Bydelsmødrene 30. oktober 2016 Birgi8e Søgaard Lauta CERTA Intelligence & Security

Relaterede dokumenter
Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer

Resumé. Rapport om lokal modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme

Forebyggelse af radikalisering & ekstremisme

Metodiske faglige mål: Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Sekvens 1: 25 min

MODSTANDSKRAFT MOD RADIKALISERING I LOKALSAMFUND

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

gladsaxe.dk Har du en bekymring for radikalisering eller ekstremisme?

MODSTANDSKRAFT MOD RADIKALISERING OG EKSTREMISME LOKALE SAMARBEJDER BYGGER STÆRKE FÆLLESSKABER ET INSPIRATIONSKATALOG

Politisk ledelse af forebyggende arbejde: radikalisering og voldelig ekstremisme

Antiradikalisering. Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E

Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

HANDLEPLAN VINK Styrket indsats mod radikalisering

Forebyggelse af radikalisering & ekstremisme. Lektion 2 Socialisering

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.

Modelcafeen. - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer. Øvelsens varighed: 30 minutter

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

Fastholdelse, motivation og ledelse af frivillige

SSP SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI HELSINGØR KOMMUNES STRATEGI FOR FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING HELSINGØR KOMMUNE

FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV

Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Til Cecilia Lonning-Skovgaard, MB Sagsnr Dokumentnr.

December Nyhedsbrev. Nye lokalforeninger. Årskonferencen Kære alle!

Idéstiller BORGERNE BESTEMMER Center for Civilsamfund arbejder ud fra kommunens Civilsamfundsstrategi.

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

KORTLÆGNING AF VIDEN OM EKSTREMISME

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE

Forebyggelse af radikalisering gennem tværfaglig indsats

Trivselstimer 2015/2016:

FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS

Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet

MODSTANDSKRAFT MOD RADIKALISERING OG VOLDELIG EKSTREMISME ET EKSPLORATIVT STUDIE AF MODSTANDSKRAFT I UDVALGTE DANSKE LOKALMILJØER

2. Implementering af anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol ( )

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Generelle oplysninger

Visioner for samskabelse myte eller realitet?

3 KAMPAGNER. Hvilken er den rette for dig?

Behov for gensidigt medborgerskab

Session 4. Ekstremisme og radikalisering hvad kan kommunerne gøre?

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Metodehåndbog. Styrk medborgerskabet sammen med civilsamfundet. en metodehåndbog til kommunerne. Pixiudgave 1 / 11

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Strategi for forebyggelse og indsats over for radikalisering i Brøndby Kommune. Vedtaget november 2016, revideret januar 2018

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Velkommen til trivselsmøde i 0.B

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning

Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk.

MÅLGRUPPE I FOKUS BORGERE FRA KRIMINELLE MILJØER I RISIKO FOR EKSTREMISME

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen

Forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme i et nationalt sikkerhedsperspektiv

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction.

Inklusion i foreningslivet

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.

Radikaliseringsgruppen

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

dages forespørgsel vedrørende Aarhus-modellen for antiradikalisering.

Arbejdsmiljø en medspiller i forandringsprocesser

Videnssyntese - pixiudgave KORTLÆGNING AF VIDEN OM FOREBYGGELSE AF EKSTREMISME

Anbefalinger om bekæmpelse af negativ social kontrol

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

FÆRRE RADIKALISEREDE GENNEM EN EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE INDSATS ANBEFALINGER FRA EKSPERTGRUPPEN TIL FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING KORT UDGAVE

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE

Skabelon til indsatsplaner

Sammenligningsrapport

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

NÅR TASTERNE TALER - KONFLIKTHÅNDTERING PÅ SOCIALE MEDIER

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

Sammenligningsrapport

Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Det er lysten, der driver værket. Kommunikationsguide til: Fællesværker, Sprint og URK-Mentor

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

En flygtning er også en tilflytter!

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING SEKS OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

SSP HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI

- Projektbeskrivelse

Transkript:

Stærke, lokale samarbejder mod radikalisering og voldelig ekstremisme Bydelsmødrene 30. oktober 2016 Birgi8e Søgaard Lauta CERTA Intelligence & Security

Det gode civilsamfund modarbejder Mistillid og mistrivsel Kriminalitet, vold og trusler om vold Radikalisering og voldelig ekstremisme (forebyggende) Militant islamisme, men også andre former for ekstremisme. - Men hvilke aktører har størst påvirkningskraft, og hvordan styrkes modstandskraften i den forebyggende indsats?

