EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Miljøfokusområder

EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Miljøfokusområder > > STINE STYRUP BANG, SEGES I forbindelse med reformen af EU s landbrugsstøtte i 215 er der krav om såkaldte miljøfokusområder (MFO). Én af mulighederne er at bruge efterafgrøder til at opfylde kravet. Hvordan udvikler blandinger af efterafgrøder sig fire demonstrationer i 216 I 216 er der gennemført fire demonstrationer af en række efterafgrødearter i renbestand og i blanding. Efterafgrøderne i 216 er sået efter høst 4. til 19. august. Formålet er at vise, hvordan forskellige blandinger af efterafgrødearter udvikler sig, specielt med henblik på anvendelse som MFO-afgrøder. Der er sået to mængder af blandinger med efterafgrøder: En procentblanding bestående af en blanding af to gange 2 procent af samme eller to forskellige efterafgrødearter og en 1 procents blanding bestående af 2 og 8 procent af samme eller to forskellige efterafgrødearter. De angivne procentværdier er procent sået i forhold til normal udsædsmængde. Se figur 1. Identiske demonstrationer blev gennemført i 215. Se Oversigt over Landsforsøgene 215, side 23 til 25. Registreringerne af procent plantedække i september og oktober i de forskellige parceller er vist i figur 2. Vintervikke er ikke er godkendt som MFO-efterafgrøde, og det samme gælder efterafgrøder i renbestand. Registreringer af plantedække og efterafgrøder i september 216 Det gennemsnitlige plantedække for 1 procent- og procentblandinger ligger på henholdsvis cirka procent og 3 procent. I 215 lå det gennemsnitlige plantedække på samme niveau. FIGUR 1. Oversigt over forsøget og blandingerne. Forsøget er gennemført på den måde, at der på den ene led er sået 2 procent af normal udsædsmængde af forskellige efterafgrødearter. På den anden led er sået henholdsvis 2 og 8 procent af de samme efterafgrødearter. Den mørke farve viser 1 procent udsædsmængde, og den beige viser procent udsædsmængde. De skraverede felter viser ikke godkendte blandinger. Procentværdier er procent sået i forhold til normal udsædsmængde. Plantedækket er bestemt i de enkelte parceller i september og oktober, og resultaterne er vist i figur 2. Som normale udsædsmængder er anvendt (kg pr. ha): Honningurt: 3, olieræddike:16, gul sennep:1, vinterrug:72, vintervikke:57, vårbyg: 11 og havre: 83. Et plantedække på cirka 6 procent ses ved blandinger af 2 procent olieræddike og 8 procent gul sennep samt blandinger med 8 procent olieræddike med henholdsvis 2 procent honningurt og 2 procent gul sennep. Derudover ses det, at blandinger med vintervikke giver et plantedække på cirka 5 procent. De laveste procenter af plantedække på omkring 1 til 15 procent findes ved blandinger med vinterrug og havre og i vinterrug i renbestand. Blandt arterne er det i 216 primært olieræddike, gul sennep og vintervikke, som dominerer plantedækket, og det er vinterrug, vårbyg og havre, som giver det mindste plantedække. Se Tabelbilaget, tabel T1. I 215 var de dominerende arter olieræddike, gul sennep, vintervikke og havre. De arter, som gav det mindste plantedække, var honningurt og vinterrug. EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Miljøfokusområder 185

Pct. plantedække af parcel Registrering, september udsædsmængde af honningurt plus 1 9 8 7 6 5 3 2 1 8 pct 2 oct. Pct. plantedække af parcel Registrering, oktober udsædsmængde af honningurt plus 1 9 8 7 6 5 3 2 1 1 pct. udsædsmængde pct. udsædsmængde 1 pct. udsædsmængde pct. udsædsmængde Pct. plantedække af parcel Registrering, september udsædsmængde af olieræddike plus 1 9 8 7 6 5 3 2 1 Pct. plantedække af parcel Registrering, oktober udsædsmængde af olieræddike plus 1 9 8 7 6 5 3 2 1 1 pct. udsædsmængde pct. udsædsmængde 1 pct. udsædsmængde pct. udsædsmængde Pct. plantedække af parcel Registrering, september udsædsmængde af gul sennep plus 1 9 8 7 6 5 3 2 1 Pct. plantedække af parcel Registrering, oktober udsædsmængde af gul sennep plus 1 9 8 7 6 5 3 2 1 1 pct. udsædsmængde pct. udsædsmængde 1 pct. udsædsmængde pct. udsædsmængde FIGUR 2. Figuren fortsættes næste side 186 EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Miljøfokusområder

Pct. plantedække af parcel Registrering, september udsædsmængde af vinterrug plus 1 9 8 7 6 5 3 2 1 Pct. plantedække af parcel Registrering, oktober udsædsmængde af vinterrug plus 1 9 8 7 6 5 3 2 1 1 pct. udsædsmængde pct. udsædsmængde 1 pct. udsædsmængde pct. udsædsmængde Pct. plantedække af parcel Registrering, september udsædsmængde af vintervikke plus 1 9 8 7 6 5 3 2 1 Pct. plantedække af parcel Registrering, oktober udsædsmængde af vintervikke plus 1 9 8 7 6 5 3 2 1 1 pct. udsædsmængde pct. udsædsmængde 1 pct. udsædsmængde pct. udsædsmængde FIGUR 2. Demonstration af efterafgrødeblandingers egnethed som miljøfokusafgrøder. Registreringer gennemført i september og oktober 216. Registrering af det totale plantedække i de enkelte parceller. Forsøgets gennemførelse fremgår af figur 1. De to linjer viser det gennemsnitlige plantedække for henholdsvis 1 procent og procentblandinger. Efterafgrøderne er sået 4. til 19. august. Der blev foretaget NDVI målinger for at undersøge, om de kan bruges som et mål for plantedækket. Målingerne er foretaget ved brug af en optisk sensor (GreenSeeker). Der er målt NDVI i hver parcel, og værdien er sammenholdt med det vurderede plantedække. Det visuelt vurderede plantedække er alt grønt i parcellen, som kan sammenholdes med NDVI målingerne. Figur 3 viser, at et kraftigt plantedække giver en høj NDVI måling, men også, at der er en betydelig variation mellem parceller i de forskellige marker. Årsagen er, at det er to usikre bedømmelser, der sammenholdes. For eksempel er både den visuelle bedømmelse af plantedækket og NDVI måling usikker, især når efterafgrøderne er store. Registreringer af plantedække og efterafgrøder i oktober 216 Det gennemsnitlige plantedække for 1 procent og procent blandinger ligger på henholdsvis cirka 65 procent og 55 procent. Se figur 2. I 215 lå det gennemsnitlige plantedække cirka 1 procentenheder lavere. Det kraftigste plantedække på cirka 8 procent ses i blandinger med vintervikke. Derefter giver blandinger EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Miljøfokusområder 187

