Storbanker forsøger at presse en halv milliard kr. ud af Dankortet

FINANS Storbanker forsøger at presse en halv milliard kr. ud af Dankortet Storbanker og PBS skader samfundsmæssige interesser ved at blokere for udvikling af internethandel - Det koster arbejdspladser, konkurrenceevne og hæmmer udviklingen af informationssamfundet - På et tvivlsomt grundlag udnytter PBS sit monopol til at kræve lovændring, som kan give ekstraindtægter på en halv milliard kr. - OECD tvivler på, at dyr SETstandard er nødvendig - Snarligt lovindgreb afventes med spænding På et særdeles tvivlsomt grundlag skader storbankerne vitale samfundsinteresser ved at blokere for udbredelse af Dankort-betalinger ved handel på internettet. Den Danske Bank, Unibank og BG Bank kontrollerer tilsammen Pengeinstitutternes BetalingsSystemer (PBS), som ejer og driver Dankortet, der næsten dagligt anvendes af én million danskere. Men storbankerne har indtil videre valgt at blokere for udvikling af handel på internettet. I realiteten udnytter bankerne deres de facto-monopol på danskernes betalingskort - Dankortet - til at presse myndighederne. Bankerne vil have lempet betalingskortloven, så indtægterne på Dankortet kan mangedobles. Argumentet er, at PBS skal have dækket udviklingsomkostningerne til et omfattende sikkerhedssystem, som gør det muligt at handle på internettet uden risiko. Mandag Mortens kortlægning viser imidlertid,! at bankerne allerede med de nuværende lovregler kan få dækket deres omkostninger ved at pålægge kortholderne ekstra afgifter: Forbrugerne kommer alligevel til at betale omkostningerne i sidste ende.! at PBS har valgt en sikkerhedsstandard, som givetvis er mere krævende og omkostningstung end nødvendigt. Blandt andre OECD sætter spørgsmålstegn ved den.! at PBS efter alt at dømme lægger op til at øge indtægterne fra Dankortet med skønsmæssigt op mod en halv milliard kr. årligt. Minimumsafgiften pr. transaktion på 1,50 kr. for forretningerne skal ganges med 270 millioner transaktioner. Beløbet kan blive endnu større, fordi afgiften givetvis bliver 0,5 pct. af omsætningsbeløbet. Hertil kommer, at hver dansker med Dankort skal betale en årlig ekstraafgift på 50 kr. Omkostningen til at udvikle det nye sikkerhedssystem bliver imidlertid højst et engangsbeløb på et par hundrede millioner kr. Som en privat virksomhed kan PBS imidlertid uden videre blokere for handel med Dankort på internettet - også selvom udvikling af handel på internettet kan få stor erhvervsmæssig betydning med betydelige positive effekter. Såvel virksomhedernes konkurrenceevne som beskæftigelsen kan blive styrket. Og internethandel kan også blive en dynamo for en forstærket anvendelse af ny informationsteknologi til gavn for forbrugerne og hele samfundet. En stribe store erhvervsvirksomheder raser mod bankerne og har dannet Foreningen for Dansk Internet Handel. Bag foreningen står blandt andet LEGO, Netto (A.P. Møller), Velux, DSB, Egmont og International Health Insurance. Fra foreningen siger sekretariatsleder, advokat Martin von Haller Grønbæk, at den sikkerhedsstandard, PBS nu vil presse igennem, vil indebære, at forbrugerne skal hæfte for en selvrisiko på op til 8.000 kr. ved misbrug af kortet. Men med den mere enkle sikkerheds-standard, som allerede i dag er vidt udbredt, og som foreningen ønsker, hæfter forbrugerne ikke på nogen måde for et eventuelt misbrug af Dankortet. Sandheden er derfor, at PBS sikkerhedsstandard ikke er en ubetinget fordel for forbrugerne, siger han. Konkret vil storbankerne alligevel have myndighederne til at ophæve betalingskortlovens paragraf 20, som forhindrer PBS i at opkræve afgifter for at benytte Dankortet hos forretninger og virksomheder. Reglerne forhindrer imidlertid ikke, at PBS via bankerne opkræver øgede gebyrer hos Dankort-holderne. Adm. direktør Per Ladegaard fra PBS siger: Ifølge loven må vi godt dække vores øgede omkostninger til betaling over internettet hos de forbrugere, som har Dankort. Vi finder det imidlertid helt urimeligt, hvis ikke både kortholdere og forretninger er med til Nr. 40 17. november 1997 1