Lokalsamfundets modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme

Hvad har vi fundet ud af?

Definitioner Ekstremisme: Afstandtagen fra fællesskabets grundlæggende værdier. Voldelig ekstremisme: Accept af voldelige og udemokratiske metoder til at nå sine mål. Radikalisering: Proces, der fører til ekstremisme (holdninger/handlinger).

Det betyder f.eks. 16-årig pige i Kundby, der tilsyneladende er blevet radikaliseret gennem online-chat, planlægger angreb på to danske skoler. I 2011 dræber højreekstremisten Anders Behring Breivik 88 personer med angreb på en ungdomssommerlejr på Utøya og en bilbombe i Oslo. Men også de eksempler, hvor det f.eks. er unge, der udtrykker holdninger, der skaber usikkerhed og utryghed i lokalsamfundene samt skærpet politisk diskurs i det hele taget.

Hvem bliver radikaliseret? Baggrundsfaktorer Marginalisering/følelse af uretfærdighed. Tonen i den offentlige debat. Udenrigspolitik og internationale forhold. I mindre grad religion og ideologi, økonomiske kår og uddannelse. Katalysatorer Individuel sårbarhed og søgen. Fascination af vold og tiltrækning af spænding. Proces og kontekst Indikationer på, hvor og hvordan radikaliseringsprocesser foregår. Top down eller bottom up.

Det gode lokalsamfund lokalsamfundets modstandskraft

Modstandskraft: Idealbillede Åben dialog, håndtering af følsomme spørgsmål. Ikke-diskrimination. Fælles interesser. Konstruktivt engagement. Alternative fællesskaber, der imødekommer søgende individer. Inklusion: Afstandtagen fra handlinger, men ikke personer. Nytænkning, finder nye løsninger.

Hvem bidrager til lokal modstandskraft?

FOKUS Vilje og/eller faglig forudsætninger LAV MODERAT SIGNIFIKANT AnE- radikaliserings- enheder Øvrige sociale myndigheder Lokale restauranter SSP Lokalt PoliE Frivillige foreninger Boligforeninger Små forretnings- drivende Religiøst fællesskab Væresteder og klubber Sociale plauorme Hjemmet Familie Nære venner Mentor Skole og uddannelse MINIMAL Handelsstands- forening Biblioteker Arbejds- Elknytning NaborelaEoner AFGØRENDE EFFEKT BETYDELIG EFFEKT UNDERSTØTTENDE EFFEKT SPORADISK EFFEKT INGEN EFFEKT MINIMAL LAV MODERAT SIGNIFIKANT PÅVIRKNINGSKRAFT

Konklusion og anbefalinger

Konklusion og anbefalingert tror vi (blandt andet), at der skal til (1) Prioritér indsatser, der understøtter civilsamfundsaktører, herunder familiernes vilje og evne til at forebygge radikalisering og voldelig ekstremisme. Hvis du har et stærkt familienetværk, så er det med til at skabe en form for struktur i dit liv, og mange af dem, vi ser, som bliver radikaliseret, de mangler den der struktur. Forældre er bange og vil rigtigt gerne have nogle redskaber. Hvis man har et aktivt fritidsliv uanset om det er fodbold, drama eller sang, så får man nogle sociale færdigheder, der gør, at man klarer sig bedre i livet.

Jeres styrke er blandt andet Husk civilsamfundets DNA - Præmisserne for jeres arbejde (frivillighed, lokalt engagement og lokal legitimitet) - Ører og øjne i lokalmiljøet - Tillid og relationer skabes til de unge, fordi man brænder for en sag (det skal ikke hedde antiradikalisering for at være et godt arbejde) Hvordan samarbejde? - I kan skabe succes på områder, hvor andre aktører ikke (nødvendigvis) selv kan - Del bekymringer og informationer og efterspørg støtte det er ofte en fælles sag - Et godt samarbejde indeholder også kritik

Perspektiv Hvilke temaer kan I genkende eller ikke genkende ij. de Lng, vi har snakket om? Er det relevant for Bydelsmødrene? Hvis ja, hvordan? Giver det mening at snakke om stærke fællesskaber som bolværk mod radikalisering hos Bydelsmødrene? Hvis ja, hvordan? Har oplægget givet anledning Ll vinkler, som I fremover skal overveje i jeres konkrete indsats? Er der andre aktører, end dem I allerede har øje på, I tænker at tage kontakt Ll med henblik på et samarbejde?

Stærke Fællesskaber