Plantedække 1 9 8 7 6 5 3 2 1 Sensormåling og visuel vurdering Registering, september,2,4,6,8 1 GreenSeeker, NDVI Østdansk DLS Gefion SAGRO FIGUR 3. Sammenhæng mellem NDVI, målt med en optisk sensor (Greenseeker), og procent plantedække vurderet af forsøgsfolkene i september. med henholdsvis 8 procent olieræddike og 8 procent gul sennep et plantedække på cirka 7 procent. Et eksempel er 8 procent olieræddike og 2 procent honningurt. Blandingerne med det mindste plantedække er blandinger indeholdende vinterrug, vårbyg eller havre. Det mindste plantedække ses ved 2 procent vinterrug i blanding med enten 8 procent havre eller 2 procent havre. Det giver et plantedække på cirka 2 procent. Plantedække 1 9 8 7 6 5 3 2 1 Sensormåling og visuel vurdering Registrering, oktober,2,4,6,8 1 GreenSeeker, NDVI Østdansk DLS Gefion SAGRO FIGUR 4. Sammenhæng mellem NDVI, målt med en optisk sensor (Greenseeker), og procent plantedække vurderet af forsøgsfolkene i oktober. FOTOS: KRESTEN JUNKER, SAGRO OG OLAV HØEGH, DLS Billedet øverst viser en blanding af 2 procent vintervikke og 2 procent honningurt, og billedet nederst viser en blanding af 2 procent gul sennep og 2 procent vintervikke, hvor dækningsgraden er henholdsvis procent og 55 procent. Det øverste billede er taget 27. september, og det nederste billede er taget 19. oktober. Den dominerende art i oktober er vintervikke efterfulgt af olieræddike, gul sennep og honningurt. Se Tabelbilaget, tabel T1. Lignende resultater blev fundet i 215. Dog klarede havre sig bedre i 215. De arter, som gav det mindste plantedække i 215, var honningurt og vinterrug. Der er målt NDVI i hver parcel, og værdierne er sammenholdt med det vurderede plantedække i parcellerne. Se figur 4. Figuren viser, at der overordnet er en tendens til, at et kraftigt plantedække giver en høj NDVI måling, men målingerne viser en stor variation mellem parceller i de forskellige demonstrationssteder. Årsagen er som nævnt ovenfor, at det er to usikre målinger, der sammenholdes. Efterårsvejret i 215 og 216 Efteråret 215 var lunt og vådt med et lavere antal af soltimer sammenlignet med de tidligere år. I september faldt der mere regn i gennemsnittet, hvor der ved flere lejligheder var kraftig regn og skybrud. Efteråret 216 188 EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Miljøfokusområder

har budt på den varmeste og mest solrige september i mange år. September har været varmere end august, hvilket er sjældent. Oktober har haft det laveste antal solskinstimer siden 21. Konklusion Resultaterne af demonstrationerne i 215 og 216 viser, at blandinger med olieræddike, gul sennep og vintervikke giver det kraftigste plantedække. Olieræddike og gul sennep er derfor velegnede til at opfylde MFO-kravene. Vintervikke er ikke en godkendt MFO-efterafgrøde. Vinterrug har i begge år givet det mindste plantedække og er derfor kun relevant som MFO-efterafgrøde i blanding med olieræddike eller gul sennep. Der er undersøgt 1 procent udsædsmængde og procent udsædsmængde (i forhold til normal udsædsmængde). Det gennemsnitlige plantedække for procent udsædsmængde er 33 procent i september og 57 procent i oktober, hvilket potentielt er nok til at kunne opfylde MFO-kravet i de to måneder. Ved 1 procent udsædsmængde er det gennemsnitlige plantedække knap 1 procentenheder højere, nemlig 43 procent i september og 65 procent i oktober. Sammenligninger af de visuelt bedømte dækningsprocenter og målinger med en optisk sensor (GreenSeeker) viser en tendens til, at et kraftigt plantedække giver en høj NDVI måling, men også at der er en stor variation mellem de fire demonstrationer. Majs > > MARTIN MIKKELSEN, SEGES Såteknik til såning af efterafgrøder i majs Med de usædvanligt gode fremspiringsbetingelser i 216 er der ved rettidig såning opnået en god fremspiring og vækst af efterafgrøden i majs ved alle såmetoder. Er efterafgrøden sået sent, er der opnået den bedste fremspiring med slæbeskær uden trykhjul og ved radsåning med brede trykhjul. Der er gennemført to forsøg, 1 på JB 4 og 2 på JB 1. Forsøg 1 er udført i majssorten Sunlite med kløvergræs som forfrugt og forsøg 2 i majssorten Atrium med vårbyg som forfrugt. Forsøgene er tilført husdyrgødning og er tilstræbt gødsket efter NaturErhvervstyrelsens kvælstofnormer. Majsen er sået med 75 cm rækkeafstand 9. maj. I forsøg 1 er majsen høstet 26. september. I forsøg 2 er ikke foretaget bedømmelser efter høst af majsen. Efterafgrøden er sildig diploid alm. rajgræs af sorten Jumbo. Der er tilstræbt en udsædsmængde på 6 kg pr. ha. Sådato for efterafgrøden, majsens udviklingstrin på såtidspunktet og de opnåede udsædsmængder fremgår af tabel 1. I forsøg 1 er behandlet mod ukrudt 28. maj med en blanding af,5 liter Callisto, 5,6 gram Harmony SX,,1 liter Lodin og,5 liter Renol pr. ha. I forsøg 2 er behandlet mod ukrudt 28. maj med en blanding af,5 liter Callisto, 5,6 gram Harmony SX,,4 liter Fighter 48 TABEL 1. Såteknik til såning af efterafgrøder i majs. (T Majs Kg udsæd pr. ha Forsøg 1, efterafgrøde Planter pr. m 2 5/7 Forholdstal for markspiring Pct. dækning af jordoverflade Kg udsæd pr. ha Planter pr. m 2 26/7 Forsøg 2, efterafgrøde Forholdstal for mark- Pct. dækning af jordoverflade 2/8 7/9 26/7 7/9 2/1 spiring 216. 2 forsøg 1. Bredspredning efter radrensetænder, men før efterharve, Thyregod A/S 5,9 318 1 23 6 6,6 188 55 4 8 7 2. Bredspredning før radrensetænder og efterharve, Thyregod A/S 6, 241 74 17 6,6 143 42 3 4 4 3. Radsåning m. slæbeskær, Thyregod A/S 6, 284 88 28 38 6,6 195 57 3 4 6 4. Radsåning m. slæbeskær, Midtfjord Agro Aps - - - - - 6, 312 1 4 1 8 5. Radsåning m. slæbeskær og smalle trykhjul, MO Implements 6,3 277 81 17 43 7,1 22 6 3 7 5 6. Radsåning m. slæbeskær og brede trykhjul, Henning Petersens Maskinstation - - - - - 9,4 365 75 6 14 7 sildig diploid alm. rajgræs af sorten Jumbo. Efterafgrøden er i forsøg 1 sået 17. juni i majsens vækststadium 17 og i forsøg 2 21. juni i majsens vækststadium 19. EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Majs 189

FOTOS: HENNING SJØRSLEV LYNGVIG, SEGES OG JOHN HANSEN, LANDBOSYD Billederne viser såudstyr afprøvet i forsøg med såteknik til såning af efterafgrøde i majs. Øverst til venstre: Udstyr til radsåning i tre såspor fra Thyregod A/S. Øverst til højre: Radsåning med slæbeskær i tre såspor fra Midtfjord Agro Aps. Nederst til venstre: Udstyr til radsåning med smalt trykhjul fra MO Implements. Nederst til højre: Udstyr til radsåning med brede trykhjul i fire såspor fra Henning Petersens Maskinstation i Bolderslev. og,5 liter Renol pr. ha og igen 1. juni med 75 gram MaisTer, 1 liter MaisOil og,3 liter Starane 18 S pr. ha. Tabel 1 viser forsøgsplan og resultater. Efterafgrøden er sået i fugtig jord, og med jævnlig regn i dagene efter såning har fremspiringsbetingelserne været usædvanligt gode. I forsøg 1 på JB 4 er efterafgrøden sået rettidigt i majsens vækststadie 16-17. Der er opnået en god fremspiring og vækst af efterafgrøden ved alle såmetoder. I dette forsøg har bredspredning efter tænderne på efterharven givet den bedste fremspiring og den største dækning af jordoverfladen i september. trykhjul. I dette forsøg er efterafgrødens dækning i oktober begrænset og på samme niveau ved alle såmetoder. Ved bredspredning af frøene har fremspiringen og dækningen været bedst, hvor frøene er bredspredt efter skærene på radrenseren og harvet ned med efterharven. Såmetoden har ikke betydning for dækningen af ukrudt. I forsøg 2 på JB 1 er efterafgrøden sået sent, nemlig i majsens vækststadium 19. Der er opnået den bedste fremspiring med slæbeskær og rillesåning med brede 19 EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Majs

