Flersprogethed og sprogets betydning for læring Skolerådet Albertslund 23.januar 2018 Helene Thise, Professionshøjskolen UCC helt@ucc.dk
Sprog, viden og læring hænger sammen Vi ved, at bevidst og aktiv inddragelse af elevernes samlede kompetencer (herunder hjemmets resurser) i den pædagogiske praksis kan gøre en stor forskel for elevernes læring. Inddragelse af flere sprog og samarbejde med hjemmet bedre læring! Erfaringer fra praksis International forskning
Når vi fokuserer på barnet og den unges ressourcer, øger vi muligheden for, at alle børn og unges rum for at lære og udvikle sig udfoldes s. 11, min fremhævning
Tre pointer: 1 flere sprog er en resurse 2 inddragelse af flersproglige resurser har stor betydning for både læring og identitet 3 der er meget vi kan gøre (og det behøver ikke være så svært)
Sproglig viden i spil Kommunikativt mål Hvad kan støtte (gestik, tone, rekvisitter ) Ordforråd (samlet!) Hvad siger man (kontekst, samtalestruktur) Refleksion undervejs, omlægning af strategi
engelsk Hvad vil det sige at være flersproget? Mød Mohammed fætter mor lærer Domæner søskende venner far gadesprog
Sprog. Modersmål Andetsprog Fremmedsprog? Flersproget Sprog Sprogene støtter hinanden
Den samlede sproglige resurse Han ved ikke hvad solen er Der ligger både sprog og viden under overfladen. Skolen skal ville og lærerne skal kunne inddrage disse ressourcer Vi skal udvikle et blik for hvad eleven kan og ikke kun hvad hun mangler
Jo flere sprog du kan jo flere resurser har du at trække på - Du har adgang til mere viden / flere kilder - Du ved mere om dit modersmål, når du sammenligner det med andre sprog (og omvendt) - Du ved mere om dit eget liv når du sammenligner det med andres (og omvendt)
Hvordan lærer man noget? Hvordan mødes den flersprogede elev i skolen? Hvad med det? Nyt input, der aktiverer og bygger videre på min viden Det (mere) jeg nu ved og kan Nyt input, der bygger på dele af min viden - Og på noget ukendt Nyt input, der aktiverer og bygger videre på min viden? Mit udgangspunkt Det jeg ved, det jeg kan
Sproget i skolen inddragelse af flersproglige resurser i læringen Læring Undervisnings-sprog Ny viden Fagsprog Udgangspunkt Hverdagssprog
Blik for elevens udgangspunkt: Samtidig skal underviserne have øje for, hvor eleverne er både i deres sproglige og faglige udvikling for at kunne understøtte deres fortsatte læring. En struktureret og systematisk sproglig opmærksomhed i fagene tager hensyn til, at elever har forskellige læringsstile og lærer forskelligt. (s.31, min fremhævning)
Flersproglige resurser i spil Flersproglig identitet - Det man er - Det man ved - Det man kan Anerkendes, udnyttes i læring, får positiv værdi
kun dansk betyder kløft mellem hjem og skole. Risiko for fremmedgjorte individer Hvor sproglige lokalsamfunds sprog ikke er koncentreret eller 'ghettoiseret' i bestemte nabolag, kan børnene miste evnen til at kommunikere på deres modersmål 2 til 3 år efter at de er begyndt i skolen. De bevarer måske receptive færdigheder (forståelse) på sproget, men de vil bruge flertalssproget når de taler med deres kammerater og søskende og når de svarer deres forældre. Når børnene bliver unge mennesker, er afstanden mellem forældrene og børnene blevet til en følelsesmæssig kløft. Elever bliver ofte fremmedgjort over for både hjemmets og skolens kultur med forudsigelige resultater til følge. (Cummins 2001) I disse ghetto-tider: Genkender I kløften mellem børn og forældre eller mellem hjem og skole?
Hjemmets sprog og hjemmets viden opfattes som nytteløst, irrelevant i Bliver læringsmæssig et redskab i læringen, sammenhæng som skolen aktivt inddrager, (af skolen, og eleven og og forældrene) oplever som nyttigt og virkningsfuldt Hjemmet (de voksne og deres viden, hjemmets Hjemmets sprog) er voksne ikke en involveres resurse i elevens aktivt læring. og deres sprog og viden udnyttes som læringsresurser. Hjemmets identitet knyttes ikke til Afstanden uddannelsesmæssige mellem børn og fremtidsmuligheder forældre - og kløften mellem skole og hjem mindskes.
Aktiv inddragelse af flersproglige resurser betyder at: Elevens læringsbetingelser bliver bedre, når læringen tager udgangspunkt i elevens resurser Elevens læringsudbytte øges, når alle resurser kan inddrages i læreprocessen Radius for det faglige arbejde øges, når hjemmets sprog og hjemmets viden bliver inddraget relation og samarbejde mellem skole og hjem får bedre betingelser Elevens flersproglige identitet anerkendes og styrkes Risiko for fremmedgørelse og marginalisering mindskes
Skolen skal ville og lærerne skal kunne Kommune og ledelse: Aktiv stillingtagen til kommunens og skolens politik og profil Tydelig signalering internt og eksternt Prioritering af resurser Rammer for organisering og samarbejde Pædagogisk personale: Viden og værktøjer til at inddrage flere sprog i læringen Aktiv og bevidst indsats Tålmodighed Hvordan?
