Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Flemming Fuglede ny formand for Bæredygtigt Landbrug Landbrugets stemme 9. marts 2012 Uge 10 Det er min primære opgave som ny formand i Bæredygtigt Landbrug, at skaffe danske fødevareproducenter bedre rammevilkår og konkurrenceevne. Det var det klare budskab fra den 58 årige Flemming Fuglede Jørgensen, Løkken, kort efter, at han torsdag aften var valgt til ny formand i BL. På nuværende tidspunkt bidrager danske fødevareproducenter med knap 60 pct. af den danske nettovalutaindtjening, og vi ved, at hvis vi får lov, kan vi tjene 20 milliarder mere og skaffe 40.000 nye arbejdspladser, sagde den nye formand. Flemming Fuglede Jørgensen tilføjede, at skiftende regeringer har udnyttet landbrugets forhandlere til at få indført et hav af restriktioner og begrænsninger uden fagligt grundlag. Regeringernes formål har været at tækkes de grønne lobbyister, fordi politikernes synspunkter har været, at bare de brugte ord som grønt og miljø, så fik de masser af stemmer. Dette er fortid, foran os står en verden, der skal tjene penge og satse på realiter i stedet for grønne floskler, sagde Flemming Fuglede Jørgensen. jujo Vi er glade for den nye Natur og Landbrugskommission For første gang i mange år, ja måske i en hel generation, har vi i landbruget udnyttet muligheden for at påvirke strukturudviklingen og vore egne fremtidige arbejdsforhold. Vi er særdeles tilfredse med kommissionens sammensætning. Der er mange gode mennesker, der med objektive briller ønsker at arbejde seriøst med at sikre vores landbrugsfremtid og fødevareproduktion, samtidig med at der arbejdes med at sikre at naturområderne i Danmark bliver af en meget høj kvalitet. Kommissionens formand Jørn Jespersen har lovet os at: Tavlen er visket ren, der er intet, der er helligt. Alt er til debat.
Af strategiske årsager kan jeg ikke oplyse vore ønsker og strategier. Jeg er dog sikker på, at når vi kommer igennem med vores ideer (og hvorfor skulle vi ikke det, når de er fagligt funderede), vil det være at bedre landbrugserhverv, vi efterlader til vore efterkommere. Jeg kan dog afsløre, at vi primært vil fokusere vores arbejde på følgende fronter: 1. En afbureaukratisering af vores erhverv. Der skal arbejdes for alle løsninger, der gør det nemmere at være fødevareproducent. 2. Vi skal have indført en model, så vi i erhvervet reguleres på emission (tab til omgivelserne) frem for regler og begrænsninger. Derved fremmes faglighed og virkelyst. Det skal kunne betale sig at dygtiggøre sig samt at opfinde og indføre nye metoder til en ressourceeffektiv produktion. 3. Vi skal have sikret erhvervet en fremtidig finansieringsmodel, der gør, at danskerne tager ejerskab for dansk landbrug. Landbruget skal igen være Danmarks stolthed. 4. Vi skal have sikret biodiversiteten for vore efterkommere ved målrettet at etablere naturområder på næringsfattig jord med en acceptabel og retfærdig erstatningsmodel. 5. Vi vil arbejde for en intensiv forskning omkring problematikken omkring lugtgener fra landbruget. Hvis opgaven kan løses, og det kan den, vil det fjerne et ømt punkt for erhvervets omdømme. Der er mange andre vigtige opgaver, som kommissionen skal tage stilling til, og i Bæredygtigt Landbrug er vi modtagelige for forslag fra medlemmerne, så vi kan få fjernet alle urimelige begrænsninger fra landbrugsproduktionen samtidig med at vi får skabt optimale rammer for nye væksttiltag. Vi er sikre på, at vi kan få et fint samarbejde med Landbrug & Fødevarer i forbindelse med Natur- og Landbrugskommissionen. Vi tror på, at vi har en fælles målsætning. Vi tror, at det er en styrkelse for landbruget at både Landbrug og Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug er repræsenteret i arbejdsgrupperne, der løbende skal konsultere