HINNERUP MIDTBYPLAN December 2017

INDHOLD Indhold... 2 Vision... 3 Indledning...4 Proces... 5 Plan for Hinnerup midtby...6 Midtbyens struktur...8 Torve og pladser... 10 Letbanen...13 Centerbyen...14 Banebyen...20 Sydbyen...30 Trafik og parkering...36 Natur og forbindelser...38 Historien om stationsbyen...39 Rammekort til Kommuneplan 2029... 40 Rammeområderne...42 Hvad er en midtbyplan Midtbyplanen har ikke i sig selv retsvirkning for ejere og brugere inden for planområdet. Planen skal dels fungere som et internt planlægningsredskab for kommunen og dels formidle de overordnede tanker og visioner for udviklingen af området. Når der fremover opstår konkrete projektønsker inden for midtbyplanens område, skal de vurderes i sammenhæng med midtbyplanen og det gældende plangrundlag. Vurderes et konkret projekt at være lokalplanpligtigt, vil det først kunne realiseres, når der er udarbejdet en lokalplan. En midtbyplan lægger sig planmæssigt mellem kommuneplanen og lokalplanen. Kommuneplanen er juridisk bindende for Favrskov Kommune, der er forpligtet til at virke for kommuneplanens realisering. En lokalplan er en juridisk bindende plan for den enkelte lodsejer. Læsevejledning Indledningsvis beskrives visionen, baggrunden og processen for midtbyplanens tilblivelse. Herefter præsenteres Hinnerup midtbyplan som afgrænses i tre områder Centerbyen, Banebyen og Sydbyen. Bydelene beskrives hver for sig. Til sidst præsenteres de nye kommuneplanrammer for Hinnerup midtby. De nye rammer er medtaget i Kommuneplan 2017-29. 2

VISION FOR HINNERUP MIDTBY Byrådet har en vision om at styrke Hinnerups rolle som en af Favrskov Kommunes hovedbyer. Kernen i visionen er dels planen om at føre letbanen til midtbyen og dels planen om at bygge højt og fortætte midtbyen med et stort antal nye og moderne boliger. Nye aktiviteter skal bidrage til at videreudvikle midtbyen som en levende, mangfoldig og oplevelsesrig bydel med et koncentreret handels- og servicecenter, en effektiv kollektiv trafikbetjening og et stort og varieret udbud af nye boliger. Forslag til Hinnerup midtbyplan har været fremlagt i offentlig høring i sommeren 2017. Byrådet takker for alle de gode forslag og bemærkninger, der kom i forbindelse med hørringsfasen. Med ambitioner om at styrke Hinnerup midtby som centrum for kollektiv trafik, handel, service, kulturliv, og med en markant udbygning og fortætning med nye boliger, vil Hinnerup midtby være attraktiv langt uden for Favrskovs grænser. Visionen er at skabe en moderne midtby, hvor nutidens arkitektur tilfører byen en ny identitet og samtidig bevarer sammenhæng med den oprindelige stationsbybebyggelse. 3

INDLEDNING Baggrund Baggrunden for at udarbejde en midtbyplan for Hinnerup er, at byen er under hastig forandring. Behovet for butiksareal har været faldende over de senere år, og flere butiksejendomme står aktuelt tomme i midtbyen. Efterspørgslen efter centralt beliggende boliger er derimod stigende, og der er fremsat flere ønsker om realisering af boligprojekter i midtbyen. Projekterne har ikke kunnet realiseres indenfor den gældende planlægning, og der opleves et stigende pres for at få åbnet for flere og nye muligheder for boligbyggeri. Mål og realisering Målet med midtbyplanen er at fastlægge en overordnet og holdbar struktur for udviklingen af Hinnerup midtby. Planen skal sikre en fremtidig sammenhængende udvikling af byen til center- og boligformål. Midtbyplanen danner grundlag for de nye rammer for Hinnerup midtby i Kommuneplan 2017-29 for Favrskov Kommune. Senere skal midtbyplanen udmøntes i flere lokalplaner. Herefter er det op til private lodsejere, investorer og projektudviklere at realisere de enkelte projekter. Hinnerup midtbyplan tager udgangspunkt i en målsætning om at muliggøre en væsentlig fortætning i midtbyen. Midtbyplanen indeholder retningslinjer for hvor højt og hvor tæt der må bygges, hvordan torve og pladser skal indrettes, hvordan den fremtidige parkering af biler og cykler kan afvikles m.m. 4

PROCES Proces- og tidsplan I foråret 2016 inviterede Byrådet alle til at deltage i en åben debat omkring Hinnerup midtbys fremtidige udvikling. Alle indkomne forslag og bemærkninger er politisk behandlet i januar 2017, da Byrådet samtidig igangsatte det videre arbejde med en midtbyplan. I debatperioden indkom der ideer og bemærkninger til Favrskov Kommune som er medtaget i det videre forløb og i udarbejdelsen af Hinnerup midtbyplan. Realiseringen af midtbyplanen vil foregå i flere etaper over en længere årrække, i takt med udvikling og behov. Forslag til Hinnerup midtbyplan har været fremlagt i perioden 30. juni til 10. september 2017. Der er i den endelige vedtagelse medtaget flere bemærkninger fra borgerne. Hinnerup midtbyplan kan ses på kommunens hjemmeside: www.favrskov.dk Aktiviteter og input Handel, foreninger, boligejere og brugere Bearbejdning Favrskov Kommune Godkendelse Byrådet Indledende dialog Hinnerup midtby Workshop 8 ugers debatfase inkl. byværksted og borgermøde Proces- og tidsplan Debathæfte Forslag til midtbyplan 8 ugers høring inkl. borgermøde Midtbyplan Hinnerup midtbyplan offentliggøres Februar 2018 Realisering via kommuneplan, lokalplaner, projekter og drift 5