FOTOS: HENNING SJØRSLEV LYNGVIG Billedet til venstre viser rettidig såning af alm. rajgræs i majs i vækststadie 16. Billedet til højre viser sen såning i majsens vækststadie 19 til 31. Jo senere såning og jo mere tørt, det er efter såning, jo større krav stilles til såudstyret for at opnå en hurtig, sikker og god markspiring, og jo større risiko er der for, at efterafgrøden ikke dækker jordoverfladen tilstrækkeligt om efteråret. Flere års forsøg har vist, at rillesåning med trykhjul giver den største sikkerhed for en hurtig og god markspiring. Fastliggende forsøg med mellemafgrøder > > KRISTOFFER PIIL, SEGES I 29 er der anlagt et fastliggende forsøg ved Jyderup på Sjælland på en lerblandet sandjord (JB 4) med og uden mellemafgrøde af olieræddike mellem to vintersædsafgrøder og med tildeling af to forskellige kvælstofmængder til den vintersæd, mellemafgrøden er sået i. Der er installeret keramiske sugeceller til udtagning af prøver af jordvandet i 1 meters dybde til nitratanalyse med cirka en måneds mellemrum. Formålet er at bestemme nitratudvaskningen med og uden dyrkning af mellemafgrøde ved to kvælstofniveauer; norm og norm + 3 kg kvælstof. Forsøgets sidste høstår var 215, og kvælstoftildelingen ved normgødskning svarer derfor til de reducerede kvælstofnormer fra før planperioden TABEL 2. Fastliggende forsøg med mellemafgrøder og måling af nitratudvaskning. Hovedafgrøde samt så- og høstdatoer. (T3) Høstår Afgrøde til høst Sådato, hovedafgrøde Høstdato Sådato mellemafgrøde 1 forsøg 21 Vinterbyg 24/9/29 28/7/21 15/8/29 211 Vinterbyg 27/9/21 1/8/211 12/8/21 212 Vinterhvede 25/9/211 14/8/212 2/7/212 213 Vinterbyg 23/9/212 24/7/213 2/7/213 214 Vinterbyg 22/9/213 11/7/214 2/7/214 215 Vinterbyg 22/9/214 3/8/215 2/7/215 216 Vinterbyg 25/9/215 - - 215 til 216, mens norm + 3 kg kvælstof cirka svarer til gødskning efter planternes behov, defineret som den økonomisk optimale kvælstofnorm. I 21 og 211 blev mellemafgrøden sået efter 2. juli, der siden 211 har været fristen for etablering af mellemafgrøder. Se tabel 2. Derfor er der i det følgende kun vist data for høståret 212 og frem. Data for de foregående år er vist i Oversigt over Landsforsøgene 214, s. 194 og 195. Mellemafgrødens og kvælstoftildelingens effekt på nitratkoncentrationen i jordvandet Som gennemsnit af forsøgsårene har mellemafgrøden reduceret nitratkoncentrationen i jordvandet i forhold til forsøgsled uden mellemafgrøde ved begge gødskningsniveauer. Gødskning med 3 kg kvælstof pr. ha over normen har resulteret i en forøgelse af nitratkoncentrationen i jordvandet, både i forsøgsled med mellemafgrøde og i forsøgsled uden mellemafgrøde. Se tabel 3. Der er opstillet en generel lineær model for nitratkoncentrationerne med måned og år som tilfældige effekter. Modellen viser, at mellemafgrøden reducerer nitratkoncentrationen signifikant, mens stigningen i nitratkoncentration i jordvandet ved tilførsel af ekstra 3 kg kvælstof ikke er signifikant. I gennemsnit over årene er nitratkoncentrationen i forsøgsleddet med mellemafgrøde, hvor vintersæden er tilført 3 kg kvælstof pr. ha over normen, på samme niveau som i forsøgsleddet uden mellemafgrøde, hvor vintersæden er gødsket efter normen. EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Fastliggende forsøg med mellemafgrøder 191

TABEL 3. Fastliggende forsøg med mellemafgrøder og måling af nitratudvaskning. Gennemsnitlig nitratkoncentration i jordvandet og beregnet udvaskning. Afstrømningen er beregnet med modellen EVACROP. Se tekst for detaljer. (T3) Bevoksning efterår 212-215 Kvælstof forår 212-215, kg N pr.ha Nitrat koncentration i jordvandet, mg nitrat-n pr. liter 215/216 Gns. sept.-marts Gns. 212/213-215/216 215/16 Udvaskning, kg N pr. ha Gns. april-marts Gns. 211/212-215/216 1 forsøg 1. Olieræddike Norm 11,2 13,1 51 41 2. Olieræddike Norm + 3 N 14,6 17,7 62 55 3. Ingen mellemafgrøde Norm 16,5 18,6 72 6 4. Ingen mellemafgrøde Norm + 3 N 18,1 2,2 79 63 Effekt af mellemafgrøde og øget kvælstoftildeling på nitratudvaskningen Jordvandskoncentrationerne omsættes til nitratudvaskning ved at gange de målte afstrømningsvægtede nitratkoncentrationer med den daglige afstrømning. Denne beregningsmetode er ny i forhold til tidligere udgaver af Oversigt over Landsforsøgene, hvor forsøget har været omtalt, men denne opgørelsesmetode er mere præcis end den tidligere anvendte. Derfor kan de her viste værdier for nitratudvaskning adskille sig fra de udvaskninger, der tidligere har været publiceret. Afstrømningen er beregnet med modellen EVACROP. FOTO: HANS SPELLING ØSTERGAARD, SEGES Mellemafgrøde af olieræddike 13. september 214. Mellemafgrøden er spredt 2. juli før høst af vinterbyg. I gennemsnit af årene reducerer mellemafgrøden nitratudvaskningen med cirka 2 kg kvælstof pr. ha, hvor der gødskes efter normen, og med 8 kg kvælstof pr. ha, hvor der tilføres 3 kg kvælstof over normen. Der er tendens til højere nitratudvaskning i forsøgsled, der er tildelt 3 kg kvælstof pr. ha over normen både med og uden mellemafgrøde. Se tabel 3. Det er væsentligt at notere sig, at forsøgsbehandlingerne er fastliggende og har været gennemført siden 29. TABEL 4. Fastliggende forsøg med mellemafgrøder og måling af nitratudvaskning. Udbytter og kornkvalitet i hovedafgrøden. Olieræddiken er sået 2. juli før høst af vinterbyg eller vinterhvede. I forsøgsleddene uden efterafgrøde er bevoksningen spildkorn. Vintersædsafgrøderne er sået 22. til 23. september. Se også tabel 2. (T3) Bevoksning efterår 212, 213, 214 og 215 Udbytte og merudbytte, Kvælstof forår 212, 213, hkg kerne 214 og 215, pr. ha kg N pr. ha Udbytte i kerne, kg N pr. ha Råprotein, pct. Udbytte og merudbytte, hkg kerne pr. ha Udbytte i kerne, kg N pr. ha 215 212-215 Råprotein, pct. Nettomerudbytte, referenceled: Normgødsket uden efterafgrøde, hkg pr. ha Gns. 212-215 Nettomerudbytte, proteinkorrigeret, referenceled: Normgødsket uden efterafgrøde, hkg pr. ha Gns. 212-215 1 forsøg Vinterbyg eller vinterhvede 1. Olieræddike Norm, 97 12,5, 11 11,9-5,2-4,7 2. Olieræddike Norm + 3 N 4,6 119 14,2 3,2 12 12,3-4,4-2,5 3. Ingen mellemafgrøde Norm 1,6 11 12,6 2,6 111 11,5,, 4. Ingen mellemafgrøde Norm + 3 N,7 111 14,1 5,1 121 12,1, 1,7 LSD 2,5 3,4 9, Ved pris for olieræddikeudsæd på 18 kr. pr. kg, udspredningsomkostninger for olieræddiken på 8 kr. pr. ha og 216 priser for korn og kvælstofgødning. Som for, men proteinkorrektionen er foretaget med en pris på protein på 3,5 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg. 192 EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Fastliggende forsøg med mellemafgrøder

