og prie aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver, som i Danmark løses både offt, pri og af selvej institutioner. Det sociale velfærdsområde spænder le fra plejehjem og hjemmehjælp over vuggestuer og børnehaver til flygtninge- og asylcentre og specialskoler for handicappede. Den offe sektor løser i dag langt størstedelen af opgaverne på det sociale velfærdsområde. I 2012 blev 83 pct. af velfærdsopgaverne således løst af offe institutioner, mens prie og selvej institutioner til sammen kun stod for 17 pct. af opgaveløsningen, se fur 1. De seneste fem år har denne fordeling været stort set konstant, til trods for et tidlere politisk ønske om at styrke de ikke-offes adgang til at udføre opgaver på velfærdsområdet. Fur 1 Sektoropdeling af det sociale velfærdsområde i Danmark, 2012 13% 4% e e 83% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Estimat for 2012 baseret på de første seks måneder Dansk Erhvervs Fakta 2013
Markedsandele for prie og selvej På det sociale velfærdsområde findes i dag fire slags aktører: e, prie, friville og selvej. e aktører er prie firmaer, der f.eks. via udbud eller andre markedstilgange løser opgaverne. Disse virksomheder fungerer på nogle områder som alle andre virksomheder, men der har været en tradition for at geninvestere overskud i virksomhed. institutioner er ikke en eg juridisk betegnelse, men dækker i denne analyse over en bred vifte af aktører, f.eks. organiseret som fonde eller foreninger. De indgår i alle former for samarbejdsaftaler, men kan også have en økonomi, der er delvist baseret på en driftsaftale mellem kommunen og institutionen. Der er et vist overlap mellem Friville organisationer og selvej organisationer. Friville organisationer er oftest organiseret med en professionel kerne, og er i analysen medtaget under kategorien selvej. Friville kan også være baseret udelukk på frivill arbejdskraft. Omvendt inddrager mange selvej friville aktører i opgaveløsningen. Endele er der begrebet socialøkonomisk virksomheder, der reelt overbygning på andre organiseringsformer. Fire slags aktører på velfærdsområdet: e, selvej, friville og prie Løsningen af sociale velfærdsopgaver falder overordnet inden for 4 kategorier: Driftsoverenskomst: En aftale mellem en selvej institution og en off myndhed, der fastlægger rammerne for drift, pris, opgaver og tilsyn. Udbredt særlt ved plejehjem og daginstitutioner. Løsningen af sociale velfærdsopgaver i Danmark sker overordnet på fem måder Markedsbaserede tilgange med godklse under serviceloven: Den offe myndhed vælger ud fra vurdering af pris og kvalitet mellem forskelle aktører. Samarbejdet er ikke bestemt af en driftsoverenskomst, men aktører er ofte underlagt godklse, tilsyn og budgetgodklse. Derudover sælges ydelser enkeltvis på markedsvilkår. Frit valg: På en række områder eksisterer frit-valgsordninger, hvor prisen typisk fastsættes på baggrund af kommunale priser eller centralt fastsatte takster For eksempel frit valg af hjemmehjælp, friplejebol for ældre eller handicappede og hjælpemidler. Udbud: På enkelte områder er samarbejdet med det offe og not-for profit aktører reguleret gennem en udbudsproces. Det gælder bl.a. beskæftelsesområdet. Partnerskaber: Organiseres typisk som kontraktbaserede partnerskaber eller som mere uformelt organiserede partnerskaber. Ved partnerskaber går den genside forpltelse videre end køb og salg af enkeltpladser eller Bestillerudfører modeller. Aktørerne har indgået en strategisk samarbejdsaftale, der forplter begge parter. DANSK ERHVERV 2