PLAN FOR HINNERUP MIDTBY Hinnerup midtbyplan opdeler området i tre bydele: Centerbyen, Banebyen og Sydbyen. Centerbyen afgrænses af p-pladsen øst for Storegade, Pakhusvej, Ledvogtervej og Banebyen. Her gives der nye muligheder for bebyggelse, som kan danne grundlag for nye boliger, hvilket vil give et bedre økonomisk grundlag for fornyelse og udvikling af eksisterende og nye centerfunktioner. Nyt byggeri skal primært foregå ved at bygge flere etager på eksisiterende bygninger eller nedrive eksisterende byggeri til fordel for nyt og højere byggeri. Banebyen er området omkring letbanens fremtidige perron enten i Jernbanegade eller mellem Søndergade og Banegårdsplads. De nye byggemuligheder i Banebyen skal sikre, at der kan opføres nye bygninger og dannes nye byrum omkring letbanestationen, så letbanen integreres som et aktivt nyt element i midtbyen. Sydbyen afgrænses af Banebyen, Søndergade, Århusvej og jernbanen. Det er Hinnerups ældste bydel, hvor flere dele trænger til fornyelse bl.a. området mellem den gamle realskole og den gamle stationsbygning. Hensigten med nye muligheder for bebyggelse i Sydbyen er at skabe grundlag for en fornyelse af området med nye boliger. Der har været fremlagt flere projektoplæg i Sydbyen. Midtbyplanen vil sikre, at ny bebyggelse opføres og indpasses med respekt for den eksisterende struktur i området og indpasses i forhold til bygningernes udtryk og karakter. I den øvrige del af midtbyen lægges op til, at den eksisterende bebyggelse bevares. Parkering af biler og cykler til Hinnerup midtbys nye bebyggelser skal fortrinsvis ske i kælder, på dæk eller i P-hus. Friarealer kan etableres på altaner, tagterrasse eller på terræn i sammenhæng med gode forbindelser til byens pladser og torve og til skov og ådal. 6 Rema i Aalborg, eks. på udvidelse i højden Vesterbro 68 i Aalborg, eks. på ny bebyggelse Sluseholmen i Kbh, varieret byggeri

Centerbyen, Centertorvet Hinnerup Skov Centerbyen med ny bebyggelse Jernbane Ledvogtervej Pakhusvej Storegade Fredensgade Østergade Banebyen med ny bebyggelse Banegårdsplads Jernbanegade Ådalsvej Adeline Geneevej Banebyen, Ådalsvej og Jernbanegade Ørstedsvej Tværgade Søndergade Sydbyen med ny bebyggelse Lilleådalen Århusvej Sydbyen, Søndergade Situationsplan med letbanen ad Jernbanegade 7

MIDTBYENS STRUKTUR Hinnerup midtbyplan er bygget op omkring et højt og koncentreret centrum. I Banebyen udlægges areal til et højhus på op til 10 etager. Højhuset placeres på hjørnet af Jernbanegade og Storegade, og vil fremstå som et markant vartegn for Hinnerup. Det højeste punkt i midtbyen er højhuset. Herfra aftager højden mod øst, nord og syd. Den højeste bebyggelse opføres mod vest langs jernbanen og i centerområdet. I Centerbyen vest for Storegade kan der bygges i 3-6 etager, højest mod jernbanen. Herefter aftager bebyggelsens højde mod øst til Lilleådalen. I Banebyen vil bebyggelsen kunne opføres i op til 6 etager med et højhus på 10 etager i centrum. Højhuset vil markere et knudepunkt i byen, hvor kollektiv trafik, handel, kultur og erhverv koncentres. Fra Fredensgade mod Lilleådalen aftager højden. I Sydbyen tillades det højeste byggeri mod jernbanen. Derefter aftager højden fra 6 etager langs banen til 1½ etage langs Lilleådalen. Ved lokalplanlægning vil den vestlige vejføring og struktur i Sydbyen fastlægges. Hinnerup Skov C Jernbane B Ledvogtervej Storegade Østergade Fredensgade Fredensgade Jernbanegade Ådalsvej Banegårdsplads Banegårdsplads A Pakhusvej Adeline Geneevej C B D Tværgade A Søndergade Lilleådalen Ørstedsvej D Århusvej Højhus 10 etager 8 Situationsplan med letbanen ad Jernbanegade

