UDKAST. Vejle Kommune. Trafiksikkerhedsplan Bilagsrapport. 6. februar 2018 JKD/MLJ/TVO Rev. 30. april 2018

UDKAST Vejle Kommune Trafiksikkerhedsplan 2018-2020 Bilagsrapport 6. februar 2018 JKD/MLJ/TVO Rev. 30. april 2018

Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 SAMMENFATNING... 3 2 UHELDSANALYSE... 5 2.1 DATAGRUNDLAG... 5 2.2 UHELDSUDVIKLING I KOMMUNEN... 6 2.3 TEMATISK ANALYSE... 10 2.4 OPSUMMERING... 43 2.5 UHELDSBELASTEDE LOKALITETER... 47 3 WORKSHOP... 51 3.1 TRAFIKFORHOLD OMKRING SKOLERNE... 51 3.2 FÆLLES PROBLEMSTILLINGER... 53 4 SKOLEVEJSANALYSE... 54 4.1 RESPONDENTER... 54 4.2 TRANSPORTMIDDEL... 59 4.3 TRYGHED... 68 4.4 CYKELHJELM... 73 4.5 SIKKER SKOLEVEJ... 74 4.6 UTRYGGE LOKALITETER... 78 4.7 ELEVRUTER... 80 4.8 OPSUMMERING... 81 5 SCREENING AF SKOLEVEJE... 82 6 SKOLEVEJSPROJEKTER... 83 Side 2

4 Skolevejsanalyse Ifm. udarbejdningen af Trafiksikkerhedsplan 2018-2021 er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle skoler i Vejle Kommune. Formålet med undersøgelsen er at afdække årsager til elevernes transportmiddelvalg samt at kortlægge, hvor elever og forældre oplever utryghed. Ved blandt andet at forbedre trygheden kan der være potentiale for at få flere elever til at gå eller cykle til skole. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt alle elever i 0.-10. klasse på 46 skoler i kommunen. Undersøgelsen har været tilgængelig fra d. 6/9-18/9 2017 svarende til ca. 2 uger i alt. Undersøgelsen er afholdt som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvor forældre til elever i 0.-3. klasse og elever i 4.-10. klasse har haft mulighed for at svare på spørgsmål vedrørende trafikale forhold, udpege utrygge steder og angive deres rute til skole. Det er valgt at lade elevernes forældre i 0.-3. klasse svare, da det i disse klassetrin ofte er forældrenes opfattelse af utryghed, der afgør, hvordan eleven transporterer sig til skole. I det følgende gennemgås resultaterne af undersøgelsen. 4.1 Respondenter I alt har 3.955 elever og forældre til elever på kommunens folkeskoler besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til ca. 35 % af eleverne, se tabel 8. Derudover har 527 elever fra friskoler og privatskoler besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Skole Elever Besvarelser Kommuneskoler Bredagerskolen 685 146 21 % Bredsten-Gadbjerg Skole 446 295 66 % Egtved Skole 427 62 15 % Englystskolen 835 406 49 % Engum Skole 147 36 24 % Firehøjeskolen 282 83 29 % Firkløverskolen 741 351 47 % Fælleshåbsskolen 557 235 42 % Grejsdal Skole 175 30 17 % Gårslev skole 127 51 40 % Hældagerskolen 715 239 33 % Højen Skole 155 0 0 % Kirkebakkeskolen 748 390 52 % Kollerup Skole 100 36 36 % Mølholm Skole 638 320 50 % NOVAskolen 468 22 5 % Petersmindeskolen 706 382 54 % Skibet Skole 414 11 3 % Smidstrup-Skærup skole 315 47 15 % Søndermarksskolen 495 97 20 % Thyregod Skole 331 165 50 % Side 54

UngdomsCenter Vejle 216 1 0,5 % Vejle Midtbyskole 565 99 18 % Vinding Skole 572 202 35 % Ødsted Skole 367 111 30 % Øster Nykirke Skole 135 86 64 % Øster Starup Skole 256 64 25 % I alt 11.402 3.955 35 % Privatskoler Balle Friskole Kendes ikke 1 - Bredballe Privatskole Kendes ikke 13 - Grejs Friskole 187 96 51 % Hedegård Friskole Kendes ikke 118 - Jelling Friskole 151 68 44 % Karlskov Friskole 122 55 45 % Kirstine Seligmanns Skole 130 76 58 % Sct. Norberts Skole Kendes ikke 64 - Steiner Skolen i Vejle Kendes ikke 0 - Vejle Friskole Kendes ikke 35 - Vejle Privatskole Kendes ikke 1 - I alt - 527 - Tabel 8. Besvarelse af spørgeskema for hver skole i kommunen. Spm. Hvilken skole går du på? (4.494 besvarelser). Tabel 8 viser, at antallet af besvarelser varierer meget for hver enkelt skole. Bredsten-Gadbjerg Skole har opnået den højeste svarprocent på 66 %. Denne opgørelse er dog for begge af skolens to afdelinger. Øster Nykirke Skole har den højeste enkeltstående svarprocent på 64 %, mens Højen Skole og Steiner Skolen i Vejle har de laveste svarprocenter på 0 %. Antallet af besvarelser sammenholdt med det totale antal elever opdelt på de enkelte skoler er ligeledes illustreret på figur 47. Kun de skoler, hvor antallet af elever er kendt, er medtaget på figuren. Side 55

KOMMUNESKOLER 5 6 7 8 9 10 Bredagerskolen Bredsten - Gadbjerg Skole Egtved Skole Englystskolen Engum Skole Firehøjeskolen Firkløverskolen Fælleshåbsskolen Grejsdal Skole Gårslev Skole Hældagerskolen Højen Skole Kirkebakkeskolen Kollerup Skole Mølholm Skole NOVAskolen Petersmindeskolen Skibet Skole Smidstrup-Skærup Skole Søndermarksskolen Thyregod Skole Vejle Midtbyskole Vinding Skole Ødsted Skole Øster Nykirke Skole Øster Starup Skole 146 295 62 406 36 81 350 235 30 51 237 0 388 36 320 22 380 11 47 97 165 98 202 111 86 63 539 151 365 429 111 201 391 322 145 76 478 155 360 64 318 446 326 403 268 398 166 467 370 256 49 193 PRIVATSKOLER Grejs Friskole Jelling Friskole Karlskov Friskole Kirstine Seligmanns Skole 96 67 55 76 91 84 67 54 Besvarelser Elever uden besvarelser Figur 47. Antal besvarelser sammenholdt med antal elever. Spm. Hvilken skole går du på? (4.249 besvarelser). Kun de skoler, hvor antallet af elever er kendt, er medtaget på figuren. Side 56