Tabel 1: PBS årlige overskud stiger år for år, men økonomien i Dankortet kan ikke aflæses ud af regnskabet, idet de internationale betalingskort giver store overskud. at dække omkostningerne. Begge parter opnår helt åbenlyst fordele ved det. Vi vil ikke stille gratisydelser til rådighed for forretningerne og lade dem udnytte PBS til at skabe sig selv en stor ekstraindtjening, siger han. Lov skulle sikre, at Dankortets brugere selv dækker omkostningerne Hensigten bag betalingskortlovens paragraf 20 er imidlertid netop, at det er de forbrugere, som benytter Dankort, der alene skal dække omkostningerne. Hvis forretningerne pålægges afgifter, vil det blot betyde højere priser på varerne. Dermed vil alle kunderne komme til at betale - ikke kun Dankort-brugerne. Per Ladegaard peger på, at det også giver forretningerne omkostninger at håndtere kontant-betalinger. Fremgangsmåden, PBS kan anvende, er at lade bankerne opkræve højere gebyrer for deres kunders anvendelse af Dankortet og derefter som sædvanlig sende pengene videre til PBS. I dag betaler bankerne 66 øre pr. Dankort-transaktion til PBS. Modellen med øgede afgifter vil bankerne sikkert gerne undgå. Det er nemlig i givet fald op til de enkelte banker at afgøre, hvordan pengene til PBS skal findes. Om det f.eks. skal ske ved at nedsætte kundernes rentemarginal. Eller om kunderne skal betale egentlige gebyrer for at bruge Dankortet - f.eks. et fast gebyr pr. år eller pr. transaktion. Under alle omstændigheder vil nye kundegebyrer være gennemsigtige: Det vil være klart for forbrugerne, hvad det koster at anvende Dankortet. Og bliver det for dyrt, kan det gøre konkurrerende betalingskort mere attraktive. Den model, PBS nu i stedet lægger op til, går i stik modsat retning. Den er meget uigennemsigtig: De ekstra afgifter pålægges de forretninger, som modtager Dankortbetalinger over internettet. Dermed vil omkostningen blive indregnet i salgsprisen på forbrugerens indkøb. Samtidig bliver det meget uigennemskueligt, om PBS opkræver en overnormal fortjeneste hos forretningerne, når de fastsætter afgifterne. Der aflægges nemlig ikke et særskilt regnskab for Dankort-aktiviteterne. Dermed vil det være umuligt at se, hvad bankerne tjener på Dankortet. Når det er særdeles væsentligt at få klarhed over indtjeningen på Dankort-forretningen, er det fordi, Dankortet totalt dominerer markedet for betalingskort. I realiteten har forretningerne og det øvrige erhvervsliv ikke noget alternativ til Dankortet, hvis de vil handle med danskerne over internettet. Derfor vil PBS kunne udnytte sin reelle monopolstilling og i realiteten fastsætte en meget høj transaktionsafgift. Meget tyder på, at dét også er hensigten. PBS første udspil til de forretninger, som vil benytte internettet til at handle på, er en afgift på 0,5 pct. af omsætningen. Afgiften dækker betaling til PBS for et såkaldt SET-certifikat, som er en sikkerheds-standard for betaling med betalingskort over internettet. Prisen gælder i dag ved betaling med PBS Eurocard/Mastercard over internettet. Afgiften på en halv pct. ligger ud over den almindelige transaktionsafgift på 0,75 pct. af omsætningsbeløbet. Altså i alt 1,25 pct. af et beløb, som over årene kan vokse til mange milliarder kr. Når PBS på de internationale betalingskort - modsat Dankortet - godt må afkræve afgifter hos forretningerne, er det på grund af en permanent dispensation fra betalingskortlovens paragraf 20. Dispensationen blev givet, da blandt andre American Express truede med