Længdesnit AA letbanestop i Jernbanegade Nord Pakhusvej Vibetorv Centertorvet Jernbanegade med letbanestop Syd Længdesnit AA letbanestop ved Adeline Geneevej Nord Pakhusvej Vibetorv Centertorvet Jernbanegade Letbanestop Syd Snit BB Centertorvet Ledvogtervej Fredensgade Snit CC Jernbanen Ledvogtervej Nyt transittorv Storegade Snit DD Jernbanen Fredensgade Snit DD (banegårdsplads forlænges langs jernbanen) Banegårdsplads Søndergade Jernbanen Banegårdsplads Søndergade 9 Snit gennem Hinnerup midtby

TORVE OG PLADSER Torve og pladser Med etableringen af ny, høj og tæt bebyggelse dannes der nye byrum. Med flere boliger i midtbyen vil torve og pladser også være beboernes friarealer. Derfor skal byens rum være imødekommende og levende også udenfor butikkernes åbningstider. Torve og pladser forbindes med passager og stræder, der er med til at sikre tilgængeligheden i byen og den visuellelle kontakt til naturen. Omkring torvene koncentres handelslivet med et bredt udbud af butikker, caféer, restaurationer og servicefunktioner. For at styrke byrummenes forskellige identiteter kan der tilføjes aktiviteter til leg og bevægelse, lys, vand, varieret belægning, beplantning, områder til udeservering og opholdspladser m.m. Torve og pladser kan opdeles i forskellige byrumstyper: Det travle: Rum med gennemgang fra ét til et andet. Det aktive: Rum til leg, bevægelse, underholdning m.m. Det trafikale: Et knudepunkt for trafik og parkering. Hinnerup Skov Skovvej Jernbane NY PLADS A Ledvogtervej Pakhusvej VIBETORV CENTERTORVET NY PLADS B TRANSITTORV A Storegade P-PLADS Østergade Det rolige: Ingen støj, opholdssted, hvor der ikke sker så meget. BANEGÅRDSPLADS Jernbanegade 10 Det grønne: En grøn oase i byen, hvor man kan slappe af. Det støjende (positive): Legende børn, mennesker, vand der risler. Det støjende (negative): Trafik og virksomhed. Det passive: Et øde sted, hvor der er minimal aktivitet. Banegårdsplads TRANSITTORV B Søndergade Søndergade Ådalsvej Torve og pladser og forbindelserne mellem disse

Centertorvet Torvet skal have karakter af at være et multifunktionelt torv med parkering, ophold, gennemgang og handel. Med sin centrale beliggenhed og mulighed for parkering tæt ved torvet giver det mulighed for, at torvet kan anvendes til markedsdage, koncerter og andre events. Der kan opstilles aktiviteter til børn, siddepladser til et hvil m.m. Vibetorv Vibetorv er omkranset af bebyggelse og benyttes primært til gennemgang mellem parkering og handel. Ny plads A Plads A har karakter af at være en halvprivat gård. Den lukker sig om sig selv og er åben mod skoven. Dette byrum indrettes til et roligt opholdsareal. Ny plads B Plads B ligger op ad den direkte gennemgang mellem letbanestop og handel. Pladsen ligger afsides og indrettes til et roligt område med mulighed for at tage et hvil. Her kan eventuelt ligge en cafe med udeservering. P-plads ved Østergade Parkeringspladsen er stor og benyttes primært som transit til og fra midtbyen. Parkeringspladsen kan til tider opfattes øde. En del af pladsen kan derfor indrettes så den også kan benyttes til leg og bevægelse. Pladsen kan ved særlige lejligheder benyttes til events. Dette gør pladsen til et fleksibelt og multifunktionelt byrum. Nedenfor vises eksempler på, hvordan vand og inventar i byrummet kan være med til at tilføje torve og pladser identitet og retning. Torvet foran Fredericia Kommune rumdannende beplantningskasser Torv i Ringsted 11

Banegårdsplads Pladsen er primært et stoppested for busser. Her kan der etableres cykelparkering, siddepladser og udstilling af kunst, så der er lidt for øjet, mens man venter. Transittorv A, letbanen ad Jernbanegade Torvet omkranses af høj bebyggelse med et 10 etagers højhus som et markant varetegn for byen. Torvet vil være omdrejningspunkt for livet i byen, kollektivtrafik, beboelse, kultur og handel m.m. Torvet skal indrettes til gennemgang, ophold, leg og bevægelse. Transittorv B, letbane ad Adeline Geneevej Torvet afgrænses mod nord af bebyggelse i op til seks etager. Letbanen vil have sit stop i den sydlige del af torvet, og i den nordlige del vil der være mulighed for parkering. Torvet indrettes som en grøn oase i byen, hvor naturen fra Lilleåen kiler sig ind til letbanestoppet via Adeline Geneevej. Nedenfor vises eksempler på hvordan cykelparkering og opholdssted kan være med til at tilføje torve og pladser identitet. 12 Eksempel på cykelstativ Eksempel på cykelstativ Vippebænk

