Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204 Offentligt

Relaterede dokumenter
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Faktaark Skattelempelser for familietyper

Resume. CEPOS Landgreven 3, København K

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 551 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 115 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Karsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september 2017.

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 11. december 2018

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Regeringens skatteudspil rammer skævt

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 624 Offentligt

Fradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt

Økonomisk analyse: Tilskyndelsen til pensionsopsparing. Marts 2018

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Sådan forlænger vi opsvinget

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

Regeringens vækstudspil

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Kun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter

Karsten Lauritzen / Søren Schou

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Lavere aktieskat går til de rigeste

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Beregning af marginalskat

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

De rigeste danskere får kroner i skattelettelse i 2010

Årsafslutning Nyt fra Beierholm med værdifuld viden til vores kunder. Ansatte og skat

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Herudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

Beskatning af pensionsopsparing

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 317 Offentligt

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november /Birgitte Christensen

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 5. oktober 2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 579 (Alm. del) af 17. april 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

L Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 198 af 28. februar 2007.

Transkript:

Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. marts 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 204 (Alm. del) af 12. februar stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) Spørgsmål Vil ministeren oplyse effekten på den disponible indkomst både i kr. og pct. for hhv. en direktør, en funktionær, en LO er og en HK er på mindsteløn (hvor det antages, at de alle har mindre end 15 år til pensionsalderen) af den netop indgåede skatteaftale, finansloven for 2018 samt erhvervspakken for 2017, idet der bedes anvendt samme antagelser om anvendelsesgrad af boligjobordningen, arbejdsgiverbetalt telefon, pensionsfradrag m.v., som lå til grund for de respektive aftaler, og idet der ønskes både særskilte opgørelser for hver enkelt af de tre aftaler samt en samlet effekt? Svar Til besvarelsen tages udgangspunkt i de fire ønskede familietyper med de forudsætninger, som indgår i faktaarket Skattelempelser for familietyper i forbindelse med Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, hvor det antages, at de alle har mellem 15 og 6 år til egen folkepensionsalder. Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger indebærer en række lempelser af indkomstskatterne, som har en direkte virkning på familietypernes disponible indkomst, jf. tabel 1. Gevinsterne af aftalen er beregnet med udgangspunkt i, at de familietyper, der ikke betaler topskat, benytter sig af muligheden for at indbetale (en del af) deres pensionsopsparing på en aldersopsparingsordning. Skatteværdien af pensionsfradraget og udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget skal således ses i sammenhæng med mulighederne for indbetaling til aldersopsparing. Indbetaling af fx 5.100 kr. efter skat til aldersopsparing indebærer en gevinst på udbetalingstidspunktet, der har en nutidsværdi på ca. 1.600-1.750 kr. for personerne med indkomster under topskattegrænsen, og som har udsigt til aftrapning af folkepensionens pensionstillæg. For en uddybning af virkningerne af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for familietyper henvises til faktaarket Skattelempelser for familietyper. 1 1 https://www.fm.dk/~/media/files/nyheder/pressemeddelelser/2018/02/skat/faktaark_skattelempelser-forfamilietyper.ashx Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K T 33 92 33 33 E fm@fm.dk www.fm.dk

