KVALITETSRAPPORT Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER 2014/2015 1
Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 3.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test... 7 3.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år... 7 3.3. Andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år... 7 4. Elevernes faglige niveau skal højnes ved afslutning af skolen... 8 4.1. Karaktergennemsnittet ved 9. klasseprøver... 8 4.2. Socioøkonomisk reference for karakterer... 9 5. Alle elever skal have mindst karakteren 2 i dansk og matematik... 10 6. Folkeskolen skal understøtte opfyldelse af 95%-målsætningen... 11 6.1. Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder efter 9. klasse... 11 6.2. Samlet ungdomsuddannelsesstatus, 9 måneder efter grundskolen... 12 6.3. Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder efter 9. klasse... 14 6.4. Andel elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse 6 år efter... 15 7. Supplerende målsætninger... 16 7.1. Fuld kompetencedækning... 16 7.2. Øget inklusionsgrad... 18 Bilag: Resultater fordelt på skoler... 20 1
1. Forord Med folkeskolereformen er der opstillet en række mål for folkeskolen, der skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling og sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering. De nye nationale mål supplerer de effektmål, delmål og indikatorer, vi i Aarhus har fastsat i forlængelse af børn og unge-politikken, og som kvalitetsrapporten i 2014 fulgte op på. Kvalitetsrapporten på folkeskoleområdet skal fremover inddrage og have fokus på at beskrive kommunens og de enkelte skolers niveau i forhold til de nye nationale mål og fire resultatmål. Disse mål danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Det følger af den nye folkeskolelov, at der skal udarbejdes en ekstraordinær kvalitetsrapport i foråret 2015 med henblik på at bidrage til implementering af folkeskolereformen. Formålet er at sikre et vedvarende fokus på gennemførelse af folkeskolereformen i de første år, efter at den er trådt i kraft. Den ekstraordinære kvalitetsrapport skal vedtages i Byrådet i foråret 2015 på baggrund af de senest tilgængelige data i det nye nationale ledelsesinformationssystem. Rapporten indgår i Aarhus som en del af en samlet status og nulpunktsmåling i forhold til implementering af folkeskolereformen og giver anledning til dialog om, hvorvidt der er behov for at sætte særligt fokus et sted. Denne rapports 2014-data er derfor baseline for reformens resultater. I Aarhus har vi i 2014 udarbejdet kvalitetsrapporter i et 0-18-års perspektiv, som har været afsæt for lokal dialog gennem kvalitetssamtaler og resulteret i aftaler om iværksættelse af lokale udviklings- og tilsynspunkter. Den samlede kvalitetsrapport blev vedtaget af Byrådet den 24. september 2014. Denne ekstraordinære kvalitetsrapport er derfor udarbejdet som en minimumsrapport til Byrådet. Der afrapporteres således på de indikatorer, der er obligatoriske ifølge de nye bestemmelser om kvalitetsrapporter. Det vil også sige, at der ikke er udarbejdet lokale rapporter. 2
2. Sammenfattende helhedsvurdering Indledning Resultaterne i denne rapport udgør en nulpunktsmåling, der skal bruges til at vurdere, om skolerne når i mål med folkeskolereformens målsætninger. Samlet set tegner rapporten et billede af, at der ved igangsætningen af folkeskolereformen generelt er høj kvalitet på folkeskoleområdet i Aarhus, og at den faglige læring og udvikling på flere områder har været stigende over de senere år. Der er dog stadig stor variation mellem skolerne, og på enkelte områder er der samlet set et stykke vej til målopfyldelse. Flere af rapportens indikatorer er nye og andre indikatorer medfører definitioner og afgrænsninger, der afviger en smule fra de opgørelsesmetoder, der hidtil er brugt i Aarhus. Børn og Unge er aktuelt i gang med at afklare konsekvenserne af de nye nationale indikatorer og opgørelsesformer. Resultatmål Ifølge de nye resultatmål skal 80 % af eleverne være gode til at læse og regne i de nationale test målt i henholdsvis 2., 4., 6., og 8. klasse. I Aarhus ligger andelen af elever, der er gode til at læse, på niveau med landsgennemsnittet, og målet er på flere klassetrin inden for umiddelbar rækkevidde. I matematik i 3. og 6. klasse er der i lighed med landsgennemsnittet lidt længere til målene. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. I Aarhus viser testresultaterne, at der generelt har været en positiv udvikling i andelen af de allerdygtigste inden for de sidste tre år, og med 2014-resultatet er der en baseline for de kommende års udvikling. Generelt er der i dansk, læsning lidt flere af de allerdygtigste end i matematik. I sammenligning med landsgennemsnittet er andelen af de allerdygtigste elever i matematik og læsning lidt større i Aarhus. Det er ligeledes en målsætning, at antallet af elever med dårlige resultater i læsning og matematik skal reduceres år for år. Her kan der i Aarhus gennem de seneste tre år konstateres en positiv udvikling i dansk, læsning, mens der inden for matematik er status quo. Andelen af elever med dårlige resultater i Aarhus svarer omtrent til andelen på landsplan. Karakterer og socioøkonomiske referencer Det er en generel målsætning med reformen, at eleverne i folkeskolen opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Hvis man bruger 2014 som nulpunktsmåling, ligger karaktergennemsnittet i 9. klasse i Aarhus på 7,1, hvilket er over landsgennemsnittet på 6,6. Der er dog en betydelig spredning mellem skolerne, således at den højst scorende almene folkeskole har et næsten dobbelt så højt gennemsnit som den dårligst scorende. Flere elever skal fremadrettet afslutte folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. I Aarhus har 86,9 % af 9. klasses årgangen i 2014 fået mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Det er på niveau med landsgennemsnittet. Der er således stadig 13 % af eleverne, der ikke umiddelbart fx kan påbegynde en erhvervsuddannelse pga. de nye adgangskrav en udfordring der også blev behandlet i forbindelse med kvalitetsrapporten i 2014. Opgørelsen af den såkaldte socioøkonomiske reference viser, at tre Aarhusskoler i 2014 ligger signifikant over det karaktergennemsnit, der kan forventes i forhold til elevernes baggrundsforhold, mens ingen 3
skoler i 2014 ligger under. Det er en forbedring i forhold til 2012 og 2013. Opgørelsen understreger samtidig, at nogle skoler har elevgrupper med meget svage baggrundsforhold, hvilket er en betydende faktor for elevernes faglige resultater. Overgang til ungdomsuddannelse Folkeskolen skal fortsat understøtte opfyldelse af 95%-målsætningen. I hovedtræk er det i Aarhus gået den rigtige vej frem mod igangsættelsen af reformen, men der er stadigt et potentiale for at løfte antallet af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Undervisningsministeriet har indført en række nye obligatoriske indikatorer til at belyse overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse. Kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om overgang til ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, 15 måneder efter 9. klasse, samlet uddannelsesstatus ni måneder efter 9. og 10. klasse samt forventet fuldførelse seks år efter 9. klasse. Flere af disse indikatorer er helt nye, og opgørelsesformen for overgang 15 måneder efter folkeskolen er anderledes end den, der i Aarhus hidtil er brugt i regnskabet. Derfor kan de nye tal ikke fuldstændigt sammenlignes med de tal, der hidtil er anvendt i Aarhus. Kigger man på overgangen til ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse er overgangsfrekvensen i Aarhus samlet på 39,0 % for alle skoletyper og 40,2 % for almene folkeskoler. Landsgennemsnittet er et par procentpoint højere. Aarhustallet afspejler bl.a. den forholdsvis store andel af en ungdomsårgang, der vælger 10. klasse og efterskole frem for at fortsætte direkte i en ungdomsuddannelse. Der er endvidere stor variation fra skole til skole. 