De selvej aktører har samlet set en større markedsandel af velfærden end de prie. De selvej løser omkring 13 pct. af de sociale velfærdsopgaver i Danmark, mens de prie aktører kun har en markedsandel på 4 pct. Fordelingen i markedsandele mellem det offe og andre aktører er uændret siden 2008. I fordelingen mellem prie aktører og selvej institutioner, er der sket en lille forskydning fra de selvej institutioner over i mod de prie aktører, således var fordelingen i 2008, at 14 pct. af velfærdsydelserne blev udført af selvej institutioner og 3 pct. blev udført af prie i 2008, mens fordelingen, som nævnt ovenfor, var på 13 pct. og 4 pct. i 2012, se også fur 2. Fur 2 Udvikling af markedsandele for udbydere af sociale velfærdsydelser De selvej velfærdsudbydere står for omkring 13 pct. af løsningen af de sociale velfærdsopgaver i Danmark, prie for kun ca. 4 pct. Fordelingen mellem hvem der udfører velfærdsopgaverne er uændret 90% 80% 83% 83% 83% 83% 83% 70% 60% 50% 40% 30% e e 20% 10% 0% 14% 14% 14% 13% 13% 3% 3% 4% 4% 4% 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger DANSK ERHVERV 3
Velfærdsområdernes relative vægt Fur 3 nedenfor viser hvor stor en andel af de samlede årsværk, der går til de forskelle velfærdsområder. I alt 36 pct. af de samlede årsværk andevs på ældreområdet, mens 40 pct. anvs på børn og ungeområdet. Området for socialt udsatte står for de rester 24 pct. Den største del af arbejdstiden på det sociale velfærdsområde går til opgaver omkring børn og unge Fur 3 Opdeling af velfærdsområdet på hhv. ældre, børn og unge, og socialt udsatte, 2012 (målt på arbejdstid). 40% 36% Ældre Socialt udsatte Børn og unge 24% Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger Fur 4 viser årets arbejdstid, opgjort i timer, fordelt ud på underbrancher. Plejehjemmene forbruger i alt 21 pct. af de samlede arbejdede timer, mens hjemmehjælpen står for 12 pct., og disse to opgaver trækker således i s selv 33 pct. af den samlede arbejdstid. Plejehjemmene udgør den største opgave på det sociale velfærdsområde For børn og unge er det især de aldersintegrerede institutioner, der lægger beslag på ressourcer. Dette område udgør 14 pct., mens børnehaver, dagplejemødre og skolefritidsordninger står for hhv. 7 pct., 6 pct. og 5 pct. DANSK ERHVERV 4
Fur 4 Brancher opdelt på arbejdstimer i 2012, og andel af samlede timer udført på det sociale velfærdsområde. Område Arbejdstid i timer Andel i pct. Plejehjem 116.590.172 21% Aldersintegrerede institutioner 77.030.431 14% Hjemmehjælp 67.181.894 12% Børnehaver 41.007.413 7% Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap 38.845.457 7% Dagplejemødre 34.978.280 6% Skolefritidsordninger og fritidshjem 29.234.554 5% Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap 22.089.556 4% Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold i.a.n. 19.038.910 3% Døgninstitutioner for børn og unge 17.172.518 3% Specialskoler for handicappede 16.880.649 3% Revalideringsinstitutioner 13.876.167 2% Dagcentre mv. 12.702.625 2% Familiepleje 11.747.348 2% Foreninger, legater og fonde med sygdomsbekæmp, sociale og velgør formål 10.748.425 2% Vuggestuer 9.990.814 2% Fritids- og ungdomsklubber 7.099.253 1% Andre former for institutionsophold 6.747.719 1% Beskyttede boler o.l. 6.716.157 1% Behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede 2.817.752 0% Flygtninge- og asylcentre 1.508.553 0% Kilder: Danmarks Statistik og egne beregninger. Estimeret årsforbrug baseret på 1. halvår Velfærdsområdernes fordeling på sektor Furen nedenfor viser fordelingen mellem prie, offe og selvej institutioner på en række velfærdsområder for perioden 2008 til 2012. Som det fremgår, er der betydele forskelle velfærdsområderne imellem. Mens det offe i 2012 stod for 96 pct. af opgaverne på dagcentrene og 93 pct. af hjemmehjælpsopgaverne er andelen kun 14 pct. for flygtninge og asylcentrene og 41 pct. for andre former for institutionsophold. Der er stor forskel på aktørernes markedsandel indenfor de enkelte velfærdsområder DANSK ERHVERV 5
