ANALYSE FOR KONJUNKTUR OG LEDELSESFOKUS FOR VIRKSOMHEDER I NUUK

ANALYSE FOR KONJUNKTUR OG LEDELSESFOKUS FOR VIRKSOMHEDER I NUUK 1. del af Erhvervsanalysen SEPTEMBER 2017 - Sermersooq Business Council

FONDEN SERMERSOOQ BUSINESS COUNCIL, NOVEMBER 2017 Sermersooq Business Council ønsker at takke følgende: Deltagende virksomheder i analysen Martin Sandy Shalmi Analysens styregruppe Tekst Sermersooq Business Council Layout icicero, v/nuno Baadh Hansen Fotos icicero

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 EXECUTIVE SUMMARY... 3 1 BAGGRUND FOR KONJUNKTURANALYSEN... 5 2 FORMÅL... 7 3 ANALYSE DESIGN... 9 3.1 Metode... 9 3.2 Antagelser... 10 4. RESULTATER...13 4.2 Konjunkturanalyse... 17 4.3 Analyse af hæmmende faktorer for fremtidig vækst... 22 4.4 Anvendelse af ledelsestiden... 29 5. KONKLUSION...39 5.1 Konklusion Undersøgelsesspørgsmål... 39 5.2 Konklusion - Antagelser... 40

2

3 0 EXECUTIVE SUMMARY Hvad er virksomhedernes forventninger til vækst i den kommende 12 måneders periode? Hvad kan drive væksten? Hvilke forhindringer er der for at virksomhederne kan vokse Disse spørgsmål søger denne rapport af besvarer ved hjælp af en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af virksomhederne i Nuuk. Analysen konkluderer, at der er forventninger om fortsat vækst, men at en stor del af virksomhederne opleverbegrænset adgangen til arbejdskraft som en hæmmende faktor. De samme virksomheder peger på, at denne problemstilling forværres af en mangel på langsigtet politisk planlægning. Vækst forudsætter i de fleste virksomheder flere medarbejdere og adgang til kapital. Mens der ikke synes at være store udfordringer forbundet med at skaffe kapital til investeringer, så er politisk ustabilitet og mangel på langsigtet planlægning med til at nedtone investeringslysten. Den manglende planlægning er desuden med til at skabe bølger, hvor der er et overophedet behov for ressourcer og aktivitet i kortere perioder efterfulgt af længere perioder uden aktivitet. Det udfordrer virksomhederne i forhold til en optimeret ressource- og kapacitetsstyring, som igen begrænser kompetenceopbygningen og et overordnet mål om bæredygtighed. Der er et overordnet politisk ønske om mere eksport, men erhvervet deler umiddelbart ikke dette fokus. Der opleves et lavt eksportfokus, men en interesse for national og regional udvidelse. Indenfor visse sektorer arbejdes der med afsætning til udenlandske markeder, og her synes produktudviklingen at være højere end blandt øvrige erhverv. Der er i erhvervet et ønske om og en egen vurdering af at arbejde udviklingsorienteret, mens faktum snarere er at man er meget driftsorienterede i Nuuks virksomheder. Jo sværere en sektor har ved at skaffe arbejdskraft (og dermed skabe kontinuitet) jo mere tid allokerer ledelserne til drift. De større virksomheder har mere fokus på strategi og udvikling end de mindre virksomheder. Grønlands økonomi er i disse år båret af udviklingen i fiskeriet, men netop fiskeriet oplever en svær adgang til arbejdskraft og byggearealer samtidig med, at der mangler politisk stabilitet til at basere investeringer f.eks. fabrikker og fartøjer på. Turismen er udset til at være en fremtidig søjle i Grønlands økonomi, men i denne branche rammes også hårdt af lange beslutningsprocesser, politisk ustabilitet og svær adgang til kompetencer i kombination med at det er en branche, der er styret af en udefrakommende fluktuation over året, mens fluktuationen indenfor byggeriet, der skaber bølger, synes at være et resultat af manglende langsigtet politisk planlægning. Det er i særdeleshed byggeriet, turismen/servicefagene og fiskeriet, der synes hårdest ramt af den manglende adgang til kvalificeret arbejdskraft. Der er en forventning om et fald i råvarepriserne fremadrettet samtidig med at konkurrencesituationen ikke øges. Analysen har med udgangspunkt i en række antagelser haft til formål at påpege relevante emner og tilføre disse fakta, der kan danne grundlag for at italesætte erhvervslivets udfordringer og forudsætninger for vækst til gavn for Grønland. Rapporten tegner bl.a. et tydeligt billede af de direkte konsekvenser af en manglende langsigtet politisk planlægning og holdning til, hvordan kvalificeret arbejdskraft skal tilvejebringes og udvikles. Undersøgelsen er én af flere i en serie af analyser, der foretages blandt Nuuks virksomheder med fokus på kompetencer og kapacitet.

4

5 1 BAGGRUND FOR KONJUNKTURANALYSEN Denne konjunkturanalyse er en del af Sermersooq Business Council (SBC) projekt: Analyse af kompetencer og kapacitet i virksomheder med hjemsted i Kommuneqarfik Sermersooq. Opgaven er i første omgang afgrænset til Nuuk og agtes senere hen udvidet til at omfatte resten af kommunen. Konjunkturanalysens formål er at beskrive, hvorledes markedet udvikler sig i fremtiden samt hvorledes virksomhederne ser på vækst og udvikling i arbejdsmarkedet. Der findes i dag ikke opdaterede analyser, der beskriver virksomhedernes forventninger til fremtiden og de mest kritiske udfordringer som de ser fremtiden bringer samt, hvordan ledelserne i virksomheder anvender deres tid i forhold til bl.a. strategisk udvikling og drift.

6

7 2 FORMÅL Analysen har til formål at skabe et billede af, hvorledes virksomhederne i Kommuneqarfik Sermersooq ser på fremtiden og, hvilke udviklingstendenser de forventer. De analyser, som i dag allerede findes af virksomhedernes forventninger til fremtiden, er primært baseret på data fra de store selvstyreejede virksomheder. Denne analyse skal skabe et repræsentativt billede af alle virksomheder i kommunen og give en status på den kapacitet, de har til rådighed, samt hvorledes den skal anvendes. Undersøgelsen skal danne grundlag for drøftelser af strukturelle tiltag og nye erhvervspolitiske målsætninger for fremtiden. Undersøgelsen skal kunne gentages og hermed danne basis for et konjunkturbarometer for hele kommunen. Undersøgelsen er hermed den første af sin slags i en række af undersøgelser. De metodiske erfaringer, som er gjort under undersøgelsens udførelse vil blive inddraget i fremtidige arbejder. Analyseresultater skal gerne kunne skabe nye debatter baseret på fakta og udfordringer som erhvervslivet har, så nye tiltag kan italesættes og igangsættes. De overordnede spørgsmål analysen skal besvare er: 1. Hvordan ser erhvervslivet i Kommuneqarfik Sermersooq på den fremtidige vækst og hvilke faktorer er med til at bremse og/eller udvikle virksomhederne? 2. Hvilke kapacitetsmæssige begrænsninger oplever virksomhederne for at skabe øget vækst? 3. Hvilket ledelsesmæssigt fokus har virksomhederne i dag og hvorledes påvirker det virksomhedernes udvikling?