15 måneder efter 9. klasse er 82,9 % i gang med en ungdomsuddannelse, når alle afgivende skoletyper regnes med, og 84,8 % når der tages afsæt i de almene folkeskoler. Begge tal er et par procentpoint under landsgennemsnittet, og forskellen kan særligt tilskrives, at færre elever vælger erhvervsfaglige uddannelser i Aarhus. Rapporten indeholder også en fremskrivning for andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter afgangen fra 9. klasse. Opgørelsen stammer fra Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. I Aarhus forventes 76,8 % således at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, mens tallet er 77,0 % på landsplan. Denne nye obligatoriske indikator supplerer den fremskrivning for gennemførelse 25 år efter, som i Aarhus hidtil er blevet anvendt i bl.a. regnskabsaflæggelsen. Samlet set viser tallene for overgang til ungdomsuddannelse, at der er behov for at fortsætte det målrettede arbejde på at indfri ambitionen om, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Aarhus mangler i den forbindelse endnu at se de fulde effekter af den byrådsvedtagne handlingsplan vedr. 95 % målsætningen, og det generelt skærpede fokus på området, som både gælder dagtilbud, FU-tilbud og skoler. Inklusionsgrad Der er tillige formuleret målsætninger vedrørende graden af inklusion og kompetencedækning, som er fokusområder frem til 2020. I forhold til inklusionsgraden er det i Aarhus i alt 96,2 % af eleverne, der 4
modtager undervisning i den almene undervisning. Dermed er den nationale målsætning indfriet i Aarhus i 2013/2014, mens landsgennemsnittet ligger på 95,2 %. En stigende inklusionsgrad er dog ikke i sig selv et udtryk for succes. I tråd med Børn og unge-politikken er der i Aarhus en fælles forståelse om, at inklusion lykkes, når alle børn og unge trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet, og når fællesskabet gavner den enkelte. Derfor er der flere parametre, der tilsammen siger noget om, hvorvidt der er tale om vellykket inklusion. Se også kvalitetsrapporten fra 2014 for en udførlig gennemgang af resultater, analyser og indsatser i forhold til rummelighed og inklusion. Kompetencedækning I forhold til kompetencedækningen skal alle undervisere i 2020 have undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Nulpunktsmålingen i 2014 viser, at 70,5 % af undervisningstimerne i Aarhus varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer mod 80,4 % på landsplan. Aarhus er således relativt langt fra målet, og der er et betydeligt potentiale for at løfte kompetencedækningen i de kommende år i første omgang frem mod delmålet på 85 % i 2016. Børn og Unge har i samarbejde med VIA udviklet og iværksat et nyt uddannelseskoncept: KOPRA (kompetenceudvikling i praksis) med henblik på at løfte kompetencedækningen. Uddannelsen er målrettet lærere, der har praksiserfaring og underviser i grundskolen og som derfor kan anvende teorien fra uddannelsen direkte i praksis. KOPRA-uddannelsernes indhold er tilsvarende læreruddannelsen i undervisningsfag. Det betyder, at uddannelserne vægtes tilsvarende ECTS som læreruddannelsens moduler. Uddannelsen afsluttes med en kompetencemålsprøve og er således et reelt undervisningsfag og ikke en tilsvarende kompetence. Lærere, der skal på efteruddannelse i undervisningsfag, deltager i en kompetenceafklaringssamtale. Konceptet, som er landsdækkende, er udviklet af læreruddannelserne, og kan afklare læreres reelle kompetencer inden for et fag - typisk med henblik på at de kan få både reel og formel kompetence i hele undervisningsfaget. Der er ligeledes udviklet og igangsat et KOPRA- uddannelsesforløb for pædagoger m.fl. i forhold til den understøttende undervisning. Uddannelsen er tilrettelagt som et diplomforløb, og i alt 50 pædagoger deltager i skoleåret 2015/16. Hver skole udarbejder endvidere en kompetenceudviklingsplan, og kompetenceafklaringssamtalerne er vigtige elementer i skolelederens prioritering af efter/videreuddannelsesindsatsen for at nå de nationale mål om fuld kompetenceudvikling i 2020. Der følges fremadrettet nøje op på udviklingen af målopfyldelsen set i forhold til nulpunktsmålingen i 2014. Kompetencedækningen vil således også indgå i de kommende kvalitetsrapporter. 5
3. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen om folkeskolereformen er der fastsat nationale mål og resultatmål for folkeskolens udvikling. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau. Tallene for 2014 udgør en nulpunktsmåling, der skal bruges til at vurdere, om skolerne når i mål med folkeskolereformens målsætninger. De nye nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. o Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. o Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. o Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. o Elevernes trivsel skal øges. 1 I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne blevet opgjort ud fra en normbaseret skala i forhold til et landsgennemsnit. Fra 2014 er testresultaterne også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad præstationen står mål med det forventede faglige niveau på de forskellige klassetrin. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Det fremgår af folkeskoleloven, at alle resultater af de nationale test, herunder de nye resultatmål, er fortrolige. Resultaterne må således ikke offentliggøres af hensyn til, at kommuner og skoler ikke må kunne rangordnes. Det må dog offentliggøres, om målene for kommunen eller skolen er indfriet eller ej, men ikke hvor langt man er fra målet. Kommunens eller skolernes udvikling kan ligeledes offentliggøres. Derfor afrapporteres der ikke direkte på resultatmålene i denne kvalitetsrapport men på udviklingen samt hvor mange skoler, der har indfriet målene. De absolutte resultater for kommunen under et samt for alle skoler fremgår af et fortroligt bilag til Byrådet. 1 Der følges først op på dette resultatmål i kvalitetsrapporten i 2016, idet den første elevtrivselsmåling ifølge Undervisningsministeriet gennemføres fra den 26. januar til den 20 marts 2015, dvs. efter færdiggørelsen af denne rapport. 6
3.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Tabel 1: Antal skoler, hvor mindst 80 % er gode til at læse og regne i de nationale test 2012 2013 2014 Dansk/læsning 2. kl. 7 / 51 11 / 51 11 / 48 Dansk/læsning 4. kl. 3 / 51 9 / 52 12 / 48 Dansk/læsning 6. kl. 10 / 51 13 / 51 9 / 49 Dansk/læsning 8. kl. 17 / 52 23 / 49 20 / 50 Matematik 3. kl. 2 / 52 5 / 52 3 / 49 Matematik 6. kl. 6 / 50 9 / 51 10 / 49 Note: Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. Indikatoren omfatter elever med resultater, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende, dvs. de tre øverste niveauer på 6-trinsskalaen. Antallet af skoler varierer mellem årene pga. skolefusioner og mellem årgangene idet, at Elev Skole går til 5. klassetrin. Desuden har de interne skoler ikke deltaget i alle test. 3.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Tabel 2: Samlet udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik siden sidste år 2012 Fra 2012 til 2013 Fra 2013 til 2014 Dansk/læsning 2. kl. - - 0,4 %point + 1,7 %point Dansk/læsning 4. kl. - + 1,6 %point + 1,1 %point Dansk/læsning 6. kl. - + 1,1 %point + 0,2 %point Dansk/læsning 8. kl. - + 0,6 %point + 2,7 %point Matematik 3. kl. - + 0,9 %point + 1,2 %point Matematik 6. kl. - + 2,5 %point - 0,1 %point Note: Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. Indikatoren omfatter elever med resultater, der karakteriseres som fremragende, dvs. det øverste niveau på 6-trinsskalaen. 3.3. Andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tabel 3: Samlet udvikling i andel elever med dårlige resultater i læsning og matematik siden sidste år 2012 Fra 2012 til 2013 Fra 2013 til 2014 Dansk/læsning 2. kl. - + 0,5 %point - 1,6 %point Dansk/læsning 4. kl. - - 3,3 %point - 1,3 %point Dansk/læsning 6. kl. - - 1,2 %point - 0,2 %point Dansk/læsning 8. kl. - - 2,2 %point + 0,5 %point Matematik 3. kl. - - 1,5 %point + 0,6 %point Matematik 6. kl. - - 1,8 %point + 1,4 %point Note: Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. Indikatoren omfatter elever med resultater, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig, dvs. de to laveste niveauer på 6-trinsskalaen. 7
