Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen

Relaterede dokumenter
Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol)

Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol)

Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol)

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Klinisk forudsætningskrav 6. semester

Introduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Studieordning 2016 Professionsbachelor i sygepleje

Semesterbeskrivelse for 4. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Semesterbeskrivelse for 4. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester

Studieordning 2016 Professionsbachelor i sygepleje

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen. Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen

Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

Introduktion 5. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

VIA Sygeplejerskeuddannelsen

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Semesterbeskrivelse for 4. semester

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

Introduktion 4. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

3. semester. Sygeplejerskeuddannelsen. Københavns Professionshøjskole. Gældende for efteråret 2019 Udkast 6. maj 2019

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold

UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Intern, klinisk mundtlig prøve. Selvstændig professionsudøvelse 6. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

Sygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst og Universitet i Agder

SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 7. semester. Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder. Rev. August 2018 TS

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

3. SEMESTER SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE. Gældende for efterårssemesteret 2019

5. SEMESTER SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE. Gældende for efterårssemestret 2019

Velkommen til dialogmøde Fokus på 3. semester. Sygeplejerskeuddannelsen

Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol)

Generel klinisk studieplan

Modulbeskrivelse for Modul 14

Uddannelsesplan 6. SEMESTER

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol)

Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Temadag torsdag den 30 november 2017

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

4. semester, overgangssemester efteråret 2017

Sygeplejerskeuddannelsen. Professionsbachelor i sygepleje. Semesterbeskrivelse for 3. semester. Hold SYDE 2016

Prøvevejledning til afsluttende prøve

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

3. semester. August Specialforløb for studerende med SSA-bagrund. Sygepleje - klinisk lederskab af patient- og borgerforløb

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

5. semester. Sygeplejerskeuddannelsen. Københavns Professionshøjskole. Gældende for efteråret 2019 Udkast 6. maj 2019

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

6 semester. Sygeplejerskeuddannelsen. Københavns Professionshøjskole. Tema: Selvstændig sygeplejepraksis UDKAST 6. MAJ 2019

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 3. semester. Sygepleje - klinisk lederskab af patient- og borgerforløb

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

4. semester. Semesterbeskrivelse. Sygeplejerskeuddannelsen. Aabenraa. 4. semester. Februarhold Revideret den

Sygeplejerskeuddannelsen

GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

6. SEMESTER SYGEPLEJERSKE- UDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE. Gældende for efterårssemestret TEMA: Selvstændig sygeplejepraksis

Sygeplejerskeuddannelsen. Professionsbachelor i sygepleje. Semesterbeskrivelse for 3. semester. Hold SYDE 2016

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

7. SEMESTER SYGEPLEJERSKE- UDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Transkript:

Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol) 4. semester Forår 2019 Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb

Kolofon Dato 12. december 2018 Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol) 4. semester Studieordning 2016 Uddannelsesleder Lene Just Studieårskoordinatorer Ulla Gars Jensen Kamila Adellund Holt 1

Indhold 1. Semestrets overordnede tema: Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb... 3 Semestrets struktur... 3 2. Fokusområder... 4 3. Semesterets temaer... 5 Tema: Sammenhængende patient/borgerforløb... 5 Tema: Livet med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge... 5 Tema: Møder i det kommunale sundhedsvæsen mellem borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle... 5 Tema: Børn og familier... 5 Tema: Klinisk lederskab af patient/borgerforløb i et globalt og lokalt perspektiv... 6 4. Valgfrie elementer... 6 Overgange i ældrelivet og deres betydning for sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge... 6 Urbaniseringens betydning for borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge... 6 Familie, pårørende og netværks betydning for borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge... 7 Globaliseringens betydning for borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge... 7 5. Tværprofessionelt forløb... 7 6. Undervisningstilrettelæggelse på semesteret... 8 Studieaktivitetsmodellen... 8 Teoretisk undervisning... 8 OSA-teori... 8 Projektarbejde... 10 Klinisk undervisning... 10 6.5.1 Rammer for klinisk undervisning... 11 6.5.2 Sundhedsplejevirksomhed... 11 6.5.3 Studiesamtaler og individuel studieplan... 11 6.5.4 Logbog i medicinhåndtering... 11 OSA: Klinisk lederskab i sammenhængende borgerforløb... 12 7. Feedback og feedforward... 13 8. Semesterets prøve... 13 Kriterier for den skriftlige del af prøven (projektopgave)... 13 Rammer for det skriftlige oplæg (Projektopgave)... 15 Kriterier og rammer for den mundtlige del af prøven... 15 Bedømmelseskriterier og karakter... 15 Syge- og omprøver... 17 9. Evaluering... 18 10. Anbefalet litteratur... 18 Bilag 1: Læringsudbytte for 4. semester... 19 Bilag 2: Studieaktivitetsmodellen for teoretisk- og klinisk undervisning... 21 2

Semesterbeskrivelse 1. Semestrets overordnede tema: Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb Semesterets overordnede tema retter sig mod patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, sektorer og institutioner. Fokus er at opnå viden, færdigheder og kompetencer i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Semestret består af et teoretisk undervisningsforløb svarende til 17 ECTS samt et klinisk undervisningsforløb svarende til 13 ECTS. Der er to obligatoriske studieaktiviteter samt en afsluttende prøve. I følgende skema kan du se, hvordan 4. semesters ECTS er fordelt på undervisningsområder: Undervisningsområde Klinik Teori 13 ECTS 17 ECTS Sygdomsfaglighed og patient-/borgerforløb 4 7 Forskning, metodologi og videnskabsteori 2 2 Personcentreret pleje / patient-/borgerinvolvering 3 4 Det samlede sundhedsvæsen 2 3 Teknologi / dokumentation / kvalitetsudvikling-og sikring 2 1 I 4. semesters 30 ECTS indgår et valgfrit element svarende til 10 ECTS, og der er integreret et tværprofessionelt forløb svarende til 5 ECTS Semestrets struktur Nedenfor kan du se semesterets struktur: Uge 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 Spor 4.1 Hold a,b,c,d,e Teoretisk undervisning T V V ST Klinisk undervisning T V V Aflevere projekt og Intern prøve Spor 4.2 Hold f,g,i,j,k Teoretisk undervisning Klinisk undervisning Teoretisk undervisning ST Teoretisk undervisning V Aflevere projekt og Intern prøve T: Teori V: Valgfrit element ST: Selvstudie K: Klinik 3