8

9 3 ANALYSE DESIGN Undersøgelsen er designet, som en deskriptiv undersøgelse med det formål at skabe et opdateret billede af nu situationen for konjunkturen i Kommuneqarfik Sermersooq. Undersøgelsen er i første omgang afgrænset til alle virksomheder i Nuuk. Derudover er der gennemført 10 kvalitative interviews med førende branche virksomheder, så kvantitative resultater kan understøttes yderligere i detaljer. 3.1 Metode Konjunkturbarometeret og undersøgelsen af ledelsesfokus er gennemført, som en kombination af kvalitative og kvantitative metoder. Undersøgelsen har primært baseret sig på data indsamlet via online spørgeskema, telefoniske interview samt personlige interviews for at sikre flere indsamlingskilder. Der er taget udgangspunkt i registeret over medlemsvirksomheder i GE, GER registeret og BiQ erhvervsregister samt de data, som findes hos SBC. Stikprøven som er lig med subjektivt vurderede virksomheder i disse registre er på 1.174 og heraf har 191 svaret, hvilket giver en samlet svarprocent på 16,3 %. Alle virksomheder i stikprøven er forsøgt kontaktet, og dem, som ikke havde svaret e-mailen, efterfølgende er blevet forsøgt ringet op. Der er identificeret 2 mulige fejlkilder i undersøgelsen. En fejlkilde kan være antallet af respondenter i forhold til det samlede antal virksomheder. Det er vurderingen, at 191 besvarelser er repræsentativt inden for en acceptabel fejlmargin på i forhold til det samlede antal virksomheder i Nuuk. Den anden fejlkilde kan være det samlede antal virksomheder fordelt på brancher. Der er i undersøgelsen en stor andel af virksomheder med 1-5 ansatte i kategorien rådgivere, hvilket skyldes, at der i Nuuk findes en stor andel af enkeltmandsvirksomheder sammenlignet med andre byer i Grønland. Derudover er der nogle brancher, som har få virksomheder i Nuuk. Derfor er der i undersøgelsen foretaget en sammenlægning af nogle brancher for dermed at få et større antal virksomheder i hver gruppe. Opdeling i brancher er beskrevet i ansnittet omkring resultater. Spørgeskemaet har været opdelt i 3 overordnede temaer: 1. Tema omhandler den økonomiske udvikling, som virksomheden har oplevet de foregående 6 måneder, samt hvorledes de ser udviklingen de kommende 12 måneder. 2. Tema i spørgeskemaet har været, at undersøge, hvilke faktorer som har haft indvirkning eller direkte hæmmet virksomhedens udvikling. 3. Tema har behandlet, hvor ledelsen i virksomhederne anvender deres ledelsestid og, hvilke områder de gerne i fremtiden vil gøre mere eller mindre af. Derudover har spørgeskemaet haft diverse baggrundsvariabler, som antal ansatte, økonomisk størrelse, branche, alder på virksomheden samt, hvor mange forretningssteder man driver forretning fra. Disse baggrundsvariabler anvendes til at identificere forskelle mellem virksomheder og spore tendenser.

10 3.2 Antagelser Undersøgelsens temaer er understøttet af følgende antagelser, der skal forsøges besvaret: 1. Der er mangel på arbejdskraft til at sikre ekspansion af virksomheder 2. Ledelserne i virksomhederne har mere fokus på drift end på strategi/ekspansion/udvikling/ vækst 3. Adgangen til erhvervsarealer og langsommelige offentlige sagsbehandlingstider er hæmmende for væksten i Kommuneqarfik Sermersooq 4. Der er fremadrettet et behov for at øge kapaciteten i virksomhederne 5. Manglende langsigtet politisk planlægning er hæmmende for investeringslysten 6. Der er et begrænset fokus på eksportmuligheder i kommunens virksomheder

11

12

13 4. RESULTATER Resultaterne præsenteres ud fra opbygningen af temaerne fra spørgeskemaet, så der er en klar tråd igennem undersøgelsens formål og resultatformidlingen. 4.1 Baggrundsvariabler Den primære baggrundsvariabel er branchen, som er opdelt efter den standard, som er benyttet i andre undersøgelser og anvender inddelingen fra Grønlands Erhvervs analyser, der operer med 13 forskellige kategorier. Nedenstående tabel viser svarfordelingen for brancher i %. Branchefordeling 20 18 16 14 12 12,6 11,6 17,4 14,7 10 8 6 4 2 4,7 7,9 4,2 2,6 2,6 6,3 6,3 2,1 6,8 0 Fiskeri Service Transport & logistik Handel & kontor Rådgivere Hotel & Restauration Turisme Entreprenør Bygningshåndværker EL & WS IT Kommunikation/medie Andet Figur 1 Spørgsmål 1 hvilke branche tilhører din virksomhed? Tilhørsforholdet til de enkelte brancher defineres af respondenten i forbindelse med afgivelse af svar, og der har ikke været mulighed for at udfordre dette i databehandlingen. Grønlands Erhvervs medlemsvirksomheder er tilknyttet de nævnte kategorier, og ad den vej er et tilhørsforhold defineret og etableret, mens virksomheder uden tilknytning til Grønlands Erhverv selv har skullet definere, hvilken branche man tilhørte. Når der fx står fiskeri vil denne branche omfatte både det landbaserede og søgående fiskeri. Fordelingen har en overvægt af rådgivere og konsulenter, hvilket er i overensstemmelse med at der i Nuuk findes en meget stor andel af enkeltmandsvirksomheder. Derudover er fordelingen retvisende for erhvervsfordelingen i Nuuk. I undersøgelsen er der lavet en komprimeret branchefordeling, som ses i næste tabel, således der er færre branchekategorier. Dog er fiskeriet bibeholdt som selvstændig branche pga. vigtigheden af erhvervet i samfundet.

14 Branchefordeling - komprimeret 60 50 49,2 40 30 20 12,6 13,1 14,7 10 4,7 5,8 0 Fiskeri Håndværk Handel og Service Turisme og hotel IT, Medie og kommunikation Andet Figur 2 Komprimeret branchefordeling Ovenstående fordeling vil være den primære branchefordeling, som anvendes ved dataanalysen for at sikre den bedste validitet i resultaterne. Detaljerede data vil være at finde i bilagene. Nedenstående figur viser antallet af ansatte i de virksomheder, som indgår i analysen. 2% 4% Antal ansatte 5% 9% 1-5 6-10 8% 11-20 21-50 72% 51-100 Mere en 100 Figur 3 Spørgsmål 2 - hvor mange medarbejdere er beskæftiget i virksomheden Figuren viser tydeligt, at over 80 % af de responderende virksomheder i Nuuk har under 10 ansatte og 72 % har 1-5 personer ansat. Næste baggrundsvariabel er forretningssteder, som anvendes til at analysere om der er forskel på virksomhedernes adfærd, alt efter om de har 1 eller flere forretningssteder.