På figur 48 ses svarprocenten fordelt på klassetrin for de skoler, hvor elevtallene er tilgængelige opdelt på klassetrin. Hver femte forælder til en elev i 0.-3. klasse har besvaret undersøgelsen, mens knap halvdelen af eleverne i 4.-10. klasse har svaret. 10 9 8 7 6 5 21% 45% 35% 0.-3. klasse (1039 svar af 4865 elever) 4.-10. klasse (3210 svar af 7127 elever) I alt (4249 svar af 11992 elever) Figur 48. Svarprocent for de pågældende klassetrin for de skoler, hvor elevtallene er tilgængelige på klassetrin. Spm. Hvilken klasse går du i? (4.249 besvarelser). 4.1.1 Usikkerhed Det skal bemærkes, at der forekommer variation mellem antal besvarelser for de enkelte skoler og mellem de enkelte klassetrin. Generalisering af undersøgelsens resultater, særligt som gældende for hele kommunen, skal derfor gøres med forsigtighed. Således vil en eventuel overrepræsentation af besvarelser fra skoler, der ligger i områder med gode trafikale forhold for gående og cyklister alt andet lige medføre, at den samlede andel af elever, der går eller cykler til skole, overvurderes. Omvendt vil en højere andel af besvarelser i de mindre klassetrin medføre, at den samlede andel af elever, der går eller cykler, undervurderes, da flere elever i de lavere klassetrin oftere bliver kørt end elever i de større klasser. Undersøgelsens resultater er således alene udtryk for tendenser i Vejle Kommune. I analyserne af transportmiddelvalg og elevernes oplevede tryghed fordelt på de enkelte skoler er det valgt ikke at foretage en statistisk opgørelse for skoler, hvor datamaterialet er vurderet for sparsomt. Jf. tabel 9 foretages der ikke statistiske analyser for: Side 57

Skolenavn: Antal elever: Svarprocent: Kommuneskoler Vejle Midtbyskole 565 18 % Firehøjeskolen 282 29 % Øster Starup Skole 256 25 % Egtved Skole 427 15 % Gårslev Skole 127 40 % Smidstrup-Skærup Skole 315 15 % Engum Skole 147 24 % Kollerup Skole 100 36 % Grejsdal Skole 175 17 % NOVAskolen 468 5 % Skibet Skole 414 3 % Højen Skole 155 0 % Ungdomscenter Vejle 216 0 % Privatskoler Balle Friskole Kendes ikke - Bredballe Privatskole Kendes ikke - Hedegård Friskole Kendes ikke - Karlskov Friskole 122 45 % Lukas Skolen Kendes ikke - Sct. Norberts Skole Kendes ikke - Steiner Skolen i Vejle Kendes ikke - Vejle Friskole Kendes ikke - Vejle Privatskole Kendes ikke - Tabel 9. Skoler som ikke underlægges statistiske analyser. Svarene for de enkelte skoler indgår dog i den samlede statistiske behandling af spørgeskemaundersøgelsen. Delanalyserne for enkelte skoler omfatter kun besvarelser fra følgende skoler: Skolenavn: Antal elever: Svarprocent: Kommuneskoler Englystskolen 835 49% Kirkebakkeskolen 748 52% Petersmindeskolen 706 54% Firkløverskolen 741 47% Mølholm Skole 638 5 Bredsten - Gadbjerg Skole 446 66% Hældagerskolen 715 33% Fælleshåbsskolen 557 42% Vinding Skole 572 35% Thyregod Skole 331 5 Bredagerskolen 685 21% Ødsted Skole 367 Søndermarksskolen 495 Øster Nykirke Skole 135 64% Privatskoler Grejs Friskole 187 51% Jelling Friskole 151 45% Kirstine Seligmanns Skole 130 58% Tabel 10. Skoler som underlægges statistiske analyser. Side 58

4.2 Transportmiddel 4.2.1 Transportmiddelvalg til og fra skole Elevernes transportmiddelvalg er illustreret på nedenstående figurer. Det hyppigst anvendte transportmiddel for elever på skolerne i Vejle Kommune er cykel. Andelen af elever, der cykler til og fra skole, er hhv. 41 % og 40 %. Undersøgelsen viser, at 94 % af de elever, der cykler til skole, også cykler hjem fra skole. Bilen er den næstmest benyttede transportform. 27 % af eleverne svarer, at de bliver kørt til skole, mens 22 % bliver hentet fra skole. 64 % af de elever, der bliver kørt til skole, bliver hentet igen i bil, mens 32 % går hjem fra skole eller tager bussen. Gang er den tredje mest benyttede transportform til og fra skole. 18 % og 20 % af eleverne går hhv. til og fra skole. 84 % af de elever, der går til skole, går også hjem, mens 13 % af dem bliver hentet i bil eller tager bussen. Til skole Fra skole 14% 27% 17% 23% Bil Gang 41% 18% Cykel Bus, tog mv. Figur 49. Benyttet transportmiddel til og fra skole. Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (tv.) (4.494 besvarelser) og Hvordan kommer du hjem fra skole i dag? (th.) (4.482 besvarelser). Årsagen til den større andel af elever, der bliver kørt til skole end fra skole, kan bl.a. være at flere elever skal hjem til venner eller videre til fritidsaktiviteter efter skole. Væsentlige faktorer for elevernes valg af transportmiddel er skolernes beliggenhed, afstanden til kollektiv transport, samt de trafikale forhold for cyklende og gående på vej til og fra skole. Figur 50 viser sammenhængen mellem benyttet transportmiddel og skole på de skoler, hvor der er foretaget enkeltstående analyser, jf. afsnit 4.1.1. Side 59