kommissionen under det vigtigt arbejde. Hos Bæredygtigt Landbrug er vi sikre på, at vi kan pakke eventuelle små uoverensstemmelser sammen og arbejde for det, der må være et fælles mål for begge organisationer: Det skal være sjovere, at være fødevareproducent! Der bliver nedsat arbejdsgrupper inden for fire områder: 1. Natur og miljø 2. Klima 3. Økonomi 4. Markedsmuligheder Vi vil prøve at deltage i arbejdet på alle fire vigtige områder. Vi mister 10-15.000 hektar natur og landbrug hvert år Siden 1930 erne har vi mistet ca.650.000 hektar landbrugsjord. For hver hektar landbrugsjord der ryddes for at skabe plads til byer og motorveje, bliver der ikke blot mindre landbrugsareal, der kan dyrkes fødevarer på. Der bliver også mindre plads til dyr, fugle og insekter. Naturen er trængt. Ikke af landbruget, men af mennesket, der konstant indtager pladsen på bekostning af flora og fauna. Der bør lavet en kontrakt med det øvrige samfund om, at arealerne med landbrug - og dermed natur - ikke må blive mindre, end det er nu. Det er en ny tanke, men den har gang på jorden. Hvor megen landbrugsjord er blevet til natur på landbrugsjorden? De fleste fødevareproducenter laver natur på egne ejendomme. Remisser, biotoper, beplantninger og vildtvenlige arealer vokser frem over alt. Vi tror ikke, at det øvrige samfund er opmærksomt på dette, og vi bliver ikke krediteret for indsatsen. Vi vil derfor i den nærmeste tid få data frem på, hvor meget vi vitterlig har gjort for biodiversiteten. Når man er god, skal man sige det, ellers er det som at vinke i mørket: Ingen kan se det! Vi arbejder videre med vandløbsanalyserne De enorme datamængder, vi har skaffet fra Naturstyrelsen, giver os mulighed for at arbejde videre med forskellige parametre. I første omgang har vi koncentreret os om indhold af TN (total kvælstof) og TP (total
fosfor). Vi har kastet os over TN som det første, for at kontrollere om tallene passer med de officielle fra DMU. Det gør de ikke, da DMU indregner vandstrømme i tallene. Det mener vi er en forkert måde at behandle analyser på. Det er ikke rimeligt at fortolke og korrigere analyser inden de offentliggøres. Vi lægger analyserne frem som de er, så de er sammenlignelige fra år til år. Imidlertid er TN ikke udtryk for mængden af kvælstof, der kommer fra landbruget. TN består af fem forskellige kvælstofformer: organisk kvælstof, ammonium, ammoniak, nitrit og nitrat. Det er normalt kun de sidste to, som landbruget bidrager med. I datamaterialet fra Naturstyrelsen findes næsten 200.000 analyser af nitrit/nitrat. Dem går vi nu i gang med. Nitratindholdet er ca. det have af TN, men kan variere en del fra vandløb til vandløb. Hvis et vandløb er belastet af spildevand, vil indholdet at nitrat være en lille del af TN. Hvis vandløbet kun tilføres drænvand, vil andelen af nitrat være relativ høj. Det store bedrag fortsætter Vi er længe blevet fortalt, at dansk landbrug har halveret udledningen af kvælstof til vandløbene siden første vandmiljøplan. Vi har ligget under for fordrejninger og manipulation. Vi har ikke evnet at kontrollere og stille modspørgsmål, men har taget de informationer, som Naturstyrelsen har sendt ud, som gode varer. Nu ved vi, at der har været drevet gæk med danske fødevareproducenter. Og endnu værre; med danske politikere, som ikke har kunnet andet en tro på det, de blev og fortsat bliver fortalt. Der har været bagt rævekager af embedsfolk tæt på ministrene. Vi bliver fortalt, at vi skal tale ordentligt. Det vil vi også gerne. Det er dog vigtigt at sandheden kommer frem. For uden sandheden, vil de, der vil manipulere, altid få ret. Skejby siger vi hetzer! Indrømmet; vi kritiserer, at Videncentret for Landbrug (Skejby) har ladet sig manipulere og føre bag lyset. Man har ikke haft data de fornødne data, og man