2. Fokusområder Fokusområderne er udarbejdet ud fra læringsudbyttet i Studieordning 2016 1. Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab udgør en overordnet ramme for læringsudbyttet i alle semestre. Klinisk beslutningstagen defineres som: Sygeplejerskens professionelle beslutninger og handlinger, der træffes på baggrund af identificerede patientaktuelle og potentielle plejeproblemer 2. Klinisk lederskab defineres som: Selvstændig at kunne danne sig et overblik over plejesituationen og planlægge plejen i den mest hensigtsmæssige rækkefølge i stabile og komplekse patientforløb 3. Fokusområderne viser på hvilket niveau du skal opnå viden, færdigheder og kompetencer Læringsudbyttet og fokusområderne illustrerer den progression der er ift. tidligere semestre og angiver det forventede udbytte efter afslutning af semesterets teoretiske og kliniske undervisning. Det vil sige: 1. Du kan analysere og anvende vidensformer, patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden i arbejdet med klinisk lederskab. Dette kan du inden for pleje og behandling i borgerforløb og på tværs af professioner, institutioner og sektorer 2. Du kan planlægge, indgå i, reflektere over og vurdere professionel relation og kommunikation med borgeren, hvor du anvender viden om borger- og pårørendeinddragelse i vanskelige og konfliktfyldte situationer. 3. Du kan inddrage borgerens og pårørendes livssituation herunder sociale og kulturelle forhold i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab 4. Du kan selvstændigt beskrive, reflektere over og anvende viden om udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden. Dette kan f.eks. være borgere med multisygdom, kronisk sygdom, og demens. 5. Du har viden om rammedelegation, og har viden om, kan beskrive, reflektere over og varetage medicinhåndtering i udvalgte borgerforløb i primær sektor. 6. Du kan selvstændigt anvende og vurdere viden om sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og palliation relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte borgere- og pårørendesituationer. 7. Du kan anvende og reflektere over viden om sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og på tværs af sektorer. Dette kan du ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår i klinisk lederskab af borgerforløb. Herunder kan du anvende viden om etiske og juridiske problemstillinger i relation til borgeren. 8. Du kan anvende, vurdere og formidle teknologier, herunder telemedicin, innovation, dokumentationsformer samt kvalitetssikring i og på tværs af sektorer. 9. Du kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forskningsviden og anvende udvalgte kvantitative metoder til at beskrive befolkningens helbredstilstand. 10. Du kan anvende og vurdere udvalgt kvantitativ forskning og kvantitative data som grundlag for klinisk beslutningstagen. 11. Du kan anvende og vurdere akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent, samt tage ansvar for egen læreproces. 1 Læringsudbyttet ses i bilag 1 2 Dansk Sygeplejeselskab Og Dansk Sygeplejeråd, 2012. Dokumentation af Sygepleje En Statusrapport. http://dasys.dk/media/5295/dokumentation_af_sygepleje_statusrapport_sep._2012.pdf 3 Katrine Haase m. fl (2016): Nye begreber i sygeplejerskeuddannelsen. Uddannelsesnyt nr. 3, s. 11-16. Fagligt selskab for undervisende sygeplejersker 4

12. Du kan selvstændigt vurdere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Dette kan du udføre i udvalgte borgerforløb i et samspil med borger, pårørende og andre sundhedsprofessionelle lokalt og globalt. 3. Semesterets temaer Semestrets undervisning begynder med et fælles introduktionsforløb. Her introduceres til det kommunale sundhedsvæsen samt aktuel lovgivning i forbindelse med sygeplejerskens virksomhedsområde, herunder hjemmet som arbejdsplads. Der introduceres til folkesundhed og kommunens sundhedsprofil samt kvantitativ forskning og litteratursøgning. Tema: Sammenhængende patient/borgerforløb Du tilegner dig viden om, færdigheder i og kompetencer til at reflektere over det samlede sundhedsvæsenets virkemåder og ansvarsfordeling i og mellem professioner og institutioner, i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår. Du tilegner dig viden om tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, særligt samarbejde om borgerforløb i primær sektor. Du tilegner dig viden og færdigheder i at anvende udvalgte teknologier og dokumentationsformer. Desuden opnår du viden om utilsigtede hændelser i primær sektor og mellem sektorerne. Tema: Livet med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Du tilegner dig viden om, færdigheder i og kompetence til at varetage klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i samspil med patient/borger og pårørende hvis liv er præget af sundhedsudfordringer i relation til den normal aldring, demens, kronisk sygdom, multisygdom, fald og polyfarmacia. Her vil du skulle udvide dit perspektiv på patient/borger, så borgerens hele livssituation indgår i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Herunder inddrages borgerens behov for forebyggende, rehabiliterende, sundhedsfremmende og palliativ sygepleje. Tema: Møder i det kommunale sundhedsvæsen mellem borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle Du tilegner dig viden om, færdigheder i og kompetencer til at varetage klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen i samspil med den enkelte og grupper af patient/borgere og pårørende under hensyntagen til sociale og kulturelle forhold og i forskellige kontekster. Her skal du anvende viden om metoder til borger- og pårørendeinvolvering og viden om ulighed i sundhed til at indgå i en professionel relation og til at inddrage den enkeltes livssituation i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Tema: Børn og familier Du tilegner dig viden om og færdigheder i at reflektere over børn, unge og familiers særlige sundhedsudfordringer set i et socialt og kulturelt perspektiv. Du opnår kompetence til at reflektere over sundhedsvæsenets tilbud til den gravide, barnet, den unge og familien inden for sygeplejerskers virksomhedsområde. 5