at trække sig ud af Danmark. Mm Nøgletal for PBS-koncernen Nøgletal for PBS-koncernen i perioden 1992 til 1996 I mio. kr. 1992 1993 1994 1995 1996 Årets resultat 62 36 51 62 90 Overskudsgrad 9,41% 8,27% 9,43% 8,87% 10,49% Forrentning af egenkapital 30,55% 17,94% 25,22% 30,08% 43,22% Kilde: PBS årsregnskab 1996 PBS vil ikke fortælle, hvad butikker skal betale, hvis 20 ophæves Hensigten med storbankernes igangværende offensiv mod betalingkortsloven er således at opnå de samme vilkår, som de internationale kort har i dag. Og med PBS foreløbige prisfastsættelse på SET-standarden - som med tiden også skal anvendes på Dankortet og Visa-kort - er der lagt op til en enorm merudgift for forretninger og virksomheder. 2 Nr. 40 17. november 1997

! For det første ventes handlen over internettet at eksplodere de kommende år. Handel over nettet kan derfor hurtigt løbe op i mange milliarder. Og det vil give PBS - og bankerne - nye indtægter på tre-cifrede millionbeløb.! For det andet frygter detailhandlen, at hvis betalingskortlovens paragraf 20 ophæves, så vil PBS begynde at kræve afgifter for alle Dankort-transaktioner - også dem, der i dag afvikles fysisk i butikkerne. Hvis normen fra Mastercard/Eurocard fastholdes (0,75 pct. af transaktionsbeløbet), kan det give PBS ekstraindtægter på 410 millioner kr. - beregnet for den gældende minimumsafgift på 1,50 kr. pr. transaktion for internethandel med Eurocard/Mastercard og de nuværende 274 millioner transaktioner. Foretages regnestykket ud fra omsætningsafgiften på 0,75 pct. og 0,5 pct. oveni, bliver beløbet endnu større. Faktisk tager PBS allerede i dag afgifter på én pct. af omsætningsbeløbet i butikker med Dankort på den tyske side af grænsen. Derfor kan det meget vel være den fremgangsmåde, PBS har i tankerne med de hjemlige forretninger.! For det tredje vil PBS også opkræve en årlig afgift på 1.250 kr. pr. forretning samt 50 kr. årligt for et såkaldt SET-certifikat hos de kortholdere, som vil handle over internettet. Alle danskere, som til sin tid vil handle med Dankort via internettet, skal altså købe et certifikat, og det vil indbringe PBS ekstra 50 millioner kr. - hvert år. PBS hidtidige afgiftspolitik tyder altså på, at bankerne alt i alt har planer om at skabe betydelige ekstraindtægter ved internethandel. Fra PBS siger Per Ladegaard, at internationale betalingskort er ét område, Dankortet et andet, men at der endnu ikke er taget stilling til, hvad forretninger og kortholdere skal betale for anvende Dankort ved handel på internettet. Vi kan heller ikke udelukke, at forretningerne kommer til at betale for almindelige fysiske Dankort-transaktioner i forretningerne, hvis betalingskortlovens paragraf 20 ophæves. Vi er selvfølgelig klar over at vi ikke kan tage en unormalt høj pris. Det vil hverken kunder, myndigheder eller de fri markedskræfter tillade, siger han. Sker det, kan der være åbnet for, at bankerne udnytter Dankortets de facto-monopol. I praksis vil det nemlig blive særdeles vanskeligt at bevise, at bankerne og PBS misbruger en dominerende markedsposition i strid med konkurrenceloven. Det vil blandt andet indebære, at myndighederne skal bevise, at PBS har en overnormal indtjening på Dankortet. Og det kan blive ganske vanskeligt at gøre op, fordi der ikke aflægges selvstændigt regnskab for Dankortet. Jeg vil finde det helt naturligt, at Konkurrencerådet vil holde øje med, om vi tager overnormale priser, siger Per Ladegaard. Dankortet kan dermed blive den første prøve på den nye konkurrencelov. Konkurrencerådet på vagt over for PBS håndtering af Dankortet Konkurrencerådet har tidligere kigget PBS og Dankortet efter i sømmene. Rådet konkluderede for to år siden, at en fælles infrastruktur (Dankortet) giver kapacitetsgevinster og konkurrencefordele og derfor bør bevares. Samtidig