har ikke kontrolleret, om de passer med det, som Naturstyrelsen har hævdet. Vi er nødt til at fortælle hinanden, når arbejdet ikke har været gjort godt nok. Ingen mennesker bryder sig om at blive kritiseret. Imidlertid er det vigtigt, at vi i landbruget ikke bare skrubber ryggen på hinanden. Det er der ingen, der er tjent med. Vi har den overordnede holdning, at tillid er godt men kontrol er bedre! Det er udtryk for svaghed, når nogle råt sluger modpartens data uden at kontrollere dem. Man må i hvert fald forlange, at man som minimum skal være i besiddelse af de samme data, som danner grundlaget for de urimelige og udokumenterede restriktioner, landbruget i Danmark er blevet pålagt igennem 25 år. Naturstyrelsen har forsøgt at skjule data, det kan vi bevise. Vi stiller gerne op og fortæller, hvordan vi fik fat i datasættene fra Naturstyrelsen. Hvis ikke det havde været med hjælp fra unavngivne politikere og et ihærdigt detektivarbejde fra bestyrelsesmedlem Peter Rosendal, var disse data ikke kommet frem i offentligheden. Data viser nemlig, at indholdet af kvælstof fra landbruget er forsvindende lille. Indholdet af total nitrat er stort set upåvirket af vandmiljøplaner, regler og begrænsninger
mod vores erhverv de sidste 25 år - og i hvert fald siden 1996. Disse begrænsninger har kostet danske fødevareproducenter et to-cifret mia. beløb - og samfundet endnu mere. De personer, der har vildledt politikere og befolkningen skal stå til regnskab for dette. Derfor glæder det os, at der nu arbejdes på at få de sidste 25 års vandmiljøplaner evalueret. Referat fra generalforsamlingen den 8. marts Bestyrelsen fik overvældende opbakning fra 185 delegerede i Middelfart Der var masser af ros og skulderklap på generalforsamlingen til det store arbejde, som Bæredygtigt Landbrugs bestyrelse har brugt kræfter og masser af tid på, siden foreningen så dagens lys. Det er et fantastisk arbejde, BL har udført i det politiske system. Medlemmerne i bestyrelsen med formanden i spidsen har slidt og slæbt for at landbrugets rammevilkår ikke skal forringes, og stor tak for det, fordi fra Axelborg, er der ingen hjælp at hente, sagde Kjeld Munk Rasmussen fra Vest Himmerland. Stort pres fra Axelborg Kjeld Munk Rasmussen opfattede Nordsjællands Landboforenings beslutning om at melde sig ind i BL, som en stor falliterklæring for Landbrug & Fødevarer. Han opfordrede derfor alle på generalforsamlingen til at støtte kollegerne i Nordsjælland, fordi de er under et stort pres fra det etablerede system på Axelborg, som han udtrykte sig. Kjeld Munk Rasmussen tilføjede, at han følte sig overbevist om, at Nordsjællands Landboforening bare var den første i en lang række udmeldelser, som Landbrug & Fødevare må se i øjnene vil komme i den kommende tid. Medlemmer ville give flere midler til Bæredygtigt Landbrug Peter Kjær Knudsen fremførte, at det var uden sidestykke, hvad B&L havde opnået for det forholdsvis beskedne kontingent på 1600 kr. Hvis vi ser på alle de millioner, som de svømmer i på Axelborg med promille- og pesticidafgifter, så er det nærmest ikke til at fatte, at I har haft så stor indflydelse og medvirket til at skabe så mange, positive resultater med forholdsvis et så beskedent budget, sagde Peter Kjær Knudsen. Han tilføjede, at efter hans mening, skulle BL også have del i de mange millioner fra promille- og pesticidafgifterne. Christian Castenskiold svarede, at de mange midler fra promille- og pesticidafgifterne hverken skal gå til Axelborg eller til Bæredygtigt Landbrug de skal, så vidt det er muligt, føres direkte tilbage i lommerne hos den enkelte landmand. Bæredygtigt Landbrug skal kæmpe videre Peter Kiær, som er nyt bestyrelsesmedlem i BL sagde, at takket være foreningen, er vi godt på vej med at få fjernet dele af de forhadte vandplaner.