Afstrømningsmodellen EVACROP indeholder ingen afgrødemodel for vinterbyg med olieræddike som mellemafgrøde. Derfor er afstrømningen her beregnet som for kontinuert vinterhvede. Fordi mellemafgrøden forbruger vand, mens den vokser, vil afstrømningen fra forsøgsled med mellemafgrøde formentlig være lidt mindre end afstrømningen fra forsøgsled uden mellemafgrøde. Dette vil yderligere reducere udvaskningen fra forsøgsled med mellemafgrøde. Sammenligning af den beregnede nitratudvaskning, når afstrømningen modelleres med henholdsvis vinterhvede og vinterhvede med udlæg, viser, at denne effekt er i størrelsesordene 2 kg nitratkvælstof pr. ha. Fordi effekten er lille, er alle viste udvaskninger beregnet med den modellerede afstrømning for kontinuert vinterhvede som udlæg. Både nitratkoncentration i jordvand og den beregnede nitratudvaskning i kg pr. ha er på samme niveau eller lavere i forsøgsleddet med mellemafgrøde, hvor vintersæden er tilført 3 kg kvælstof over normen, som i forsøgsleddet uden mellemafgrøde, hvor vintersæden er gødsket efter normen. Se tabel 3. Nettomerudbyttet ved dyrkning af mellemafgrøde i vintersæd er i gennemsnit over årene 212 til 215 4,2 til 5,2 hkg pr. ha mindre end ved dyrkning af vintersæd uden mellemafgrøde. Se tabel 4. Eftervirkning af mellemafgrøden Eftervirkningen af mellemafgrøden vurderes ud fra udbyttet i vintersædsafgrøden i den følgende vækstsæson. I gennemsnit af årene er der ikke signifikant forskel på udbytterne i forsøgsled med mellemafgrøde og uden mellemafgrøde. Se tabel 4. Selv om det i tabel 4 kan se ud til, at der er en tendens til lidt højere udbytter i forsøgsled, hvor der dyrkes mellemafgrøder, kan denne > > Mellemafgrøden reducerer både kvælstofkoncentrationen i jordvandet og udvaskningen i forhold til bevoksning med spildkorn i efteråret. > > Kvælstofkoncentrationen i jordvandet og udvaskningen er næsten ens ved gødskning efter de underoptimale normer fra før 216 uden mellemafgrøde og ved gødskning efter afgrødens behov og samtidig dyrkning af mellemafgrøde af olieræddike. > > Det koster 2,5 til 5,2 hkg pr. ha at etablere mellemafgrøder i vintersæd. effekt ikke ses i de enkelte år. Der kan således ikke ses nogen eftervirkning af mellemafgrøden i disse forsøg. Forsøgsserien er afsluttet. Strategi for tidlig såning af vinterhvede > > GHITA CORDSEN NIELSEN OG HANS SPELLING ØSTERGAARD, SEGES I 216 giver tidlig såning af vinterhvede det højeste udbytte, men der er ikke betaling for den øgede indsats af planteværn ved tidlig såning. I andre år kan forholdene være anderledes, og for at minimere risikoen for et stort økonomisk mindreudbytte bør planteværnsstrategien afpasses efter såtidspunktet. Der er gennemført tre forsøg med tidlig såning af vinterhvede. Formålet er at måle udbyttet ved tidligt og normalt såtidspunkt ved en dyrkning, der er tilpasset såtidspunktet. Baggrunden er, at tidlig såning af vintersæd indebærer øget risiko for angreb af sygdomme og skadedyr, med mindre planteværnsstrategien tilpasses såtidspunktet. Forsøgene er anlagt på jordtype JB 4 og JB 7. Forsøgene er gennemført i sorterne Mariboss og Benchmark. Mariboss har de senere år været lavt ydende, men er en af de sikreste sorter til tidlig såning. Benchmark er ny og egner sig til tidlig såning, men er ikke lige så sikker som Mariboss, blandt andet fordi den er mere hurtigt voksende i efteråret. Der er tilstræbt 2 planter pr. m 2 ved tidlig såning og 325 planter pr. m 2 ved normalt såtidspunkt. Forsøgsbehandlinger samt de opnåede udbytter er vist i tabel 5. Planteværnsindsatsen Planteværnsindsatsen har været forskellig ved de to såtider. Den tidlige såning har i de tre forsøg været fra 26. august til 11. september og den normale såtid fra 24. til 29. september. Vinteren 215 til 216 har været mild, og overvintringen er god i alle forsøg og ved begge såtider. Der er anvendt 3 procent højere dosis af ukrudtsmiddel ved tidlig såning, og supplerende ukrudtsbehandling er udført efter behov. Der har ikke været behov for mere end en behandling mod ukrudt i efteråret. I to forsøg er udført supplerende ukrudtsbekæmpelse mod tokim- EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Strategi for tidlig såning af vinterhvede 193