5 6 7 8 9 10 Bredagerskolen Bredsten-Gadbjerg Skole Englystskolen Firkløverskolen Fælleshåbsskolen Grejs Friskole Hældagerskolen Jelling Friskole Kirkebakkeskolen Kirstine Seligmanns Skole Mølholm Skole Petersmindeskolen Søndermarksskolen Thyregod Skole Vinding Skole Ødsted Skole Øster Nykirke Skole 23% 23% 17% 31% 11% 13% 12% 7% 41% 44% 68% 41% 18% 3% 41% 27% 22% 5 19% 24% 21% 24% 73% 14% 18% 48% 26% 35% 26% 4% 17% 36% 34% 34% 38% 36% 33% 19% 27% 26% 8% 61% 22% 19% 41% 29% 5% 47% 25% 19% 3% 22% 6% 6% 7% 24% 17% 29% 7% 5% 12% 5% 19% Bil Gang Cykel Bus, tog mv. Figur 50. Sammenhæng mellem transportmiddelvalg og skole. Spm. Hvordan kom du til skole i dag? og Hvilken skole går du på? (3.665 besvarelser). Det ses, at transportmiddelvalget varierer meget fra skole til skole. På enkelte skoler bliver under 20 % af eleverne kørt til skole i bil, mens andelen udgør mere end 40 % på andre skoler. Andelen af elever, der cykler til skole svinger fra omkring 20 % på enkelte skoler til mere end 60 % af eleverne på andre. Thyregod Skole har den højeste andel af eleverne, der benytter andre transportmidler end bil, cykel eller gang. Størstedelen af disse elever benytter kollektiv transport i form af bus. Også Kirstine Seligmanns Skole i Vejle har en høj andel af eleverne, der tager bussen eller toget til skole. Dette skyldes sandsynligvis skolens centrale placering og, at skolen er en privatskole, hvorfor den har et større opland end folkeskolerne. 4.2.2 Transportmiddelvalg og klassetrin Generelt viser spørgeskemaundersøgelsen, at der er en tydelig sammenhæng mellem transportmiddelvalg og klassetrin. Figur 51 viser, at andelen af elever, der bliver kørt til skole, falder i takt med at eleverne bliver ældre. Det er valgt ikke at vise fordelingen i 10. klasse, da der er for få besvarelser. Side 60

10 9 8 7 6 5 7% 8% 12% 13% 12% 11% 14% 32% 18% 18% 15% 55% 45% 41% 22% 17% 25% 45% 46% 48% 46% 43% 42% 31% 14% 13% 17% 17% 18% 24% 28% 28% 29% 24% 23% 16% 18% 16% 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Bil Gang Cykel Bus, tog mv. Figur 51. Sammenhæng mellem transportmiddel til skole og klassetrin. Spm. Hvordan kom du til skole i dag? og Hvilken klasse går du i? (4.475 besvarelser). For elever i 0.-2. klasse er det primære transportmiddel bilen. Omkring 47 % af eleverne i 0.-2. klasse bliver kørt til skole. Omkring 3. klasse sker der et skift fra at blive kørt i bil til i stedet at cykle. Fra 3. klasse og opefter er cyklen det transportmiddel, som hyppigst bliver benyttet til skole. Mere end 40 % af eleverne i 3.-8. klasse cykler til skole. For elever i 9. klasse er der en jævn fordeling mellem cykel, gang og andre transportmidler (bus, tog m.m.). Andelen, der benytter andre transportmidler, vurderes at stige med alderen. Undersøgelsen viser, at der er stor sammenhæng mellem transportmiddel til skole, og hvorvidt eleven må færdes alene. På figur 52 ses, hvorvidt elever i 0.-3. klasse må færdes alene sammenholdt med deres transportmiddel til skole. Generelt er andelen af elever, der må færdes alene til skole, større for de elever, der cykler eller går til skole. De elever, der ikke må færdes alene, bliver som oftest kørt i bil. Kun et fåtal af forældrene vælger at cykle eller gå til skole med deres børn. 0.-3. klasse 10 9 8 7 6 5 2% 4% 16% 36% 14% 65% 11% 21% 59% 23% 38% Altid Nogle gange Aldrig Bil Gang Cykel Bus, tog mv. Figur 52. Hvorvidt en elev må færdes alene sammenholdt med klassetrin og transportmiddel til skole. Spm. Giver dine forældre dig lov til at gå eller cykle alene til skole?, spm. Hvilken klasse går du i? og spm. Hvordan kom du til skole i dag? (4.467 besvarelser). Side 61

4.2.3 Transportmiddelvalg og årstid I undersøgelsen er eleverne blevet bedt om at angive, hvordan de plejer at transportere sig til skole i sommer- og vinterhalvåret. Figur 53 viser elevernes nuværende transportmiddelvalg samt deres transportmiddel hhv. i sommerog vinterhalvåret. 6 5 52% 32% 27% 19% 19% 18% 21% 41% 34% 11% 13% Bil Gang Cykel Bus Sommer (4109 elever) I dag (4325 elever) Vinter (4341 elever) Figur 53. Sammenhæng mellem transportmiddel til skole for hhv. i dag, sommer- og vinterhalvåret. Spm. Hvordan plejer du at komme til skole? I vinterhalvåret (4.443 besvarelser) og Hvordan plejer du at komme til skole? I sommerhalvåret (4.213 besvarelser) kombineret med Hvordan kom du til skole i dag?. Det ses, at 52 % af eleverne har angivet, at de plejer at cykle til skole om sommeren. 19 % bliver kørt til skole i bil om sommeren. Om vinteren bliver 34 % af eleverne kørt til skole i bil, mens 32 % cykler til skole. Besvarelserne for i dag tyder på, at spørgeundersøgelsen er gennemført i overgangsperioden for elevernes valg af transportmiddel mellem sommer og vinter. Figur 54 viser sammenhængen mellem elever, der cykler til skole om sommeren, og deres valg af transportmiddel i vinterhalvåret. Side 62

