ÅRSMØDE I HJERTEMOTION 8. SEPTEMBER 2018 Ensomhed - Forebyggelse og bekæmpelse. Oplæg ved Marie Asserhøj, Projektleder i Folkebevægelsen mod Ensomhed
Program Hvem er Folkebevægelsen mod Ensomhed Hvad er ensomhed? Hvordan måler vi det og hvor stort er problemet? Hvem rammes især? Hvad kan vi gøre? Rummelige fællesskaber og det gode værtskab Danmark Spiser Sammen
Folkebevægelsen mod Ensomhed Over 80 organisationer: - Foreninger - Skoler - Kirker - NGO er - Virksomheder - Kommuner
Om organisationerne i FmE Indsatser spænder bredt: Alle målgrupper Alle arenaer (med enkelte huller) Stor diversitet i indsatser Fra meget store til meget små organisationer Civilsamfund Marked Offentlige organisationer
Hvad er ensomhed? Ensomhed er en subjektiv følelse Du føler dig ensom, når dine nære relationer ikke modsvarer dine sociale behov. Du kan føle dig ensom både alene og sammen med andre. Ensomhed er en følelse der kan opstå i forskellige livssituationer. Ensomhed bliver farlig og kan skade din psyke og fysik, når den opleves intens og langvarig.
Ensom og/eller alene?
Hvordan måler vi ensomhed? 350.000 føler sig svært/alvorligt ensomme voksne 22.000 børn (11-15-årige) 1) Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre? 2) Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med? 3) Hvor ofte føler du dig udenfor? Svar: Sjældent (1) en gang imellem (2) ofte (3) Svær ensomhed ifølge T-ILS: mindst 7 point
Udvikling i de overordnede tal 9 8 7 6 5 4 3 2010 2013 2017 2 1 0 Uønsket alene Ensom
Ensomhed er farligt
Sundhedsstyrelsens nyeste tal Ensomhed forårsager 770 ekstra dødsfald om året (justeret for KRAM, Kost-Rygning-Alkohol-Motion) Ensomhed er årsag til 19.000 ekstra indlæggelser (somatiske) (justeret for KRAM) Ensomhed ligger bag 400.000 ekstra kontakter til Almen Praksis (justeret for KRAM) Ensomhed koster samfundet 8,3 mia. kr. årligt Sundhedsstyrelsen - Sygdomsbyrden i Danmark 2016
Hvem er særligt udsatte for Folk der : ensomhed? Med funktionstab bevægeapparat, hørelse, syn, demens Er i livskriser/livsændringer (flytning, skilsmisse, langvarig alvorlig sygdom eller pårørende til alvorligt syg) Er Enlige, enker, enkemænd Har et selvoplevet dårligt helbred Har en selvoplevet dårlig økonomi Er uden for arbejdsmarkedet Har en langvarig psykisk lidelse Er blandt de ældste ældre (+85) Har en anden etnisk baggrund end dansk
Tal på udsatheden? Mennesker i krise 26% Pårørende 19% Patienter 18% 0% 5% Medlemsundersøgelse som Diabetesforeningen, Alzheimer foreningen, Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark (FriSe), Kræftens Bekæmpelse og Pårørende i Danmark har la vet i fællesskab. Marts 2016. 10% 15% 20% 25% 30%
Særligt udsatte grupper 25 20 15 10 5 Arbejde 0
Private forhold samliv og etnicitet 14 12 10 8 6 4 2 0 samliv og etnicitet
Helbred og bolig 25 20 15 10 5 Ensomhed 0
Myter om ensomhed Der er større ensomhed på landet end i byerne NEJ, men der kan være forskellige årsager til ensomheden. Og blandt ældre er der tendens til større ensomhed på landet. Det er socioøkonomiske faktorer, ikke geografi, der er afgørende Mænd er mere ensomme end kvinder NEJ, tværtimod, især blandt de unge, men enlige mænd klarer sig dårligere end enlige kvinder (sorg, levetid etc.). Ældre er mere ensomme end yngre NEJ, faktisk tværtimod, dog til dels undtaget de ældste ældre Alle kan blive ramt af ensomhed JA, men der er kraftig social slagside (uddannelse og indkomst)
Danmark Spiser Sammen Danmark Spiser Sammen kendt af 75 % af danskerne giver lejlighed til at tale om ensomhed og danne fællesskaber om bordet (20 % spiser alene >5 gange pr uge) Hhv. 90% og 95% af adspurgte arrangører og deltagere har haft en positiv eller meget positiv oplevelse til arrangementerne. Det deltagerne primært oplevede som positivt var at de mødte søde nye mennesker og fik noget godt at spise Over 63 % af arrangørerne tilkendegiver at de helt sikkert vil arrangere en fællesspisning igen næste år yderligere 29 % tror de vil gøre det. Tallene fordeler sig endda mere positivt for deltagere, hvor 74 % helt sikkert vil deltage næste gang og 18% tror de vil deltage.
DanmarkSpiserSammen.dk 678 spisearrangementer på Danmarkskortet, mere end 1.000 i alt 50.000 gæster over hele landet Mange middage afholdt af private
Hjælp til nærvær Hvis vi vil favne alle, hjælper vi ingen I lokale indsatser skal fokus være: A. Tænk over, hvem vi vil hjælpe B. Tænk over, hvordan vi vil hjælpe 1. Eksisterende relationer 2. Nye relationer 3. Sociale kompetencer 4. Nyt tankesæt
Typiske årsager til folk der føler sig ensomme ikke deltager i aktiviteter: De savner nogen at følges med De kan ikke finde de rette foreninger og tilbud De synes, at det er svært at komme ind i et nyt, eksisterende fællesskab De har svært ved at komme hen til aktiviteten Samarbejde med kommunen og andre frontlinjemedarbejdere er fundamentalt
Det gode værtsskab - det rummelige fællesskab Materialet Omkring Værten med fem trin og gode råd til overkommelse af de store barrierer Den gode invitation Godt ud af døren Den gode velkomst Det gode samvær Den gode afsked
Den gode invitation For mange kræver det overvindelse at komme til et nyt fællesskab Byd indenfor gerne personligt, og følg op! Tal om fællesskabet, ikke om ensomheden Hvad skal der ske? Brug nye kanaler, så I ikke inviterer de samme igen og igen
Lettere at komme ud af døren Er jeg mon den eneste, der ikke kender nogen i forvejen? Kan jeg finde vej? Bare jeg havde nogen at følges med! Følgeskabet Tydelig skiltning og beskrivelse af lokalerne (adgangsforhold)
Den gode velkomst Værtsskab = at få alle til at føle sig velkommen og tilpas Byd velkommen Anvis plads Vær sikker på at samtalen går bring gæsterne sammen Aftal opgaver på forhånd, bær navneskilte, tænk på særlige behov, bryd eksisterende grupper lidt op Fælles refleksion: Har I prøvet ikke at føle jer velkommen? Hvordan er det perfekte værtsskab?
Det gode samvær Man kan også være ensom i andres selskab føle sig udenfor Ice breaker Vis interesse, vær nærværende Fælles refleksion: Hvordan får man alle inddraget i samværet, så det bliver til nærvær?
Farvel og på gensyn Sig ordentlig farvel og TAK Inviter med det samme til næste gang Gør opmærksom på følge- og kørselsordninger Fælles refleksion: Hvordan giver man nye lyst til at komme igen? Kan man inddrage nye har de ideer eller er klar til at hjælpe. Kan man involvere frivillige?
Der er plads til flere SAMMEN KAN VI BEKÆMPE ENSOMHED