Udbud parkeringsplads ved Kronprinsensgade Kronprinsensgade udvikling af parkeringsareal Grunden har en særdeles attraktiv beliggenhed ved Odense Å, og har igennem mange år været genstand for interesse fra en række investorer. Odense Kommune ønsker også at grunden udvikles. Det daværende Miljø- og Teknikudvalg igangsatte således i såvel 1994 som 2003 en lokalplanlægning for hjørnet mellem Albanigade og Kronprinsensgade mod Odense Å. Grundens centrale beliggenhed medfører, at der er stor årvågenhed omkring eventuelle tiltag. Tidligere forslag til lokalplan for området, er således blevet mødt med usædvanligt mange indsigelser fra en bred kreds af borgere, organisationer og interessegrupper i kommunen. En fællesnævner for samtlige indsigelser var modstand mod nedlæggelse af den offentlige parkeringsplads. Med etablering af parkeringskælderen i Fra gade til by -projektet umiddelbart nord for Odense Å har området fået tilføjet mange nye offentlige parkeringspladser, så nedlæggelse af parkeringspladserne ved Kronprinsensgade kan forsvares. Se også under Parkering Det foreslås at arealet inden for den stiplede røde streg udbydes, svarende til parkeringspladsens omfang. Arealet mod nord vil i så fald fortsat være offentligt ejet parkareal. Areal, der foreslås udbudt. Arealet er ca. 2.070 m2. Den gule linje markerer åfredningslinjen. 1
Gældende lokalplan og kommuneplan Grunden er i dag omfattet af lokalplan nr.2-443 (fra 1991) for Godthåbsgadekvarteret, hvor stedet er udlagt til parkering, som også er anvendelsen i dag. Grunden er matrikuleret som offentligt vejareal. Lokalplanens bestemmelser for den øvrige bebyggelse langs åen tillader en max. bebyggelsesprocent på 50 for den enkelte ejendom, ny bebyggelse må opføres i 2 1/2 etage, som fritliggende villabebyggelse. Der må ikke opføres garager foran byggefeltet. 0.D12 I kommuneplanen er grunden beliggende i område 0.D12 som udlægger området til boligområde med bebyggelse i max. 3 etager, en husdybde på max 11 m og en bebyggelsesprocent på max 50%. Der skal indrettes opholdsarealer i tilknytning til ny bebyggelse - om muligt som fælles friarealer for en samlet bebyggelse. På den enkelte grund skal udlægges nærrekreative arealer svarende til 55 m² pr. boligenhed. Eksisterende legepladser og mindre friarealer skal sikres som friarealer. Ny bebyggelse vil medføre ny planlægning i form af lokalplan og eventuelt kommuneplantillæg. Kort over kommuneplanrammerne. 0.D12 omfatter næsten hele Godthåbsgadekvarteret 2
Parkering Parkeringspladsen rummer i dag 58 offentlige p-pladser på terræn og har en høj belægningsgrad. Disse parkeringspladser vil med en bebyggelse på grunden blive nedlagt. I forbindelse med nybyggeri var det tidligere som udgangspunkt et krav, at der etableres p-pladser i umiddelbar tilknytning til nybyggeriet. De projekter, som hidtil har været forelagt for Odense Kommune, har arbejdet med en parkeringskælder til dækning af parkeringsbehovet. Nu, hvor Fra gade til by s parkeringskælder er ved at blive anlagt, er det aktuelt at vurdere hvilket parkeringsbehov, der eventuelt skal dækkes på ejendommen i fremtiden. For offentlig parkering henvises der fremover til den nye parkeringskælder ved Torvegade mv., mens et byggeri på en del af grunden fortsat vil have behov for et antal egne pladser med udgangspunkt i kommuneplanens rammer for dette. For etageboliger vil kravet være ½ plads pr bolig, for kontorerhverv er kravet 1 plads pr.100 m2. Fredning af Odense Ådal, beplantning og terræn På tværs af grunden løber den gældende fredningslinje. Der kan ikke forventes dispensation, til at bebygge grunden inden for det fredede område. Konkrete byggeprojekter må således tilpasses fredningslinjen. Den del af det fredede areal, der udstykkes i forbindelse med salget, vil indgå som en del af boligernes opholdsareal (have). Det vil være vigtigt, at der er offentlig adgang til den nordlige del af grunden, der fortsat vil være en del af den offentlige åpark. Adgangen skal ske via trappe fra Albanigade og via sti fra Kronprinsensgade til arealet. Arealet vil på den måde også kunne fungere som et friareal for beboere i Godthåbsgadekvarteret. Fredningen dækker det nuværende parkareal på grunden og den nordligste del af parkeringsarealet, hvor der også står en del store træer. Der er en markant terrænforskel mellem Kronprinsensgade/p-pladsen og parkarealet. En ny udnyttelses af arealet bør sikre, at denne terrænforskel etableres smukkere og mere anvendelig f.eks. som en fladere græsskråning. Hele området er omfattet af å-beskyttelseslinje, som skal søges reduceret i forbindelse med planlægningen. 3
