Patientdeltagelse i klinisk praksis

Relaterede dokumenter
Patientdeltagelse hvorfor og hvordan?

Marianne Grum, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur.

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet

Patientperspektiv og klinisk beslutningstagning - bidrager det til indblik, mening og sammenhæng?

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau

National klinisk retningslinje

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Fagprofil - sygeplejerske.

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF. Pædagogisk Refleksions Model - PRM

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Person-Centred Care. Personcentreret sygepleje i sygeplejekonsultationer fremmer patientperspektivet i dokumentationen

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen

Patienter med KOL kan også have palliative behov

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?

Hospice et levende hus

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Den palliative indsats

Sygeplejefaglig referenceramme

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier. En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

En litteraturbaseret klinisk vejledning

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Kliniske studier Modul 2

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Klinisk periode Modul 4

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

En værdig død - hvad er det?

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Sygeplejefaglige problemstillinger

Kvalificering af den kliniske beslutning

Patienternes perspektiv

Temadag i palliation 20. april Aalborg

Den kyndige sygeplejerske - Palliative felt

Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

angst og social fobi

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Metoder til refleksion:

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen

DATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.

Delir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Temadag: En værdig død

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil:

Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Forskningsrådet DASYS Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Værdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti?

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

personlighedsforstyrrelser

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

En god behandling begynder med en god dialog

Uddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4

Sygeplejedokumentation. patientforløb. i det periopertive. Susanne Friis Søndergaard, Ph.d.

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter

Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Lejre Kommunes værdighedspolitik 2018

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Inspirationsmateriale til undervisning

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Kliniske studier Modul 2

Helle M. Christensen

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

STUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger

Transkript:

Hjertecentret Patientdeltagelse i klinisk praksis FS K&T Landskursus Nov. 2017 Marianne Nybro Grum Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur Marianne.nybro.grum@regionh.dk 1

Dette oplæg Patientdeltagelse som begreb Patienter med aortadissektion eller aorta-aneurisme Fire strukturerede samtaler i klinisk praksis Resultater M. Grum, Hjertecentret. RH 2

Forudsætninger for patientdeltagelse Sygeplejerskerne: Værdier (Menneskesyn mm) Viden og Selvindsigt Refleksionskompetencer (refleksion over samarbejde og egen attitude) Kommunikationskompetencer Opmuntre og støtte til patientdeltagelse Organisation /miljø: Påkrævet atmosfærer (Tid, kontinuitet mm) Ligelig status Patientrettigheder Overensstemmelse Patienten: I stand til og ønsker at deltage i egen pleje og behandling Kendetegn ved patientdeltagelse Følelsesmæssigt engagement Terapeutisk tilgang til patienten. Ret til at tilvælge og fravælge patientdeltagelse Gensidig forhandling. Betydning for skabelse af en god relation Mellemmenneskelig fremgangsmåde - Kommunikation og samspil, smalltalk Sygeplejerske attitude Relation mellem sygeplejerske og patienten Samarbejdsprocessens kendetegn Dele viden tilpasset vide, således at den kan forstås og begribes (sygdom, krop symptomer, behandling og hospitalsstruktur) Mulighed for indflydelse / Delt beslutningsmagt delt ansvar Fælles mål / hensigt Fokus på ressourcer, at forstå og kende patienten som menneske og ikke kun krop Udveksling af viden. Spl. Giver viden og information. Indsamle & fortolker data Gensidig respekt./respekt for det individuelle Færch. Patientdeltagelse i klinisk praksis. Aarhus Universitet 2008. Kendetegn ved Ikke- deltagelse Ikke at forstå hospitalsstruktur, krop og sygdomssymptomer Manglende relation: Kontinuitet eller manglende samarbejde Konsekvenser af patientdeltagelse Kontrol over egen sygdom og kontakten til sundhedssystemet - frihed og kontrol Forvaltning og håndtering af egen situation og symptomer øget patientkompetencer Uafhængighed At få standard kontra individuelle oplysninger. Underkendelse af egen viden og oplevelser Manglende kontrol over sygdom og behandling Manglende ansvar: Mangel på individuel viden og respekt. Betragtet som sygdom kontra individ. Patienten tager ikke imod hvad sygeplejerskerne tilbyder

Patientdeltagelse som begreb Forudsætninger Fokus på de sundhedsprofessionelles: - Værdier (menneskesyn mm) - Viden og selvindsigt - Refleksionskompetencer (refleksion over samarbejde og egen attitude) - Kommunikationskompetencer - Opmuntring og støtte til patientdeltagelse Færch. Patientdeltagelse i sygeplejefaglig kontekst. Aarhus Universitet 2008 M. Grum, Hjertecentret. RH 4