Det generelle billede er dog, at det offe dominerer løsningen af velfærdsopgaverne, og der er ikke sket store forskydninger mellem sektorerne i den viste periode. Størst off vækst har der været i familiepleje med en vækst fra 68,5 pct. til 74,5 pct. af de samlede antal årsværk. Fur 5 Udvikling af social velfærd inden for brancher i procent af den samlede branche 2008 2009 2010 2011 2012 Andre former for institutionsophold 10 46 44 9 47 44 10 47 43 11 46 43 13 46 41 Hjemmehjælp 5 0 95 5 0 95 6 0 94 6 0 94 7 0 93 Dagcentre mv. 1 5 95 1 5 95 0 4 96 1 3 97 1 3 96 Revalideringsinstitutioner 4 8 88 4 7 89 5 8 87 6 8 87 5 7 89 Fritids- og ungdomsklubber 0 18 82 0 17 83 0 15 85 0 15 85 0 14 85 Flygtningeog asylcentre 0 90 10 0 92 9 0 93 7 0 90 10 0 86 14 Kilder: Danmarks Statistik og egne beregninger Vi kan konstatere en stagnation i inddragelsen af de ikke-offe aktører på de sociale velfærdsområder. Den samlede inddragelse af ikke-offe aktører udgør 17 %, hvilket dog dækker over meget store forskelle mellem de enkelte fagområder. F.eks. udgør de ikke-offe aktører en stor del af opgaveløsningen på området for botilbud og opholdssteder (andre institutionsformer), mens kommunerne stad samlet sidder tungt på opgaveløsningen på det sociale velfærdsområde. DANSK ERHVERV 6
Dansk Erhverv mener: Dansk Erhverv ønsker fokus på faglt kompetente, ikke-bureaukratiske og ressourcebevidste løsninger tilpasset den enkeltes behov. Det kræver en mere le og fair konkurrence mellem offe og Ikke-offe aktører på området. De ikke-offe aktører på velfærdsområdet skaber en betydel merværdi ved at sikre reel mangfoldhed og velfærdsinnoion. Regeringen bør - også for at nå 2020 mål på socialområdet udforme en strategi for samarbejdet med de ikke-offe aktører på området. At nye samarbejdsformer skal understøttes, så vi kommer ud over den klassiske bestiller-udfører model. Der skal være mere gennemsthed i de offe institutioners budgetter, så det bliver tydelt, hvor meget den offe opgaveløsning faktisk koster. Driftsoverenskomsterne d de selvej institutioner kan forbedres. Udbud på det sociale velfærdsområde skal ske med omtanke. DANSK ERHVERV 7
OM DETTE FAKTABLAD e og selvej aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde er senest opdateret 13. september 2013. Faktabladet er udarbejdet af velfærdspolitisk chef Marie Louise Kirring Løvengreen og økonom Andreas Kildegaard Pedersen OM DANSK ERHVERVS FAKTA Dansk Erhvervs Fakta er Dansk Erhvervs baggrundspublikation, der nøgternt og kort fremstiller sager med aktuel samfundsmæss relevans. Dansk Erhvervs Fakta udkommer løb og henvr s til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen med faktabladet er at bidrage til faktuelt vidensgrundlag, der kvalificerer beslutningsgrundlaget i forhold til væse, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Skulle der derfor forekomme faktuelle fejl eller unøjagtheder i faktabladet, vil disse blive rettet eller præciseret hurtst mult. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Fakta med tydel kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Følg er blevet anvendt under udarbejdelsen af dette faktablad: Danmarks Statistik register for beskæftelse (e-indkomst), forskeradgang. KONTAKT Henvlser angå faktabladets indhold og Dansk Erhvervs holdning til det sociale velfærdsområde kan ske til velfærdspolitisk chef Marie Louise Kirring Løvengreen på mlr@danskerhverv.dk eller tlf. 33 74 65 60. NOTER De undersøgte grupper er inddelt ud fra deres branchekoder på arbejdssted. Det er mult at medtage flere branchekoder, men den primære repræsenterer alt andet le størstedelen af virksomhedens virke. De DB07-branchekoder, der er benyttet til at afgrænse velfærdsområdet i dette faktablad er 85.20.20, 87.10.10, fra 87.20.10 til 87.90.90, og fra 88.10.10 til 88.90.90. Opgørelsen bygger på Danmarks Statistiks e-indkomstregister og kategoriseringen bygger primært på variablen sektorkode. Enkelte steder stemmer denne dog ikke overens med den juridiske virksomhedsform, og her er der korreret i henhold til denne. Velfærdsområdet er karakteriseret ved en mangfoldhed af organisationsformer, og en række institutioner er derfor svært kategorisérbare på baggrund af det statistiske materiale. Siden sidste års opgørelse af de selvej og prie velfærdsudbyderes markedsandel har Danmarks statistik revideret og valideret det underlg data. Tallene i dette års opgørelse er derfor ikke direkte sammenlnele med sidste år opgørelse. DANSK ERHVERV 8