DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN



Relaterede dokumenter
DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

Dansk i Vestnordens klasserum BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1

Projekt livshistorie. Motivation og perspektiv i danskundervisningen af kursister med langsom progression.

Dansk som transitsprog ind i Norden

Forhold og holdninger blandt dansklærere i Island forår 2015

Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island

Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

SPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

Det ideelle selv og motivation i andetsprogslæringen

Nordisk nabosprog. Møde på Schæffergården februar Þórhildur Oddsdóttir 1

REFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT. Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet

Islandsk y udtales som dansk i: ( kylling bliver til killing ) Det islandske E ligner det danske æ: ( elever bliver til ælæver )

Undervisningsplan for engelsk

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Bilag om folkeskolens resultater 1

Dansk som 1., 2. eller 3. sprog i Vestnordens grundskoler

Få meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer

DANSK SOM FREMMEDSPROG I EN AKADEMISK KONTEKST

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Pisa Læseundersøgelser & debat

Univeristy College Syddanmark, 29. oktober Kvalitet i idrætstimerne

Interkulturel kompetence på danske efterskoler. Iben Jensen 9. maj

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Forord. og fritidstilbud.

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1

Udskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O

Perlekurser for lærerstuderende giver pote: Nu forstår jeg endelig dansk, og nu ved jeg, at jeg skal undervise i dansk!

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

Kulturen i KTK. Leif Chr. Mikkelsen

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Arnt Louw & Niels-Henrik M. Hansen

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Undervisningsmaterialer i dansk beregnet til 10. klasse Udgivet af Námsgagnastofnun - den islandske stats center for undervisningsmaterialer.

Tidlig fransk og tysk. ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i tre danskniveauer:

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: Fax: paradisbakkeskolen@brk.dk

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole

IDA Personlig gennemslagskraft

Engelsk og tysk fra klasse Krogerup Højskole

TESS Tidlig Engelsk Sprog Start på Brøndby Strand Skole

Sprogsynet bag de nye opgaver

VALGFAG Valgfag for 7., 8. og 9. årgang

Bliv ekspert i at forstå børn

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Flersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart

Kommunikation og forældresamarbejde del 3

VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Motivation og mestring

Billeder af situationen i den danske grundskole

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Valg af profillinjer Præsentation for elever og forældre i 6. kl.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Årsplan for dansk i 2. klasse

Cooperative Learning

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

FORÆLDREUNDERSØGELSE 2009 Helsingør Kommune Skolen ved Rønnebær Alle

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse Bjerringbro 1

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU

International dimension. Sct. Hans Skole

Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen

Almen sprogforståelse

Dansk som første-, andet-, tredjesprog. Bergthóra Kristjánsdóttir Tórshavn den

Danskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland. Bergþóra Kristjánsdóttir Nuuk

VIBORGPRIVATEREALSKOLE

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Indholdsplan for Engelsk FS10+

v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Engelsk

Velkommen til Nordfyns Gymnasium.

Tilsynserklæring for Helsingør Privatskole 2016

færdigheds- og vidensområde

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Opsamling på kulturforståelsesprojekt

Identitet og venskaber:

Valg af profillinjer

Indledning. Jón Gnarr, nuværende borgmester i Reykjavik, i stand up komiker show i året

Handleplan for internationalisering på Arden Skole

Transkript:

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE - ISLAND Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir

Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen i Island Dansk/nordiske sprog er andet fremmedsprog i Island. Dansk er på skoleskemaet fra 5./7. klasse til 10. i grundskolen og 1 4 semestre i gymnasiet. Antal timer pr. uge er fra 2 4 i grundskolen og 3 6 i gymnasiet. Kontrast mellem dansk/nordiske sprog, lande, kultur, folk og dansk som skolefag. Myten om at børn og unge ikke vil lære dansk. Mangel på undersøgelser af dansk i islandske skoler.

Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 3 Undersøgelsen Formål: at afprøve spørgeskemaer i Island for videre udvikling i samarbejdsgruppen. at gentage undersøgelserne med deltagelse af grundskolens afgangsklasse efteråret 2014 To parallelle undersøgelser: A) elever og B) lærere Antal deltagere i spørgeskemaundersøgelse A 120 elever i 9.klasse (grundskolens næstsidste år) i 10 skoler 12 elever fra hver skole 6 piger og 6 drenge udsendt til 12 skoler - svarprocent: 83,3% Antal deltagere i spørgeskemaundersøgelse B 22 lærere i 9. klasse fra skoler i hovedstadsområdet og provinsen udsendt til 30 lærere - svarprocent: 73%

Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 4 Teoretisk baggrund Awareness Motivation Kontekst Identitet

Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 5 Awareness (noticing) Lørnerens eksplicitte (conscious) awareness om indlæringens processer og kontent, dvs. awareness omkring indlæring af sproget som process, af sprogbrugens kulturelle dimensioner i forskellige kontekster og sprogets elementer. Viljo Kohonen, 2004 sprogindlæring det eleverne synes er vigtigst at mestre de indlæringsmåder eleverne rangerer højest det eleverne synes at er mest fokus på i undervisningen opgavetyper og fokus eleverne synes at de får mest/mindst ud af i undervisningen beslægtethed mellem dansk og islandsk sprog kulturel elevernes viden om nordiske forfattere, musikere, film og tv programmer førstehåndserfaring af de nordiske lande og kulturer

Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 6 Undervisningens kontekst Elevernes ønsker om fokus i undervisningen er baseret på deres awareness om og deres praktiske erfaring af sprogets nytte i sociale situationer. De kompetencer, som elevernes erfaring viser at har størst nytteværdi, er efter deres mening nedprioriteret i undervisningen. Eleverne er vant til at være aktive/proaktive i deres indlæring af engelsk som er i modsætning til en lærebogbaseret, lærerstyret undervisning. Engelsk i omgivelserne fodrer deres nysgerrighed og motivation, hvad ikke er tilfældet når det gælder dansk.

Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 7 Motivation Det ideelle L2-selv kan inkludere integrative motiver lørneren psykologiske og følelsesmæssige identifikation med sprogsamfundet, Dörnyei, 2009, s. 30 familie og venner; venskabsnationer; sprogenes beslægtethed; adgang til norsk og svensk; rejser Burde L2-selv eksterne instrumentale motiver og er drevet af andres håb og forventninger til personen, Dörnyei, 2009, s. 30 obligatorisk fag i skolen har boet i Danmark og har venner kender Danskere i Island Mulige L2-self ønsker om at kunne mestre i forbindelse med at lytte og forstå, udtrykke sig mundtligt, læse og skrive, at have adgang til kulturelle oplevelser, Dörnyei, 2009, s. 30 arbejde i fremtiden, professionel idræt studere, emigrere

Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 8 Identitet Undervisningens investeringsværdi versus elevernes motivation og forventninger (Norton, 2000, s. 4) uoverensstemmelse mellem udtrykte ønsker om at forstå når en dansker taler (L2-selv) og deres udtrykte erfaring af undervisningen. eleverne ønsker kontekst i deres læringssituation og aktiviteter ikke bog, dvs. lærebog. de ønsker en personally meaningful casual learning (Ushioda, 2009) De oplever forskellige grader (degrees) af motivation og helt fra at lære ud fra personlig interesse, til at opleve at være under pres udefra når de føler sig presset og deltager ikke i undervisningen Transfer af den konkrete erfaring af at lære fremmedsprog (Ushioda, 2009, s.215-218) undervisningens underholdningsværdi de vil lære sprog som de har lært engelsk gamification, konkurrence, audio-visual, mundtlighed

Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 9 Lærernes vurdering af elevernes kompetence til at kommunikere: Likert scale 1-5 Trin Mundtligt med danskere Mundtligt med nordboere Skriftligt med danskere Skriftligt med nordboere Trygge ved at bruge sproget Mulig fremtid i Norden 5 2 1 2 1 0 7 4 2 3 9 4 2 5 3 12 5 10 9 14 7 2 6 8 1 4 6 2 1 0 1 0 0 0 1 Ø 0 4 0 4 0 0 N=22

Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 10 Lærernes vurdering - elevernes kompetencer ifølge islandsk læseplan for grundskolen Trin Lytte Læse Samtale Fortælle Skrive Kulturel kompetence Learning to Learn 3 2 4 0 0 4 4 2 2 16 16 8 12 14 14 17 1 2 0 12 8 2 2 1 Ø 2 2 2 2 2 2 2 N = 22

Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 11 Lærernes vurdering af elevers, skolesamfundets og forældrenes holdning til: Likert scale 1 5 Danmark/ danskere Norden/ nordboere Dansk som skolefag Dansk brugsværdi Engelsk som skolefag Engelsk - brugsværdi Elever 4,15 3,86 3,09 2,73 4,48 4,81 Skolesamf 4,00 4,52 4,05 3,86 4,45 4,65 Forældre 3,84 3,84 3,10 3,28 4,63 4,74 Average/ snit N= 22 4,00 4,07 3,41 3,29 4,52 4,73

Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 12 Udfordringer i danskundervisningen Aktivere eleverne til mundtlig produktion (15) Motivere eleverne til positiv holdning til faget (14) Mellem klasseværelse og virkelighed mangler en synlig bro. Ydre forhold konflikt mellem offentlig policy og praksis nedprioritering af faget i forhold til norsk og svensk manglende kontekst i samfundet N = 22

Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 13 Undersøgelsen understreger, at elever og lærere er bevidste hvor vigtigt det er at kunne kommunikere mundtligt. elever vil blive bedre til at tale og forstå dansk talesprog. lærere vil eleverne bliver bedre til at tale of forstå dansk talesprog. elever som persons-in-context vil vise deres fulde jeg i mundtlig kommunikation med andre dansktalende. elever er godt beviste om og er generelt positivt indstillede over for det nordiske; lande, folk og kultur. en del af eleverne siger at lærene ofte eller altid taler dansk i timerne. lærerne synes ikke, at eleverne er aktive nok når det gælder mundtlig træning

Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 14 Undersøgelsen påpeger mulige konflikter mellem elevers og læreres forventninger til focus og learning outcomes. lærernes vurderinger og læseplanens kompetencebeskrivelser. læseplanen er en tredelt referenceramme med syv kompetencer som bygger på Europarammens model. dansk som skolefag og dansk i kulturel og personlig (kommunikativ) kontekst. anvendte arbejdsmetoder og elevernes motivation/aktiv deltagelse i danskundervisningen, der bygger på en global erfaring af sprogindlæring.

Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 15 Referencer Delsing, L-O. og Åkeson, K.L.(2005). Håller språket ihop i Norden? Dörnyei, Z. (2009). The L2 motivational self system. I: Z. Dörnyei og E. Ushioda (red): Motivation, language Identity and the L2 Self. Bristol: Multilingual Matters. Jeeves, A. (2013). The relevance of English language instruction in a changing linguistic environment in Iceland: The L2 self of young Icelanders. I. Piller, I (red): Multilingual. Journal of Cross-Cultural and Interlanguage Communication. De Gruyter Mouton. Kohonen, V. (2004). Student autonomy and the European language portfolio: Evaluating the Finnish pilot project (1998-2001). Kolstrup, K.L. (2013). Det ideelle selv og motivaton i andetsproglæringen. I Sprogforum nr. 57. Aarhus Universitetsforlag. Council of Europe. (2001). The Common European Framework of Reference for Languages: Learning, teaching, assessment. Mennta- og menningarmálaráðuneyti. (2013). Aðalnámskrá grunnskóla. (National læseplan for grundskolen) Norton. B. (2013). Identiy and Langage learning. Extending the Conversation. 2nd Edition. Bristol: Multilingual Matters. Ushioda, E. (2009). A person-in-context relational view of emergent motivation, self and identity. I: Z. Dörnyei og E. Ushioda (red): Motivation, language Identity and the L2 Self. Bristol: Multilingual Matters.

Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 16 Kontakt Brynhildur Anna Ragnarsdóttir bar@hi.is Þórhildur Oddsdóttir thorhild@hi.is