skrev Konkurrencerådet, at de factomonopolet kan føre til konkurrencebegrænsninger og inefficiente gebyrstrukturer. Rådet fastslår, at der bør være sammenhæng mellem gebyrerne og de omkostninger, der er forbundet med at producere de gebyrbelagte ydelser. Rådet slutter med at konkludere, at det vil overvåge udviklingen på området. I denne omgang er Konkurrencerådet efter alt at dømme skeptisk over for PBS fremgangsmåde. Men direktør Finn Lauritzen ønsker ikke at udtale sig om sagen, idet Konkurrencedirektoratet er involveret i de igangværende forhandlinger om et lovindgreb. PBS foretrækker den sikreste - og dyreste - sikkerhedsstandard Når PBS først er kommet i gang ganske sent - denne sommer - skyldes det, at bankerne har satset på den såkaldte SET-standard (Secure Electronic Transaction) og ikke den ældre, mere udbredte SSL-standard (Secure Socket Layer). SET-standarden er sikrest, men kan også være mere omkostningskrævende. Groft sagt indebærer SET, at kundens kortnummer plus en digital signatur sendes fra den private PC til forretningen, som sender de krypterede oplysninger videre til kundens bank, som afkoder meddelelsen. Banken udbetaler pengene til forretningen, som på intet tidspunkt kommer i besiddelse af kundens navn, kortnummer eller signatur. Se også figur 1. Nr. 40 17. november 1997 3

Figur 2: Med SET-standarden er kortnummer og digital signatur krypteret hele vejen fra kortholder til banken, så forretningen ikke får adgang til oplysningerne. Internethandel med SSL-standard Kortindehaver Bank Internet Køb Note: Krypterede oplysninger Ikke-krypterede oplysninger Kilde: Mandag Morgen Analyse Forretning Forretningskonto Internethandel med SET-standard Internet Køb SET-standarden er så sikker, som den kan blive. Men den er også mere omstændelig end SSL-standarden. Den går ud på, at kunden sender en krypteret meddelelse om køb til forretningen, som afkoder meddelelsen og selv får navn og kortnummer på kunden. Forretningen skal så være tilsluttet Dankort-systemet og godkendt af PBS for at kunne få pengene udbetalt. Se også figur 2. Krypteringen mellem kunde og forretning er derfor lige så sikker som SET-standarden. De afgørende forskelle er, at forretningen kommer i besiddelse af kundens navn og kortnummer, og at kunden ikke identificeres med en slags PIN-kode, som i SET. Kritikken af SSL-standarden går derfor på, at forretningen ligger inde med kundeoplysninger, som kan misbruges af andre, der får adgang til virksomhedens kundeoplysninger via internettet. Men der er gode argumenter mod denne kritik: Kortindehaver Bank Note: Krypterede oplysninger Kilde: Mandag Morgen Analyse Forretning Figur 1: Med SSL-systemet er Dankort-nummeret krypteret fra kortholder til forretning, som får adgang til købers navn og kortnummer. Forretningskonto! For det første kan tekniske løsninger langt hen ad vejen forhindre, at misbrug kan ske.! For det andet vil en forretning, hvor der ofte sker misbrug, hurtigt miste sine internetkunder.! For det tredie blive forbrugerne under alle omstændigheder holdt skadesløse, idet betalingskortloven og forbrugerombudsmandens retningslinier sikrer forbrugernes retstilling. Det gælder dog ikke ved handel med SETstandarden, fordi der er en pinkode involveret i transaktionen. Ifølge Per Ladegaard er internet-misbruget også på danske kreditkort dog stigende, og han finder, at SSL-metoden kan sammenlignes med en pengeautomat uden PIN-kode. Indtil videre har PBS dog begrænset succes med at udbyde internethandel med SET-standarden. 