Side 2 af 7 I Aftale om finansloven for 2018 indgår en permanent videreførelse af BoligJobordningen samt afskaffelse af beskatningen af fri telefon og arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse. Med Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer gennemføres en række initiativer, som bl.a. sigter mod at fremme en stærkere dansk iværksætter- og aktiekultur og gøre det billigere at være borger og virksomhed i Danmark. For at styrke iværksætterog aktiekulturen indføres bl.a. en aktiesparekonto og et investorfradrag, mulighederne for tildeling af skattefrie medarbejderaktier forbedres, og beskatningen af investeringsinstitutter ensartes. Desuden forhøjes skattefradraget for virksomhedernes investering i forskning og udvikling, for at øge produktiviteten og forbedre danske virksomheders konkurrencevilkår. Hertil kommer lempelser og afskaffelser af en række afgifter, der sigter mod at lette erhvervslivets byrder, reducere grænsehandlen og fremme den grønne omstilling. Bl.a. afskaffes nøddeafgiften og emballageafgiften for pantbelagte drikkevarer. Der gennemføres en grænsehandelspakke, der nedsætter afgifterne på nogle af de mest grænsehandelsfølsomme varer. Endelig nedsættes elvarmeafgiften. Familietypemodellen anvendes til at illustrere konsekvenserne af ændringer i skatte- og overførselssystemet på familietypernes reale rådighedsbeløb. For de konstruerede familietypeeksempler er der foretaget antagelser vedrørende familietypernes beskæftigelse, løn, bolig, børn, alder mm. Familietypemodellen indeholder ikke antagelser vedrørende de enkelte familietypers rådighed over personalegoder som fri telefon, om formue og hvilke typer af aktiver, familierne investerer i, ligesom familietypemodellen ikke indeholder antagelser om sammensætningen af familietypernes forbrug (bortset fra boligudgifter, udgifter til A-kasse- og fagforeningskontingens samt udgifter til efterlønsordningen), herunder forbrug af ydelser omfattet af BoligJobordningen, eller opvarmningsform. Virkningen på rådighedsbeløbet for de ønskede fire familietyper af skattelempelserne i Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger samt af FoU-fradraget i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, som kan beregnes på baggrund af familietypemodellens standardantagelser, fremgår af tabel 1. Fradraget for investeringer i FoU på 110 pct. i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer er indregnet i familietypeberegningerne under antagelse om, at fradraget påvirker produktiviteten omtrent som en nedsættelse af selskabsskattesatsen. Det skønnes, at lønningerne øges med ca. 0,05 pct., når initiativet er fuldt indfaset. Det er i beregningerne antaget, at lønnen før skat stiger med samme procentsats for alle. Lønningerne i den offentlige sektor, satsregulerede overførselsindkomster og 20-regulerede beløbsgrænser i skattelovgivningen skønnes at stige tilsvarende. Virkningen af øget produktivitet er derfor fordelingsmæssigt neutral.

Side 3 af 7 Tabel 1 Økonomisk gevinst af skattelempelser i Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger samt virkningen af større fradrag for virksomheders investering i forskning og udvikling i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer for personer med mellem 15 og 6 år til egen folkepensionsalder, fuldt indfaset (2018-niveau) initiativer der kan beregnes direkte i familietypemodellen HK er på mindsteløn LO er Funktionær Direktør Arbejdsindkomst 214.350 360.000 521.350 1.043.850 Skattebetaling 63.800 122.800 192.800 484.400 Boligstøtte 7.350 - - - Disponibel indkomst 157.950 237.200 328.550 559.400 Lempelse, kr. årligt pr. person Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger Fradrag for pensionsindbetalinger 1.550 3.000 5.800 5.800 Jobfradrag 650 650 650 650 Udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag - 250 250 250 Bundskat reduceres 50 50 100 100 Samlet 2.800 3.950 6.750 6.750 Nutidsværdi af omlægning af aldersopsparing 1) 1.750 1.600 1.600 0 Samlet inkl. nutidsværdi af omlægning til aldersopsparing 550 4.550 5.550 8.350 6.750 Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer FoU-fradrag 100 150 200 300 Skatteaftale og FoU-fradrag i alt inkl. nutidsværdi af omlægning til aldersopsparing 4.650 5.650 8.500 7.050 Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding. For en uddybning af forudsætningerne for opgørelsen af virkningerne for familietyper af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger henvises til faktaarket Skattelempelser for familietyper. Den disponible indkomst er givet ved den enkeltes bruttoindkomst (arbejdsindkomst, nettokapitalindkomst, offentlige overførselsindkomst, private pensionsudbetalinger mv.) fratrukket direkte skatter. Arbejdsindkomsten er opgjort ekskl. (fradragsberettigede) pensionsindbetalinger. I beregningen af virkningerne af Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer er alene indregnet virkningen af større fradrag for virksomheders investering i forskning og udvikling (FoU, initiativ nr. V.1). 1) Skønsmæssigt opgjort på baggrund af nutidsværdien af undgået modregning i folkepensionens pensionstillæg. Da HK eren på mindsteløn ikke har optjent det maksimale beskæftigelsesfradrag på indbetalingstidspunktet, har vedkommende en lavere marginalskat end LO eren. Det betyder (under gældende regler), at et givet omlagt beløb før skat resulterer i et større omlagt beløb efter skat. Nutidsværdien af omlægningen bliver derfor større for HK eren på mindsteløn end for LO eren og funktionæren. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel. Det er som nævnt ikke muligt at opgøre virkningen af initiativerne i Aftale om finansloven for 2018 direkte i familietypemodellen, da denne ikke indeholder forudsætninger om, hvorvidt den enkelte familietype anvender BoligJobordningen og i givet fald i hvilken udstrækning, samt om den enkelte familietype får stillet fri telefon til rådighed af sin arbejdsgiver. Tilsvarende er det ikke muligt at opgøre virk-