TABEL 5. Strategi for tidlig såning i vinterhvede. Forsøgsbehandlinger, procent dækning med bladsvampe samt udbytte ved høst 216. (T4) Vinterhvede Omkostninger planteværn, kr. pr. ha Pct. dækning med ca. 24. juni Lejesæd før høst Hkg kerne pr. ha Netto udb. Netto udb. 3) Pct. dækning med ca. 24. juni Lejesæd før høst Hkg kerne pr. ha 216 3 forsøg Mariboss Benchmark 1. Tidlig såning, øget planteværn 4) 1.294 2 12 4 7,3 57,4 54,9,7 11 2 88,9 76, 72,8 2. Normal såtidspunkt, normal planteværn 5) 777 2 11 4 71, 63,2 59,1,7 1 2 85,7 77,9 72,8 3. Tidlig såning, normal planteværn 5) 854 2 12 4 7,9 62,4 59,9,6 11 2 86,3 77,8 74,6 4. Normal såtidspunkt, øget planteværn 4) 1.49 2 1 4 71,7 61,2 57,1,8 9 2 82,7 72,2 67, LSD 12 ns ns 1-1 skala, hvor 1 = 1 procent lejesæd. Nettoudbytter, når omkostninger til planteværn er fratrukket. 3) Nettoudbytter, når omkostninger til planteværn og udsæd er fratrukket. 4) 1. ukrudtsbehandling: normal dosis + 3 procent, 2. ukrudtsbehandling efter behov om foråret. Orius efterår i led 1. Svampebekæmpelse og bladlusbekæmpelse efter Planteværn Online. Vækstregulering efter behov. 5) 1. ukrudtsbehandling: normal dosis, 2. ukrudtsbehandling efter behov om foråret. Svampebekæmpelse og bladlusbekæmpelse efter Planteværn Online. Vækstregulering efter behov. meldug Septoria brunrust Udbytte meldug Septoria brunrust Udbytte Netto udb. Netto udb. 3) blad et ukrudt i alle forsøgsled i foråret. Svampesygdomme og bladlus om foråret er bekæmpet ifølge Planteværn Online, mens vækstregulering er udført efter behov. Bladlusbekæmpelse om efteråret har til formål at reducere angrebene af havrerødsot, der overføres af bladlus. Der er kun udløst bladlusbekæmpelse i efteråret og vækstregulering i foråret i et forsøg. I forsøgsled 1 er behandlet med Orius i efteråret for at forebygge angreb af sneskimmel. Orius er ikke godkendt til anvendelse om efteråret, men Folicur Xpert har en mindre anvendelse til forebyggelse af sneskimmel. De enkelte behandlinger i de enkelte forsøgsled fremgår af Tabelbilaget, tabel T4. Ved tidlig såning er der større risiko for mere ukrudt, havrerødsot, sneskimmel og lejesæd, ligesom der i enkelte forsøg er set øgede angreb af Septoria (hvedegråplet) ved tidlig såning. I forsøgene er der ikke angreb af sneskimmel og havrerød sot, ligesom der er lige meget lejesæd ved de to såtider i begge sorter. Udbytter ved de forskellige strategier Resultater af udbyttemålinger og registreringer er vist i tabel 5. Der opnås større udbytter i Benchmark end i Mariboss. Der er været en anelse mere Septoria (hvedegråplet) ved tidlig såning i begge sorter. Der opnås bruttoudbytter på samme niveau ved alle behandlinger i Mariboss, mens udbyttet i Benchmark er højest ved tidlig såning. Der er dog ikke betaling for den øgede indsats af planteværn ved den tidlige såning. Der er ikke angreb af sneskimmel, så der er ikke betaling for Orius i forsøgsled 1. Der er beregnet nettomerudbytter både ved omkostninger til planteværn og ved omkostninger til planteværn + udsæd. Der har ikke været sikre udbytteforskelle mellem forsøgsled 1 til 4. N-min og kvælstofoptagelse efterår N-min, målt i november 215 og marts 216, er vist i tabel 6, mens kvælstofoptagelsen i vintersæden i november er vist i tabel 7. TABEL 6. Strategi for tidlig såning i vinterhvede. N-min sent efterår og tidligt forår. Forsøgsbehandlingerne fremgår af tabel 5. (T4) Forsøgsled N-min, november 215 N-min, marts 216-25 25-1 -25 cm cm cm cm cm cm 216. Antal forsøg 2 2 2 2 2 2 1. Tidligt såtidspunkt, strategi 1 15 19 34 22 14 36 2. Normalt såtidspunkt, strategi 2 27 27 54 9 16 25 26. august-11. september. 14. september-29. september. 194 EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Strategi for tidlig såning af vinterhvede

TABEL 7. Strategi for tidlig såning i vinterhvede. Produceret tørstof og optagelse af kvælstof, fosfor, kalium og svovl i vinterhvede sået tidligt og til normal såtid. Forsøgsbehandlingerne fremgår af tabel 5. (T4) Udbytte pr. ha, november 215 Forsøgsled hkg tørstof kg N kg P kg K kg S 216. Antal forsøg 3 3 3 3 3 1. Tidligt såtidspunkt, strategi 1 1,7 9 1 5 1 2. Normalt såtidspunkt, strategi 2,5 3 2 LSD 1 ns ns ns ns ns 26. august-11. september. 14. september - 29. september. Det fremgår, at N-min i november reduceres betydeligt ved tidlig såning sammenholdt med såning til normal såtid. Omvendt forøges N-min i det øverste jordlag i marts ved tidlig såning i gennemsnit af forsøgene. Både reduktionen i N-min i november og forøgelsen i foråret stammer fra det ene af forsøgene, hvor der er en betydelig kvælstofoptagelse i efteråret. I det andet forsøg, hvor kvælstofoptagelsen i efteråret var lille, var N-min er uændret fra efterår til forår. Tørstofproduktion og næringsstofoptagelse i vinterhvede i november forøges generelt ved tidlig såning, men der er betydelig forskel mellem de tre forsøg, idet kvælstofoptagelsen varierer fra 2 til 21 kg pr. ha. Resultater af tidligere års forsøg Resultaterne af tilsvarende forsøg er beskrevet i Oversigt over Landsforsøgene 214. Forsøgene fortsætter. Strategi for tidlig såning af vinterrug > > GHITA CORDSEN NIELSEN OG HANS SPELLING ØSTERGAARD, SEGES I 216 giver tidlig såning det højeste udbytte i vinterrug, men der er ikke betaling for den øgede indsats af planteværn ved tidlig såning. I andre år kan forholdene være anderledes, og for at minimere risikoen for et stort økonomisk mindreudbytte bør planteværnsstrategien afpasses efter såtidspunktet. Der er gennemført tre forsøg med tidlig såning af vinterrug. Formålet er at måle udbyttet ved tidligt og normalt såtidspunkt i vinterrug ved en dyrkning, der er tilpasset såtidspunktet. Baggrunden er, at tidlig såning af vinterrug indebærer en øget risiko for angreb af sygdomme og skadedyr, med mindre planteværnsstrategien tilpasses såtidspunktet. Forsøgene er anlagt på JB 1, JB 4 og JB 11. Forsøgene er gennemført med sorten Palazzo. TABEL 8. Strategi for tidlig såning i vinterrug. Forsøgsbehandlinger, procent dækning med bladsvampe, lejesæd før høst samt udbytte ved høst 216. (T5) Vinterrug Omkostninger planteværn, kr. pr. ha Pct. dækning med ca. 24. juni Lejesæd før høst Ukrudt ca. 25/9 Hkg kerne pr. ha Netto Netto udb. udb. 3) Pct. dækning med ca. 24. juni Lejesæd før høst Ukrudt pr. m 2 ca. 25/9 Hkg kerne pr. ha meldug skoldplet brunrust Udbytte meldug skoldplet brunrust Udbytte Nettoudb. 216 3 forsøg Uden vækstregulering 2 fs. Med vækstregulering 4) 2 fs. 1. Tidlig såning, øget planteværn 5) 886,1 4 4 26 85,6 76,3 7,4 5 4 21 84,7 74,3 68,4 2. Normalt såtidspunkt, normal planteværn 6) 61,7 5 4 26 8,6 74,2 66,3 5 4 25 79,3 71,8 63,9 3. Tidlig såning, normal planteværn 6) 599, 5 4 23 84,3 78, 72,1 6 4 23 84, 76,6 7,7 4. Normalt såtidspunkt, øget planteværn 5) 687,1 6 4 27 76, 68,8 6,9 5 5 27 78,2 69,9 62, LSD 12 ns ns 1-1 skala, hvor 1 = 1 procent lejesæd. Nettoudbytte, når omkostninger til planteværn er fratrukket. 3) Nettoudbytte, når omkostninger til planteværn og udsæd er fratrukket. 4) Der er anvendt,5 l Medax Top +,5 l ammoniumsulfatopløsning. 5) 1. ukrudtsbehandling: normal dosis + 3 procent, 2. ukrudtsbehandling efter behov om foråret. Orius efterår i led 1. Svampebekæmpelse efter Planteværn Online. 6) 1. ukrudtsbehandling: normal dosis, 2. ukrudtsbehandling efter behov om foråret. Svampebekæmpelse efter Planteværn Online. Nettoudb. 3) EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Strategi for tidlig såning af vinterrug 195