10 9 8 7 6 62% 5 22% 6% Bil Gang Cykel Bus, tog mv. Figur 54. Sammenhæng mellem elever, der cykler til skole i sommerhalvåret, og deres transportmiddel i vinterhalvåret. Spm. Hvordan plejer du at komme til skole? I hhv. sommer- og vinterhalvåret (392 besvarelser) Generelt set viser undersøgelsen, at 22 % de elever, der cykler til skole i sommerhalvåret, bliver kørt til skole i vinterhalvåret. Det tyder således på, at der er en udfordring mht. at fastholde nogle af eleverne, der cykler til skole om sommeren. Årsagen til at eleverne skifter transportmiddel kan skyldes ydre faktorer, så som dårligt vejr, manglende vintervedligeholdelse o.lign. 4.2.4 Foretrukne transportmiddel I undersøgelsen er eleverne blevet bedt om at angive, hvordan de helst vil transportere sig til skole. Figur 55 viser elevernes foretrukne transportmiddel fordelt på klassetrin. 10 9 8 7 6 5 12% 9% 11% 11% 15% 14% 12% 13% 19% 18% 36% 51% 52% 28% 53% 47% 58% 51% 49% 43% 19% 23% 11% 13% 16% 7% 9% 12% 13% 28% 21% 26% 24% 26% 26% 28% 33% 24% 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Bil Gang Cykel Bus, tog mv. Figur 55. Foretrukne transportmiddel til skole sammenholdt med klassetrin. Spm. Hvilken klasse går du i? og Hvordan vil du helst komme til skole? (4.468 besvarelser). Side 63

Det ses, at der er små variationer mellem de enkelte klassetrin og deres foretrukne transportmiddel til skole. I 0.-4. klasse har omkring halvdelen af eleverne angivet, at de helst vil cykle til skole, mens der overordnet set er mindre end 25 %, der ønsker, at blive kørt til skole i bil. Figur 56 viser elevens nuværende transportmiddel til skole sammenholdt med elevens foretrukne transportmiddel til skole. 10 9 8 7 6 5 7% 8% 1% 4% 5% 11% 18% 33% 37% 4% 77% 58% 21% 4% 51% 2% 27% 16% 16% Bil Gang Cykel Bus, tog mv. Blive kørt Gå Cykle Køre med bus Andet Figur 56. Nuværende transportmiddel til skole sammenholdt med det foretrukne transportmiddel til skole. Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (4.494 besvarelser) og Hvordan vil du helst komme til skole? (4.484 besvarelser). Eksempel: Figuren viser, at 33 % af de elever, der bliver kørt til i bil, hellere vil cykle til skole. Det ses, at 33 % af de elever, der bliver kørt til skole i dag, gerne vil cykle. Det er primært de yngre elevers forældre, der ville foretrække at kunne lade deres børn cykle i stedet for at blive kørt i bil. For de elever, der går til skole, vil 18 % hellere cykle, mens 16 % hellere vil køres i bil. Figur 57 viser den procentvise forskel fra benyttet transportmiddel til foretrukket transportmiddel opdelt på klassetrin. Side 64

- 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse - - - Bil Gang Cykel Figur 57. Procentvis forskel fra benyttet transportmiddel til foretrukket transportmiddel til skole opdelt på elevens alder. Spm. Hvordan kom du til skole i dag? (4.482 besvarelser) og Hvordan vil du helst komme til skole? (4.475 besvarelser) kombineret med Hvilken klasse går du i?. Det ses, at såfremt alle elever benyttede deres foretrukne transportmiddel vil andelen af elever i 0.-3. klasse, der cykler til skole, gennemsnitligt blive øget med mere end 20 procentpoint. Tilsvarende vil andelen af elever i 0.-3. klasse, der bliver kørt til skole i bil, blive reduceret med gennemsnitligt 15-20 procentpoint. Det bemærkes, at det er forældrene, der svarer for eleverne i 0.-3. klasse. Det er således forældrene, der i dag kører deres børn til skole, der tilkendegiver, at de vil foretrække, at lade deres barn cykle til skole i stedet. Dette tyder dermed på, at der er nogle omstændigheder, der gør, at forældrene ikke vil lade deres børn cykle. Dette kan eksempelvis være pga. dårligt vejr og mangelfuld vintervedligeholdelse, eller grundet utryghed på skolevejen. Generelt er der frem til 5. klasse en større andel elever, der ønsker at cykle, end det er tilfældet i dag. For elever i de større klasser falder andelen, der ønsker at cykle, hvorimod andelen af elever, der ønsker at blive kørt til skole i bil, stiger. Figur 58 viser den procentvise forskel fra det transportmiddel, eleverne benytter i sommerhalvåret, til det foretrukne transportmiddel opdelt på klassetrin. Side 65

- 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse - - - Bil Gang Cykel Figur 58. Procentvis forskel fra benyttet transportmiddel i sommerhalvåret til foretrukket transportmiddel til skole opdelt på klassetrin. Spm. Hvordan plejer du at komme til skole? I sommerhalvåret (4.101 besvarelser) og Hvordan vil du helst komme til skole? (4.475 besvarelser) kombineret med Hvilken klasse går du i?. Det ses, at der i sommerhalvåret umiddelbart kun er potentiale for at få flere af de yngste elever til at cykle til skole i stedet for at blive kørt i bil. Det tyder således på, at det er andre ydre faktorer, der medvirker til, at eleverne ikke cykler til skole. Samlet set viser figur 57 og figur 58, at der er potentiale for at få flere elever til at cykle til skole. Herudover viser figurerne, at der er en generel udfordring i at forsøge at fastholde de ældre elever, som cykler til skole, da relativt stor andel ville foretrække at blive kørt i bil. Her er det sandsynligvis forældrene, der siger nej til at køre deres børn, da de vurderer, at det er sikkert nok for dem selv at cykle i skole. 4.2.5 Årsager til at eleverne bliver kørt i bil I undersøgelsen er de elever, der har angivet, at de er blevet kørt til skole i bil, blevet spurgt til årsagen hertil. Figur 59 viser fordelingen af de angivne årsager til, at eleverne bliver kørt til skole i bil opdelt på klassetrin. Side 66

