FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018
Pattegrise
MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre vægttab i forbindelse med fravænning Færre tarmskader som følge af faste At pattegrisene får suppleret soens mælk med egnet mælk i et mælkeanlæg
Fravænningsvægt, kg NÅS MÅLENE?! 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Dage efter faring Gennemsnitlige søer (2,7 kg pr. dag) Gennemsnitssøer med højere kuldtilvækst (3,0 kg pr. dag) Super søer (3,2 kg pr. dag)
UDFORDRINGER Fodring af pattegrise med tørfoder er oftest manuelt arbejde Fodermængder og fodringshyppighed ved tørfoder varierer enormt mellem besætningerne Hvad er det optimale? Antal fodringer pr. dag? Fodermængde? Fodring via et mælkeanlæg kræver styring og hygiejne Fokus på forbrug, pris og opnået effekt
INTET SLÅR SOENS EGEN MÆLK Somælk er tyk som creme fraiche 9 % (~19 % tørstof) og indeholder følgende 5,5 % protein (~ 30 % protein af tørstof) 7,6 % fedt (~ 40 % fedt af tørstof) 5,3 % laktose (~ 30 % laktose af tørstof) Mælk er næsten 100% fordøjeligt for pattegrisene Kilde: Verstegen et al. 1998
7.. TØRFODER TIL PATTEGRISE
UDFODRING AF TØRFODER Generelt er der forsket meget lidt i hvordan pattegrise fodres optimalt Hyppighed?? Mængde?? Dansk afprøvninger viser at foderoptagelsen ved fire ugers diegivning er lav mens den stiger markant ved fem ugers diegivning Dette er altså ikke et argument for ikke at fodre pattegrisene Kilde: Meddelelse nr. 759
HVORNÅR ÆDER PATTEGRISENE TØRFODER? Figur 1. Den gns. akkumulerede foderoptagelse (g/pattegris + SD) i diegivningsperioden Kilde: Bruininx et al. (2002) Diegivningsdage efter fødsel.
Amylase udskillelse (kg/kg kropsvægt) Lipase, Trypsin udskillelse (kg/kg kropsvægt) DEN FYSIOLOGISKE UDVIKLING Stivelse Protein Fedt Fravænning Uger efter fødsel Cranwell, 1995
ANBEFALEDE FODERSTRATEGIER Start med fodring når grisene er ca. 10 dage gamle Lidt foder af gangen på enten fast gulv eller i krybbe/skål Start med fodring 2 gange pr. dag og øg antallet af udfodringer med grisenes alder Så lidt foder at der er ædt op ved næste fodring Fodermængden øges gradvist og målet er 4-5 daglige udfodringer Kilde: Farestaldsmanual, H23
SPECIALRÅVARER TIL PATTEGRISE Pattegrises fordøjelse er bedst egnet til at fordøje somælk Antigener (soja) kan skade tarmen Fordøjelse af stivelse kræver enzymer Forædlede produkter skal overvejes i pattegrisefoder Pattegrisefoder Fravænningsfoder Dyrlægeordineret zink må ikke anvendes i farestalden Foderemne Anvendelse Vallepulver/mælkepulver +++ Varmebehandlet korn +++ Havregryn +++ Ris +++ Fiskemel / LT +++ Antigenfri sojaproteinkonc. +++ Kartoffelprotein konc. +++ Hvedeprotein konc. ++ Tørgær +++ Sojaskrå toasted - Spraytørret fedt +++ Blodplasma +(+)
13.. MÆLK OG MÆLKEANLÆG
HVORFOR MÆLKEANLÆG At benytte et mælkeanlæg i farestalden kan grundlæggende give følgende muligheder: Reduceret pattegrisedødelighed Højere tilvækst Højere pasningsevne behov for færre ammesøer det giver en bedre udnyttelse af den enkelte faresti
HVORNÅR ER ET MÆLKEANLÆG AKTUELT? Hvis økonomien i et mælkeanlæg skal balancere kræves en effekt på Fravænningsvægt Pattegrisedødelighed En kombination Figuren til højre viser de effekter der som et gennemsnit af 10 besætninger skulle indfris Ellers var der ikke økonomi i mælkeanlægget
MÆLKEANLÆGGET ER TEKNIK OG SKAL PASSES
Mælkekopper Lavere dødelighed; højere fravænningsvægt eller færre ammesøer Investering: $$ Driftsomkostninger: $$ Mini-vådfoder (Lavere dødelighed; højere fravænningsvægt eller færre ammesøer) Investering: $$$ Driftsomkostninger: $ Drikke-jern anlæg (Lavere dødelighed; højere fravænningsvægt eller færre ammesøer) Investering: $ Driftsomkostninger: $$$ Lovkrav om vand!