Jernbanegade LETBANEN Letbanen Videreførelsen af letbanen fra Aarhus frem til Hinnerup station betyder, at der skal fastlægges en linjeføring. Byrådet har besluttet, at der skal undersøges to alternative forslag til letbanens linjeføring i midtbyen. Der er på nuværende tidspunkt reserveret plads til to spor i midtbyplanen. I undersøgelsen bliver der taget stilling til, om der skal et eller to spor helt ind til midtbyen. De to linjeføringer der undersøges, er ad Adeline Geneevej og i nordsiden af Jernbanegade. I afsnittet om Banebyen belyses begge løsninger. Letbanestop og biltrafik i Jernbanegade En mulighed er at føre letbanen i sit eget tracé langs den nordlige side af Ådalsvej. Letbanen føres frem til Jernbanegade og stopper i gadens nordlige side. Biltrafikken kører i sit eget tracé syd for letbanen. Letbanestop i Adeline Geneevej En anden mulighed er at føre letbanen fra Lilleåen og videre på en dæmning til Adeline Geneevej. Herfra forlænges tracéet frem til Banegårdsplads. Letbanestoppet placeres mellem Søndergade og Banegårdsplads. Biltrafikken kører i Jernbanegade og er adskilt fra letbanen. Naturen kiler sig med letbanen ind i Adeline Geneevej og danner et grønt bånd ind i byen, hvorved der skabes en tæt kontakt til Lilleådalen. Adeline Geneevej vil med denne løsning blive bilfri. For at skabe den nødvendige plads til letbanen er det nødvendigt at kommunen erhverver flere ejendomme langs tracéet og omkring letbanestoppet. For at skabe plads til letbanestoppet og adskille biltrafik og letbane er det nødvendigt, at kommunen erhverver ejendommene langs den nordlige side af Jernbanegade. Herved åbnes samtidig for at opføre ny tæt og høj bebyggelse. Banegårdsplads Jernbanegade ade Adeline Geneevej Lilleåen Letbanestop i Jernbanegade Åd Banegårdsplads øndergade Adeline Geneevej Lilleåen Letbanestop ved Adeline Geneevej Åda 13

CENTERBYEN I Centerbyen gives der mulighed for dels en højere bebyggelse mellem Storegade og jernbanen og dels en tættere bebyggelse i området øst for Storegade mod den store p-plads. I området mellem Storegade og Ledvogtervej kan der opføres bebyggelse i 3-6 etager. Der kan bygges nyt på eksisterende sokkel eller bygges oven på eksisterende bebyggelse. Bygningerne indrettes til butikker og kontorer i stueetagen. Etager over stueplan tænkes især anvendt til boliger men kan eventuelt indrettes til f.eks. kontor og klinikker. Med flere boliger i midtbyen vil torvet efter lukketid også blive benyttet som fælles friareal for beboerne i byen. Centerbyens private friarealer anlægges på altaner og tage. Udover Centertorvet og de private fællesarealer vil der opstå mindre pladser rundt i byen, hvor af nogle vil have karakter af gårdrum. Byggeri i 3-6 etager mod banen vil være et væsentligt bidrag til at fjerne oplevelsen af Ledvogtervej som bagside af midtbyen, da boligerne naturligt vil have vinduer mod vest og udnytte muligheden for udsigt mod skoven. Stueetagen kan indrettes til personalefaciliteter, vareindlevering, indkørsel til p-hus m.m. I området mellem Storegade og p-pladsen øst for Storegade bevares karakteren af stationsby, hvor nyt byggeri tager hensyn til gadens historiske betydning. Derfor skal nyt byggeri opføres i 1½ eller 2½ etager som stationsbyhuse med ca. 45 graders taghældning. Der fortættes i området, så nye byggerier både kan opføres langs Storegade og langs p-pladsen. Nyt byggeri på ejendommene Storegade 12-14 opføres på en måde, så der sikres en ny passage for gående mellem p-pladsen og Centertorvet. Denne passage skal styrke forbindelsen mellem parkering og midtbyens handel. Centertorvet skal indrettes så det er muligt at afholde markeder, mindre koncerter og andre arrangementer. Torvet kan eventuelt være overdækket enten som en permanent løsning eller ved særlige lejligheder. Samtidig skal det være et multifunktionelt torv, hvor også børn kan udfolde sig. 14 Markedsdag på Centertorvet

Pakhusvej Ledvogtervej Ledvogtervej P-hus Vibe-centret Vibetorv Fredensgade Jernbane Super Brugsen P-plads Storegade P-plads Centertorvet P-plads Ny Passage plads Apotek plads Bagergården Østergade Letbanestop Banegårdsplads Jernbanegade Eksisterende bebyggelse Mulig ny bebyggelse Centerbyen Situationsplan over Centerbyen 15

CENTERBYEN Strukturen i Centerbyen bevares, og der gives mulighed for at bygge højere end i de gældende planer. Centerbyen indrettes med butikker og handel i stueetagen, hvilket giver mere liv til byen. De øvrige etager indrettes til boliger og erhverv som f.eks. klinikker, kontor m.m. Centertorvet indrettes så det kan benyttes til udendørs markeder og andre aktiviteter, der giver liv til byen. Ledvogtervej Storegade Her står du NU 16 Storegade set fra nord mod syd