5 45% 35% 25% 15% 5% 21% 29% For langt at gå/cykle 44% 45% 11% For farligt at gå/cykle 1% Må ikke gå eller cykle 24% 22% Mine forældre kører lige forbi 7% 18% Det er nemmest 13% Koldt eller dårligt vejr 1% 8% Ved ikke 15% 23% Andet 0.-3. klasse (481 elever) 4.-10. klasse (729 elever) Figur 59. Årsager til at elever bliver kørt til skole i bil opdelt på klassetrin. Spm. Hvilken klasse går du i? og Hvis du blev kørt til skole, hvad er så årsagen til dette? (mulighed for flere afkrydsninger) (1.721 besvarelser / 1.210 elever). Undersøgelsen viser, at en væsentlig årsag til, at eleverne i 0.-3. klasse er blevet kørt til skole i bil, er, at det er for farligt, eller at de ikke må gå eller cykle. For 21 % af eleverne i 0.-3. klasse er afstanden til skole en medvirkende faktor. Det skal igen bemærkes, at det er forældrene, der har svaret for eleverne i 0.-3. klasse. Generelt set er der angivet 1-2 årsager pr. elev. For elever i 4.-10. klasse er den væsentligste årsag til, at de bliver kørt i bil, at der er for langt at gå eller cykle. Ligeledes har en stor del af de ældre elever angivet en anden årsag end de foreslåede valgmuligheder. Et nærmere gennemsyn af kommentarerne viser, at flere bliver kørt grundet andre ærinder eller fritidsaktiviteter efter skole, der eksempelvis kræver en ekstra taske eller transport videre efter skole. Figur 60 viser andelen af elever, der er blevet kørt til skole i bil, og årsagen til at de bliver kørt, fordelt på de elever, der hellere vil cykle eller gå til skole. Side 67

35% 25% 22% 33% 26% 25% 22% 19% 18% 21% 15% 13% 5% 9% 9% 8% 6% 3% For langt at gå/cykle For farligt at gå/cykle Må ikke gå eller cykle Mine forældre kører lige forbi Det er nemmest Koldt eller dårligt vejr Ved ikke Andet Gang (54 elever) Cykel (393 elever) Figur 60. Årsager til at elever bliver kørt til skole i bil sammenholdt med deres foretrukne transportmiddel til skole. Spm. Hvis du blev kørt til skole, hvad er så årsagen til dette? og Hvordan vil du helst komme hen til skolen? (631 besvarelser / 447 elever). Undersøgelsen viser, at 33 % af eleverne, der er blevet kørt til skole i bil og hellere vil cykler eller gå, synes, at det er for farligt at gå eller cykle. Tilsvarende har 25 % af de elever, der er blevet kørt til skole i bil, da de ikke er gamle nok til at gå eller cykle til skole, cyklen som foretrukket transportmiddel. Her skal det bemærkes, at alle besvarelserne af Må ikke gå eller cykle er forældre med børn i 0.-3. klasse. Det er således forældrene, der synes, at det er for farligt at lade deres børn gå eller cykle til skole. 22 % og 19 % af de elever, der bliver kørt til skole i bil, da deres forældre kører lige forbi, vil gerne hhv. gå eller cykle til skole. 4.3 Tryghed 4.3.1 Tryghed generelt I undersøgelsen er eleverne blevet spurgt til deres generelle tryghed på vejen til skole. Figur 61 på næste side viser, at 70 % af eleverne føler sig enten trygge eller meget trygge på vej til skole. Til sammenligning har 11 % svaret, at de føler sig enten utrygge eller meget utrygge på vej til skole. Side 68

3% 3% 8% 15% 37% 34% Meget tryg Tryg Hverken tryg eller utryg Utryg Meget utryg Ved ikke Figur 61. Elevernes tryghed på deres vej til skole. Spm. Er du tryg/utryg på din vej til skole? (4.486 besvarelser). Figur 62 viser elevernes generelle tryghed på de skoler, hvor der er foretaget enkeltstående analyser. Det ses, at på næsten alle skoler er mere end 60 % af eleverne trygge på vej til skole. På Øster Nykirke Skole har blot 40 % af eleverne svaret, at de er trygge på vej til skole, hvilket er væsentligt lavere sammenlignet med de øvrige skoler. 5 6 7 8 9 10 Bredagerskolen Bredsten-Gadbjerg Skole Englystskolen Firkløverskolen Fælleshåbsskolen Grejs Friskole Hældagerskolen Jelling Friskole Kirkebakkeskolen Kirstine Seligmanns Skole Mølholm Skole Petersmindeskolen Søndermarksskolen Thyregod Skole Vinding Skole Ødsted Skole Øster Nykirke Skole 63% 75% 79% 75% 74% 67% 77% 6 79% 63% 8 78% 84% 66% 71% 61% 28% 18% 14% 4% 13% 8% 4% 9% 13% 15% 22% 15% 1% 9% 3% 6% 4% 6% 4% 6% 2% 25% 4% 12% 5% 4% 16% 18% 3% 12% 13% 6% 8% 7% 2% 8% 2% 13% 16% 5% 15% 9% 5% 22% 12% 5% 24% 8% Tryg Hverken-eller Utryg Ved ikke Figur 62. Sammenhæng mellem elevernes tryghed og skole. Spm. Er du tryg/utryg på din vej til skole? og Hvilken skole går du på? (3.657 besvarelser). 4.3.2 Tryghed og klassetrin Undersøgelsen viser, at de større elever i 4.-10. klasse føler sig væsentligt mere trygge i trafikken sammenlignet med eleverne i 0.-3. klasse. Trygheden er mindst hos eleverne i 0.-3. klasse hvor 43 % har svaret, at de er enten Side 69