Patientdeltagelse Kendetegn - Patienternes ret til at til- eller fravælge patientdeltagelse - Mulighed for indflydelse og delt ansvar - Gensidig respekt og respekt for det individuelle - At forstå og kende patienten som menneske - Viden udveksles, deles og tilpasses Færch. Patientdeltagelse i sygeplejefaglig kontekst. Aarhus Universitet 2008 M. Grum, Hjertecentret. RH 5

Patientdeltagelse Konsekvenser - Opnåelse af kontrol over egen sygdom og kontakten til sundhedssystemet - Forvaltning og håndtering af egen situation og symptomer - Øgede patientkompetencer og uafhængighed Færch. Patientdeltagelse i sygeplejefaglig kontekst. Aarhus Universitet 2008 M. Grum, Hjertecentret. RH 6

Patienter med aortadissektion eller aortaaneurisme TEVAR (Thoracic Endo Vascular Aortic Repair) Indsættelse af stentgraft i aorta via lysken Grum & Krøjgaard. Grundlæggende sygepleje gør en forskel. Sygeplejersken 2014; (2): 50-54 M. Grum, Hjertecentret. RH 7

Sygeplejen til denne patientgruppe Pludselig alvorligt syg, pårørendes reaktioner Dialog om sygdom, behandling og efterforløb Håndtering af smerter Blodtryksregulering Feber og infektioner Forebyggelse af obstipation, nedsat appetit, kvalme Søvnbesvær, risiko for udvikling af delir, Angst og depression Anbefalinger om fysisk aktivitet Grum & Krøjgaard. Grundlæggende sygepleje gør en forskel. Sygeplejersken 2014; (2): 50-54 M. Grum, Hjertecentret. RH 8

Fire strukturerede samtaler For-ambulant samtale Indlæggelsessamtale Udskrivningssamtale Efter-ambulant samtale Grum. Patientdeltagelse i klinisk praksis. Cirkulation forår 2018 M. Grum, Hjertecentret. RH 9

For-ambulant samtale Samtale med en klinisk sygeplejespecialist og en specialiseret overlæge Mulighed for at se CT-scanning Fortrykte ark - patientpjece Dialog ud fra patientens og pårørendes spørgsmål Viden og indsigt som forudsætning for at tage valg og beslutninger Mols et al. Visualization of coronary artery calcification. The American Journal of Medicine 2015; Vol 128, no 9. Feuchtinger et al. Anxiety and fear in patients with short waiting times before coronary artery bypass surgery. Journal of Clinical Nursing 2013; 23, 1900-1907. Alanazi. Reducing anxiety in preoperative patients: a systematic review. British Journal of Nursing 2014, Vol 23 M. Grum, Hjertecentret. RH 10

Strukturerede samtaler Indledende sygeplejevurdering Faglige data og patientens oplevelse og behov Fremadrettede planer for sygeplejen Udskrivelsessamtalen Samtaleark Ark om fysisk aktivitet Efter-ambulant samtale Mulighed for at se CT-scanning efter behandling Grum. Patientdeltagelse i klinisk praksis. Cirkulation forår 2018 M. Grum, Hjertecentret. RH 11

Håndtering af patienternes angst Kompetencer til at - skabe en tillidsfuld relation og foretage en indledende sygeplejevurdering m.h.p. afdækning af aktuel eller potentiel angst (symptomer på angst/bekymringer) - lægge fremadrettede konkrete planer for/sammen med patienten, hvor sygeplejersken hjælper patienten med at håndtere angsten (lytte, støtte, hjælpe, lindre, facilitere) M. Grum, Hjertecentret. RH 12

Kompetencer Fokus på tilgang og attitude: - ser og hører patienten som menneske - bruger det, patienten siger, til noget - kommer ind på sengestuen uden at have en praktisk opgave - viser imødekommenhed, inviterer til samarbejde - har mulighed for at drøfte og udvikle sig fagligt og professionelt - tilbagevendende har opmærksomhed på tilgang og sprogbrug M. Grum, Hjertecentret. RH 13

Resultater Virker det hvad siger patienterne? Konsekvenser - Opnåelse af kontrol over egen sygdom og kontakten til sundhedssystemet - Forvaltning og håndtering af egen situation og symptomer - Øgede patientkompetencer og uafhængighed M. Grum, Hjertecentret. RH 14

Direkte patientfeedback En metode hvor sundhedsprofessionelle får mulighed for at reflektere over og udvikle og evaluere egen praksis ved at lytte til patienterne Facilitator Tidl. indlagte patienter Afsnittets personalegruppe Grum et al. Sygeplejersken 2009 http://patientoplevelser.dk/metode-inspiration/moeder-direkte-patientfeedback

Budskaber Patientdeltagelse sker ikke af sig selv Gode viljer, men dokumenteret viden om at det ikke altid er vanlig praksis Kræver systematisk indsats Strukturerede samtaler understøtter Kræver opmærksomhed på Ledelse og organisation gode rollemodeller De sundhedsprofessionelles viden, holdninger og adfærd