15 Forretningssteder 9% 2% 7% Nuuk Flere i Kommuneqarfik Sermersooq Flere i Grønland 82% Flere i både ind- og udland Figur 4 Spørgsmål 3 Antal af faste forretningssteder Ovenstående figur viser igen, at den langt overvejende del af respondent virksomhederne (82 %) i Nuuk kun har ét geografisk forretningssted. Dernæst kan det konkluderes, at de virksomheder, som har flere forretningssteder, enten er orienteret mod flere steder i Grønland eller udland. Der er ikke mange virksomheder, som udelukkende er i Kommuneqarfik Sermersooq (2 %). Virksomhedernes omsætning anvendes ligeledes, som element i dataanalyserne for at se, om der er forskel i adfærden i virksomheder med stor eller lille omsætning. Nedenstående figur viser virksomhedernes fordelingen af omsætningen i %. 70 60 62,4 50 40 % 30 20 13,5 10 5,1 2,2 3,4 5,1 3,4 5,1 0 Under 2 mio. kroner 2-5 mio. kroner 5-10 mio. kroner 10-15 mio. kroner 15-25 mio. kroner 25-50 mio. kroner 50-100 mio. kroner Over 100 mio. kroner Virksomhedernes omsætning fordelt på størrelse Figur 5 Spørgsmål 4 - hvor stor er virksomhedens omsætning i 2016 Ovenstående figur viser med tydelighed, at den store repræsentation af små virksomheder også leder til, at 62,4 % af virksomhederne har en omsætning på under 2 mio. kr. En analyse af størrelsen af virksomheder fordelt på antal ansatte og omsætning, som findes i bilag 1 bekræfter ovenstående formodning om, at der er sammenhæng mellem omsætning og antal ansatte. Hvor længe virksomheden har været i drift anvendes til at analysere om der er forskel på fokus i virksomhederne alt efter, hvor længe de har været i drift. Fordelingen kan ses i nedenstående figur.

16 Hvor længe har virksomheden været i drift % 22% Under 1 år 43% 13% 1-2 år 2-3 år 3-5 år 1 12% Mere end 5 år Figur 6 Spørgsmål 5 - Hvor længe har virksomheden været i drift Figuren viser at 22 % af de adspurgte virksomheder er under 1 år gamle. Der findes en stor stabil gruppe af virksomheder som har eksisteret over 5 år (43 %), hvilket indikerer stabilitet i virksomhedsdriften i Nuuk og flowet af nye og gamle virksomheder. Opsummering på baggrundsvariabler Stor andel af virksomheder i rådgiver branchen 80 % af virksomheder har under 10 ansatte 82 % af virksomhederne har kun et forretningssted som er Nuuk 62 % af virksomhederne har en omsætning på under 1. mio kr. 43 % af virksomhederne er i kategorien modne virksomheder med en levetid på over 5 år

17 4.2 Konjunkturanalyse Den første del af spørgeskemaet tager udgangspunkt i, hvorledes virksomhederne i Nuuk har set på den økonomiske udvikling de sidste 6 måneder, samt hvorledes de forventer de næste 12 måneder vil udvikle sig. Analysen tager udgangspunkt i 9 indikatorer for den økonomiske udvikling og virksomhederne er blevet bedt om at vurdere deres forventninger som faldende, uændret eller øget aktivitet. Analysen baserer sig på gennemsnittet af besvarelserne, hvor 1 er tallet for faldende tendens, 2 er uændret og 3 øget aktivitet. Tabellen nedenfor sammenstiller resultaterne for den økonomiske aktivitet i dag og forventningerne til fremtiden i et konjunkturbarometer. Konjunkturbarometer for virksomheder i Nuuk Investeringer Vækst Eksport Prisen for råvarer du bruger i din virksomhed Prisudvikling egne varer/tjenesteydelser Konkurrencesituationnen Virksomehedens service-/produktionskapacitet Antal ansatte Ordretilgang 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 De næste 12 måneder Nu Figur 7 Konjunkturbarometer for virksomheder i Nuuk i dag og fremtiden Virksomhederne forventer ikke, at øge deres investeringsniveau i forhold til niveauet de sidste 6 måneder. Det gennemsnitlige niveau for investeringer ligger uændret i forhold til tidligere. Virksomhederne har set en øget vækst de sidste 6 måneder og forventer en yderligere vækst de kommende 12 måneder. Der er ikke et stort fokus på eksport blandt virksomhederne i Nuuk, hvilket kan henføres til at virksomhederne er relativt små og fokus er Nuuk. Dog er tendensen fremadrettet større end den har været de sidste 6 måneder.

18 Prisen for de råvarer virksomhederne bruger i deres produktion har været uændret og svagt faldende de sidste 6 måneder, men der er en forventning om et yderligere fald i råvarepriserne de kommende 12 måneder. Den gennemsnitlige prisudvikling for virksomhedens egne produkter har været uændret de sidste 6 måneder. Virksomhederne forventer et lille prisfald på egne ydelser de kommende 12 måneder. Faldet kan have en sammenhæng til forventning om faldende råvarepriser, hvilket man kunne forvente konverteret til faldende salgspriser, da der ikke er indikationer på at det er konkurrencen der presser priserne ned: Konkurrencesituationen har være svagt stigende de sidste 6 måneder og virksomhederne forventer et mindre konkurrencepres de kommende 12 måneder. Virksomhederne har øget deres produktions-/servicekapacitet de sidste 6 måneder markant og forventningen de kommende 12 måneder er en yderligere forøgelse af kapaciteten. Antallet af ansatte har gennemsnitligt været det samme de sidste 6 måneder. Virksomhederne forventer fremadrettet at ansætte flere personer, hvilket kan give indikation på hvorfor produktions-/servicekapaciteten forventes øget. Der har været en gennemsnitlig øget ordretilgang de sidste 6 måneder og denne forøgelse forventes også at fortsætte de kommende 12 måneder. Dette understøtter derfor virksomhedernes forventninger om vækst. For at få et mere nuanceret billede af, hvor virksomhederne forventer vækst, er der lavet en analyse på brancher målt mod virksomhedernes forventninger for vækst. Nedenstående tabel viser resultaterne mellem vækst og branche. Forventning til fremtidig vækst fordelt på branche 10 9 8 7 6 % 5 4 3 2 1 Fiskeri Håndværk Handel og Service Turisme og hotel IT, Medie og kommunikation Andet Færre/faldende 11% 15% 3% 9% Uændret 22% 33% 27% 27% 46% 5 Flere/øget 56% 57% 58% 64% 38% 39% Ved ikke 11% 5% 11% 17% 12% Figur 8 forventning til fremtidig vækst i forhold til branche Grafen viser, at der er en markant større forventning til øget vækst i fiskeri, håndværk, handel & service samt turisme og hotel end IT Medie og andet, som forventer en uændret vækst de kommende 12 måneder.