trygge eller meget trygge. Knap 80 % af eleverne i 4.-10. klasse har svaret, at de er enten trygge eller meget trygge, illustreret på figur 63. 0.-3. klasse 3% 11% 23% 32% 21% 4.-10. klasse 1% 3% 3% 13% 42% 38% Meget tryg Tryg Hverken tryg eller utryg Utryg Meget utryg Ved ikke Figur 63. Elevernes tryghed opdelt på hhv. 0.-3. klasse (forældrebesvarelser) og 4.- 10. klasse (elevbesvarelser). Spm. Hvilken klasse går du i? og Er du tryg/utryg på din vej til skole? (4.477 besvarelser). Opdelt på de enkelte klassetrin ses det, at trygheden synes at stige med alderen, illustreret på figur 64. Det er valgt ikke at medtage 10. klasse, da der er for få besvarelser. 10 9 8 7 6 5 2% 3% 2% 3% 6% 2% 3% 3% 5% 2% 3% 2% 3% 1% 3% 1% 12% 9% 2% 5% 12% 13% 13% 13% 14% 22% 22% 22% 24% 36% 39% 36% 39% 39% 25% 19% 32% 33% 35% 51% 37% 42% 45% 38% 42% 13% 11% 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Meget tryg Tryg Hverken tryg eller utryg Utryg Meget utryg Ved ikke Figur 64. Elevernes tryghed opdelt på klassetrin. Spm. Hvilken klasse går du i? og Er du tryg/utryg på din vej til skole? (4.477 besvarelser). Det ses, at elevernes tryghed stiger svagt frem til 3. klasse, hvorefter der fra 3. til 4. klasse sker et spring på 31 procentpoint i andelen af elever, der er enten trygge eller meget trygge på vej til skole. Den relativt store stigning fra 3. til 4. klasse tyder på, at forældrene er mere utrygge på deres børns vegne end børnene selv. 4.3.3 Tryghed og transportmiddelvalg Undersøgelsen indikerer, at der er sammenhæng mellem de elever, der bliver kørt i bil, og deres oplevede tryghed i trafikken. Således er andelen af elever, Side 70

der er enten trygge eller meget trygge, lavere for de elever, der bliver kørt til skole i bil, illustreret på figur 65. 10 9 8 7 6 5 14% 12% 17% 13% 21% 43% 46% 35% 36% 22% 7% 13% 15% 25% 16% 51% 34% 36% 27% 19% Meget tryg Tryg Hverken-eller Utryg Meget utryg Bil Gang Cykel Bus, tog mv. Figur 65. Transportmiddelvalg til skole sammenholdt med tryghed. Spm. Hvordan kom du til skole i dag? og Er du tryg/utryg på din vej til og fra skole? (4.486 besvarelser). Dette tyder på, at såfremt trygheden forbedres er der potentiale for at få flere elever til at gå eller cykle til skole. 4.3.4 Årsager til utryghed I undersøgelsen er de elever, der har angivet at de er utrygge, ligeledes blevet spurgt, hvorfor de er utrygge, illustreret på figur 66. 8 7 6 5 7 64% 53% 5 61% 31% 55% 37% 29% 19% 25% 27% 33% Der kører Bilerne kører mange biler tæt på mig på vejen Jeg skal krydse en stor vej 3% 1% 2% 3% De store elever skal samme vej Jeg skal forbi Der er dårlige en farlig hund cykelforhold eller andet jeg ikke kan lide Bilerne holder ikke tilbage Der er mørkt/dårlig belysning Andet 0.-3. klasse (375 elever) 4.-10. klasse (139 elever) Figur 66. Årsager til, at eleverne er utrygge på vej til skole opdelt for 0.-3. klasse (forældrebesvarelser) og 4.-10. klasse (elevbesvarelser). Spm. Hvilken klasse går du i? og Hvorfor er du utryg på din vej til skole? (1.650 besvarelser / 514 elever). Side 71

Det ses, at utrygheden hos forældre til elever i 0.-3. klasse primært skyldes meget trafik på vejen til skole. Utrygheden hos 70 % skyldes, at der kører mange biler på vejen, mens 61 % er utrygge, da deres børn skal krydse en stor vej. 64 % svarer, at bilerne kører tæt på børnene, hvilket fører til utryghed hos forældrene. 55 % svarer, at de er utrygge, da deres børn færdes på steder med dårlige cykelforhold. Generelt set er der angivet 3-4 årsager pr. elev, hvilket tyder på, at der er flere faktorer der bidrager til elevernes utryghed. Knap halvdelen af de utrygge elever i 4.-10. klasse har angivet, at den væsentligste årsag til deres utryghed er, at der er meget trafik og at bilerne kører tæt på dem. 40 % af eleverne har ligeledes angivet en anden end de foreslåede valgmuligheder. Et nærmere gennemsyn af kommentarerne viser bl.a., at flere elever er utrygge pga. mange store køretøjer på vejen til og fra skole, fordi bilerne kører stærkt, der er smalle veje og dårlige cykelforhold. Undersøgelsen viser, at de elever, der er utrygge og bliver kørt til skole i bil, primært angiver, at årsagen til dette er at det er for farligt eller at de ikke må gå eller cykle til skole, illustreret på figur 67. 7 6 63% 5 28% 26% 19% For langt at gå/cykle 33% 11% 11% For farligt at gå/cykle 37% 25% 26% 24% Må ikke gå eller cykle 17% Mine forældre kører lige forbi 16% 15% Det er nemmest 14% 11% 5% 4% Koldt eller dårligt vejr 6% 4% 2% Ved ikke Tryg (727 elever) Hverken-eller (227 elever) Utryg (209 elever) 19% 18% Andet Figur 67. Årsager til, at eleven bliver kørt til skole sammenholdt med tryghed. Spm. Er du tryg/utryg på din vej til og fra skole? og Hvad er årsagen til at du blev kørt i bil? (1.724 besvarelser / 1.163 elever). Dette tyder på, at såfremt trygheden forbedres er der mulighed for at få flere elever til at gå eller cykle til skole. Det skal dog bemærkes, at de elever, der er utrygge og bliver kørt til skole, kun udgør 17 % af alle de elever, der bliver kørt til skole, hvorfor potentialet er begrænset. Samtidig har flere elever angivet, at der er for langt at gå eller cykle. Disse elever vil ikke kunne nås, såfremt trygheden forbedres. Side 72