Tema: Klinisk lederskab af patient/borgerforløb i et globalt og lokalt perspektiv Formålet med dette tema er, at du som studerende får et globalt perspektiv på din profession. Med udgangspunkt i FN s verdensmål vil du få viden om og muligheder for at reflektere over globaliseringens indflydelse på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i Danmark. 4. Valgfrie elementer I semesteret skal du arbejde med et valgfrit element sideløbende med semesterets temaer. Det valgfrie element er koblet til semestrets projektarbejde. Alle valgfrie elementer i semestret giver mulighed for at arbejde med komplekse sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge som skal beskrives, analyseres, forstås, forebygges, behandles og plejes i den kontekst, hvor de opstår. Det kræver at du kan anvende viden fra forskellige fag- og vidensområder, reflektere over mulige konsekvenser og inddrage det i din kliniske beslutningstagen og kliniske lederskab af den enkelte borgers situation. I arbejdet med det valgfrie element vil du få udviklet din kompetence til kritisk refleksion over sundhedsvæsenets mangfoldige måder at være organiseret på, deres virkemåder og ansvarsfordeling mellem professioner, i og på tværs af nationalgrænser og sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår. Du vil også udvikle dine færdigheder i at planlægge, udføre, vurdere, evaluere og justere klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab og kunne reflektere over sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge med udgangspunkt i vidensformer, patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. Før semesterstart har du valgt et af nedenstående valgfrie elementer: Overgange i ældrelivet og deres betydning for sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge På det valgfrie element arbejder du med teoretiske og praktiske perspektiver på overgange i ældrelivet, som har betydning for sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, i forhold til såvel klinisk beslutningstagning som klinisk lederskab. Livets overgange store som små indeholder alle noget nyt i vores liv og tab af det, som var. I nogle overgange er det glæden over det, som kommer, der fylder mest, og i andre er det tabet over det, vi mister, der overskygger alt andet. Det kunne f.eks. være overgangen fra rask til syg, fra rehabilitering til palliation, eller at miste en nær pårørende. Andre overgange er mere diffuse, som når vi bevæger os fra en livsfase til en anden, f.eks. fra den 3. til den 4. alder. I dette valgfrie element er der indledningsvist planlagt undervisning i Meleis Transition teori inden for sygeplejen, som skaber den overordnede ramme for det valgfrie element. Derudover er der planlagt undervisning i forskellige eksempler på forskning inden for overgange i hverdagslivet som ældre. Urbaniseringens betydning for borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Urbanisering medfører nye måder at leve og leve sammen på, og dermed anderledes sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge for storbybefolkningen. Storbyens befolkning er en heterogen størrelse og den består af børn, unge og ældre, børnefamilier, single voksne og mennesker med forskellig etnicitet og forskellig kulturbaggrund. Storbyer tiltrækker også marginaliserede mennesker f.eks. hjemløse, sindslidende og illegale flygtninge. 6

I forlængelse af urbanisering bliver urban sundhed et relevant begreb at beskæftige sig med. Urban sundhed defineres som den kompleksitet af faktorer, der spiller ind på storbybefolkningens sundhed. Problemstillinger kan omhandle luftforurening og trafikale udfordringer, boligforhold som slumkvarterer men også byens psykiske eller sociale rum. Kan man som storbybeboer trygt færdes rundt i byen eller er der særlige bydele hvor det kan føles utrygt at færdes fx pga. salg af illegale rusmidler eller pga. bandekonflikter. Urbanisering har også betydning for ulighed i sundhed og middellevetiden. Borgere i byen kan have komplekse sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge som fordrer at sygeplejersker kan indsamle og analysere og vurdere data. Denne viden skal du som sygeplejerske anvende for at opøve kompetencer i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i forhold til urban sundhed. Familie, pårørende og netværks betydning for borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge I dette valgfrie element kommer du til at arbejde med familiens, pårørendes og netværkets betydning for borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Vi kommer til at se på definitioner af begreberne i lyset af vores samfundsudvikling og struktur. Som kommende sygeplejerske får du brug for denne viden i din klinik, da det har betydning for dit samarbejde med familien/pårørende og andre sundhedsprofessionelle og for dine kliniske beslutninger. Du bliver på den måde klædt på til at varetage klinisk lederskab og bliver bevidst om din rolle, ud fra samfundets rammer og vilkår. Desuden beskæftiger vi os med betydningen af faktorer som socioøkonomiske, demografiske og kulturelle forhold samt netværkets betydning for borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Du får mulighed for at reflektere over og drøfte hvilke sygeplejeinterventioner, der kunne iværksættes og hvilke kliniske beslutninger du kan tage i relation hertil. Du kan vælge specifikt at have fokus på den ældre, den voksne, den unge eller barnet. Problemstillinger kan fx omhandle samarbejde mellem forældre og sygeplejerske, samarbejde med pårørende til borgere med kronisk sygdom eller der kan sættes fokus på pårørendes roller til en person med sundhedsudfordringer. Globaliseringens betydning for borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge I dette valgfrie element kommer du til at arbejde med FN's verdensmål og et internationalt perspektiv på borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, herunder fattigdom og social ulighed. Du kommer til at studere globalisering og global sundhed i lyset af samfundsudviklingen, såvel nationalt som internationalt. Igennem dette valgfrie element tilegner du dig viden, så du kan analysere, diskutere og perspektivere klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i et globalt sundhedsperspektiv. Du får mulighed for at reflektere over og drøfte sygeplejeinterventioner i relation hertil. Som kommende sygeplejerske får du brug for denne viden, da det har betydning for dit samarbejde med sundhedsprofessionelle og borgere med anden etnisk baggrund end dansk. I undervisningen inddrages den nyeste viden og forskningsresultater inden for området. 5. Tværprofessionelt forløb Både i den teoretiske og kliniske undervisning arbejder du med temaet om sammenhængende borgerforløb. Her tilegner du dig viden om og færdigheder i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og betydningen for borgeren i primær sektor. Du reflekteres over borgerens samarbejde med sundhedsprofessionelle i forskellige kontekster, samt muligheder og begrænsninger for samarbejdet. 7