19 Analyseres der yderligere på væksten de næste 12 måneder og ses på, hvilke brancher, som forventer at ansætte flere fremgår det af nedenstående tabel. 10 9 8 7 6 Udvikling i antal ansatte de næste 12 måneder fordelt på branche % 5 4 3 2 1 Fiskeri Håndværk Handel og Service Turisme og hotel IT, Medie og kommunikation Andet Færre/faldende 11% 1 4% 9% 8% 4% Uændret 33% 6 6 46% 8 69% Flere/øget 44% 25% 3 46% 4% 15% Ved ikke 11% 5% 6% 8% 12% Figur 9 Udvikling i antal medarbejdere fordelt på brancher Af ovenstående kan det konkluderes, at fiskeriet og turisme- & hotelbranchen forventer, at ansætte flere. Dette stemmer godt overens med forventningerne til øget vækst de kommende 12 måneder. Hvis der ses på håndværk, er forventningen, at der sker en øget vækst, men kun 25 % af virksomhederne forventer, at ansætte flere, hvorimod hele 60 % siger, det vil forblive uændret. Der er ikke mange virksomheder, som forventer færre ansatte de kommende 12 måneder. Yderligere analyse af branchen sammenholdt med den konkurrencesituation, der forventes de kommende 12 måneder, ses i resultaterne i nedenstående tabel.

20 Udvikling i den fremtidige konkurrencesituation fordelt på brancher 8 7 6 5 % 4 3 2 1 Fiskeri Håndværk Handel og Service Turisme og hotel IT, Medie og kommunikation Andet Færre/faldende 9% 2% Uændret 56% 5 66% 73% 72% 44% Flere/øget 22% 32% 25% 27% 2 28% Ved ikke 22% 9% 7% 8% 28% Figur 10 Fremtidig udvikling i konkurrencesituationen fordelt på brancher Den helt overordnede forventning blandt virksomhederne i Nuuk er, at konkurrencesituationen er uændret. Dog er der en forventning om øget konkurrence blandt håndværk, hvilket kan være årsagen til uændret beskæftigelse trods forventninger om vækst. 100, 90, 80, 70, 60, Fremtidig forventning til øget eksport fordelt på branche % 50, 40, 30, 20, 10, 0, Fiskeri Håndværk Handel og Service Turisme og hotel IT, Medie og kommunikation Andet Færre/faldende 0, 10, 2,4% 0, 0, 0, Uændret 22,2% 45, 48,2% 0, 45,8% 41,7% Flere/øget 55,6% 5, 21,7% 44,4% 12,5% 12,5% Ved ikke 22,2% 40, 27,7% 55,6% 41,7% 45,8% Figur 11 Fremtidig forventninger til eksport fordelt på branche

21 Virksomhederne i Nuuk har generelt ikke et stort fokus på eksport og forventning til øget eksport er tydeligst blandt fiskeri og turisme. Der er en forholdsvis stor andel af ved ikke i besvarelserne, som tolkes derhen, at virksomhederne ikke har det som fokusområde. Interview med virksomheder har efterfølgende bekræftet, at eksport ikke fylder meget, og det er primært fiskeriet og turismebranchen, som har øget fokus på området, hvilket også falder naturligt i forhold til deres produkter og markedsfokus. Enkelte virksomheder ser dog muligheder i eksport for dermed at kunne fastholde specialkompetencer i Nuuk frem for at skulle tilkalde kompetencen i perioder. Opsummering på resultater for økonomisk udvikling for virksomhederne i Nuuk Virksomhederne forventer ikke et øget investeringsniveau de næste 12 måneder i forhold til første halvår 2017 Der forventes fortsat vækst de kommende 12 måneder på niveau med væksten i første halvår af 2017. Det er især fiskeriet og turistbranchen som forventer vækst. Forventning om fald i råvarepriserne Konkurrencen har været svagt stigende de sidste 6 måneder, og virksomhederne forventer et faldende konkurrencepres de kommende 12 måneder Der er en forventning om udvidelse af produktionsapparatet Det forventes, at der ansættes flere personer i virksomhederne de kommende 12 måneder, og fiskeri- og turistbranchen ligger over gennemsnittet. Eksportorientering er generelt lav blandt virksomhederne i Nuuk

22 4.3 Analyse af hæmmende faktorer for fremtidig vækst Anden del af analysen er at identificere de faktorer, som hæmmer virksomhederne i at udvikle sig positivt. Der tages udgangspunkt i 12 drivere, som kan være hæmmende for udviklingen af virksomhederne. Der er som tidligere spurgt ind til, hvorledes virksomhederne har opfattet disse 12 drivere de sidste 6 måneder samt, hvorledes de ser på udviklingen de kommende 12 måneder. Skalaen som er anvendt går fra 1 til 6, hvor 1 er mindst og 6 mest hæmmende for udviklingen. De overordnede resultater for de 12 forskellige drivere kan ses i nedenstående figur. Faktorer som hæmmer virksomheder i deres udvikling Offentlige sagsbehandlingstider Adgangen til erhvervsarealer Infrastruktur (tele, el, fragt, transport m.fl) Politisk stabilitet/langsigtet planlægning Priser på råvarer Lovgivning og nye regler/krav Virksomhedens produktions-/servicekapacitet Efterspørgsel på dine varer/ydelser Adgang til kapital til udvikling Adgang til kapital til drift Mangel på stabil arbejdskraft Mangel på kvalificeret arbejdskraft 0 1 2 3 4 5 6 Næste 12 måneder Nu Figur 12 Faktorer som hæmmer virksomheder i deres udvikling i dag og de kommende 12 måneder De drivere som virksomhederne anser for mest hæmmende for udviklingen både nu og de næste 12 måneder er, politisk stabilitet, mangel på kvalificeret arbejdskraft, infrastruktur, og offentlige sagsbehandlingstider. Der er ikke en enkelt driver, som kritisk hæmmer udviklingen, da den højeste har en score på knap 3,5 ud af 6 mulige. Dermed kan det konkluderes, at der ikke findes én enkelt driver, som isoleret og egenhændigt dræner virksomhederne for udviklingsmuligheder, men at der kan være flere samtidige elementer, der påvirker udviklingen. Den politiske ustabilitet og langsigtede planlægning er det område, som virksomhederne opfatter, som mest hæmmende for deres udvikling i dag og i fremtiden. Dette understøttes af interview med virksomheder omkring området, som specifikt fremhæver, at det er et stort problem at der ikke er en langsigtet planlægning. Der nævnes eksempler på ukoordinerede indsatser på byggeriet, så byggebranchen eksempelvis oplever at der afsættes penge til byggerier, men at der igangsættes så mange byggerier på samme tid, at der opstår overophedning af markedet, hvilket resulterer i øget efterspørgsel på arbejdskraft. Derudover nævnes ofte, at projekter sættes i gang på samme tid, hvorfor eksempelvis rådgivningsydelser efterspørges i den indledende fase af et projekt, men efterfølgende er der ikke mere arbejde og de må vente på næste bølge. Det betyder, at det kan væres svært at bibeholde specialviden over tid, da sådanne kvalifikationer kun efterspørges periodevis og er ikke over en jævnt fordelt periode. Samme si-

