minimum 1 gang årligt. Selvevaluering Teamene vælger selv metode for selvevaluering. Teamene selvevaluerer. Teamene udarbejder strategi- og handlingsplaner for det kommende års arbejde. Opfølgning Ledelsen. Mål for MIO s arbejde Mål for LUU og LEU Love, regler og god skik Deltager ne. Deltager ne. Censorer Minimum 1 gang årligt evalueres MIO møder Minimum 1 gang årligt evalueres LUU og LEU. Censorevaluering efter hver prøve der er afsluttet. Selvevaluering Formand og næstformand i MIO. Selvevaluering Evaluerings - skema afleveres til censor af ansvarlig leder. Ledelsesrepræsentanter i LEU og LUU selvevaluerer. Spørgsmålene udfærdiges af formanden og sekretæren. Evalueringsskema er udfærdiget af UVM. MIO LEU og LUU Ansvarlig leder følger op på evalueringsskemaerne. Tidspunkt for evaluering fremgår af årshjulet, se bilag 1. Hvordan bruger vi data: Gennem præsentation af og dialog om evalueringsresultater med medarbejdere, elevråd og på praksismøder drøftes resultater. Her kan komme forslag til indsats og udviklingsaktiviteter, supplerende evalueringer og vurderinger af uddannelsernes og undervisningens kvalitet. 7

8 Benchmarkingsrapporten er udarbejdet af ESB netværket. Den udkommer sidst på året. Denne gennemgås af skolens ledelse og data m.m. drøftes med den samlede medarbejdergruppe på møde i februar. Skolens ledelse udarbejder herefter strategi for opfølgningsaktiviteter dvs. en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen og præsenterer planen for skolen bestyrelse. Data og evt. opfølgningsaktiviteter drøftes desuden i det lokale uddannelsesudvalg og efteruddannelsesudvalg. Offentliggørelse af kvalitet Senest 1. august offentliggøres det foregående års resultater af den løbende informationsindsamling på skolens hjemmeside. Evaluering af kvalitetsarbejdet: Skolens kvalitetsarbejde evalueres en gang årligt i juni af Ledelsen og kvalitets koordinator. 8