6. Undervisningstilrettelæggelse på semesteret Dit læringsforløb i semestret sker i samarbejde med undervisere, kliniske vejledere og medstuderende og kræver en høj grad af studieintensitet og ansvar. Din egen forberedelse, dit engagement i undervisningen og din evne til at samarbejde med andre er vigtige forudsætninger for både kvaliteten af undervisningen og for din egen læring. Studieaktivitetsmodellen I sygeplejerskeuddannelsen forventes en høj grad af studieintensitet, forstået som den samlede tid, du bruger på studiet. Gennemsnitlig skal du forvente en studieindsats på 41,25 timer om ugen. Nedenstående studieaktivitetsmodel viser, hvordan semestrets forskellige studieaktiviteter fordeler sig. Teoretisk undervisning Semestrets undervisnings- og arbejdsformer veksler mellem holdundervisning, simulationsbaseret undervisning, undervisning i mindre enheder (klynger), gruppearbejde samt vejledning og studiecafé. OSA-teori For spor 4.1 er OSA-teori tilrettelagt i uge 6-11, og for spor 4.2 er OSA-teori tilrettelagt i uge 15-20. OSA teori indeholder gruppearbejde med refleksionsspørgsmål, studiecafe og en mundtlig præsentation. 8

Formål med OSA-teori: At tilegne sig viden ved at reflektere over teoriundervisning i forhold til semesterets fokusområder. At træne og øve mundtligt oplæg for en mindre gruppe Gruppearbejde med refleksionsspørgsmål. I gruppearbejdet skal I med inspiration fra udleverede cases fra primær sektor og egne kliniske erfaringer, arbejde med teorien fra undervisningen i undertemaerne om: Sammenhængende borgerforløb, livet med sundhedsudfordringerne, møder i det kommunale sundhedsvæsen mellem borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle og klinisk lederskab af patient/borgerforløb i et globalt og lokalt perspektiv. I skal i ovenstående teoriuger arbejde med 11 refleksionsemner i relation til den aktuelle undervisning. Emnerne udleveres i begyndelsen af semesteret sammen med casene. Refleksionsarbejdet i grupperne er forberedelse til jeres individuelle mundtlige præsentation ved afholdelsen af OSA-teori. Der planlægges 9 lektioner til gruppearbejdet i skemaet i perioden, hvor det er muligt at kontakte underviser. Studiecafeen. I studiecafeen er der undervisere som vil støtte og vejlede omkring refleksionsarbejdet til OSA teori og til den mundtlige præsentation. Der planlægges 2 studiecaféer i perioden - i alt 4 lektioner. Mundtlig præsentation. Til den mundtlige præsentation vil studerende fra 2-3 grupper præsentere deres individuelt tildelte refleksionsspørgsmål for hinanden. I vil her træne og øve individuelle mundtlige oplæg. Hvert gruppemedlem tildeles et refleksionsspørgsmål fredagen før afholdelse af OSA-teori, som skal præsenteres for de andre studerende og en underviser. Refleksionsspørgsmål må IKKE byttes mellem studerende. I vil alle få én studiedag til at forberede 5 minutters præsentation. Præsentationen ved brug af hjælpemidler skal kunne afvikles inden for 5 min. Når alle gruppens medlemmer har præsenteret deres refleksionsspørgsmål, vil studerende fra en anden gruppe ud fra deres notater stille uddybende spørgsmål til gruppens præsentationer, og sammen med underviseren give feedback på de mundtlige præstationer. Der beregnes 10 minutter til uddybende spørgsmål og 10 minutter til feedback pr. gruppe. Dokumentation for gennemført OSA Underviseren dokumenterer for din gennemførelse i Intrapol, umiddelbart efter at deltagelseskravet er opfyldt. Sygdom i forbindelse med OSA-teori. Ved sygdom skal du, efter gældende regler, aflevere lægefaglig dokumentation i Studieservice, senest 3 hverdage efter den obligatoriske studieaktivitet. Ved akut sygdom den pågældende dag for OSA-teori skal du hurtigst muligt melde dig syg til din gruppe og din underviser. Ved planlagt sygdomsfravær, der får indflydelse på din deltagelse i den obligatoriske studieaktivitet, er det dit ansvar at gøre din underviser samt studieårskoordinator opmærksom på dette så tidligt som muligt i forløbet. Hvis du er fraværende ved afholdelse af OSA-teori skal du producere en video, som indeholder din mundtlige præsentation af dit tildelte refleksionsspørgsmål, som skal uploades 9

og være tilgængelig på dagen for OSA afholdelse. Du aftaler med studieårskoordinator hvor oplægget afleveres. Ved akut sygdom på dagen uploades det mundtlige oplæg efter aftale med studieårskoordinator og sende mail til både underviser og studieårskoordinator. Projektarbejde I uge 11 for spor 4.1 og uge 21 for spor 4.2 dannes grupper (4-6 studerende i hver gruppe) inden for det valgte valgfrie element. Der tildeles vejleder, og der undervises i gruppeprocesser. Der tilbydes 3 vejledningslektioner pr. gruppe, workshop til problemformulering og litteratursøgning samt studiecafé i forhold til projekt og metode. Kriterier for projektarbejdet findes under afsnit 8.1. Klinisk undervisning Klinisk undervisning på 4. semester foregår i primær sektor. I samarbejde med den kliniske vejleder/sygeplejerske/sundhedsplejerske vil du arbejde med følgende inden for nedenstående fire temaer: Møder i det kommunale sundhedsvæsen mellem borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle At reflektere over mødet med borgeren, herunder betydningen af alder, levekår, kultur, sprog, køn, social ulighed og borgerens perspektiv på sundhed og sygdom At reflektere over samarbejdet med pårørende. At træne og øve kommunikation i borger- og pårørendeinddragelsen f.eks. den motiverende samtale og svære samtale. At anvende og vurdere teknologiers betydning for mødet f.eks. dokumentationsredskaber, telemedicin, velfærdsteknologi, Fælles Medicin Kort (FMK). At anvende viden om etiske og juridiske problemstillinger i samarbejde med borger og pårørende. Sammenhængende patient/borgerforløb At få viden om og reflektere over det kommunale sundhedsvæsens opbygning og tilbud til borgerne lokalt, regionalt, nationalt. At få viden om og anvende klinisk beslutningstagen og varetage klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis i samarbejde med borgere og pårørende i forskellige kontekster f.eks. sygeplejeklinik, rehabiliteringscentre, plejecentre, eget hjem eller på gaden. At reflektere over muligheder og begrænsninger for sammenhængende patient/borgerforløb, herunder også patientens/borgerens oplevelse af dette. At indgå i og reflektere over tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Livet med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i forskellige livssituationer og livssammenhænge At anvende viden om klinisk beslutningstagen og varetage klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis i samarbejde med udvalgte borgere med sundhedsudfordringer og sygdoms-sammenhænge f.eks. demens, cancer, polyfarmaci, underernæring, kronisk sygdom og multisygdom At anvende viden om medicinhåndtering herunder viden om rammedelegation 10