Der er tilstræbt 15 planter pr. m 2 ved den tidlige såning og 2 planter pr. m 2 ved normalt såtidspunkt. Forsøgsbehandlinger samt de opnåede udbytter er vist i tabel 8. Vinteren 215 til 216 har været mild, og overvintringen har været god i alle forsøg og ved begge såtider. Planteværnsindsatsen Planteværnsindsatsen har været forskellig ved de to såtider. Den tidlige såning har i de tre forsøg været fra 28. august til 11. september og den normale såtid fra 25. til 29. september. Der er anvendt 3 procent højere dosis af ukrudtsmiddel ved tidlig såning, og supplerende ukrudtsbehandling er udført efter behov. Der har ikke været behov for mere end en behandling mod ukrudt i efteråret. I alle forsøg er udført supplerende ukrudtsbekæmpelse mod tokimbladet ukrudt i alle forsøgsled. Svampesygdomme er bekæmpet ifølge Planteværn Online. Bladlusbekæmpelse om efteråret har til formål at reducere angrebene af havrerødsot, der overføres af bladlus. Der er ikke udløst bladlusbekæmpelse i efteråret i nogen af forsøgene. I forsøgsled 1 er behandlet med Orius i efteråret for at forebygge angreb af sneskimmel. Orius er ikke godkendt til anvendelse om efteråret, men Folicur Xpert har en mindre anvendelse til forebyggelse af sneskimmel. De enkelte behandlinger i de enkelte forsøgsled fremgår af Tabelbilaget, tabel T5. Ved tidlig såning er der større risiko for mere ukrudt, havrerødsot, sneskimmel og lejesæd. I forsøgene er der ikke angreb af sneskimmel og havrerødsot. Lejesæden er kommet sent, og den er ikke påvirket af forsøgsbehandlingen. Der er ikke opnået merudbytter for vækstregulering. Udbytter ved forskellige strategier Resultater af udbyttemålinger og registreringer er vist i tabel 8. De højeste nettoudbytter opnås ved tidlig såning og normal planteværnsindsats. Der er opnået sikkert højere udbytter ved tidlig end ved sen såning. Der har ikke været angreb af sneskimmel, så der har ikke været betaling for Orius i forsøgsled 1. Der er beregnet nettomerudbytter både ved omkostninger til planteværn og ved omkostninger til planteværn + udsæd. N-min og kvælstofoptagelse efterår N-min målt i november 215 og marts 216, er vist i tabel 9, mens kvælstofoptagelsen i afgrøden i november er vist i tabel 1. TABEL 9. Strategi for tidlig såning i vinterrug. N-min sent efterår og tidligt forår. Forsøgsbehandlingerne fremgår af tabel 8. (T5) Forsøgsled Der er kun en lille effekt af såtidspunktet på N-min målt i november, og N-min i marts er upåvirket af såtidspunktet. Tørstofproduktion og næringsstofoptagelse i november forøges ved tidlig såning, men niveauet er lavt i efteråret 215. Forsøgene fortsætter. N-min, november 215-25 cm 25-1 cm -1 cm N-min, marts 216-25 cm 25-1 cm -1 cm 216. Antal forsøg 2 2 2 2 2 2 1. Tidligt såtidspunkt, strategi 1 11 23 34 19 58 2. Normalt såtidspunkt, strategi 2 1 28 38 21 38 59 28. august - 11. september. 25. september - 29. september. TABEL 1. Strategi for tidlig såning i vinterrug. Produceret tørstof og optagelse af kvælstof, fosfor, kalium og svovl i vinterrug sået tidligt og til normal såtid sent efterår. Forsøgsbehandlingerne fremgår af tabel 8. (T5) Forsøgsled hkg tørstof Udbytte pr. ha, november 215 kg N kg P kg K kg S 216. Antal forsøg 3 3 3 3 3 1. Tidligt såtidspunkt, strategi 1 2,1 1 2 7 1 2. Normalt såtidspunkt, strategi 2,5 3 2 LSD 1,1 5 1 3 28. august - 11. september. 25. september - 29. september. 196 EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Strategi for tidlig såning af vinterrug

Kvælstofudnyttelse i sædskifter Udnyttes kvælstof bedst i sædskifter med vårsæd eller vintersæd? > > HANS SPELLING ØSTERGAARD, SEGES Forsøg og målinger For at undersøge, om vinterhvede i forår og sommer optager en del af det kvælstof, der i vinterhalvåret er vasket længere ned end 1 meter og traditionelt anses for tabt, anlagde SEGES i samarbejde med Københavns Universitet i foråret 213 to fastliggende forsøg for at sammenligne nitratudvaskning og kvælstofudnyttelse i sædskifter med vårsæd og vintersæd sået på forskellige tidspunkter. Der er tale om forsøg, hvor forskellige sædskifter sammenlignes på samme forsøgsareal over flere år. I forsøgene er målt > > jordens indhold af nitrat- og ammoniumkvælstof i september, november og marts > > kvælstofoptagelsen i efterafgrøde, mellemafgrøde og vintersæd i efteråret samt > > udbytte og kvælstofoptagelse i vårbyg og vinterhvede ved høst. Nedenfor ses resultaterne af forsøget ved Taastrup. Forsøget ved Horsens er præget af store ukrudtsproblemer i perioden og er derfor ikke repræsentativt for praksis. Forsøgsdesignet kræver en individuel behandling af forsøgsleddene, hvilket ikke er lykkedes i forsøget ved Horsens. Høstudbytter Forsøgsbehandlingerne og resultaterne af udbyttemålingerne er vist i tabel 11. Ved vurdering af resultaterne i tabel 11 skal man erindre, at der blev høstet vårbyg på hele forsøgsarealet i 213, dvs. at alle forsøgsparcellerne var ens indtil høst 213, undtagen forsøgsled 2, hvor afgrøden var vårbyg med udlæg. I 214, 215 og 216 er der høstet vårbyg i forsøgsled 1 og 2, mens der er høstet vinterhvede i de resterende forsøgsled. Forsøgsdesignet betyder, at sædskifterne har været fastliggende i en treårig periode med de sygdoms- og ukrudtsproblemer, det giver anledning til i de sidste forsøgsår. I forsøget fra Taastrup ses et stort udbyttetab i vårbyg med efterafgrøde sammenholdt med ren vårbyg. Dette udbyttetab er betydeligt større end de til 2 hkg pr. ha, der er fundet i et stort antal tidligere gennemførte forsøg. Udbytterne i vinterhvede i 215 var meget lave sammenholdt med udbytterne i vårbyg. Efteråret 214 var ekstraordinært varmt, hvilket medførte kraftige angreb af havrerødsot, specielt i den tidligt såede vinterhvede. TABEL 11. Kvælstofudnyttelse i sædskifter. Forsøgsbehandliner og målte udbytter i forsøget ved Taastrup 213 til 216. (T6) Sædskifte Forår 213 Forsøgsbehandlinger Afgrøde til høst 214, 215 og 216 Efterårsbevoksning 213, 214 og 215 Udbytte og merudbytte ved høst, hkg pr. ha Kvælstofudbytte i kerne ved høst, kg N pr. ha 213 214 215 216 213 214 215 216 Forsøg ved Taastrup, Københavns Universitet Antal forsøg 1 1 1 1 1 1 1 1 1. Vårbyg Vårbyg Vårbyg Stub 74,2 9, 86,4 61,9 11 133 17 13 2. Vårbyg m. udlæg Vårbyg m. udlæg Vårbyg m. udlæg Alm. rajgræs -1,6,2-12, -6, 87 126 84 92 3. Tidligt sået vinterhvede Vårbyg Vinterhvede sået tidligt Vinterhvede sået tidligt - 4, -25, 33,1-139 78 153 4. Vinterhvede sået til normal såtid Vårbyg Vinterhvede sået til normal såtid Vinterhvede sået til normal såtid - 1,6-15,5 25,9-152 82 144 5. Sent sået vinterhvede Vårbyg Vinterhvede sået sent 3) Vinterhvede sået sent 3) - 8,2-11,1 2,9-148 8 137 6. sent sået vinterhvede m. mellemafgrøde Vårbyg/mellemafgrøde sået før høst Vinterhvede sået sent e. olieræddike Vinterhvede sået sent e. olieræddike - 1,9-8,5 21,2-1 85 138 LSD ns ns 8,9 5,8 - - - - Primo september. Medio september. 3) 8. Primo oktober. EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Kvælstofudnyttelse i sædskifter 197