FREMTID Høj bebyggelse i Storegade set fra nord mod syd 17

CENTERBYEN For at skabe en mere harmonisk byfront ud mod Ledvogtervej og skoven giver midtbyplanen mulighed for at opføre bebyggelse oven på de eksisterende bygninger i området. Ledvogtervej, der før var byens bagside, vil fremstå som et attraktivt centerområde med boliger på 1. til 5. etage. I stueetagen kan der fortsat være vareindlevering, personalefaciliteter m.m. til butikkerne samt lettere erhverv. Midtbyplanen giver mulighed for, at der her kan opføres et p-hus. Med en fremtidig letbane mellem Hinnerup og Hadsten, vil letbanen føres via Ledvogtervej. Her står du 18 Ledvogtervej Storegade NU Ledvogtervej set fra nord mod syd

FREMTID Høj bebyggelse og p-hus på Ledvogtervej set fra nord mod syd 19

BANEBYEN Letbanen og letbanestoppet vil blive et markant nyt element i Banebyen. Begge dele vil tilføre midtbyen helt nye udviklingsmuligheder. Koncentrationen af rejsende omkring det nye letbanestop vil gøre det attraktivt at opføre ny bebyggelse til både butikker, kontorer og boliger. Bygningerne kan i Banebyen opføres i 3-6 etager i en karréstruktur eller som fritliggende bebyggelse. Midtbyplanen giver mulighed for opførelse af et enkelt højhus på 10 etager. Højhuset vil adskille sig markant i højden fra den bebyggelse, det er omgivet af, og vil udgøre en markering af et særligt sted i byen. Højhuset skal opføres i Banebyen tæt på centerområdet som et markant vartegn og være omdrejningspunkt for livet i byen, kollektiv trafik, beboelse, kultur og handel m.m. De rum og pladser, der skabes mellem letbanestoppet og den nye bebyggelse, skal være veldefinerede og bidrage til at skabe en god ankomst til byen. Samtidig bidrager de til at skabe forbindelser fra letbanestoppet til tog, Centerbyen, Sydbyen, kulturhuset, skoven, Rønbækområdet og Lilleådalen. Den gamle stationsbygning ønskes bevaret. 20 Letbanestop i Jernbanegade, nyt handels- og transittorv Letbanestop i Adeline Geneevej

Banebyen - med letbanestop i Jernbanegade Føres letbanen ad Jernbanegade, skal gaden indrettes som en åben allé, hvor gående, cyklister, letbane og biltrafik forløber i hvert sit spor. Området med letbanestoppet i Jernbanegade skal indrettes, så man sikkert kan omstige fra egen bil eller cykel, til bolig, handel, tog eller besøg. Det nye ankomsttorv skal indrettes åbent med attraktive butiksarealer i stueetagen, hvor åbne og imødekommende facader byder besøgende og handlende velkommen. Torvet skal samtidig fungere som vente- og opholdsrum for rejsende og beboere. Der skal derfor være mulighed for at etablere caféer med udeservering. Banebyen - med letbanestop ved Adeline Geneevej Føres letbanen ad Adeline Geneevej, skal naturen trækkes med letbanen ind til byen. Her vil der ved letbanenstoppet opstå et grønt byrum. Byrummet vil mod nord afgrænses af parkering og bebyggelse i op til 6 etager med handel i stueetagen, mod syd af private haver og mod vest af Banegårdsplads. Der skabes fra letbanestoppet direkte forbindelse til Banegårdsplads og Jernbanegade. Byrummet vil primært fungere som et gennemgangsområde, da handel og aktivitet ønskes bevaret og styrket i Centerbyen. Østergade Østergade Jernbanegade Jernbanegade Adeline Geneevej Adeline Geneevej Situationsplan over Banebyen med letbanen ad Jernbanegade Situationsplan over Banebyen med letbanen ad Adeline Geneevej 21

BANEBYEN - LETBANEN VIA JERNBANEGADE Når man ankommer til Hinnerup midtby fra øst i bil eller bus er det via Ådalsvej til Jernbanegade. I horisonten ses Hinnerup Bibliotek og Kulturhus, der er opført på vestsiden af jernbanen. Langs Jernbanegade er det muligt at bygge i op til 6 etager. Føres letbanen ad Jernbanegade, skal vejprofilet udvides, hvilket giver nye muligheder for at etablere butikker og cafeer i stueetagen langs vejens nordlige side. For at sikre at alle kan færdes sikkert i byen, vil fortov, vej, letbanespor og cykelsti have deres eget trace. Jernbanegade 22 Søndergade Her står du NU Jernbanegade set fra øst mod vest

FREMTID Letbanen i Jernbanegade set fra øst mod vest 23

BANEBYEN - LETBANEN VIA JERNBANEGADE Med et 10 etagers højhus i Jernbanegade vil Hinnerup midtby få en markant bygning i centrum. Med letbanestop i Jernbanegade vil torvet ved højhuset blive et knudepunkt for kollettiv trafik, handel, aktivitet og ophold. Den omkringliggende etagebebyggelse skal fremstå i høj arkitektonisk kvalitet og være med til at sikre en varieret bykerne med spændende og indbydende facader. Her står du Storegade Ådalsvej NU 24 Jernbanegade set fra vest mod øst