At anvende viden om sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og palliation i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab At anvende og begrunde kliniske metoder f.eks. screening, tidlig opsporing, funktionsvurdering, og basale værdimålinger. Sundhedstilbud til udvalgte befolkningsgrupper: Børn og familier At få viden om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge herunder svangre omsorg, helbredsundersøgelser og vaccinationsprogrammer (fra nationale retningslinjer til kommunale indsatser og til lokal praksis) At få viden om ulighed i sundhed, herunder at reflektere over børns og familiers vilkår og muligheder for sundhed i lokalområdet. At reflektere over mødet med familien, herunder betydningen af levekår, kultur, sprog og køn 6.5.1 Rammer for klinisk undervisning I den kliniske undervisning er der nogle rammer og krav, som er gældende for hele uddannelsen. Det gælder bl.a. deltagelsespligt, deltagelse i vagter, afholdelse af studiesamtaler, udarbejdelse af individuel studieplan, medicinhåndtering, forudsætninger for klinisk undervisning samt fordeling af ansvar og roller mellem dig og den kliniske vejleder. Se Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på Sygeplejerskeuddannelsen. 6.5.2 Sundhedsplejevirksomhed I din klinik får du indsigt i rammerne for sundhedsplejerskevirksomhed via en introduktion, der indeholder lovgivningsmæssige, etiske og moralske rammer for sundhedsplejerskearbejdet. Du deltager med en sundhedsplejerske i det daglige arbejde i tre dage. I forbindelse med din deltagelse i sundhedsplejen skal du gennemføre den e-læringsopgave som du er præsenteret for på IntraPol ved semesterstart. E-læringsopgaven skal være uploadet på Intrapol (i Gruppen 4. semester under opgaver) inden klinikperioden afsluttes. 6.5.3 Studiesamtaler og individuel studieplan Studiesamtalerne gennemføres i samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende. Der afholdes minimum 3 studiesamtaler, som foregår individuelt eller i grupper af studerende. Den individuelle studieplan påbegyndes ved den første studiesamtale og opdateres løbende af den studerende gennem klinikperioden og uploades i Praktikportalen efter hver studiesamtale. Læs mere om studiesamtaler og individuel studieplan i Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på Sygeplejerskeuddannelsen: http://kurh.dk/retningslinjer 6.5.4 Logbog i medicinhåndtering Logbog i medicinhåndtering er et studie- og læringsredskab, der har til hensigt at understøtte din læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem hele uddannelsen. På 4. Semester skal du gå i dybden med 1-2 patient-/borgerforløb, som beskrives på dokumentationsark og uploades. For hvert patient-/borgerforløb skal du gå i dybden med min 3 nye præparater, som du ikke tidligere har arbejdet med i uddannelsen. Du har selv ansvar for at følge op på dette. Se logbog i medicinhåndtering 11

OSA: Klinisk lederskab i sammenhængende borgerforløb 4 Studieaktiviteten foregår i den kliniske undervisning og består af gennemførelse af klinisk lederskab i et udvalgt borgerforløb, et skriftlig oplæg og en mundtlig diskussion i refleksionsforum. Formålet er, at du kan analysere og anvende patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden, og forskningsbaseret viden til at varetage klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i et udvalgt borgerforløb. Sammen med den kliniske vejleder udvælges et borgerforløb. Med udgangspunkt i dette skal du udarbejde et skriftligt oplæg, hvor følgende skal indgå: Den samfundsmæssige, kulturelle og sociale kontekst borgeren befinder sig i Borgerens perspektiv på sine sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge En analyse og kritisk vurdering af borgerens forløb, herunder understøttende tiltag og begrænsninger, som får betydning for borgeren En relevant kvantitativ forskningsartikel Litteraturliste Bilag med søgeprotokol og abstrakt af den udvalgte forskningsartikel Oplæggets omfang er max 4800 tegn (2 tekstsider) med mellemrum. Det skriftlige oplæg skal udarbejdes ud fra gældende tekniske og juridiske retningslinjer. Du skal aflevere det skriftlige oplæg i Praktikportalen under 4. Semester - obligatorisk studieaktivitet - Klinisk lederskab i sammenhængende borgerforløb: Aflevering af skriftligt oplæg, minimum tre hverdage inden det mundtlige refleksionsforum. Klinisk vejleder tilbyder én times vejledning til udarbejdelse af opgaven. Til vejledning i litteratursøgning henvises til uddannelsesinstitutionens bibliotek og teoriundervisningen. Sammen med den kliniske vejleder, skal du tilrettelægge et refleksionsforum (30 minutter pr. studerende incl. feedback og feedforward) med deltagelse af din kliniske vejleder, en underviser fra uddannelsesinstitutionen og en gruppe studerende (2-5 studerende). Alle studerende i refleksionsforum har ansvar for at dele, læse og forholde sig til hinandens skriftlige oplæg. Inden refleksionsforum sikrer den kliniske vejleder sig, at den studerende afsætter tid i den kliniske undervisning, til at forberede refleksionsforum. Til refleksionsforum skal du: Kort præsentere det udvalgte borgerforløb herunder redegøre for, hvordan du har anvendt den kvantitative forskningsartikel. Fremlægge ét område fra din kritiske vurdering og diskutere kliniske beslutninger og klinisk lederskab med gruppen. Forberede 1-2 spørgsmål til hver medstuderendes opgave i refleksionsforum. Give feedback og feedforward til medstuderende på det skriftlige oplæg og den mundtlige præsentation. Modtage feedback og feedforward fra studerende, klinisk vejleder og underviser. 4 I sammenhængende borgerforløb er der sammenhæng mellem forskellige tilbud, som borgeren modtager f.eks. internt i kommunen (sygepleje, hjemmepleje, træning, aktivitet), almen praksis og på tværs af sektorer (udskrivning fra hospital til eget hjem eller fra rehabiliteringscenter til plejecenter) Sammenhængende borgerforløb forudsætter tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Borgerens perspektiv er centralt. (KL 2014: Next practice udvikling af det nære sundhedsvæsen gennem bedre sundhedsuddannelser ) 12