4. Elevernes faglige niveau skal højnes ved afslutning af skolen 4.1. Karaktergennemsnittet ved 9. klasseprøver Det er et grundlæggende formål med reformen at sikre, at alle elevers faglige niveau løbende forbedres, herunder at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Via mere og bedre undervisning skal eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Karaktergennemsnittet i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatoriske indikatorer i rapporten. Figur 1: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt, 9. klasse Note: Institutionstyper: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Elevernes gennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Opgørelsesformen adskiller sig derfor en smule fra Børn og Unges hidtidige opgørelseform, hvor alle elevers karakterer tæller med. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Figur 2: Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse Note: Institutionstyper: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Elevernes gennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Indikatoren er ny i en Aarhussammenhæng, da der ikke hidtil er beregnet et gennemsnit for de fire danskprøver alene. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 8
Figur 3: Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse Note: Institutionstyper: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Indikatoren er ny i en Aarhussammenhæng, da der ikke hidtil er beregnet et gennemsnit for de to matematikprøver alene. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 4.2. Socioøkonomisk reference for karakterer Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Undervisningseffekten beregnes som forskellen mellem skolernes faktisk opnåede karaktergennemsnit og den socioøkonomiske reference. En positiv undervisningseffekt er således udtryk for, at skolen har opnået et højere karaktergennemsnit end man kunne forvente ud fra skolens elevsammensætning. Den socioøkonomiske reference er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Indikatoren opgøres kun på skoleniveau, idet der ikke findes et samlet kommunetal for Aarhus eller andre kommuner. Tabel 4: Antal skoler i Aarhus med et karaktergennemsnit, der er statistisk signifikant over eller under den socioøkonomiske reference 2012 2013 2014 Antal skoler signifikant over 3 1 3 socioøkonomisk reference Antal skoler, hvor der ikke er 40 43 42 signifikant afvigelse Antal skoler signifikant under 2 1 0 socioøkonomisk reference Note: En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis eleven har mindst fire karakterer. Elever i specialklasser og privatister indgår ikke. Derudover indgår specialskoler ikke. At en afvigelse er statistisk signifikant betyder, at vi kan være 95 % sikre på, at skolens karaktergennemsnit er forskellig fra skolens socioøkonomiske reference, og altså ikke blot skyldes tilfældigheder. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 9
5. Alle elever skal have mindst karakteren 2 i dansk og matematik Det er en målsætning med folkeskolereformen, at alle elever forlader skolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Grundlæggende færdigheder i dansk og matematik har således stor betydning for elevernes muligheder for efterfølgende at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatoren bruges bl.a. til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Derudover følger et adgangskrav i forhold til gymnasiale uddannelser. Nedenstående figur beskriver således, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Figur 4: Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Note: Institutionstyper: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Opgørelsesformen afviger en smule fra Børn og Unges hidtidige opgørelsesform, idet kun elever, som indgår i karakterindberetningen, tæller med i ovenstående. Ovenstående tal er derfor ikke fuldstændigt sammenligneligt med Børn og Unges egne opgørelser. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 10