FREMTID Letbanestop i Jernbanegade set fra vest mod øst 25

BANEBYEN - LETBANEN VIA ADELINE GENEEVEJ Føres letbanen ad Adeline Geneevej, trækkes naturen med ind i midtbyen. Her styrkes oplevelsen af at Hinnerup midtby er tæt på Lilleådalen. Landskabet vil frem til Søndergade kile sig ind i byen og have en naturlig vild karakter. Området vest for Søndergade vil omkring letbanestoppet fremstå som en grøn park. Jernbanegade Banegårdsplads Søndergade Her står du NU 26 Adeline Geneevej set fra øst mod vest

FREMTID Letbane set fra Lilleådalen ind ad Adeline Geneevej - Naturen kiler sig ind i midtbyen 27

BANEBYEN - LETBANEN VIA ADELINE GENEEVEJ Føres letbanen i den sydlige del af Banebyen, vil den primære trafik for gående til og fra letbanen være mod nord til Centerbyen eller mod vest til Jernbanen. Derfor er torvet omkring ankomstarealet primært et gennemgangsområde med mulighed for parkering. Torvet defineres af et boligområde mod syd og høj bebyggelse mod nord med mulighed for butikker i stueetagen, hvor der f.eks. kan indrettes en mindre dagligvarebutik, kiosk eller lignende. Jernbanegade Her står du 28 Banegårdsplads Søndergade NU Set fra Banegårdsplads 3-5 fra vest mod øst

FREMTID Letbanestop i Adeline geneevej set fra Banegårdsplads 3-5 fra vest mod øst 29

SYDBYEN Sydbyen er den oprindelige stationsby. Sydbyen afgrænses af Jernbanen mod vest, Århusvej mod syd, Søndergade mod øst og Banebyen mod nord. Sydbyen rummer midtbyens ældste bebyggelser, de fleste opført før år 1900. Området er en vigtig del af det historiske stationsbymiljø med blandt andet bebyggelsen omkring Søndergade og den gamle realskole, der i dag er indrettet til boliger. Den gamle realskole bevares. Langs jernbanen mellem den gamle realskole mod syd og den gamle stationsbygningen på Banegårdsplads ligger der spredt bebyggelse uden bevaringsværdi. Der gives her mulighed for at bygge fritstående boligbebyggelse i op til 6 etager. Ved fritstående bebyggelse som fx punkthuse bevares den visuelle forbindelse til skoven mellem bygningerne. De højeste bebyggelser i Sydbyen placeres langs jernbanen. Nye boliger skal sikres mod støj fra jernbanen. Dette kan ske ved støjafskærmning eller ved støjisolering i bygningen. Udendørs opholdsarealer skal etableres på terræn, på altaner eller terrasser, der vender væk fra jernbanen. Nybyggeri skal ske på baggrund af en samlet bebyggelsesplan. Bebyggelsesmønstret kan enten struktureres omkring en ny bygade langs jernbanen eller som punkthuse, vejbetjent fra en adgangsog parkeringsvej som vist. Mellem Banegårdsplads og stationsbyhusene langs Søndergade gives der mulighed for, at ny bebyggelse i fremtiden kan opføres i op til 3 etager, enten tilpasset det historiske stationsbymiljø eller i nutidig arkitektur. 30 Punkthuse mellem Banegårdsplads og jernbanen

Ådalsvej Banegårdsplads Adeline Geneevej Tværgade Søndergade Ørstedsvej Eksisterende bebyggelse Århusvej Mulig ny bebyggelse Sydbyen Situationsplan over Sydbyen 31

SYDBYEN Langs jernbanen kan der bygges punkthuse i op til 6 etager, mens der langs den østlige side af Banegårdsplads kan bygges i op til 3 etager. Bebyggelsen i sydbyen vises her som punkthuse, vejbetjent fra en adgangsog parkeringsvej i forlængelse af Banegårdsplads. Jernbanegade Her står du 32 Banegårdsplads Søndergade NU Banegårdsplads set fra nord mod syd

FREMTID Punkthuse langs Banegårdsplads set fra nord mod syd 33

SYDBYEN Søndergade bevarer sin struktur og sit udtryk som stationsby. I horisonten kan man på visualiseringen se højhuset, der markerer midtbyens centrum. Mod vest kan man se de nye tilpassede etageboliger langs Banegårdsplads. Banegårdsplads Søndergade 34 Her står du NU Søndergade set fra syd mod nord

FREMTID Nyt byhus i 2½ etager i Søndergade med højhuset i horisonten set fra syd mod nord 35