Find ud af hvilke kompetencer eleven har brug UVM s nye kortlægningsmateriale
Synliggør (i klassen, på skolen, i kommunen) at flersproglige resurser findes, bruges og værdsættes Udstil elevers flersprogede arbejde Brug flere sprog synligt (flag er ikke nok) Tagensbo skole 2017
Få hjælp til at Tilrettelægge sprogudviklende undervisning Det kræver lærerkompetencer: Faglærere skal støttes (og opkvalificeres?) Brug skolens faglige resurser: skab samarbejde med dansk som andetsprogsvejledere resursepersoner
Skab samspil med hjemmets sprog og viden Hent sprog og viden fra hjem til skole (undersøg noget, spørg om, diskuter ) Bring elevens faglige forståelse hjem, brug publikum (vis, fortæl, forklar) Hvor mange lamper har vi hjemme? Hvor mange står? Hvor mange hænger? (forberedelse til procentregning) Inspiration: foraeldresomressource.dk Sæt kryds når du har fortalt om din tegning Havde min far pligter da han var dreng? Hvad legede farmor som barn? Hvad kan man sige for og imod bilfri by? Lommepenge? Ghettoer?
Lad os lige zoome ind på skole-hjem-samarbejdet Hvad er formålet med det? Kan vi se på samarbejdet på en anden måde? som et praksisfællesskab
Læring er mere end indhold, samspillet mellem de involverede og motivationen eller drivkraften for at lære er lige så væsentlige faktorer. (s. 11, min fremhævning) Skolens succes med arbejdet med børn og unge er afhængigt af samarbejdet med forældrene. (s. 14)
Forældresamarbejdet som et praksisfællesskab? Praksisfællesskabet betegner relationen mellem en gruppe mennesker, der deler en fælles interesse for et givent emne, og som interagerer i forhold til dette emne, og dermed øger deres viden på området. Lave & Wenger, Situeret læring, 2003 Wenger, Praksisfællesskaber, 2004 slide af Charlotte Bie, UCC
Forældresamarbejdet som et praksisfællesskab LEGITIM PERIFER DELTAGER CENTRAL DELTAGER GENSIDIGT ENGAGEMENT Elevens trivsel, udvikling, læring FÆLLES VIRKSOMHED FÆLLES REPERTOIRE slide af Charlotte Bie, UCC
Samarbejdet fremstår ofte som en ritualiseret (og privatiseret) praksis Orluf og Hvilshøj (2017) Forældremøder Individuelle skole-hjem- eller udviklingssamtaler med den enkelte familie Kommunikation på Forældreintra/BørneIntra Faglige og sociale arrangementer (fx teaterforestilling, sommerafslutning, klassefest mv.) Ønsker fra de professionelle: - Hvordan får vi de nyankomne forældre til at komme til møderne? - Hvordan får vi de nyankomne forældre til at bruge ForældreIntra? Nyt fokus: hvordan støtter vi i fællesskab elevens læring? slide af Charlotte Bie, UCC
Hvad betyder det at se forældresamarbejde som et praksisfællesskab? Forståelse for processen (der er generelt meget store forventninger til hurtig assimilering/integrering) En didaktisk opgave: At skabe deltagelsesbaner for forældre der er uvante med skolens praksisser Kræver blik for deltagerforudsætninger (fx sprog, forforståelse viden, erfaringer) Kræver refleksion over deltagelsesmuligheder (fx børnepasning, tolk, interaktion, facilitering af fællesskaber) Indebærer villighed til at prøve noget nyt (praksisudvikling!) slide af Charlotte Bie, UCC
Tre konklusioner 1 vores syn på eleverne og familierne er afgørende 2 vi skal aktivt give plads til flersproglige kompetencer 3 vi kan lykkes sammen
Lad os spørge os selv: Hvordan flytter vi fokus fra de mangler dansk til de kan flere sprog? Flersprogethed er ikke et problem - det er tværtimod en resurse vi bør anerkende og udnytte. Hvordan skaber vi muligheder for at være den man er i skolen? Hvordan kan vi styrke flersproglig identitet, modvirke kløfter og fremmedgørelse? Hvordan skaber vi sammenhæng mellem skole og hjem? Så læringen giver mening, og så samarbejdet bliver et praksisfællesskab? Hvad kan vi gøre for at imødekomme alle - hvordan tilpasser vi vores praksis til den målgruppe vi har (frem for at tilpasse eleverne/ familierne til det tilbud vi har)?
Referencer: www.nyankomneforældre.dk www.forældresomressource.dk se fx film om Skumringscafe og talelektier. UVMs kortlægningsmateriale (2017): https://www.emu.dk/modul/hele-vejen-rundt-om-elevens-sprog-og-ressourcer Wulff, L. og Knudsen S. K. (2017) Kom ind i sproget. Akademisk Forlag, kapitel af Orluf og Hvilshøj: Skole-hjem-samarbejde i et ressourceperspektiv Maria Neumann Larsen (2015) Lad minoritetsforældre være en del af deres børns læring. Viden om literacy, 17:2015. Nationalt Videncenter for Læsning http://www.videnomlaesning.dk/media/1376/17_maria-neumann-larsen.pdf Jim Cummins (2001) Tosprogede børn. Hvad er vigtigt i deres uddannelse? Bragt i Sprogforum 19:2001. http://library.au.dk/fileadmin/www.bibliotek.au.dk/campus_emdrup/sprogforum_arkiv/sprogforum_no._19_det_mangesprogede _Danmark.pdf Om sprogudviklende fagundervisning (rettet mod lærere) http://www.uddannelsesloeft.dk/ Baggrund: Lave, J. & Wenger, E. (2004). Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzels forlag Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzels forlag.