23 tuation gælder for håndværkerne, som arbejder på projekterne, men når de er afsluttet skal de vente på næste planlægningsfase er klar før næste projekt er igangsættes. Nedenstående tabel analyserer den politiske ustabilitet og manglende planlægnings påvirkning pr. branche: Politisk stabilitet og planlægnings indflydelse på vækst fordelt på brancher 6 5 4 % 3 2 1 Fiskeri Håndværk Handel og Service Turisme og hotel IT, Medie og kommunikation Andet 1 (mindst) 2 3 4 5 6 (størst) 11% 33% 56% 18% 14% 14% 18% 18% 18% 27% 1 13% 12% 2 18% 2 2 2 3 1 2 24% 2 16% 12% 18% 27% 5% 23% 14% 14% 18% Figur 13 Politisk stabilitet og langsigtet planlægning i forhold til branche Ovenstående figur viser som tidligere beskrevet, at byggebranchen efterlyser langsigtet planlægning. Men det er fiskeriet, som i denne analyse indikerer, at de anser det som den største hæmmende faktor for øget vækst. Hele 89 % indikerer, at det har størst eller næststørst indflydelse på vækst i fremtiden. Dette underbygges endvidere af interview med branchen, som siger de manglende rammebetingelser skaber usikkerhed. Eksempelvis nævnes, at kvoterne, der er i spil, er gift for industrien, hæmmer udviklingen og sætter fremtidige investeringer på standby. Turismebranchen fremhæver også, at det er et problem, at der ikke er en langsigtet planlægning, hverken lokalt eller regionalt, hvorfor det kan være svært, at lave fremtidige disponeringer og foretage investeringer. Ofte bliver den offentlige administration/forvaltning kritiseret for lange sagsbehandlingstider og dette er også den anden mest hæmmende faktor for fremtidig vækst i undersøgelsen. Nedenstående figur illustrerer den offentlige sagsbehandlingstid indvirkning på fremtidig vækst fordelt på brancher.

24 Offentlige sagsbehandlingstider indvirkning for fremtidig vækst 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 1 (mindst) 2 3 4 5 6 (størst) Fiskeri Håndværk Handel og Service Turisme og hotel IT, Medie og kommunikation Andet Figur 14 Offentlig sagsbehandlingstid indflydelse på fremtidig vækst fordelt på brancher Ovenstående tabel viser, at det er Fiskeriet, Håndværk og Handel og Service, der anser sagsbehandlingstiden som en hæmmende faktor for fremtidig udvikling. Fiskeriet er signifikant højere end andre brancher, hvilket kan henføres til den usikkerhed der politisk er skabt for branchen. Dette understøttes endvidere i interview med personer fra branchen, hvor det nævnes at principper, som er vedtaget ikke følges politisk, hvilket embedsværket synes at være bekendt med. IT, Medie og kommunikation samt Turisme er de brancher, som anser sagsbehandlingstiderne for mindst hæmmende, bortset fra kategorien Andet, som er de virksomheder der ikke falder under de 11 overordnede kategorier. Infrastruktur er vigtig for virksomhederne, herunder især transport, fragt, el/forsyning, telekommunikation m.fl., hvilket også er analyseret i forhold til brancherne og indflydelse på vækst.

25 Tabellen nedenfor viser resultatet af analysen. 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Infrastrukturs indvirkning på udviklingen af fremtidig vækst fordelt på branche 1 (mindst) 2 3 4 5 6 (størst) Fiskeri Håndværk Handel og Service Turisme og hotel IT, Medie og kommunikation Andet Figur 15 Infrastruktur indflydelse på fremtidig vækst fordelt på branche Figuren viser at det igen er især fiskeriet, håndværk og handel & service, der anser infrastruktur, som hæmmende for deres videre vækst. Interview med fagpersoner fra de forskellige brancher nævner især transporten som en hæmmende faktor, da det er dyrt at fragte varer til og fra Grønland, uanset om det er med fly eller skib. Der bliver optimeret på fragten og flere varer flyttes fra fly til skib for at holde omkostningerne nede. Det forventes, at der kan ske et boost af virksomhederne, når/hvis der etableres en atlantlufthavn i Nuuk, idet der er en forventning om flere direkte flyruter til udlandet og lavere priser på fragt, hvilket igen kan styrke konkurrenceevnen. El og telekommunikation anses ikke for at være decideret hæmmende for vækst, da det er et ens vilkår i konkurrencen, hvilket også kan aflæses af grafen, hvor en stor gruppe af besvarelserne findes i midten. Personer, der er interviewet, nævner dog, at prisniveauet for el og kommunikation er markant højere end i andre lande, hvorfor det kan blive en ulempe for konkurrenceevnen ved øget eksport. Mangel på kvalificeret arbejdskraft er blandt top 4 af de faktorer, som hæmmer virksomhedernes vækst. I tabellen nedenfor illustreres dette ved, at analysere mangel på kvalificeret arbejdskraft op mod branchen for at undersøge, om der er forskel brancher imellem.

26 Mangel på kvalificeret arbejdskraft i forhold til branche 7 6 5 4 3 2 1 1 (mindst) 2 3 4 5 6 (størst) Fiskeri Håndværk Handel og Service Turisme og hotel IT, Medie og kommunikation Andet Figur 16 Mangel på kvalificeret arbejdskraft i forhold til branche Ovenstående figur viser stor spredning i virksomhedernes opfattelse af, om adgangen til kvalificeret arbejdskraft har indflydelse på fremtidig vækst. Enten har man de medarbejdere med de kvalifikationer, der er nødvendige, eller også mangler man kvalificeret arbejdskraft. Grafen viser, at det især er Fiskeriet og Håndværk, der mangler kvalificeret arbejdskraft i fremtiden for at kunne udvikle forretningen. Interview med branchepersoner understøtter dette fakta, da fiskeribranchen i dag er så presset på kvalificeret arbejdskraft, at der importeres arbejdskraft udefra (Kina & Østeuropa). Der findes i dag ikke nok kvalificeret arbejdskraft, som kan udfylde efterspørgslen. Det er oplevelsen 1, at der spekuleres i, hvornår det kan betale sig at arbejde i fiskeribranchen som ufaglært i forhold til de offentlige ydelser, man kan modtage. Der spekuleres i at få så meget som muligt i offentlig støtte til husleje mv, at det ofte går ud over lysten til at tage et fast arbejde. Der opfordres derfor til, at der politisk ses med kritiske øjne på velfærdsydelser både kommunalt og landspolitisk. I byggebranchen er det især forstærket af, at der er mangel på faglært arbejdskraft i Danmark, hvilket gør det sværere for virksomheder i Nuuk at rekruttere eksempelvis elektrikere og tømrere. Den store mangel på lokalt faglært arbejdskraft i byggefagene er hermed med til at presse lønningerne samt øge andelen af importeret arbejdskraft. Dette forstærkes kun af den manglende koordinering af store byggeprojekter, som støvsuger markedet for kvalificerede håndværkere i perioder 2. Konsekvensen på den manglende arbejdskraft i byggebranchen er overophedning af markedet, hvilket fører til højere lønninger og alt andet lige dårligere byggerikvalitet, da personer skal arbejde hurtigere og længere, hvilket kan medføre flere fejl, udtales der fra branchen. 1 Emnet er genstand for en mere tilbundsgående behandling i anden del af erhvervsanalysen, der iværksættes ultimo august 2017 2 En enkelt respondent fra de kvalitative interviews omtaler et manglende fokus på indtag af lærlinge som en årsag til, at der i dag mangler faglærte byggefolk. Denne udtalelse kan ikke stå alene som repræsentant for branchen, da der i store dele af byggebranchen opleves en svær adgang til kvalificerede lærlinge samt en sammenhæng mellem en virksomheds størrelse og deres evne til at tage imod lærlinge.