N-min målinger Resultaterne af N-min målingerne i forsøget ved Taastrup, gennemført i efteråret 214 og i foråret 215, er vist i figur 5. N-min i september N-min i til 1 cm i september afspejler effekten af den høstede afgrødes kvælstofoptagelse, jordbehandling efter høst og efterårsbevoksning. Græsudlægget reducerer N-min med 13 kg kvælstof pr. ha sammenlignet med stub. Efterårsbehandling i forbindelse med etablering af vintersæd forøger N-min sammenlignet med stub. Forøgelsen er størst ved tidlig såning. Kg N pr. ha N-min i september 214, Taastrup 12 1 8 31 33 29 39 6 22 82 73 57 6 2 44 48 N-min i jordlaget 1 til 2 cm afspejler kvælstofudnyttelse i de dybe jordlag af den høstede afgrøde. Der er kun små forskelle mellem behandlingerne. N-min i november Ændringen i N-min fra september til november skyldes især nitratnedvaskning og afgrødens kvælstofoptagelse. I forsøgsleddene med græsudlæg, stub + spildkorn og vinterhvede sået sent, er N-min i november i jordlaget til 1 cm knap 25 kg kvælstof pr. ha lavere end i september. I forsøgsleddet med tidligt sået vinterhvede er N-min 5 kg kvælstof pr. ha lavere i november end i september, og i forsøgsleddet med vinterhvede sået til normal såtid er N-min 3 kg kvælstof pr. ha lavere. I forsøgsleddet med vinterhvede, sået sent, med en mellemafgrøde af olieræddike, sået før høst, er N-min kun knap 1 kg kvælstof pr. ha lavere i november end i september til november. Mellemafgrødens reduktion af N-min viser sig allerede i målingen i september. Forskelle i ændringen i N-min i jordlaget 1 til 2 cm fra september til november kan skyldes forskelle i afgrødens kvælstofoptagelse i dette jordlag. N-min i jordlaget 1 til 2 cm er uændret fra september til november i alle forsøgsled, bortset fra forsøgsleddet med tidligt sået Kg N pr. ha Kg N pr. ha 12 1 8 6 2 12 1 8 6 2 Sædskifte -1 cm 1-2 cm N-min i november 214, Taastrup 25 29 24 37 16 41 33 32 37 39 21 Sædskifte -1 cm 1-2 cm N-min i marts 215, Taastrup 35 27 35 34 37 34 44 36 29 3 33 35 FIGUR 5. Kvælstofudnyttelse i sædskifter. Resultater af N- min målinger gennemført i september og november 214 samt marts 215 i forsøget ved Taastrup. Forsøget er høstet 6. august, målingerne i september er gennemført 14. september, målinger i november er gennemført 3. november, og målingerne i marts er gennemført 16. marts. Vinterhveden er sået 4. og 17. september samt 2. oktober. Mellemafgrøden er sået 1. juli før høst og nedpløjet umiddelbart før såning af vinterhvede 2. oktober. Tallene i søjlerne viser N-min indholdet i de pågældende jordlag i kg pr. ha. Sædskifte -1 cm 1-2 cm 198 EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Kvælstofudnyttelse i sædskifter

vinterhvede, hvor N-min i 1 til 2 cm dybde er reduceret fra 33 til 16 kg kvælstof pr. ha. Resultaterne viser, at tidligt sået vinterhvede som den eneste af afgrøderne har reduceret N-min i jordlag dybere end 1 cm i perioden fra september til november. Vurderet over hele prøvetagningsdybden på 2 meter er der lavest N-min, hvor der er tidligt sået vinterhvede. Næstlavest N-min er i forsøgsleddet med græsudlæg. Det højeste N-min indhold findes, hvor der er sent sået vinterhvede uden mellemafgrøde. Modelberegninger > > KASPER JAKOB STEENSGAARD JENSEN OG KRISTIAN THORUP-KRISTENSEN, KØBENHAVNS UNIVERSITET Nitratudvaskning, denitrifikation, røddernes kvælstofoptagelse fra dybe jordlag samt ændringer i jordens organiske kvælstofpulje er vanskelige at måle. Københavns Universitet har derfor gennemført omfattende simuleringer af kvælstofomsætningen i de to forsøg med jord-vand-plante modellen DAISY. Formålet med simuleringerne er at få en samlet beskrivelse af kvælstofomsætningen i de forskellige sædskifter i de to forsøg. Udover at beskrive kvælstofomsætningen i de to forsøg er et vigtigt formål med modelberegningerne at kunne generalisere resultaterne fra de to forsøg til andre arealer og lokaliteter. Modelberegningerne er gennemført ved, at forsøgsdata (høsttal og N-min) er anvendt til opsætning af modellen. På grund af et stort ukrudtstryk samt sygdomme i de sidste forsøgsår er forsøgsresultaterne fra de første forsøgsår tillagt størst vægt i opsætningen af modellen. Et sammendrag af resultaterne af modelberegninger og målinger i forsøget, gennemført ved Københavns Universitet, er præsenteret nedenfor. Projektets samlede resultater præsenteres i en rapport, som offentliggøres på LandbrugsInfo. De overordnede resultater af modelberegningerne er vist i tabel 12. Kvælstofudnyttelse Både i sædskifterne med vårsæd og med vintersæd høstes der mere kvælstof i halm og kerne, end der tilføres med gødning. Kvælstofudnyttelsen er størst i sædskifterne med vårsæd, og her er det mindste tab i form af nitratudvaskning og denitrifikation. Kvælstofudnyttelsen er lavere i sædskifterne med vinterhvede, fordi kvælstofudbytterne er lave sammenholdt med de tilførte kvælstofmængder. Den negative kvælstofbalance, der er i alle sædskifterne (tabel 1 betyder, at der tæres TABEL 12. Kvælstofudnyttelse i sædskifter. Posterne i kvælstofbalancen er årlige værdier for perioden 1.9 213 til 28.7 216 i til 1 cm og til 2 cm i forsøget ved Taastrup beregnet med DAISY-modellen. (T6) Sædskifte Forår 213 Forsøgsbehandlinger Afgrøde til høst 214, 215 og 216 Efterårsbevoksning 213, 214 og 215 Høst (kerne og halm) -1 cm Kg N pr.ha Nitratudvaskning Udvaskning til dræn -2 cm Nitratudvaskning Ændring i jordens organiske N- pulje Forsøg ved Taastrup, Københavns Universitet Antal forsøg 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1. Vårbyg Vårbyg Vårbyg Stub 13 15 123 3 13 4 2-42 6 2. Vårbyg m. udlæg Vårbyg m. udlæg Vårbyg m. udlæg Alm. rajgræs 13 15 123 25 7 3-33 4 3. Tidligt sået Vårbyg Vinterhvede sået Vinterhvede sået vinterhvede tidligt tidligt 17 15 176 32 12 5 2-31 5 4. Vinterhvede sået til Vårbyg Vinterhvede sået Vinterhvede sået normal såtid til normal såtid til normal såtid 17 15 172 36 22 8 6-37 6 5. Sent sået vinterhvede Vårbyg Vinterhvede sået Vinterhvede sået sent 3) sent 3) 17 15 172 36 23 9 7-38 5 6. sent sået vinterhvede m. mellemafgrøde LSD Primo september. Medio september. 3) 8. Primo oktober. Afgrødeoptagelse Vårbyg/mellemafgrøde sået før sent e. olie- Vinterhvede sået høst ræddike N- gødning Deposition Denitrifikation 1-2 cm Vinterhvede sået sent e. olieræddike 17 15 17 34 17 5 3-28 7 EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Kvælstofudnyttelse i sædskifter 199