300.000 danskere har med Eurocard/Mastercard mulighed for at handle på internettet, hvis de vel at mærke har afskaffet sig et SET-certifikat. Men endnu har kun seks forretninger meldt sig til ordningen, blandt andet Inspiration, Gads Boghandel, Egmont/Lademann Bogforlag og International Health Insurance Danmark. Men ifølge Per Ladegaard er mange flere på vej. Hidtil ingen sikkerhedsproblemer med SSL-standarden I dag er der flere danske forretninger med SSL-standarden end med SET-standarden. Som konkurrent til PBS tilbyder Diners Club nemlig også forretningerne handel på internettet. Det sker bare på SSL-standarden, som altså er næsten lige så sikker, men væsentlig billigere og enklere at håndtere. Eksempelvis skal internetkunden ikke have installeret særlig software i sin PC med anvendelse af digital signatur. Ifølge adm. direktør Kurt Thyregod fra Diners Club koster det ikke forretningerne ekstra at tilbyde kunderne internethandel - ud over en startafgift og den normale transaktionsafgift på 0,75 pct. af omsætningen. For kortholderne er det gratis. 140.000 danskere har Diners Club-kort, som koster 495 kr. årligt for private. Indtil videre er ti virksomheder med på Diners Clubs internethandel. Det gælder blandt andet Inspiration, Fona, Inter- 4 Nr. 40 17. november 1997

flora, Boghallen og CarlsenComics. Og der har ikke være meldt om problemer med sikkerheden. Da vi skulle i gang, undersøgte vi de bestående sikkerheds-modeller og valgte SSL. For det første er SSL en kendt og anerkendt sikkerhedsstandard i blandt andet England og USA. For det andet kunne vi komme i gang med det samme med SSL. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at vor løsning ikke indebærer overførsel af penge over nettet, men kun autorisation. Diners Club har arbejdet med SSL-standarden siden november sidste år, og endnu er der ikke sket brud på sikkerheden, siger Kurt Thyregod. Sikkerhed spiller således en ganske væsentlig rolle for udvikling af internethandel. En undersøgelse, PBS har foretaget blandt 100 tilfældigt udvalgte virksomheder, viser, at 49 pct. allerede har besluttet, at de vil sælge varer på internettet. 50 pct. mener imidlertid, at den manglende sikkerhed (kursiveret af red.) er en afgørende barriere for at komme i gang. En spørgsmålsformulering, der forekommer en smule ledende. 72 pct. af virksomhederne tilkendegiver, at de gerne vil være med til at betale for SET-standarden. Generelt har danske virksomheder og butikker være meget tilbageholdende med at starte med internethandel. En stor del af forklaringen kan være, at især bankerne - og PBS - i dagspressen har tegnet et skræmmebillede af sikkerheden på nettet uden en SET-standard. Af eksempler fra PBS eget informationsmateriale kan nævnes: Frygten for, at nogen skal opsnappe kortnummeret, får mange til at lade være med at købe varer via internettet. Og: Samtlige sikkerhedseksperter og de store internationale kortselskaber finder i dag, at internettet er usikkert, og har anbefalet, at udbydere og kortselskaber afholder sig fra at modtage og acceptere betalinger direkte over internettet uden sikkerhed. Per Ladegaard oplyser, at der hentydes til overførsel af følsomme oplsyninger uden nogen som helst kryptering. Hos flere sikkerhedseksperter er den grundlæggende holdning imidlertid, at man blot går fra en sikker standard (SSL) til en endnu mere sikker standard (SET). Og spørgsmålet er, om dét er nødvendigt. Selv den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, er i tvivl om det. I en rapport om Electronic commerce sætter OECD spørgsmålstegn ved økonomien i SET-standarden, der er væsentligt mere omkostningskrævende end eksempelvis SSL-standarden. OECD skriver, at det er sandsynligt, at der vil blive udviklet alternativer og komplementære systemer til SET. Organisationen fokuserer på, at der skal ske en afvejning af omkostningerne og den grad af sikkerhed, man faktisk opnår. Det er vigtigt, at man kan stole på systemerne, og at forbrugerne har tillid til dem. Men ethvert sikkerhedssystem kan blive brudt, og de værste lovovertrædere