4.4 Cykelhjelm I undersøgelsen er eleverne blevet spurgt til deres generelle brug af cykelhjelm. Samlet har 85 % svaret, at de benytter hjelm, når de cykler. I det følgende er der kun taget udgangspunkt i de elever, der cykler til skole. Af de elever, der er cyklet til skole, har 88 % anvendt cykelhjelm. Brugen af cykelhjelm er størst blandt de yngste elever. Stort set alle elever i 0.-3. klasse bruger hjelm, illustreret på figur 68. Brugen af cykelhjelm falder dog gradvist, når eleverne bliver ældre. For elever i 9. klasse bruger 54 % altid cykelhjelm. Det er valgt ikke at medtage 10. klasse pga. for få besvarelser. 10 9 8 7 6 5 1% 2% 1% 5% 2% 4% 6% 16% 16% 28% 22% 18% 10 10 99% 10 97% 95% 93% 78% 62% 54% 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Altid Nogle gange Aldrig Figur 68. Brug af cykelhjelm for de elever, der har cyklet til skole, fordelt på elevens alder. Spm. Hvordan kom du til skole i dag?, Bruger du cykelhjelm, når du cykler? og Hvor gammel er du? (1.817 besvarelser). På figur 69 på næste side er hjelmbrugen hos elever, der cykler til skole, sammenholdt med den nationale cykelhjelmstælling fra 2016. Det ses, at Vejle Kommune generelt set ligger over landsgennemsnittet hvad angår hjelmbrug. Side 73

10 9 8 7 6 5 10 95% 87% 88% 76% 68% 68% 41% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-10. klasse Alle Landsplan Vejle Kommune 4.5 Sikker skolevej Figur 69. Hjelmbrug hos de elever, der cykler til skole sammenholdt med national cykelhjelmstælling, 2016. Spm. Hvordan kom du til skole i dag? og Bruger du cykelhjelm, når du cykler? (1.816 besvarelser). Kilde: Rådet for Sikker Trafik, 2017 3 4.5.1 Den sikre vej til skole Eleverne er blevet spurgt, om nogen har forklaret dem den mest sikre vej til skole. Generelt set er det forældrene, der har størst indflydelse på elevernes rutevalg til skole. Af forældrene til elever i 0.-3. svarer 94 %, at det er forældrene selv, der har forklaret dem den mest sikre vej, mens dette er tilfældet for 65 % af eleverne i 4.-10. klasse. Af disse svarer 27 %, at ingen har forklaret dem den mest sikre vej til skole. 10 9 8 7 6 5 94% 65% 27% 4% 3% 5% 1% 3% Mine forældre Min lærer Mine Nej, ingen har klassekammerater forklaret mig dette 0.-3. klasse (767 elever) 4.-10. klasse (2131 elever) 6% Anden Figur 70. Elevernes angivelse af, om nogen har forklaret dem deres mest sikre vej til skole sammenholdt med klassetrin. Spm. Hvilken klasse går du i? og Har nogen forklaret dig den mest sikre vej til skole? (3.147 besvarelser / 2.889 elever). 3 Rådet for Sikker Trafik opgør deres cykelhjelmstællinger fordelt på aldersgrupper som 6-9 år", 10-12 år og Ældre end 12 år. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige med denne undersøgelse med opdeling på klassetrin, men kan give en indikation om cykelhjelmbrugen på landsplan fordelt på klassetrin. Side 74

4.5.2 Cykel- og gåbus De elever, der er cyklet eller gået til skole, er blevet spurgt, om der er en cykel- eller gåbus-ordning på deres skole, og om de bruger den. Meget få har besvaret spørgsmålet omkring cykelbus. 7 % af de elever, der er cyklet til skole, går på en skole uden en cykelbus-ordning. For de elever, der er gået til skole, har knap halvdelen svaret, at der ikke er en gåbus på deres skole. 40 % har svaret, at de ikke ved, om der er en gåbus på deres skole. Kun ganske få har svaret, at de bruger en gåbus jævnligt. 4.5.3 Skolepatrulje Eleverne er blevet spurgt, om der er skolepatrulje på deres vej til skole. 29 % svarer, at der er skolepatrulje på deres vej til skole, mens 59 % ikke møder en skolepatrulje på deres vej til skole. 59% 12% 29% Ja Nej Ved ikke Figur 71. Elever, der har angivet, om der er skolepatrulje på deres vej til skole. Spm. Er der en skolepatrulje på din vej til skole? (4.473 besvarelser). Undersøgelsen viser endvidere, at de elever, der møder en skolepatrulje på deres vej til skole, er mere trygge. Skolepatruljerne ser dermed ud til at virke efter hensigten, og bidrager til at øge trygheden på skolevejen. 10 9 8 7 6 5 3% 3% 3% 4% 8% 6% 9% 3% 5% 13% 15% 15% 37% 37% 34% 38% 31% 34% Ja Nej Ved ikke Meget tryg Tryg Hverken-eller Utryg Meget utryg Ved ikke Figur 72. Elevernes angivelse af, om der er skolepatrulje på deres vej til skole sammenholdt elevernes tryghed. Spm. Er du tryg/utryg på din vej til skole? og spm. Er der en skolepatrulje på din vej til skole? (2.964 besvarelser). Side 75

4.5.4 Afsætningsforhold De elever, der er blevet kørt til skole, er blevet spurgt til, hvor tilfredse de er med afsætningsforholdene ved skolen. 2 ud af 3 har svaret, at de er tilfredse eller meget tilfredse med afsætningsforholdene, mens 12 % er utilfredse eller meget utilfredse. 5 45% 35% 25% 15% 5% 24% Meget tilfreds 44% Tilfreds 15% Hverken tilfreds eller utilfreds 8% Utilfreds 4% 4% Meget utilfreds Ved ikke 1% Intet svar Figur 73. Tilfredshed med afsætningsforhold blandt de elever, der er blevet kørt til skole i bil. Spm. Hvor tilfreds er du med afsætningsforholdene fra bil på din skole? (1.211 besvarelser). Blandt de, der er utilfredse med afsætningsforholdene, har 74 % angivet at det skyldes der er for mange biler, mens 22 % har angivet, at bilerne ikke holder tilbage. Herudover har flere elever angivet andre årsager. En nærmere gennemgang af kommentarerne viser, at flere mener, at der er for få pladser. På Grejsdal Skole og Hedegård Friskole har mere end halvdelen af eleverne, der bliver kørt til skole i bil, angivet, at de er utilfredse eller meget utilfredse med afsætningsforholdene. På Skibet Skole, Vejle Midtbyskole (Damhaven) og Søndermarkskolen er omkring 40 % utilfredse med afsætningsforholdene. 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 73% 13% 19% 9% 45% Figur 74. Årsager til utilfredshed med afsætningsforhold. Spm. Hvorfor er du utilfreds med afsætningsforholdene? (259 besvarelser/150 elever). Side 76