6. Folkeskolen skal understøtte opfyldelse af 95%-målsætningen 6.1. Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder efter 9. klasse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Figur 5: Andel elever i gang med ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Aarhus Figur 6: Andel elever i gang med ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Note til figur 5 og 6: Fra-institutionerne defineret som: Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler, Specialskoler for børn. Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 11
6.2. Samlet ungdomsuddannelsesstatus, 9 måneder efter grundskolen Indikatoren omhandler andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Fokus er således på den samlede andel af unge, der efter definitivt afsluttet folkeskole har afbrudt eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Indikatoren er ny, idet skæringsdatoerne for opgørelse af overgang til ungdomsuddannelse hidtil har været 3 eller 15 måneder efter folkeskolen. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Figur 7: Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter 9. og 10 klasse Note: Fra-institutioner defineres som: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Udgangspopulationen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse og er afgrænset efter afgang i tællingsår. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 12
I forlængelse af figur 7 angives det i figur 8, hvor stor en andel der er fastholdt i ungdomsuddannelse. Det vil sige andelen af unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter de har forladt grundskolen ud af de unge, som er påbegyndt en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren er ny, idet skæringsdatoerne for opgørelse af overgang til ungdomsuddannelse hidtil har været 3 eller 15 måneder efter folkeskolen. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Figur 8: Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen Note: Fra-institutioner defineres som: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 13
6.3. Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder efter 9. klasse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Figur 9: Andel elever i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Aarhus Figur 10: Andel elever i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet Note til figur 9 og 10: Fra-institutionerne defineret som: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler, Specialskoler for børn. Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført uddannelse. Bemærk at opgørelsesformen er forskellig fra opgørelsesformen i Børn og Unges regnskab, som tager afsæt i definitivt afsluttet folkeskole (9. og 10. klasse). De to tal kan derfor ikke sammenlignes. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 14
6.4. Andel elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse 6 år efter Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter afgangen fra 9. klasse. Opgørelsen stammer fra Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Det er vigtigt at være opmærksom på, at profilmodellen er en model for fremskrivning med brug af en række forudsætninger og derfor behæftet med en vis usikkerhed. Profilmodellen er således en fremskrivning af, hvordan det forventes, at en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Indikatoren er ny, idet profilmodellen hidtil har omfattet en fremskrivning frem til 25 år efter afsluttet 9. klasse. Figur 11: Andel elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse for det samlede skolevæsen Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 15