på jordens organiske kvælstofpulje, mest i sædskifterne med vårsæd. Tidlig såning af hvede øger også kvælstofhøsten. Efter- og mellemafgrøderne har ingen effekt på kvælstofoptagelsen i hovedafgrøden i den treårige forsøgsperiode, men det mindre kvælstoftab medfører derimod en forøgelse af den organiske kvælstofpulje i jorden. Nitratudvaskning og denitrifikation De høje N min indhold i september i sædskifterne med vintersæd (se figur 5) tolkes som en ekstra kvælstofmineralisering forårsaget af den tidlige jordbearbejdning i forbindelse med såning, som fører til et forøget kvælstoftab ved denitrifikation og udvaskning. I sædskifter med vårsæd reducerer efterafgrøden kvælstoftabet ved nitratudvaskning og denitrifikation. I sædskifter med vintersæd reducerer tidlig såning og mellemafgrøden kvælstoftabet ved denitrifikation og nitratudvaskning. Effekten af de mindre kvælstoftab er, at der tæres mindre på jordens organiske kvælstofpuljer i sædskifter med efter- og mellemafgrøder samt tidlig såning af vinterhvede. Nitratudvaskningen til grundvandet, beregnet i 2 meters dybde (dybere end rodzonen), er mindre end nitratudvaskningen beregnet i 1 meters dybde. En af årsagerne er et tab gennem dræn i 11 cm dybde, som i alle sædskifter på den aktuelle lokalitet er større end udvaskningen til grundvandet. Vandafledningen gennem dræn i forsøget er i gennemsnit 166 mm pr. år, og nedsivningen til grundvandet er 87 mm pr. år. En anden årsag til, at udvaskningen, beregnet i 1 meters dybde, er større end udvaskningen, beregnet i 2 meters dybde, er, at afgrøderne optager kvælstof fra jordlaget 1 til 2 cm. Se tabel 12. Den aktuelle opsætning af DAISY-modellen gør, at der regnes med kvælstofoptagelse fra jordlaget 1 til 2 cm i både sædskifter med vårsæd og sædskifter med vintersæd. Efterårsbevoksning, fordampning og afstrømning Afgrødevæksten i efteråret har stor betydning for den samlede fordampning og påvirker derfor vandbalancen i marken. Figur 6 viser forskelle mellem sædskifterne i afstrømning til grundvand og afstrømning gennem dræn i forhold til gennemsnittet for alle sædskifterne. Den mindste afstrømning og dermed den højeste fordampning beregnes i sædskiftet med tidligt sået vinterhvede. Mindre afstrømning i et sædskifte er med til at reducere nitratudvaskningen. Økonomi i sædskifterne > > MIKKEL GEJL HANSEN, SEGES Det økonomiske udbytte i de forskellige sædskifter i forsøget ved Taastrup er vist i tabel 13. Forsøgsresultaterne fra 214, 215 og 216 viser, at det største dækningsbidrag efter maskin- og arbejdsomkostninger (DBII) generelt er opnået i et sædskifte baseret på vårbyg. Baggrunden for beregningerne er de udbytter, 15 Afstrømning, Taastrup 1 5 mm pr. år -5-1 -15 1. Vårbyg, stub 2. Vårbyg m. udlæg 3. Vinterhvede sået tidligt¹ 4. Vinterhvede sået til normal såtid² 5. Vinterhvede sået 6. Vinterhvede sået sent³ sent e. olieræddike -2-25 -3 Sædskifte Afstrømning til grundvand Drænafstrømning FIGUR 6. Kvælstofudnyttelse i sædskifter. Forskelle mellem sædskifterne i årlig afstrømning til grundvandet (2 meters dybde) og årlig afstrømning gennem dræn i forhold til gennemsnittet for alle sædskifter. 2 EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Kvælstofudnyttelse i sædskifter

TABEL 13. Kvælstofudnyttelse i sædskifter. Opnået økonomisk udbytte (DBII) i de forskellige sædskifter i forsøg ved Taastrup 214 til 216. (T6) DBII, kr. pr. ha Sædskifte Gennemsnit 214 215 216 af DB II, kr. pr. ha Vårbyg 4.97 5.14 61 3.558 Vårbyg m. efterafgrøde 4.644 3.1-553 2.367 Tidligt sået vinterhvede 3.613-694 3.35 2.75 Normal tid sået vinterhvede 4.237 42 2.31 2.32 Sent sået vinterhvede 3.78 861 1.56 2.67 Sent sået vinterhvede m. olieræddike 2.248 727 846 1.274 der er målt i forsøgene, hvor der har været lave udbytter i hvede og høje udbytter i vårbyg. Forskelle i udbytterne fra år til år betyder, at der også er forskelle i de økonomiske resultater fra år til år. Vurderes det økonomiske udbytte ud fra 216-resultaterne alene, opnås det bedste økonomiske resultat i et sædskifte med tidligt sået vinterhvede. Bruttoudbyttet er udregnet som et salg til et grovvareselskab til en salgspris svarende til den, opgjort for landsforsøgene, samt eventuelle reguleringer for proteinindhold i kornet. Der bliver tillagt ekstra værdi for korn med en proteinprocent over 1. Stykomkostningerne er delvis hentet fra FarmtalOnline, mens udsædsomkostningerne er beregnet på baggrund af såtidspunktet og forventet spiringsprocent. Maskin- og arbejdsomkostningerne er hentet fra FarmtalOnline. En sammenligning af kvælstofudnyttelse og -tab i vårsæds- og vintersædsbaserede sædskifter i et forsøg ved Taastrup viser, at > > de tilførte kvælstofmængder i både sædskifter med vårbyg og sædskifter med vinterhvede var mindre, end der blev fjernet med halm og kerne, dvs. at der tæres på jordens organiske kvælstofpulje i alle sædskifterne > > kvælstofudnyttelsen var størst og kvælstoftabet mindst i vårsædsbaserede sædskifter > > det laveste N-min indhold i november i til 1 cm dybde blev målt under vårbyg med udlæg. I jordlaget til 2 cm dybde var N-min indholdet lavest under tidligt sået vinterhvede > > tidligt sået vinterhvede reducerede N-min betydeligt i jordlaget 1 til 2 cm i efteråret > > både vårbyg og vinterhvede udnytter kvælstof fra jordlaget 1 til 2 cm i vækstperioden > > nitratudvaskningen, beregnet i 2 meters dybde, var mindre end nitratudvaskningen i 1 meters dybde. Årsagen er blandt andet, at afgrøderne optager kvælstof fra jordlaget 1 til 2 cm > > afstrømningen i vinterhalvåret påvirkes markant af bevoksningen i efteråret, og > > det største økonomiske udbytte blev opnået i et sædskifte baseret på vårsæd. Forsøgsserien er afsluttet. EFTER- OG MELLEMAFGRØDER Kvælstofudnyttelse i sædskifter 21