4.5.5 Cykelparkering De elever, der er cyklet til skole, er blevet spurgt, hvor tilfredse de er med cykelparkeringen ved deres skole. 2 ud af 3 elever er tilfredse eller meget tilfredse med cykelparkeringen, mens 10 % er utilfredse eller meget utilfredse. 6 5 5 19% 19% 8% 2% 2% 1% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Intet svar Figur 75. Tilfredshed med cykelparkeringen blandt de elever, der har cyklet til skole. Spm. Hvor tilfreds er du med cykelparkeringen på din skole? (1.826 besvarelser). Blandt de elever, der er utilfredse med cykelparkeringen, har 67 % angivet, at der generelt er for lidt plads, mens 31 % ikke mener, at der er cykelstativer nok. Utilfredsheden med cykelparkeringen er størst på Hedegård Friskole og Kirstine Seligmanns Skole, hvor omkring 30 % er utilfredse eller meget utilfredse med cykelparkeringen. 8 7 67% 6 5 31% 24% 31% 7% 13% Få cykelstativer Ikke overdækket For lidt plads Afstand til skolens indgang Dårli/ingen belysning Andet Figur 76. Årsager til utilfredshed med cykelparkeringen. Spm. Hvorfor er du utilfreds med cykelparkeringen? (315 besvarelser/183 elever). Side 77

4.6 Utrygge lokaliteter I skolevejsanalysen har forældre og elever fra skolerne i Vejle Kommune angivet steder, de finder utrygge. Der er foretaget ca. 3.000 markeringer af utrygge steder. Flere af markeringerne knytter sig til samme lokalitet. Lokaliteterne er spredt over hele kommunen, men der er typisk flest udpegninger tæt på skolerne. Markeringerne er foretaget af i alt 1.218 forskellige personer. På figur 77 på næste side er de udpegede utrygge lokaliteter vist. Side 78

Figur 77: Utrygge lokaliteter udpeget af skoleeleverne i Vejle Kommune. De utrygge lokaliteter er typisk udpeget pga. af: Side 79

4.7 Elevruter Meget/tæt trafik Høj hastighed Dårlige forhold for cyklister I skolevejsanalysen har de elever, der er er gået eller cyklet til skole, haft mulighed for at indtegne deres rute til skole. Der er i alt indtegnet 704 ruter. Det er karakteristisk for indtegninger, at det kan være svært at tegne præcist hen til skolen. Det betyder blandt andet, at der ved nogle skoler kan være flere ruter over til en SFO, end der er helt op til skolen. Elevruterne er vist på figur 78. Figur 78: Elevruter (cykel eller gang) til skolerne i Vejle Kommune. Side 80

4.8 Opsummering Skolevejsanalysen viser, at cyklen er det foretrukne transportmiddel til skole. Om sommeren cykler op mod 71 % af eleverne, mens 19 % køres i bil. Det er primært de yngre elever, der køres i bil, da eleverne ikke er gamle nok til selv at gå eller cykle til skole, eller forældrene er utrygge ved at lade deres børn færdes i trafikken. Således viser undersøgelsen, at 33 % af forældrene til børn i 0.-3. klasse er utrygge ved skolevejen. Der er i undersøgelsen foretaget ca. 3.000 udpegninger af utrygge lokaliteter, heraf knytter flere udpegninger sig til samme lokalitet. De utrygge lokaliteter er typisk udpeget pga. af: Meget/tæt trafik Høj hastighed Dårlige forhold for cyklister Analysen viser generelt, at der er behov for fysiske tiltag, men også kampagnetiltag, hvis flere elever skal cykle til skole. Eksempelvis bør der arbejdes med at fastholde de ældre elever som cyklister og motivere forældre til de yngste elever til at cykle eller gå med deres barn i stedet for at køre i bil til skole. Generelt er der behov for at forbedre forholdene for cyklende og gående både gennem bedre vintervedligeholdelse af stier og bedre cykelparkeringsforhold ved skolerne, men også ved udbedring af utrygge lokaliteter og separering af trafikanter omkring skolerne. Side 81

5 Screening af skoleveje Der er gennemført en systematisk screening af de trafikale forhold i 46 skolers nærområde. Screeningen er gennemført af en trafiksikkerhedsrevisor og ved udvalgte skoler med deltagelse af Vejle Kommune. Screeningen omfattede følgende parametre: Krydsningsfaciliteter Hastighedsbegrænsning Stifaciliteter Gennemførte fortove og overkørsler Afsætningsforhold Parkeringsforhold Cykelparkering Busstoppested Anden færdselsregulering På baggrund af screeningen er der udpeget eventuelle udfordringer ved skolerne og opstillet idéer til forbedringer. Der er i alt opstillet over 80 forslag til forbedringer. Resultatet af screeningen kan ses i bilag Skoler-Samlet. Side 82

6 Skolevejsprojekter På baggrund af screeningen af skoleveje, workshop med repræsentanter fra skolerne og skolevejsanalysen er der udvalgt 47 projekter til at indgå i en prioriteringsliste for skolevejsprojekter. Projekterne er udvalgt ud fra følgende principper: Alle skoler skal så vidt muligt være repræsenteret. Ved 10 skoler er det dog ikke fundet relevant at udpege projekter til at indgå i prioriteringslisten. Der udvælges projekter, hvor mindst to af de tre metoder (screening, workshop, skolevejsanalyse) peger på samme problem. For skolevejsanalysen gælder, at der skal være et væsentligt antal elever (afhængig af skolens størrelse og antal besvarelser), der peger på samme problem for at det vurderes som relevant. Herudover udvælges projekter, hvor alene skolevejsanalysen ligger til grund. Det sker i de tilfælde, hvor et meget stort antal elever i forhold til skolens størrelse og antal besvarelser har peget på et problem. Udvælgelsesmetoden medfører, at alle skoler så vidt muligt er repræsenteret, og projekterne dækker de lokaliteter, hvor der er størst enighed om, at der er behov for at forbedre trygheden. Projekterne kan ses i regnearket Vejle Skolevejsprojekter 2017. Side 83