TRAFIK OG PARKERING Ankomst til midtbyen Hinnerup midtbyplan vil styrke den positive oplevelse af ankomsten til byen. Ankommer man med tog eller bil fra nord ad Ledvogtervej, møder man en by, der fremstår harmonisk med varierede og moderne facader. Ankommer man med tog fra syd, vil der med nye boligejendomme langs banen være liv og aktivitet. Ankommer man derimod fra Ådalsvej, vil man opleve at midtbyen er koncentreret omkring et højhus med byliv på det nye transittorv. Gående og cyklister kan også ankomme fra Lilleådalen, hvor naturen byder en velkommen. Midtbyplanen skal sikre, at der er god tilgængelighed til naturen for bløde trafikanter. Byens struktur Gadenettet i midtbyen er udlagt i et karakteristisk stationsbymønster med parallelle gader, indbyrdes forbundet af vinkelrette tværgader. Med midtbyplanen lægges der op til, at gadenettet bevares og styrkes, ved at fremtidige facader står parallel med gadeforløbene. Trafik Hinnerup midtby mærker i dag et øget pres på trafikken til og fra centerområdet og i myldretiden til og fra Hinnerup. Med flere boliger, en ny letbane og et varieret udbud af butikker i midtbyen vil trafikken blive markant forøget. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på trafiksikkerheden i centerområdet. Trafiksikkerheden i Storegade er særlig udfordret. Den eksisterende cykelsti i Storegade inddrages til fortov, så cykler og biler deler vejbane. Derved får man en sikker zone for gående. Cyklister og bilister skal med denne løsning begge køre på vejen, og derved skærpes opmærksomheden i trafikken. Storegade bevares som ensrettet gade. 36 Hinnerup Skov Skovvej T B Ørstedsvej Jernbane Jernbane Banegårdsplads Tværgade Ledvogtervej L1 Jernbanegade L2 Søndergade Storegade Adeline Geneevej Østergade Ådalsvej Lilleådalen Fredensgade Ankomst i bil Ankomst for gående og cyklister Stoppested for tog (T) Stoppested for bus (B) Letbanestop i Jernbanegade (L1) Letbanestop i Adeline Geneevej (L2) Oversigt over ankomsten til midtbyen

Parkering Der er i dag et stort pres på parkeringspladserne i midtbyen, og med flere boliger vil behovet for parkering stige. Parkering foregår i dag på det store p-anlæg ved Østergade, på centertorvet ved Storegade og Skovvej samt i gaderne. Forbindelsen mellem parkeringspladsen ved Østergade og centertorvet styrkes, så der skabes en bedre forbindelse mellem parkering og handel. Hinnerup Skov Midtbyplanen skal sikre, at der er tilstrækkelig parkeringsdækning i midtbyen. Parkering kan etableres i parkeringshuse, parkeringskældre eller på terræn. På kortet til højre ses eksisterende og mulige nye placeringer af parkeringsanlæg. Ved Skovvej kan der placeres ny parkering på terræn, mens der ved Ledvogtervej gives mulighed for opførelse af et p-hus. Ved Jernbanegade kan der etableres parkeringskælder eller parkering på terræn i forbindelse med en eventuel nyetableret dagligvarebutik. Ørstedsvej Skovvej Pakhusvej Fredensgade Jernbane Ledvogtervej Jernbanegade Storegade Østergade Banegårdsplads Adeline Geneevej Ådalsvej Tværgade Søndergade Eksisterende parkering Nye muligheder for parkering Oversigt over eksisterende og nye parkerings muligheder 37

NATUR OG FORBINDELSER Tæt på naturen Naturen er en vigtig del af Hinnerups identitet. Midtbyen grænser mod vest op til Hinnerup Skov og mod øst til Lilleådalen og bag denne Nørreskov. Hinnerup Skov Pakhusvej Fredensgade Den nære forbindelse mellem Hinnerup Skov og midtbyen opleves i udsigten til skoven fra mange af byens gader, hvor også den direkte adgang og korte afstand til fods og på cykel via tunnelen ved banen styrker kontakten til naturen. Lilleådalen og Nørreskov opleves især fra Ådalsvej, Østergade, Ågade og ikke mindst fra stierne i ådalen. Visuelle og fysiske forbindelser Midtbyplanen sikrer, at der er udsigt til Hinnerup Skov. Udsigten til skoven bevares fra Centertorvet, Storegade og Banegårdsplads. Langs Banegårdsplads og Ørstedsvej skal der opføres fritliggende etagebebyggelse, så der mellem bygningerne skabes udsigt til skoven. Hinnerup midtbyplan vil sikre, at kontakten til Lilleådalen bevares ved de stiforbindelser, der i dag er fra Søndergade, Ådalsvej og Østergade. Ved at bevare husrækken langs Søndergades østlige side bevares udsigten til Lilleådalen mellem husene. Midtbyplanen skal sikre, at nærheden til naturen, forbindelserne til naturen og de visuelle kig til naturen bevares. Skovvej Jernbane Tværgade Banegårdsplads Ledvogtervej Jernbanegade Storegade Adeline Geneevej Østergade Ådalsvej Lilleådalen Ørstedsvej Natur Visuelle og fysiske forbindelser 38 Oversigt over forbindelserne mellem midtbyen og naturen

HISTORIEN OM STATIONSBYEN Byens historie som stationsby Hinnerup by er vokset frem på en bar mark efter åbningen af banestrækningen Århus-Randers i 1862. Midtbyen er præget af sammenhængende rækker af lave stationsbyhuse. I hovedtræk er bebyggelsen syd for Østergade, langs Storegade og Søndergade opført før 1900, den lave bebyggelse omkring Storegade er opført i perioden 1900 1930, og villabebyggelsen omkring Fredensgade efter 1930. Centerområdet mellem Storegade og jernbanen var oprindeligt stationsbyens fabriksområde og kendetegnet ved store bygninger. Sådanne brud i bygningsskala er en del af Hinnerup midtbys kendetegn og er med til at opdele byen og give den karakter. Stationsbystrukturen knytter sig primært til husrækkerne langs Søndergade og den østlige side af Storegade. Husene omkring Fredensgade har karakter af et klassisk villakvarter. Enkelte bygninger markerer sig med en særlig arkitektur eller med en historisk værdi. Det gælder bl.a. den tidligere jernbanestation, den tidligere realskole, det tidligere elværk, missionshuset og Brogården. Midtbyplanen skal sikre at ny bebyggelse, og fremtidige ombygninger indgår i et positivt samspil med den oprindelige bebyggelse. Den tidligere jernbanestation fra 1911 Høje målebordsblade 1842-1899 39

TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2017-29 Hinnerup midtbyplan danner grundlag for de fremtidige rammer for lokalplanlægningen i Kommuneplan 2017-29. Midtbyen opdeles i seks rammeområder hvor der gælder følgende: Områdets anvendelse Rammeområde 2.CE.1, 2.CE.2 og 2.CE.3 udlægges til bycenter. Området kan anvendes til centerformål i form af butikker, hotel, restaurant, klinikker, kontorerhverv, serviceformål og ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikker, boliger og offentlige formål, institutioner med centerfunktion og parkering. Rammeområde 2.BL.1, 2.BL.2 og 2.BL.3 udlægges til blandet bolig og erhverv. Området kan anvendes til boliger, til miljøvenlige bymæssige erhverv og offentlige formål, dog ikke institutioner. Der kan ikke etableres butikker. Fælles for rammerne i Hinnerup midtbyplan Særlige bestemmelser for rammerne i Hinnerup midtby Hinnerup midtbyplan skal danne baggrund for fremtidig planlægning, anvendelse og bebyggelse. Miljøforhold Maksimalt tilladte miljøklasse er 2 Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger er 20 m. Ved etablering af en virksomhed skal der foretages en konkret vurdering af de påvirkninger, virksomheden vil have på omgivelserne. Det vurderes derfor i det enkelte tilfælde, hvilke krav der skal opfyldes for, at kunne etablere den enkelte virksomhed. Zonestatus Området ligger ved planens vedtagelse i byzone, og det forbliver i byzone. Parkering Ved byggeri og anden anvendelse skal minimum nedenstående parkeringskrav opfyldes: 2 p-pladser pr. bolig ved enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og tilsvarende 1,5 p-plads pr. bolig ved etageboligbebyggelse 1 p-plads pr. 25 m 2 ved butikker 1 p-plads pr. 50 m 2 ved kontorer 1 p-plads pr. 37,5 m 2 etageareal for institutioner og kulturformål Antallet af cykelparkeringspladser skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. 40

Opholdsarealer Samlede opholdsarealer til lave boligbebyggelser og etageboliger i form af punkthuse skal anlægges på terræn. Opholdsarealer skal være regulære arealer med en samlet størrelse, der gør dem egnede til leg eller ophold, og de skal have rekreativ værdi. For blandede områder og centerområder skal der udlægges opholdsarealer svarende til mindst 10% af det samlede boligareal. Opholdsarealer til boliger skal så vidt muligt anlægges på terræn, men kan også anlægges på et overdækket eller hævet gårdareal, som tagterrasser eller i form af altaner. Hinnerup Skov 2.BO.1 2.BL.4 2.CE.4 2.BO.5 Jernbane 2.CE.1 2.CE.2 Storegade 2.CE.3 2.OF.1 2.BO.2 2.OF.2 Ådalsvej 2.OF.1 2.BL.2 Søndergade 2.BL.3 Lilleådalen 2.BL.1 Rammekort over Hinnerup midtby 41

RAMMEOMRÅDERNE Rammeområde 2.CE.1: Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 600. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 6 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 22 m. Rammeområde 2.CE.2: Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 1000. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 10 etager Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 38 m. Hinnerup Skov 2.OF.1 Jernbane 2.CE.1 2.CE.2 Storegade 2.BL.4 2.CE.4 2.CE.3 2.OF.1 2.BO.5 Rammeområde 2.CE.3: Særlige bestemmelser Bevaringsinteresser. Ny bebyggelse og ombygning skal ske under hensyn til den oprindelige stationsbybebyggelse. 2.BL.2 2.BL.3 2.OF.2 2.BO.2 Ådalsvej Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 75. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2½ etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 10 m. Rammekort for center- og Banebyen 42 Udsnit af centerområdet

Rammeområde 2.BL.1: Særlige bestemmelser Bygninger skal opføres med taghældning som f.eks. sadeltage, ensidig taghældning eller klassisk mansardtag evt. afsluttet med fladt tag. Hinnerup Skov 2.CE.2 2.CE.1 Storegade 2.BO.2 Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 300. Bebyggelse skal opføres i 3-6 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 22 m. Rammeområde 2.BL.2: Særlige bestemmelser Ny bebyggelse og ombygning skal tilpasses den oprindelige stationsbybebyggelse. Bygninger skal opføres med taghældning som f.eks. sadeltage, ensidig taghældning eller klassisk mansardtag evt. med flad afslutning. 2.OF.1 2.BL.1 2.BL.2 Søndergade 2.BL.3 2.OF.2 2.RE.4 2.OF.6 Ådalsvej Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 100. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m. Rammekort for Sydbyen Udsnit af centerområdet 43