Dokumentation for OSA: Gennemførelse af refleksionsforum godkendes af den kliniske vejleder samt underviser fra uddannelsesinstitutionen i Praktikportalen. For sent og ikke korrekt aflevering udløser samme procedure som ved sygemelding. Hvis du er sygemeldt ved refleksionsforum, men har lavet det skriftlige oplæg, skal du efterfølgende skriftliggøre alle ovenstående punkter fra refleksionsforum. Dette skal omfatte max. 4800 tegn (2 tekstsider), følge de tekniske retningslinjer og uploades i nyoprettet felt i Praktikportalen. Fristen aftaler du med din kliniske vejleder, og godkendes efterfølgende af klinisk vejleder og underviser. 7. Feedback og feedforward Feedback og feedforward er en integreret del af semestrets læringsaktiviteter. Feedback og feedforward kan være tilrettelagt og givet af undervisere, kliniske vejledere/undervisere eller medstuderende (peerfeedback). 8. Semesterets prøve Semestret afsluttes med intern gruppeprøve, der består af en skriftlig og en mundtlig del. Formålet med prøven er at demonstrere viden, færdigheder og kompetencer til at analysere, diskutere og perspektivere klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Dit valgfrie element er udgangspunkt for et skriftligt projekt, og semestrets fokusområder inddrages på forskellig vis i projektet. Du er automatisk tilmeldt semestrets prøve ved semesterstart jf. BEK nr. 1500 af 02/12/2016 og BEK om ændring af bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser nr. 1502 af 28/11/2017. Semesterets to obligatoriske studieaktiviteter skal være gennemført og dokumenteret som en forudsætning for at gå til prøven, ligesom deltagelsespligt i den kliniske periode skal være opfyldt. Du kan kun melde fra til prøven ved dokumenteret sygdom eller barsel jf. BEK nr. 1500 af 02/12/2016 og BEK om ændring af bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser nr. 1502 af 28/11/2017. Nedenfor kan du se kriterier og rammer for den skriftlige del af prøven. Kriterier for den skriftlige del af prøven (projektopgave) Det skriftlige projekt skal indeholde følgende: 1) Indledning med præsentation af klinisk sygeplejefaglig problemstilling En argumentation for den valgte kliniske sygeplejefaglige problemstilling, dens kontekst og relevans. Problemstillingen skal relateres til jeres valgfri element. 2) Afgrænsning og problemformulering 13

Der skal foretages en begrundet afgrænsning af projektets problemstilling inden for minimum to af semesterets temaer. Angiv desuden formålet med projektet og evt. hypoteser. Afsnittet skal afsluttes med en klinisk sygeplejefaglig problemformulering. 3) Metode Den klinisk sygeplejefaglige problemformulering skal undersøges ud fra kvantitative data. Der kan her vælges én af nedenstående undersøgelsesmetoder: Undersøgelsesmetode 1: Gruppen skal her foretage egen dataindsamling via en mindre spørgeskemaundersøgelse. I metodeafsnittet skal der redegøres for følgende: Rekruttering af deltagere herunder inklusions- og eksklusionskriterier Etiske- og juridiske overvejelser i forhold til indsamling af data Overvejelser om udformning af spørgsmål til spørgeskema Analysestrategi i forhold til bearbejdning af data Undersøgelsesmetode 2: Gruppen skal her foretage en mindre litteraturgennemgang af 3-4 kvantitative forskningsartikler. I metodeafsnittet skal der redegøres for følgende: Søgeprotokol med inklusions- og eksklusionskriterier, søgeord og database(r) Overvejelser bag søgeprotokollens indhold Flowchart for udvælgelse af artikler Valg af metode til kritisk læsning af de udvalgte artikler 4) Analyse Analysen skal kunne bidrage til en diskussion af den kliniske sygeplejefaglige problemformulering. Analysen er afhængig af den valgte undersøgelsesmetode. Undersøgelsesmetode 1: Analysen indeholder følgende: Tekst, tabeller og/eller figurer, som viser de mulige tendenser og sammenhænge, der kan udledes af den kvantitative opgørelse af data (fx ved brug af procent, gennemsnit og odds ratio). Redegørelse for hvordan resultaterne belyser den kliniske sygeplejefaglige problemformulering. Undersøgelsesmetode 2: Analysen indeholder følgende: Præsentation af de udvalgte artikler (land, år, metode samt de resultater, der kan belyse problemformuleringen) samt en mindre gennemgang af artiklernes validitet ud fra den kritiske læsning Redegørelse hvordan resultaterne belyser den kliniske sygeplejefaglige problemformulering. 5) Diskussion Diskussionen skal indeholde: Kritisk vurdering af den valgte undersøgelsesmetodes muligheder og begrænsninger 14