PATTEGRISENES BRUG AF MÆLKEKOPPER Videostudie af brug af kop 16 kuld fordelt på 2 grupper 14 eller 20 grise i kuldet Flere besøg ved stigende alder Flere besøg i kuld med 20 grise Stor variation mellem kuldene Total brug af kop pr. døgn og kuld 700 600 500 400 300 200 100 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 14 20 Dag 1 Dag 7 Dag 21
VÆGT AFHÆNGIG AF BESØG VED KOP kg Vægt fordelt efter brug af kop 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 Aldrig/sjældent 0-1 Af og til 2-22 Ofte 22-75 2,00 1,00 0,00 Startvægt = vægt ved kuldudjævning Slutvægt = vægt dag 21
FORBRUGET AF MÆLKEPULVER VARIERER Gennemsnit = 750g gris
SAMMENSÆTNING AF MÆLKEERSTATNING Stigende mængde af vegetabilske råvarer (hvede og soja) Stigende pris per kg
I SKAL KIGGE PÅ INDLÆGSSEDLEN Tjek råvarerne Råvarerne står i faldende orden Vurder råvarer i forhold til pris Mælkeprodukter og fedt er dyre råvarer Hvede og soja er billige råvarer Tjek fedtprocenten Og fedttypen Spørg til energiindhold Energiindholdet i den færdige mælk er vigtig Skummetmælkspulver, vallepulver, valleprotein, fedtberiget vallepulver, Mejeri-biprodukter, vegetabilsk fedt, vegetabilske olier (palme og kokos), sakkarose, druesukker, hvede, hvede gluten, hvede protein koncentrat, sojaproteinkoncentrat, kartoffelprotein, ris
I SKAL KIGGE PÅ INDLÆGSSEDLEN Tjek råvarerne Råvarerne står i faldende orden Vurder råvarer i forhold til pris Mælkeprodukter og fedt er dyre råvarer Hvede og soja er billige råvarer Tjek fedtprocenten Og fedttypen Spørg til energiindhold Energiindholdet i den færdige mælk er vigtig Skummetmælkspulver, vallepulver, valleprotein, fedtberiget vallepulver, Mejeri-biprodukter, vegetabilsk fedt, vegetabilske olier (palme og kokos), sakkarose, druesukker, hvede, hvede gluten, hvede protein koncentrat, sojaproteinkoncentrat, kartoffelprotein, ris
I SKAL KIGGE PÅ INDLÆGSSEDLEN Tjek råvarerne Råvarerne står i faldende orden Vurder råvarer i forhold til pris Mælkeprodukter og fedt er dyre råvarer Hvede og soja er billige råvarer Tjek fedtprocenten Og fedttypen Spørg til energiindhold Energiindholdet i den færdige mælk er vigtig Skummetmælkspulver, vallepulver, valleprotein, fedtberiget vallepulver, Mejeri-biprodukter, vegetabilsk fedt, vegetabilske olier (palme og kokos), sakkarose, druesukker, hvede, hvede gluten, hvedeprotein koncentrat, sojaproteinkoncentrat, kartoffelprotein, ris
VELFUNGERENDE DYR Et mælkeanlæg kræver at hygiejnen er i centrum Bakterier vokser fantastisk i mælk Rengør begge dele af anlægget Rengør trug DAGLIGT med vandslange/højtryksrenser Rengør tanke og rørstrenge indvendig
VAND
VAND Dyregruppe Pattegrise (inkl. somælk) Smågrise Ungsvin, 15-45 kg Slagtesvin, 45-100 kg Drægtige søer Diegivende søer Orner Vandbehov l/dag 1 2 1 5 4 8 6 10 12 20 35 50 8 10
RESULTATER
SOEN KAN PASSE MANGE GRISE Øg kuldstørrelsen ved kuldudjævning Det har dog en konsekvens for den lille gris Afprøvning med 14, 16, 18 og 20 grise i kuldet De største grise ( 1 kg) De bedste søer ( 17 mm rygspæk og 14 funktionelle patter)
KONSEKVENS AF ØGET KULDSTØRRELSE Søer i kassestier kan passe flere end 14 grise 14 12 10 8 6 4 2 0 % døde og flyt. (dag 21) Grise i kuldet (dag 21) Vægt per gris(dag 21) a ab ab 14 16 18 20 b 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 a b 14 16 18 20 c d 6,8 6,6 6,4 6,2 6,0 5,8 5,6 5,4 5,2 5,0 a a 14 16 18 20 b c
KONSEKVENS AF ØGET KULDSTØRRELSE Søer i kombistier kan kun passe 14 grise 14 12 10 8 6 4 2 0 % døde og flyt. (dag 21) Grise i kuldet (dag 21) 6,8 Vægt per gris(dag 21) b 6,6 b 20 6,4 a c 6,2 15 a b 6,0 b a 10 5,8 5,6 5 5,4 c 5,2 0 5,0 14 16 18 14 16 18 14 16 18