Nu skal vi til at kæmpe en lige så intens kamp for at de nuværende kontrolregler af vores husdyr bliver lempet eller bedst, hvis de helt forsvinder i sin nuværende form. Det samme gør sig også gældende for bestemmelserne omkring efterafgrøderne, sagde Peter Kiær. Økonomien har stor betydning Peter Boesen Jensen havde et forslag om, at bestyrelsen skal have en passende aflønning om nødvendigt med en kontingentstigning. Forslaget blev vedtaget, og det er nu op til bestyrelsen at fastsætte et passende honorar for det store arbejde. Den afgående formand, Christian Castenskiold takkede og sagde, at det var meget vigtigt for foreningen, at økonomien var der hele tiden, så BL kan fortsætte sit store arbejde for at forbedre fødevareproducenternes rammevilkår. Forslag trukket tilbage Et forslag fra Jørn Rasmussen om at nægte at følge reglerne i de vedtagne vandplaner, hvis der ikke inden for en måned kan fremlægges faglige beviser for vanplanernes nytte blev efter anbefaling fra bestyrelsen trukket tilbage. Medlemmer opfordrede til civil ulydighed Hans Michelsen opfordrede til en anden form for civil ulydighed vedr. de udvidede bræmmer omkring vandløb. Lad os pløje ud til samme kant, som vi plejer. Det hjælper ikke, hvis en enkelt gør det, men hvis halvdelen af landmændene gør det, så tør de ikke tage hektarstøtten fra os, for så vil det finansielle system bryde sammen, sagde Hans Michelsen. At dømme på klapsalverne efter indlægget var der opbakning til at skride til handling. Bedre rammevilkår Den generelle holdning hos de mange der tog ordet på generalforsamlingen var, at Bæredygtigt Landbrugs helt store opgave i de kommende år, er at slås og kæmpe for bedre rammevilkår. Dernæst skal BL og lokalforeningerne være meget bedre til at sælge og profilere den kæmpestore betydning, som dansk landbrug har for Danmarks velfærd og statens husholdning. Der var også bred enighed om, at politikerne og befolkningen ikke helt er klar over, hvor stor betydning, landbruget har for, at vi også i fremtiden kan have et velfungerende samfund. Det var også generalforsamlingens holdning, at Bæredygtigt Landbrug ikke kun er en døgnflue, der var etableret for at få fjernet vandplanerne fra den politiske dagsorden, og derfor blev der efterlyst visioner for organisationens videre arbejde. Af Justinus Johannesen, jujo@baeredygtigtlandrug.dk Vismænd havde ikke belæg for kvælstof-udtalelser Når De Miljøøkonomiske Vismænd i rapporten Økonomi og miljø 2012 udbasunerer, at Danmark halter efter på kvælstofområdet, havde ingen af de vise mænd selv regnet tallene igennem. Alle rapportens oplysninger på miljøområdet stammer direkte fra Dansk Center for Miljø og Energis rapporter. De Miljøøkonomiske Vismænd fremturer i rapporten Økonomi og miljø 2012, at det var en fejl, at man har udskudt begrænsningen af udledning af 10.000 tons kvælstof, og at det formentlig vil betyde, at det bliver dyrere at få et godt vandmiljø. Men den konklusion er der intet belæg for i rapporten. Det fortæller fuldmægtig og miljøøkonom hos De Økonomiske Råd, Peter Markus Kjellingbro til www.baeredygtigtlandbrug.dk. Vi har ingen beregninger for, hvor meget det kommer til at koste men det bliver dyrere, hvis man udskyder de 10.000 tons, siger Peter Markus Kjellingbro, og miljøøkonomen fortæller til www.baeredygtigtlandbrug.dk, at alle tallene vedrørende kvælstof og miljø i Økonomi og miljø 2012 er hentet direkte fra rapporter fra Dansk Center for Miljø og Energi (DCE) det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