7. Supplerende målsætninger Der er også formuleret nogle målsætninger, som ikke direkte relaterer sig til elevernes resultater i forhold til læring, udvikling og trivsel, men er rettet mod folkeskolens organisering. Kompetencedækningen og graden af inklusion er fokusområder frem til 2020. 7.1. Fuld kompetencedækning Ifølge folkeskoleloven skal undervisere i 2020 have undervisningskompetencer i form af undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Det fremgår af kommuneaftalen for 2014, at kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende øges. Målet er 95 pct. kompetencedækning i 2020. Delmålet er et niveau på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018 opgjort på kommuneniveau. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2020. Figur 12: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Aarhus Note: Kun folkeskoler indgår. Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af undervisningstimerne, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og enheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Kun normalklasser i almene folkeskoler indgår i opgørelsen. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 16
Figur 13: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, 2014 17
7.2. Øget inklusionsgrad Regeringen og KL har aftalt at arbejde for en omstilling af folkeskolen til øget inklusion, hvilket bl.a. indebærer, at andelen af elever i almenundervisning øges til 96 % af det samlede elevtal i folkeskolen i 2015. Inklusionsgraden beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almene undervisning. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten frem til 2020. Figur 14: Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Aarhus Note: Folkeskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Figur 15: Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, landsgennemsnit Note: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 18
Klager til Klagenævnet for Specialundervisning I forlængelse af fokus på inklusion skal kvalitetsrapporten indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning. Klagenævnet for Specialundervisning er en uafhængig klageinstans. Klagenævnet kan træffe afgørelser i klagesager om specialundervisning til elever i folkeskolen. Det gælder elever, der har behov for undervisning i specialskole eller specialklasse samt elever med behov for støtte i almenklassen. Nedenstående opgørelse indeholder alle de sager, hvor PPR og Specialpædagogik har sendt en sag til Klagenævnet for Specialundervisning (uanset udfaldet af sagen, herunder afvisning pga. manglende kompetence eller fristoverskridelse). Tabel 5: Klager til Klagenævnet for Specialundervisning 2012 2013 2014 Antal sager 9 9 3 Note: Opgørelsen følger kalenderåret og ikke skoleåret. Opgørelsen kan variere i forhold til Klagenævnets opgørelse i forbindelse med sin årsberetning. Det skyldes bl.a. forskelle i hvornår en sag registreres samt om sagen f.eks. afvises eller trækkes tilbage. I alt 13 af sagerne fra 2012-2014 omhandlede ønske om henvisning til specialskole. De øvrige sager er fordelt på forskellige årsagskategorier. På grund af det relativt begrænsede antal sager er sagstemaerne og udfaldet af sagerne af diskretionshensyn ikke yderligere specificeret. 19
Bilag: Resultater fordelt på skoler 20
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 2014, 9. klasse (alle klasser) Note: Resultatet for Center-10 gælder for afdelingen Fokusskolen, en 9. klasseafdeling med elever på særlige vilkår. Resultatet gælder således ikke alle 10. klasseeleverne. 21
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 2014, 9. klasse (uden specialklasser) Note: Resultatet for Center-10 gælder for afdelingen Fokusskolen, en 9. klasseafdeling med elever på særlige vilkår. Resultatet gælder således ikke alle 10. klasseeleverne. 22
Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 2014, 9. klasse (alle klasser) Note: Resultatet for Center-10 gælder for afdelingen Fokusskolen, en 9. klasseafdeling med elever på særlige vilkår. Resultatet gælder således ikke alle 10. klasseeleverne. 23
Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 2014, 9. klasse (uden specialklasser) Note: Resultatet for Center-10 gælder for afdelingen Fokusskolen, en 9. klasseafdeling med elever på særlige vilkår. Resultatet gælder således ikke alle 10. klasseeleverne. 24
Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 2014, 9. klasse (alle klasser) Note: Resultatet for Center-10 gælder for afdelingen Fokusskolen, en 9. klasseafdeling med elever på særlige vilkår. Resultatet gælder således ikke alle 10. klasseeleverne. 25
Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 2014, 9. klasse (uden specialklasser) Note: Resultatet for Center-10 gælder for afdelingen Fokusskolen, en 9. klasseafdeling med elever på særlige vilkår. Resultatet gælder således ikke alle 10. klasseeleverne. 26
Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, i 2012-2014 Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Bakkegårdsskolen 6,2 6,1 0,1 5,8 5,9-0,1 5,9 6,2-0,3 Bavnehøj Skole 6,0 6,3-0,3 6,4 6,3 0,1 6,7 6,8-0,1 Beder Skole 6,9 7,4-0,5 7,8 7,7 0,1 7,9 7,7 0,2 Ellekærskolen 4,1 4,6-0,5 4,4 4,8-0,4 5,0 5,2-0,2 Ellevangskolen 7,0 6,9 0,1 8,0 7,7 0,3 7,5 7,3 0,2 Elsted Skole 8,2 7,5 0,7* 7,5 7,1 0,4 8,6 7,7 0,9* Engdalskolen 7,3 7,0 0,3 7,1 7,1 0,0 6,8 7,2-0,4 Gammelgaardskolen 8,0 7,7 0,3 7,1 7,3-0,2 7,0 7,4-0,4 Hasle Skole 6,4 6,1 0,3 5,6 5,7-0,1 5,4 5,1 0,3 Holme Skole 6,7 6,8-0,1 7,4 7,1 0,3 7,7 7,1 0,6* Højvangskolen 7,3 7,2 0,1 7,0 7,3-0,3 7,1 7,0 0,1 Hårup Skole 5,8 6,3-0,5 7,1 7,0 0,1 5,8 6,4-0,6 Katrinebjergskolen 6,2 6,0 0,2 6,2 6,6-0,4 6,6 6,6 0,0 Kragelundskolen 8,3 7,7 0,6* 8,1 7,7 0,4 7,9 7,7 0,2 Lisbjergskolen 6,0 6,7-0,7* 7,4 7,1 0,3 6,8 6,9-0,1 Lystrup Skole 7,2 6,9 0,3 7,2 7,0 0,2 7,6 7,3 0,3 Læssøesgades Skole 4,7 5,0-0,3 5,5 5,7-0,2 5,5 5,5 0,0 Malling Skole 7,2 7,1 0,1 7,0 7,2-0,2 7,4 7,3 0,1 Møllevangskolen 5,5 5,8-0,3 6,8 6,5 0,3 6,3 6,2 0,1 Mårslet Skole 8,1 7,8 0,3 7,6 7,6 0,0 8,0 7,8 0,2 N.J. Fjordsgades Skole 6,6 7,0-0,4 7,3 7,5-0,2 7,8 7,7 0,1 Næshøjskolen 5,9 6,2-0,3 6,9 6,6 0,3 6,9 6,6 0,3 Risskov Skole 8,1 8,1 0,0 8,4 8,2 0,2 8,2 8,2 0,0 Rosenvangskolen 6,9 7,2-0,3 7,7 7,5 0,2 7,8 7,6 0,2 Rundhøjskolen 7,4 7,2 0,2 7,3 7,2 0,1 7,5 7,2 0,3 Sabro-Korsvejskolen 6,9 6,6 0,3 6,4 6,2 0,2 6,7 6,9-0,2 Samsøgades Skole 6,0 6,6-0,6* 7,5 7,1 0,4 6,3 6,0 0,3 Skjoldhøjskolen 5,7 5,9-0,2 6,4 6,2 0,2 5,9 5,9 0,0 Skovvangskolen 6,1 6,4-0,3 5,4 6,1-0,7* 7,2 6,9 0,3 Skæring Skole 7,9 7,3 0,6* 7,5 7,4 0,1 8,2 7,7 0,5* Skødstrup Skole 6,7 6,8-0,1 7,3 7,0 0,3 7,0 6,9 0,1 Skåde Skole 7,7 7,5 0,2 8,2 7,9 0,3 8,6 8,2 0,4 Solbjergskolen 6,0 6,5-0,5 6,7 6,9-0,2 6,9 6,9 0,0 Strandskolen 7,2 7,1 0,1 7,9 7,7 0,2 8,2 7,9 0,3 Sødalskolen 5,2 5,3-0,1 5,2 5,1 0,1 5,4 5,4 0,0 Sølystskolen 7,4 7,4 0,0 7,4 7,7-0,3 7,3 7,4-0,1 Søndervangskolen 4,2 4,4-0,2 4,6 4,8-0,2 5,0 5,0 0,0 Tilst Skole 5,6 5,8-0,2 6,4 6,0 0,4 6,2 5,9 0,3 Tovshøjskolen 5,3 5,1 0,2 4,2 4,6-0,4 4,5 4,8-0,3 Tranbjergskolen 6,7 6,5 0,2 6,8 6,5 0,3 7,0 6,8 0,2 Vestergårdskolen 6,3 6,0 0,3 4,6 5,0-0,4 5,3 5,6-0,3 Viby Skole 6,6 6,3 0,3 7,0 7,1-0,1 7,2 7,3-0,1 Virupskolen 7,8 7,6 0,2 8,0 7,8 0,2 7,1 7,4-0,3 Vorrevangskolen 6,3 6,5-0,2 7,2 6,5 0,7* 7,2 6,8 0,4 Åby Skole 6,9 7,1-0,2 6,7 6,8-0,1 7,8 7,4 0,4 Note: I de tilfælde, hvor skolens årsresultat er signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en * 27
Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, 2014 Note: Resultatet for Center-10 gælder for afdelingen Fokusskolen, en 9. klasseafdeling med elever på særlige vilkår. Resultatet gælder således ikke alle 10. klasseeleverne. 28
Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, afgangsår 2013 29
Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, afgangsår 2012 Note: Resultatet for Center-10 gælder for afdelingen Fokusskolen, en 9. klasseafdeling med elever på særlige vilkår. Resultatet gælder således ikke alle 10. klasseeleverne. 30
Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, 2014 31