27 Der er i interviews givet udtryk for, at der ikke altid mangler højtuddannede (akademikere) 3 i ovennævnte brancher, men at det er manglen på de faglærte og ufaglærte, som udgør problemstillingen i langt de fleste tilfælde. En anden problemstilling omkring arbejdskraften er stabiliteten af denne. I nedenstående tabel fremgår en analyse på mangel på stabil arbejdskraft og branchefordeling. 8 Mangel på stabil arbejdskraft som hæmmende for fremtidig vækst fordelt på brancher 6 4 2 1 (mindst) 2 3 4 5 6 (størst) Fiskeri Håndværk Handel og Service Turisme og hotel IT, Medie og kommunikation Andet Figur 17 Mangel på stabil arbejdskraft som hæmmende for fremtidig vækst fordelt på brancher Igen er det fiskeriet som ser de største udfordringer ved mangel på stabil arbejdskraft, som største hæmsko for deres evne til at vokse. I et interview med fiskeribranchen udtales det, at i fremtiden forventer fiskeribranchen også mangel på stabil arbejdskraft. Der er ikke søgning på at arbejde i fiskeindustrien. Det er ikke in at arbejde i denne industri 4, på trods af at det er den største i Grønland. Problemet er generelt og ikke kun gældende i Kommuneqarfik Sermersooq. De fleste andre brancher oplever ikke de store problemstillinger omkring stabiliteten. Der er dog flere i servicefagene, som nævner at stabiliteten er et problem på fravær og personaleomsætning. Primært de unge mennesker pga. fest, dovenskab og manglende pligtfølelse, udtales det fra servicefagene. Hvis der analyseres på sammenhæng mellem branche og mangel på byggearealer til fremme af ny vækst fremgår resultatet af nedenstående tabel. 3 Emnet kompetencer og opkvalificering behandles i den omtalte anden del af erhvervsanalysen. Her undersøges det bl.a. på hvilke niveauer, der synes at mangle kompetencer og hvor fokus for opkvalificering er i virksomhederne. 4 Kommentaren står som en udtalelse fra 2 af respondenterne, men emnet kan være relevant at undersøge mere tilbundsgående i fremtiden med tanke på hvilke brancher og jobs, der er attraktive for arbejdsmarkedet at søge mod og evt. uddanne sig indenfor. Indikationer er det primært er fabriksarbejde om ikke er IN.

28 Problem med mangel på byggearealer i forhold til branche 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 1 (mindst) 2 3 4 5 6 (størst) Fiskeri Håndværk Handel og Service Turisme og hotel IT, Medie og kommunikation Andet Figur 18 Problem med mangel på arealer i forhold til branche Fiskeri- og turismebranchen oplever at det er et stort problem, at der ikke findes arealer til udvidelse af deres aktiviteter. Generelt synes det at være et problem, at der ikke findes nok arealer til udvidelse, hvilket er bekræftet gennem interviews med flere af virksomhederne. Opsummering af hæmmende faktorer for virksomhedernes fremtidige udvikling i Nuuk Politisk ustabilitet og manglende langsigtet planlægning anses af virksomhederne som de største hæmmende faktorer for fremtidig vækst Lange sagsbehandlingstider især for fiskeri, håndværk og service er et problem og skyld i manglende vækstmuligheder for virksomhederne Infrastruktur er en barriere for mange virksomheder og især transportomkostninger for fiskeriet har stor betydning Der mangler kvalificeret arbejdskraft i især fiskeriet og byggebranchen Stabil arbejdskraft er et problem indenfor fiskeriet, håndværksfagene og servicebranchen Mangel på arealer til byggeri er et problem for øget vækst i Nuuk især for fiskeri og turisme branchen

29 4.4 Anvendelse af ledelsestiden Der findes i dag kun begrænset indsigt i hvorledes ledelserne i grønlandske virksomheder anvender deres tid, og hvad ledelserne oplever som deres største udfordringer. Denne analyse vil give et indblik i, hvad lederne anvender deres til på og hvor de ønsker at øge fokus. Lederne i virksomhederne er blevet spurgt til 10 forskellige kategorier omkring, hvad de bruger deres ledelsestid på i dag samt hvordan de ønsker at anvende den i fremtiden. Nedenstående figur har samlet resultaterne via et gennemsnit for hver kategori, så eventuelle gaps og trends kan udledes. Resultaterne tager udgangspunkt i ledelsestiden blandt virksomheder med mere end 5 ansatte, da det giver et mere retvisende billede end når enkeltmandsvirksomheder indgår i datasættet. I bilag E findes tabeller, hvori alle virksomheder indgår. Anvendelse af ledelsestid for virksomheder med over 5 ansatte Personaleadministration og personalesager Søge finansiering Løse problemer her og nu Økonomistyring og administration Rekruttere fremtidens medarbejdere Udvikle nye produkter Søge eksportmuligheder Udvikle medarbejdernes kompetencer Optimere forretningen for at blive mere effektiv Salg & opsøgende arbejde 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 Fremtiden NU Salg & opsøgende arbejde Optimere forretningen for at blive mere effektiv Udvikle medarbejdernes kompetencer Søge eksportmuligheder Udvikle nye produkter Løse problemer her og nu Søge finansiering Rekruttere fremtidens medarbejdere Økonomistyring og administration Personaleadministration og personalesager 3,5 4,6 4,4 1,6 3,3 4,0 3,3 2,7 1,6 2,8 3,2 4,6 4,2 1,5 3,0 3,7 4,0 3,9 1,9 3,3 Figur 19 Anvendelse af ledelsestid fordelt på kategoriers gennemsnit på en skala fra 1-6, hvor 1 er mindst og 6 mest. Generelt kan det konkluderes, at der ikke er en bestemt ledelsesopgave, som lægger beslag på al tiden hos de adspurgte, men der er en jævn fordeling over opgaver, der anvendes tid på. Optimering af forretningen er det område, lederne anvender mest tid på. Fremadrettet ønsker lederne at fastholde det høje fokus på optimering af forretningen. Faktisk er det det område, som lederne ønsker at anvende mest tid på i fremtiden. Lederne ønsker, at optimere forretningen, men bliver hæmmet af driftsopgaver, så optimering ikke får det fokus det fortjener, blev det uddybet i de efterfølgende interviews.