Analysens fund i forhold til andre undersøgelser og/eller teorier, herunder kritiske overvejelser over klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i relation til det valgfrie element 6) Konklusion En sammenfatning af analysen og diskussionen, så svaret på den klinisk sygeplejefaglige problemformulering fremstår klart. 7) Perspektivering En perspektivering af projektets resultater i forhold til at anvende, vurdere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i relation til semesterets temaer. Perspektiveringen skal desuden inddrage viden om lokale og globale forhold. Rammer for det skriftlige oplæg (Projektopgave) Opgaven udarbejdes i grupper på 5-6 studerende og skal omfatte 20-25 sider (maks. 60.000 anslag inklusive mellemrum) og udarbejdes efter gældende tekniske retningslinjer. Plagiat kontrol Ved aflevering af prøven i Intrapol udføres plagiat kontrol. Såfremt plagiat konstateres kan dette have konsekvenser for dig jf. eksamensbekendtgørelsen BEK nr. 1500 af 02/12/2016 20. Aflevering Én af deltagerne i gruppen uploader det skriftlige oplæg i WISEflow mandag i uge 25/2019 inden klokken 10. Kriterier og rammer for den mundtlige del af prøven Nedenfor kan du se kriterier og rammer for den mundtlige del af prøven. Kriterier for den mundtlige del af prøven Det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen ved den mundtlige gruppeprøve. I eksaminationen vil indgå følgende: 5 minutters individuelt oplæg fra hver studerende Fælles drøftelse og eksamination ud fra gruppens projekt og semesterets fokusområder svarende til 10 minutter pr. studerende 30-40 minutter til votering afhængigt af gruppens størrelse. Der gives individuel karakter og feedback/feedforward. Karaktergivning og feedback/feedforward kan foregå i gruppen eller individuelt. Dette skal aftales med vejleder ved sidste vejledning. Bedømmelseskriterier og karakter Det skriftlige projekt og den mundtlige præstation indgår i en helhedsvurdering af den studerendes opnåelse af læringsudbyttet. Prøven bliver bedømt internt efter 7-trins-skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015 Der henvises til følgende bedømmelseskriterier: 15

1. At du kan analysere og anvende vidensformer, patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden i arbejdet med klinisk lederskab af pleje og behandling i borgerforløb i og på tværs af professioner, institutioner og sektorer 2. At du kan planlægge, indgå i, reflektere over og vurdere professionel relation og kommunikation med borger, med anvendelse af viden om borger- og pårørendeinddragelse i vanskelige og konfliktfyldte situationer 3. At du kan inddrage borgeren og pårørendes livssituation herunder sociale og kulturelle forhold i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab 4. At du selvstændigt kan beskrive, reflektere over og anvende viden om udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden. Dette kan være borgere med multisygdom, kronisk sygdom, og demens. 5. At du har viden om rammedelegation, og har viden om, kan beskrive, reflektere over medicinhåndtering i udvalgte borgerforløb i primær sektor. 6. At du selvstændigt kan anvende og vurdere viden om sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og palliation relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte borgere- og pårørendesituationer. 7. At du kan anvende og reflektere over viden om sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår i klinisk lederskab af borgerforløb. Herunder også anvende viden om etiske og juridiske problemstillinger i relation til borgeren. 8. At du kan anvende, vurdere og formidle udvalgte teknologier, herunder telemedicin, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring i og på tværs af sektorer. 9. At du kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forskningsviden og anvende udvalgte kvantitative metoder til beskrivelse af befolkningens helbredstilstand. 10. At du kan anvende og vurdere udvalgt kvantitativ forskning og kvantitative data i klinisk beslutningstagen. 11. At du kan anvende og vurdere akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent samt tage ansvar for egen læreproces. 12. At du selvstændigt kan vurdere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte borgerforløb i samspil med borger, pårørende og andre sundhedsprofessionelle lokalt og globalt Prøven afvikles med to bedømmere. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af bedømmelseskriterierne med ingen eller få uvæsentlige mangler. Det viser sig ved: At du på sikker måde og med få eller uvæsentlige mangler demonstrerer viden om og reflekterer over en klinisk sygeplejefaglig problemstilling relateret til det valgfrie element inden for et eller to af semesterets undertemaer. At du på sikker måde og med få eller uvæsentlige mangler demonstrerer viden om og reflektere over den bearbejdede kliniske sygeplejefaglige problemstilling med fokus på hele borgerens livssituation, borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt sygeplejeinterventioner relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af borgerforløb. At du med ingen eller få uvæsentlige mangler kan reflektere over og anvende viden om sundhedsvæsenets organisering, samfundsmæssige vilkår i klinisk lederskab af borgerforløb i forhold til den bearbejdede kliniske sygeplejefaglige problemstilling. 16

At du på sikker måde og med ingen eller få uvæsentlige mangler demonstrerer viden om og reflekterer over vidensformer på baggrund af patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden i forhold til den bearbejdede kliniske sygeplejefaglige problemstilling. At du på sikker måde og med få uvæsentlige mangler kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forskningsviden og anvende udvalgte kvantitative metoder til beskrivelse af befolkningens helbredstilstand. At du kan anvende og vurdere akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent med ingen eller uvæsentlige mangler i den skriftlige og mundtlige præsentation. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af bedømmelseskriterierne. Det viser sig ved: At du demonstrerer minimal acceptabel viden om og minimal acceptabel evne til at reflektere over en klinisk sygeplejefaglig problemstilling relateret til det valgfrie element inden for et eller to af semesterets undertemaer. At du demonstrerer minimal acceptabel viden og minimal accepteret evne til at reflektere over den bearbejdede kliniske sygeplejefaglige problemstilling med fokus på hele borgerens livssituation, borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt sygeplejeinterventioner relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af borgerforløb. At du demonstrerer minimal acceptabel viden og minimal accepteret evne til at reflektere over og anvende viden om sundhedsvæsenets organisering, samfundsmæssige vilkår i klinisk lederskab af borgerforløb i forhold til den bearbejdede kliniske sygeplejefaglige problemstilling. At du demonstrerer minimal acceptabel viden og minimal accepteret evne til at reflekterer over vidensformer på baggrund af patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden i forhold til den bearbejdede kliniske sygeplejefaglige problemstilling. At du demonstrer minimal acceptabel viden i forhold til at kunne søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forskningsviden og anvende udvalgte kvantitative metoder til beskrivelse af befolkningens helbredstilstand. At du demonstrerer minimal acceptabel viden og minimal accepteret evne til at anvende og vurdere akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent med ingen eller uvæsentlige mangler i den skriftlige og mundtlige præsentation. Syge- og omprøver Ved sygdom skal du aflevere lægefaglig dokumentation efter gældende regler i Studieservice senest tre hverdage efter prøvens afholdelse. Se yderligere information på Intra- Pol > Information og vejledning > Hjælp til > Syg til eksamen. Du har ved sygdom mulighed for at gå til prøven snarest jf. BEK nr. 1500 af 02/12/2016 7. Vedrørende sygeeksamen skal du kontakte Studieservice. Hvis prøven bedømmes som ikke bestået, bliver du automatisk tilmeldt næste planlagte syge eller omprøve. Tidspunkter kan ses på IntraPol og oplyses ved henvendelse til Studieservice eller Studieårskoordinatorerne. Gruppemedlemmer kan vælge at komme op til eksamen med udgangspunkt i den samme opgave eller i fælleskab foretage ændringer i deres opgave. Der gives ikke vejledning i forbindelse med syg-og omprøve. Er der flere fra samme gruppe, fastholdes eksaminationen som en gruppeeksamination. 17