er ofte insidere, skriver OECD. For forbrugerne kan betalingskortets fordele overskygge de sikkerhedsmæssige overvejelser, så længe omkostningerne hertil ikke overstiger et vist niveau, og så længe problemerne med sikkerhed bliver minimeret, hedder det. OECD peger på, at forbrugernes holdning til at anvende betalingskort i andre sammenhænge er langt mere lempelig. Det gælder eksempelvis indkøb med betalingskort via telefon eller fax, hvor forbrugerne har meget ringe garanti for sikkerheden. Hver fjerde dansker forventer at købe varer på internettet inden for ét år Trods bekymring for sikkerheden er der imidlertid ingen tvivl om, at forbrugerne tørster efter at få mulighed for at shoppe på internettet. Ifølge PBS undersøgelse har 29 pct. af danskerne i dag adgang til internettet. Yderligere 12 pct. forventer at gå på nettet inden for ét år. Endelig vurderer 26 pct. af respondenterne, at de inden for ét år forventer at købe varer på internettet. Den forventning opfyldes imidlertid kun, hvis der kommer gang i handel på internettet med Dankort. Og det gør der sandsynligvis. Erhvervsminister Jan Trøjborg har nemlig tilkendegivet, at han vil sikre, at danskernes foretrukne betalingskort bliver gangbart på internettet. Ministeriet har arbejde på et lovudkast i flere måneder. Det ventes nu med spænding inden for få uger eller dage. Hvad indgrebet konkret går ud på, vides endnu ikke. Men meget tyder på, at der bliver tale om et knæfald for bankerne. Forretningerne kommer i første omgang til at betale regningen. I næste omgang bliver den givetvis væltet over på forbrugerne. Virksomheder og myndigheder har medansvar for ringe internethandel Man kan imidlertid ikke nøjes med at klandre bankerne for, at der endnu ikke er kommet Nr. 40 17. november 1997 5

gang i dansk internethandel. Virksomhederne har andre muligheder end betaling med betalingskort, hvis de gerne vil i gang med at øve sig på intenethandel. I Sverige er internethandlen således langt mere udbredt, men dér sker betalingen normalt med levering af varerne med post og betaling pr. efterkrav. Det er en besværlig løsning for virksomhederne, men dog en mulighed i en overgangsperiode. Meget tyder på, at de uafklarede forhold omkring Dankortet og den megen polemik om sikkerhed har været en sovepude for hovedparten af de forretninger og virksomheder, som ser markedsmæssige muligheder i internettet. Tabel 2: Om 3 år forventes danskerne at handle for 1 mia. kr. over internettet. Mm Perspektiverne for internethandel i Danmark År Antal netbrugere Andel der køber på nettet Årligt forbrug pr. netbruger Samlet nethandel i mio. kr. 1996 345.000 10% 740 26 1997 599.000 13% 1.400 109 1998 734.000 16% 2.000 235 1999 854.000 20% 3.000 512 2000 956.000 25% 4.000 956 Kilde: IDC og Forskningsministeriet, 1997. Heller ikke myndighederne har gjort meget for at stimulere erhvervslivet til at komme i gang med internethandel. I Sverige har man f.eks. nedsat en IT-Kommission, der har afholdt seminarer og udgivet rapporter om, hvordan man kan komme i gang med internethandel, og hvad det betyder for samfundet. Det er således IT-Kommissionens vision at initiere og støtte udvikling mod et samfund, hvor IT er et naturligt og integreret værktøj for alle, hvilket giver muligheder for at øge livskvalitet, forstærke demokratiet og forstærke Sveriges konkurrenceevne. Nu er det op til de danske myndigheder - og især erhvervsminister Jan Trøjborg - at sætte skub i udvikling mod handel på internettet. Måske kunne myndighederne true bankerne med selv at etablere et betalingskort-selskab, eventuelt i Hypotekbankens regi. Et selskab, som udviklede og solgte et betalingskort til internethandel billigt til danskerne og erhvervslivet. Det ville givetvis få PBS ud af starthullerne. 6 Nr. 40 17. november 1997