Side 4 af 7 ningen af lempelserne i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer vedrørende beskatningen af aktieindkomst mv. eller afgiftslempelserne uden at foretage beregningstekniske antagelser om størrelsen af familietypernes formue, og hvilke typer af aktiver, familierne investerer i, hhv. familietypernes forbrugssammensætning. På baggrund af Lovmodellens datagrundlag, der indeholder detaljerede oplysninger om indkomster mv. for et repræsentativt udsnit af befolkningen, er det imidlertid muligt at illustrere de fordelingsmæssige konsekvenser af videreførelsen af BoligJobordningen og skattefritagelsen af fri telefon i Aftale om finansloven for 2018 samt af lempelserne i beskatningen af aktieindkomst og afkast af opsparing i investeringsforeninger i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer. Tilsvarende kan de fordelingsmæssige konsekvenser af afgiftslempelserne i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer illustreres på baggrund af data fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. Familietyperne kan herefter sammenholdes med personer i stikprøven med tilsvarende disponibel indkomst og familiesammensætning mv. På baggrund af Lovmodellens datagrundlag skønnes det, at enlige personer i samme indkomstpercentil som den enlige LO er i gennemsnit vil opnå en økonomisk gevinst på omkring 50 kr. som følge af videreførelsen af BoligJobordningen og en gevinst på omkring 100 kr. som følge af ophævelsen af beskatningen af fri telefon, jf. tabel 2. Den gennemsnitlige virkning af ophævelsen af beskatningen af fri telefon er stigende med indkomsten. Det afspejler, at relativt få enlige personer med indkomst svarende til HK ere på mindsteløn har fri telefon stillet til rådighed, mens adgang til fri telefon er relativt udbredt blandt personer med indkomst svarende til direktøren. Ligeledes er anvendelsen af BoligJobordningen større blandt personer med højere indkomster. På baggrund af Lovmodellens datagrundlag og forbrugsundersøgelsen skønnes det, at personer i samme indkomstpercentil som den enlige LO er i gennemsnit vil opnå en økonomisk gevinst på omkring 50 kr. som følge af initiativerne vedrørende beskatning af aktieindkomst mv. og en gevinst på omkring 200 kr. som følge af afgiftslempelserne i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, jf. tabel 2.