Analyse I Kvarterplan for Odense bymidte fra 1999 blev der vedtaget en række overordnede træk, som byen fortsat skal udvikles efter. Nedenfor ses princip for bebyggelse langs Odense Å. Kommende bebyggelse på Kronprinsensgade skal følge princippet og være med til at forstærke virkningen. Bebyggelsen skal fremstå med åbninger mellem bygninger og kig til det grønne omkring åen. Et andet fællestræk ved bebyggelserne på gadens nordvestlige side er forhaverne. Alle bebyggelser ligger trukket tilbage fra vej med forhaver/beplantede forarealer foran husene. Se eksemplerne til højre. Den nye bebyggelse skal ligeledes have grønne forarealer, der skal udformes, så de bidrager positivt til gadebilledet. 4
Arkitektur og omfang Bebyggelsen skal nyfortolke eksklusiv og åben bebyggelse langs Odense Å. Den skal dermed tilpasse sig gadebilledet og nabobebyggelsers udtryk og størrelser, herunder højder. Det er vigtigt, at bebyggelsen udføres i gedigne og holdbare materialer med gode patineringsevner. Kvalitetstegl eller pudset mur kan være hovedmateriale, men der kan indgå andre naturmaterialer som træ eller metal. Materialerne skal have stoflighed og kvalitet. Meget blanke materialer, kompositmaterialer, emalitglas og lignende anses ikke for at opfylde dette krav. Bebyggelsen bør udføres med detaljering og skalaspring i facaderne, især mod vejene. Partier kan trækkes tilbage eller der kan laves fremspring eller karnapper. Vinduer bør variere i størrelse. Indgangspartier placeres synlige og indbydende. Der må ikke arbejdes med altangange. Altaner og terrasser bør indarbejdes i bygningernes udtryk. Altaner kan således udføres som indeliggende, eller delvist indeliggende. Der kan vælges mellem flere tagformer, blot de harmonerer med gadebilledet. Vælges flade tage skal der være spring i bygningshøjderne eller udskæringer i massivet. Der må ikke være synlig teknik på tagfladerne. Opholdsareal Kommuneplanens krav til opholdsareal skal opfyldes, for boliger betyder det, at der skal etableres opholdsareal på terræn svarende til min. 30% af etagearealet plus altaner og/eller terrasser. Parkering og affaldshåndtering Parkering, cykelparkering og affaldshåndtering skal indarbejdes i det samlede udtryk på grunden. Parkering for biler og cykler kan etableres i kælder og på terræn. Højst 1/3 af Eksempler på forarealerne må anvendes til parkering og denne må ikke være overdækket. nyfortolkning af store byvillaer eller mindre Affaldshåndtering kan udføres som fuldt nedgravet i forarealet, hvor kun indkast vil punkthuse med være synligt. Vælges der i stedet en løsning med containere på hjul, må disse ikke detaljering og skalaspring placeres i forarealet, men kan placeres afskærmet andetsteds på grunden. Der skal samt princip om spring i regnes med affaldsbeholdere til sortering i mindst fire sektioner. bygningshøjder ved flade tage 5
Adgang til det grønne område Der skal fastholdes/etableres en adgang for driftskøretøjer til det grønne område mod Odense Å. Adgangen skal også fungere som stiadgang for borgere, så de kan gå gennem det grønne område. Adgangen skal være med en belægning i grus eller en fast belægning i en bredde på min 3 m, og med rabatter på siderne på min ½ m. Adgangen kan etableres langs skel mod børnehaven, langs den eksisterende støttemur. Dette vil være en fordel i forhold til at bevare de eksisterende træer, og vil også sikre en vis afstand mellem børnehave og beboelse. Udvikling af lindetræer Lindetræerne indenfor det fredede område står i dag meget tæt, og tager derfor meget af kigget mod Odense Å. Flere af træerne udvikler sig dårligt eller har skader, og bør derfor fældes for at give mere plads til de lindetræer der ønskes bevaret. Fældning af træer indenfor det fredede område skal godkendes af Fredningsnævnet. Det anbefales, at der indenfor det fredede område bevares 10 lindetræer, men ansøges om at fælde 8 lindetræer. Sti kan placeres langs børnehaven Som kompensation for at fælde de 8 træer, anbefales at der bevares 2 lindetræer i skel mod børnehaven udenfor det fredede område, og der skal findes plads til og plantes 6 nye træer på grunden udenfor det fredede område. Nogle af disse træer kan placeres i forarealet mod Kronprinsensgade og mod Albanigade. Disse skal ikke nødvendigvis være lindetræer. For at sikre de bedste betingelser for at bevare lindetræerne, der i dag står i kanten af parkeringspladsen, bør det nye skel mellem det kommunale friareal og det private areal, placeres min 2,5 m fra træernes stammer inde på parkeringspladsen. Ændring af terrænet Den eksisterende skråning mellem parkeringspladsen og ådalen opleves i dag som en stejl og kunstig skråning. De steder hvor lindetræerne fældes, kan skråningen laves mindre stejl og mere naturlig. Ændring af terrænet skal også godkendes af Fredningsnævnet. Grønt udtryk Det skal sikres, at bygningerne ligger i grønne omgivelser, der har et udtryk af haver. Der skal derfor være en lav belægningsgrad af arealerne omkring husene. Afgrænsning af forarealerne skal ligeledes have et grønt udtryk eksempelvis som lave hække eller lign. Forslag til hvilke træer, der skal bevares (grønne) og fældes (røde) 6
Afstandskrav Skel min. 2,5 m fra træstammer Min. 3,5 m afstand til vej Min. 5 m forareal Min. 5 m afstand til naboskel sti kan placeres inden for dette areal 7