De Miljøøkonomiske Vismænd har ifølge Peter Markus Kjellingbro end ikke gennemregnet tallene fra Dansk Center for Miløj og Energi, og det bekymrer direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen. Det vækker bekymring i landbruget, at vismændene føler sig kaldet til at fremføre konklusioner om kvælstofs konsekvenser for miljøet offentligt uden at have set kritisk på datamaterialet bag DCE s rapporter, der ligger til grund for påstandene. Pressen har lystigt viderebragt rådets anbefalinger til politikerne og befolkningen, så vi må som minimum forlange, at vismændene sætter sig ind i datamaterialet og de bagvedliggende rapporter før de udtaler sig, siger Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug. Konklusioner baseret på uholdbart ålegræsværktøj Når De Miljøøkonomiske Vismænd blindt bygger sine konklusioner på rapporter udarbejder af det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser, og i særdeleshed på de udregninger, der er baseret på ålegræsværktøjet, så er der ellers god grund til at læse rapporten med en sund portion skepsis. I rapporten Ålegræsværktøjet i vandplanerne fra 2011 skriver Naturstyrelsen, at udbredelsen af ålegræs ikke er vokset de seneste 20 år, og det til trods for, at kvælstofudledningen til de danske farvande er mere end halveret i perioden. Ålegræs er altså, stik imod Naturstyrelsens forventninger, ikke en effektiv indikator for kvælstofs indflydelse på vandmiljøet, da tesen har været, at man ved at sænke udledningen af kvælstof ville fremme udviklingen i ålegræsbestanden. Kritikken af ålegræsværktøjet forstærkes af, at 11 af de 17 målepunkter til brug for ålegræsmålingerne ikke beror på observationer af ålegræsforekomsterne, da ålegræs simpelthen ikke findes her i tilstrækkelig mængde. Derfor beror hele 35 procent af ålegræsværktøjet på modelberegninger og ikke faktiske målinger. Alternativ til ålegræsværktøjet lå klar i 2008 En målemetode, der overflødiggør det fejlbehæftede ålegræsværktøj som måleenhed i vandmiljøet, lå klar i 2008, men er aldrig taget i brug, da rapporten ikke var færdig betids nok til at det kunne implementeres i handlingsplanerne i forbindelse med Vandplanerne, før de skulle sendes afsted til EU. Det var i 2008, nu, fire år senere, er klorofyl-a værktøjet, som det nye værktøj hedder, endnu ikke taget i brug, og det forventes først at blive brugt fra næste planperiode, der løber fra 2015 til 2021. Danmark har foretaget klorofyl-a målinger siden 1980 erne, altså siden Vandplan I blev sat i søen, men på trods af, at et dansk forskerhold i 2008 i teknisk rapport nummer 683, 2008 Macroalgae and phytoplankton as indicators of ecological status of Danish coastal waters, konkluderede, at klorofyl-a værktøjet med nogle små justeringer kunne bruges som en præcis indikator i det danske vandmiljø, så har det ligget og samlet støv alt imens Danmark fortsat gør brug af det fejlbehæftede ålegræsværktøj. Imens vi i Danmark krampagtigt har holdt fast i ålegræsværktøjet som den mest betydningsfulde indikator til bedømmelse af den økologiske tilstand i vandmiljøet i de indre danske farvande, så har måling af klorofyl-a koncentrationer i årevis indgået i EU s interkalibrering af miljømål. Klorofyl-a er betegnelsen for mængden af klorofyl-baserede alger i vandet. Ser mere om klorofyl-a værktøjet på hjemmesideadressen: http://www2.dmu.dk/pub/fr683.pdf Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk De der har ret, - får ret. Venlig hilsen Vagn Lundsteen Bæredygtigt Landbrug nu også som app til Android