30 Ledernes tid på udvikling af medarbejdere har en score på 4,2 i dag, og i fremtiden ønsker lederne, at bruge endnu mere tid på området. Sammenholdt med at en af de største barrierer for yderligere vækst netop er kompetente medarbejdere, er det godt i tråd med, at det er øverst på ledernes dagsorden Rekruttering af fremtidens medarbejdere ligger over middel i undersøgelsen. Der er endvidere et ønske om at anvende endnu mere tid på dette i fremtiden, hvilket stemmer godt overens med, at det bliver sværere og sværere at få kompetente medarbejdere. Under interviewene blev det i flere tilfælde nævnt, at der skal bruges mere tid på dette område, dels for at sikre de rette medarbejdere, og dels for at profilere egen virksomhed på eksempelvis jobmesser. I dag anvender lederne meget tid på her og nu opgaver, hvilket de fremadrettet ønsker at minimere markant. Flere ledere har udtalt, at årsagen til den høje tid på her og nu opgaver ofte bunder i, at medarbejderen ikke selv tager ansvar, men eskalerer beslutningen videre til lederen. Dette er en ledelsesmæssig udfordring, som på sigt ønskes løst ved at give mere ansvar og øge fokus på at gøre medarbejderen mere selvstændige for egne opgaver. Personaleadministration fylder også forholdsvis meget hos lederne og i fremtiden ønskes niveauet minimeret. Efterfølgende interviews med ledere bekræfter dette, og flere ønsker faktisk at anvende mindre tid end de gør i dag. Flere udtrykte, at de ofte fungerer som alt fra coach til psykolog, og det sidste ønsker de mindre af. Udvikling af nye produkter ligger omkring midten. Lederne ønsker at anvende lidt mere tid i fremtiden på udvikling af nye produkter. Nye produkter kan være forudsætning for fremtidig vækst, hvilket også stemmer overens med udsagn fra de personlige interviews. Finansiering af nye tiltag ligger ikke højt på agendaen i dag eller i fremtiden hos lederne. Dette er yderligere bekræftet ved interviews, hvor alle adspurgte udtalte, at finansiering af projekter og nye tiltag ikke er det store problem. Der var virksomheder, som faktisk havde så meget likviditet til rådighed, men manglede eksempelvis byggefelter til at bygge personaleboliger, at de ikke kunne investere deres kapital. Mangel på byggefelter i Nuuk opleves som en udfordring og det hæmmer væksten for virksomhederne med hensyn til investeringer i fast ejendom. Afsøgning af nye eksportmuligheder er ikke i højt fokus på ledernes dagsorden, og lederne ønsker også kun at give det lidt mere fokus i fremtiden. Dette underbygges i interviewene af, at virksomhederne er lokalt orienterede og mange af at produkterne, der sælges i forvejen, er importeret til videresalg. Dog er der en åbenhed for udvidelse af forretningen til eksport, da mange erkender, at markedet i Grønland er begrænset og det er svært, at finde ny organisk vækst på hjemmemarkedet. Det er fremkommet, at flere virksomheder måske ikke ønsker at eksportere, men i første omgang ønsker at udvide deres forretning til andre byer i landet. Der blev nævnt i interviews, at nogle virksomheder forsøger, at øge aktiviteterne med eksport for på den måde at blive mindre sårbare på specialkompetencer blandt medarbejderne, da man enten kunne have en større kapacitet i virksomheden eller frigøre sig fra at skulle tilkalde arbejdskraft. Nedenstående graf illustrerer ledelsernes ønske om at blive mere effektive virksomheder fordelt på antal ansatte i virksomhederne:

31 Antal ansatte og nuværende anvendelse af ledelsestid på at blive en mere effektiv virksomhed tid i % 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 1 (mindst) 2 3 4 5 6 (mest) Ved ikke Ledelsesfokus 1-5 6-10 11-20 21-50 51-100 Mere en 100 Figur 20 Ledelsestid på at blive en mere effektiv virksomhed i forhold til antallet af ansatte Grafen viser, at der er forskel på om virksomheden har få eller mange ansatte. Der er det samme ønske om at bruge ledelsesfokus på at blive mere effektiv. Dog kan det spores, at virksomheder med over 100 ansatte har et lidt højere fokus end de øvrige virksomheder. Overordnet var der ikke stor ledelsesfokus på udvikling af medarbejdere i forhold til vigtigheden af at have kompetente medarbejdere. Hvis det undersøges, om der er forskel på udvikling af medarbejderen og antallet af ansatte, viser nedenstående figur/krydstabel sammenhængene. 8 7 Antal ansatte og nuværende anvendelse af ledelsestid på udvikling af medarbejderene tid i % 6 5 4 3 2 1 1 (mindst) 2 3 4 5 6 (mest) Ved ikke Ledelsesfokus 1-5 6-10 11-20 21-50 51-100 Mere en 100 Figur 21 Ledelsestid på udvikling af medarbejdere fordelt på antal ansatte medarbejdere Grafen illustrerer, at der er en tendens til, at udvikling af medarbejderne er vigtigere, jo større virksomheden er.

32 Analyseres der på brancher og anvendelse af ledelsestiden viser første graf herunder forholdet omkring produktudvikling i forhold til brancher. Branche og ledelsestid på udvikling af nye produkte 35% 3 25% tid i % 2 15% 1 5% 1 (mindst) 2 3 4 5 6 (mest) Ved ikke Fiskeri 22% 11% 11% 33% 22% Håndværk 14% 18% 18% 18% 18% 9% 5% Handel og Service 17% 15% 17% 11% 7% 19% 15% Turisme og hotel 1 1 3 2 3 IT, Medie og kommunikation 12% 2 12% 16% 16% 16% 8% Andet 8% 16% 12% 16% 12% 12% 24% Figur 22 Ledelsestid på udvikling af nye produkter i forhold til branche Anvendelse af ledelsestid på udvikling af nye produkter i fremtiden var på ledernes agenda og lå i midten af de opgaver, som der arbejdes med. Ovenstående tabel viser produktudviklingen opdelt på brancher, så det er muligt at spore om der er forskel mellem fokus på produktudvikling og branche. Det ses tydeligt, at det er turisme- og hotelbranchen, som har det største fokus på produktudvikling, efterfulgt af fiskeriet. Efterfølgende interview bekræfter fakta fra analysen, da især turismebranchen skal finde nye produkter løbende for at tilfredsstille deres kunder og den vækst i efterspørgsel, der opleves i disse år. Branchen er i global konkurrence og derfor er løbende fornyelse en nødvendighed for at sikre væksten i branchen og attraktivitet. Fiskeriet er ligeledes nødt til at produktudvikle og optimere, så sektoren forbliver konkurrencedygtig. Forsigtigt kan det konkluderes, at jo mere konkurrenceudsat og ekstern markedsorienteret branchen er jo større fokus er der på fornyelse af produkter og ydelser. De øvrige brancher har fokus på udvikling af nye produkter og der er således et ledelsesmæssigt fokus på området. Servicefagene har også fokus på nye produkter og forretningsområder. Interview med branchen antydede at en af måderne, at finde ny vækst var e-handel. E-handel kan udvide forretningsområdet og kan skabe nye markeder. Det er især den stigende e-handel fra udlandet, som servicevirksomhederne gerne vil have en andel af.