Side 5 af 7 Tabel 2 Økonomisk gevinst af skattelempelser i Aftale om finansloven for 2018 og i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, fuldt indfaset i 2018-niveau initiativer der kan beregnes indirekte Lempelse, kr. årligt pr. person HK er på mindsteløn LO er Funktionær Direktør Aftale om Finanslov for 2018 Videreførelse af BoligJobordningen - 50 150 300 Ophævelse af beskatning af fri telefon - 100 300 800 Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer Styrket aktie- og iværksætterkultur - 50 100 950 Grænsehandelspakke, sanering af afgifter og nedsættelse af elvarmeafgiften 200 200 250 400 Anm.: Virkningen af initiativerne er opgjort som den genenmsnitlige virkning for enlige personer med disponibel indkomst omtrent svarende til familietypens, idet virkningen er opgjort på indkomstpercentiler og familiesammensætning på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. For den enlige HK er på mindsteløn, der modtager boligsikring, er virkningen opgjort for personer i lejebolig. For de øvrige familietyper er virkningen opgjort for alle boligtyper. I beregningen af virkningerne af Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer er indregnet virkningerne af initiativerne vedr. styrket aktie- og iværksætterkultur (initiativ nr. I.1-I.3, I.5) og afgiftslempslerne i grænsehandelspakke, sanering af afgifter og nedsættelse af elvarmeafgiften ( initiativ nr. II.1-II.4, II.6, II.9 og III.4). Beregningen af virkningerne af initiativerne beror på en række antagelser. Virkningen af initiativerne I.1 aktiesparekonto og I.2 investorfradrag afhænger af, i hvilken rækkefølge personer med aktieindkomst antages at placere deres aktiebeholdning i de tre beskatningsordninger, der vil være efter indførelsen af de nye ordninger. Det er lagt til grund, at personer med aktieindkomst først anvender aktiesparekontoen og dernæst laveste trin i den nuværende aktieindkomstskat. Investorfradraget antages fordelt svarende til aktieindkomst over progressionsgrænsen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel, lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen samt forbrugsundersøgelsen i 2014 opregnet til 2018. Den samlede økonomiske gevinst som følge af skattelempelserne i Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, Aftale om finansloven for 2018 og Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer opgjort inklusiv virkningen af de indirekte beregnede elementer fremgår af tabel 3. Den samlede virkning af de tre aftaler opgjort i kroner og øre er størst for de familietyper, der betaler forholdsvis meget i skat i udgangspunktet, jf. tabel 3. Opgjort i procent af disponibel indkomst er den samlede virkning af de tre aftaler størst for HK eren og mindst for direktøren, jf. tabel 3.

Side 6 af 7 Tabel 3 Økonomisk gevinst af skattelempelser i Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger samt virkningen af større fradrag for virksomheders investering i forskning og udvikling i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer for personer med mellem 15 og 6 år til egen folkepensionsalder, fuldt indfaset (2018-niveau) initiativer der kan beregnes direkte i familietypemodellen og initiativer der kan beregnes indirekte i alt HK er på mindsteløn LO er Funktionær Direktør Arbejdsindkomst 214.350 360.000 521.350 1.043.850 Skattebetaling 63.800 122.800 192.800 484.400 Boligstøtte 7.350 - - - Disponibel indkomst 157.950 237.200 328.550 559.400 Lempelse, kr. årligt pr. person Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger (inkl. nutidsværdi af omlægning til aldersopsparing) - Heraf nutidsværdi af omlægning til aldersopsparing 4.550 5.550 8.350 6.750 1.750 1.600 1.600 - Aftale om Finanslov for 2018 50 150 450 1.100 Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer 300 400 550 1.650 Skatteaftale, finanslovsaftale og E&I-aftale i alt 4.900 6.050 9.350 9.500 Lempelse i pct. disponibel indkomst Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger (inkl. nutidsværdi af omlægning til aldersopsparing) - Heraf nutidsværdi af omlægning til aldersopsparing 2,9 2,3 2,5 1,2 1,1 0,7 0,5 - Aftale om Finanslov for 2018 0,0 0,1 0,1 0,2 Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer 0,2 0,2 0,2 0,3 Skatteaftale, finanslovsaftale og E&I-aftale i alt (inkl. nutidsværdi af omlægning til aldersopsparing) 3,1 2,6 2,9 1,7 Anm.: Se anmærkningerne til tabel 1 og tabel 2. Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel, lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen samt forbrugsundersøgelsen i 2014 opregnet til 2018. Det bemærkes, at de skønnede virkninger på familietypernes rådighedsbeløb skal tolkes med forsigtighed, da beregningerne beror på en række antagelser, herunder særligt virkningen af initiativerne I.1 aktiesparekonto og I.2 investorfradrag. Der henvises til besvarelsen af FIU spørgsmål nr. 55 (alm. del) af 14. november 2017 for en nærmere beskrivelse af antagelser og usikkerheden forbundet med beregningerne. Endelig bemærkes, at de viste virkninger på familietypernes rådighedsbeløb alene omfatter lempelserne i de tre aftaler, mens finansieringen heraf beregningsteknisk antages ikke at påvirke familietypernes reale rådighedsbeløb.

Side 7 af 7 Med venlig hilsen Kristian Jensen Finansminister