9. Evaluering På Sygeplejerskeuddannelsen lægger vi stor vægt på at få de studerendes vurderinger af både undervisning og prøver. Du kan bidrage med din vurdering ved at besvare den evaluering, der gennemføres som afslutning i semestret. Evalueringen gennemføres som et elektronisk spørgeskema, som du får adgang til i IntraPol. Viden fra evalueringer bruges til at forbedre og udvikle de enkelte semestre og uddannelsen som helhed. Du kan læse beslutningsreferater fra tidligere evalueringer på Intrapol. Ved afslutningen af den kliniske periode modtager du også et spørgeskema. 10. Anbefalet litteratur Se tillæg til semesterbeskrivelsen. 18

Bilag 1: Læringsudbytte for 4. semester Det samlede læringsudbytte beskrives i form af viden, færdigheder og kompetencer og er et udtryk for, hvad du skal vide og kunne, når semestret afsluttes. Du har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte: Viden Har viden om, kan beskrive og reflektere over patienter/borgeres mentale sundhed, oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og på tab, samt har viden om, kan beskrive og reflektere over at indgå i en professionel relation med patient/borger og pårørende i vanskelige og konfliktfyldte situationer Har viden om, kan beskrive og reflektere over situationsbestemt kommunikation, undervisning og vejledning som pædagogisk intervention rettet mod sygepleje til patient/borger og pårørende i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt Har viden om og kan beskrive klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab og kan reflektere over sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge, rehabilitering og palliation, herunder sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til livsvilkår samt den enkeltes og gruppers livssituation og kulturelle forhold Har viden om og kan beskrive ordinering af medicin inden for en rammedelegation Har viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte teknologier, herunder telemedicin, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer Har viden om, kan beskrive og reflektere over etik og aktuel lovgivning særligt rettet mod sygeplejerskers virksomhedsområde i det kommunale område eller andre udvalgte lokale eller internationale kontekster Har viden om og kan beskrive beskrivende og forklarende forskningsdesign og metoder, herunder metoder til beskrivelse af befolkningens helbredstilstand Har viden om og kan beskrive vurdering af udvalgt kvantitativ forskning og krav til kvantitativ forskning Færdigheder Kan planlægge og indgå i professionel relation og professionel kommunikation til patient/borger samt pårørende om den enkeltes mentale sundhed, oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Kan planlægge, anvende, vurdere, evaluere og justere klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab og kan reflektere over sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge, rehabilitering og palliation herunder pædagogiske interventioner i forhold til livsvilkår samt den enkeltes og gruppers livssituation med udgangspunkt i vidensformer, patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Kan analysere og anvende vidensformer, patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden i arbejdet med klinisk lederskab af pleje og behandling i patient/borgerforløb i og på tværs af professioner, institutioner og sektorer Kan varetage klinisk lederskab rettet mod patient-/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer i samspil med patient/borger samt pårørende Kan anvende, vurdere og formidle sygdomsfaglig viden inden for udvalgte emner af anatomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, sundhedsfremme, forebyggelse, palliation og rehabilitering relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab 19

Kan anvende, vurdere og formidle udvalgte teknologier, herunder telemedicin, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer Kan anvende viden om etiske og juridiske problemstillinger i relation til patient/borger i og på tværs af sektorer Kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forskningsviden og anvende udvalgte kvantitative metoder Kan anvende og vurderer akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent samt tage ansvar for egen læreproces Kan anvende og vurdere udvalgt kvantitativ forskning og kvantitative data i klinisk beslutningstagen Kompetencer Kan anvende situationsbestemt kommunikation, undervisning og vejledning som pædagogisk intervention rettet mod sygepleje til patient/borger samt pårørende i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt Kan varetage medicinhåndtering i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan tage ansvar for og kritisk reflektere over at planlægge, varetage, vurdere og argumentere for situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner Kan selvstændigt anvende, vurdere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient-/borgerforløb i samspil med patient/borger, pårørende og andre professioner Kan selvstændigt anvende viden om udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient/borgersituationer Kan påtage sig ansvar for at etablere, vedligeholde, afslutte og vurdere professionelle relationer i vanskelige og konfliktfyldte situationer samt i tabssituationer Kan påtage sig ansvar for at planlægge, varetage og argumentere for udvalgte sygeplejeinterventioner, herunder selvstændigt varetage situationsbestemte kommunikative og pædagogiske interventioner i det nære sundhedsvæsen Kan kritisk reflektere over sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og mellem professioner, i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår 20

Bilag 2: Studieaktivitetsmodellen for teoretisk- og klinisk undervisning Teoretisk undervisning Klinisk undervisning 21