33 En af de udfordringer som lederne har og som vises med tydelighed i analysen er, at der anvendes meget tid på her og nu problemstillinger. Det er ikke unaturligt, da ledere ofte bliver konfronteret med problemstillinger på ting her og nu i deres daglige arbejde. Nedenstående tabel viser en analyse af ledelsestiden på her og nu problemløsning fordelt på brancher. Ledelsesfokus på at løse her og nu problemer fordelt på branche 5 45% 4 35% 3 tid i % 25% 2 15% 1 5% 1 (mindst) 2 3 4 5 6 (mest) Ved ikke Fiskeri 22% 22% 44% 11% Håndværk 9% 5% 14% 23% 14% 36% Handel og Service 9% 21% 18% 12% 19% 11% 8% Turisme og hotel 1 3 3 1 2 IT, Medie og kommunikation 4% 2 28% 12% 16% 8% 12% Andet 12% 23% 23% 12% 12% 19% Figur 23 Ledelsestid anvendt på her og ny problemløsning fordelt på brancher Her viser ovenstående figur med stor tydelighed, at produktionsvirksomheder, som fiskeriet og håndværk er markant højere end de andre brancher. Årsagen skal findes i, at det er vigtig for lederen, at sikre produktionen af fisk og ligeledes er det vigtig for håndværkerne, at kunne sikre byggeriet kører efter planen. Det kan ikke konkluderes, at de andre brancher ikke også har fokus på her og nu opgaver men de er måske ikke så sårbare, som fiskeriet og håndværksbranchen. Virksomhedens alder i forhold til rekruttering af fremtidens medarbejdere er også analyseret og fremgår af nedenstående figur.

34 Antal år virksomheden har været i drift og fokus på rekuttering af fremtidens medarbejder 35% 3 25% Tid i % 2 15% 1 5% 1 (mindst) 2 3 4 5 6 (mest) Ved ikke Under 1 år 23% 26% 9% 6% 6% 9% 23% 1-2 år 8% 33% 17% 8% 8% 25% 2-3 år 33% 14% 5% 1 14% 5% 19% 3-5 år 2 27% 2 7% 27% Mere end 5 år 11% 4% 28% 14% 14% 19% 1 Figur 24 Virksomhedens alder og fokus på rekruttering Ovenstående figur viser tydeligt, at jo flere år virksomheden har eksisteret, jo mere fokus er der på rekruttering af nye medarbejdere. Blandt de interview, der er foretaget, stemmer det overens med, hvad respondenterne har sagt. Bl.a. siger en leder fra en større virksomhed i Nuuk (citat) Folkeskolen gør det ikke godt nok [det] rammer også os på den lange bane, vi vil gerne tage et større CSR ansvar for at uddanne lokalt med hjælp udefra, men det er lidt op ad bakke da det offentlige ikke har samme fokus på kvalificeret arbejdskraft. Undersøgelsen har også afdækket, hvorledes ledelsesfokus er i dag. Det kan enten være den daglige drift eller strategisk udvikling. Lederne har på en skala fra 1-6 skulle give deres vurdering, hvor deres primære fokus er i dag. Nedenstående tabel viser resultatet.

35 Ledelsesfokus i dag 30 25 20 15 10 5 0 1 (daglig drift) 2 3 4 5 6 (strategisk udvikling) 1 (daglig drift) 2 3 4 5 6 (strategisk udvikling) Figur 25 Ledelsesfokus i dag - daglig drift eller strategisk udvikling? Ses der på det overordnet gennemsnit for ledelsesfokus er det målt til 3,4, hvilket vil sige, at lederne i gennemsnit tænker mere på det strategiske end på den daglige drift, når der måles på yderpunkterne. Det kan svagt konkluderes, at virksomhederne i Nuuk selv oplever, at de fokuserer på strategisk udvikling og har øje for de udfordringer, der ligger ude i fremtiden. En mere tilbundsgående analyse af, hvad der anvendes tid på ovenfor, indikerer dog, at det primært er driftsopgaver, der optager de fleste ledelser. Der er lavet en krydstabulering på ledelsesfokus og branche, hvilket kan ses i nedenstående figur. 35% 3 25% 2 15% 1 5% Strategiskfokus fordelt på brancher 1 (daglig drift) 2 3 4 5 6 (stategisk udvikling) Fiskeri Håndværk Handel og Service Turisme og hotel IT, Medie og kommunikation Andet Figur 26 Strategisk fokus fordelt på brancher Ovenstående figur viser, at håndværksbranchen har det største fokus på den daglige drift, mens fiskeriet har størst strategisk fokus. De andre brancher ligger meget omkring midten, hvilket også kan ses i nedenstående tabel, der viser gennemsnittet for ledelsesfokus.

36 Ledelsesfokus fordelt på branche gennemsnit Branche Gennemsnit Fiskeri 3,8 Håndværk 2,7 Handel og Service 3,6 Turisme og hotel 3,6 IT, Medie og kommunikation 3,3 Andet 3,2 Det kan konkluderes af ovenstående, at mange ledere siger, de har stort fokus på det strategiske arbejde og ønsker mere. Der er et mismatch mellem det, som de ønsker at have fokus på og det som praktiseres. Analysen af de 10 hovedområder, som lederne havde fokus på, var meget relateret til daglige opgaver og ikke så meget strategisk tænkning. Dette stemmer godt overens med det, som flere personer under personlige interview gav udtryk for. Her sagde de nemlig, at fokus var mere på den daglige drift, hvorimod de alle ønskede et mere strategisk fokus end i dag. Flere sagde, at de anvendte 80 % af deres tid på daglig drift og 20 % på strategisk udvikling. Opsummering af virksomhedernes ledelsesfokus i Nuuk Der er ikke én bestemt ledelsesopgave, der lægger beslag på ledernes tid. Optimering af forretningen er den vigtigste opgave i fremtiden, men hæmmes ofte af daglig drift. Udvikling af medarbejdere har en score på 4,4 i fremtidig fokus, hvilket stemmer godt overnes med, at det er en af driverne for fremtidig vækst. Udvikling af nye produkter har stort fokus, og især turisme- og fiskeribranchen anser dette som særdeles vigtigt. Anvendelse af ledelsestid på her og nu opgaver er størst blandt håndværkervirksomhederne og i fiskeriet. Virksomhederne ønsker fremadrettet at anvende markant mindre tid på dette område. Det at søge eksportmuligheder og finansiering er de områder, der anvendes mindst tid på Modne virksomheder med over 5 års levetid har større fokus på udvikling af medarbejdere. Lederne siger, de er strategisk orienterede, men ofte er opgaverne, der løses, af driftsorienteret karakter. Der opleves et ønske om mere strategisk fokus, men driften overtager fokus.

37

38