Børn & Kultur Dagtilbud Rapport for anmeldt tilsyn Afdeling/daginstitution: Børnehuset i Guldager Ifølge Dagtilbudslovens 5 skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres. Tilsynet omfatter det pædagogiske læringsmiljø, sikkerhed, hygiejne, sundhed og fysiske rammer, som vil danne grundlag for tilsynsrapporten. Tilsynet er en rundering i daginstitutionen og efterfølgende en dialog med afsæt i dagtilbuddets egenrapport. (Nedenstående udfyldes af tilsynsførende) Tilstede fra dagtilbuddet Birte Underbjerg (pædagog), Halla a Nordi (pædagog), Mette Christensen (pædagogisk leder) Tilsynsførende Jesper Odderskov Tilsynsdato 22. november 2017 Tilsynets vurdering 1: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med personalets sammensætning og kompetencer Meget ringe Ringe Middel Høj Meget høj (1 point) (2 point) (3 point) (4 point) (5 point) Bemærkning Som kompetenceudvikling gøres brug af kommunens interne kurser, oplæg igennem Pædagogik & Undervisning samt oplæg fra læringskonsulenter (SMTTE-model). PLM er præsenteret for alle medarbejdere og som led i det indledende arbejde med PLM arbejdes der med spørgeteknikker (den undersøgende tilgang). Den systematisk refleksionstilgang er introduceret. Der afholdes faste pædagogiske møder, hvor medarbejderne arbejder med refleksion over egen praksis. Personalesammensætningen består af 55% pædagoger og 45% medhjælpere/pa ere. Afdelingen skal på sigt sikre, at der minimum er 60% pædagoger i afdelingen (se udviklingspunkt). 2: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns læring og udvikling Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der arbejdes ud fra en årsplan, der er gældende for hele området. Årsplanen indeholder tre temaer; Kultur, Natur og Krop/Bevægelse. I det konkrete temaforløb arbejdes der ud fra en overordnet SMTTE for hver stue. Aktiviteter for det pågældende forløb er beskrevet i planen. Der er arbejdes ud fra, at børnenes læring finder sted igennem legen. Børnenes leg og legende aktiviteter står centralt i hverdagen og de pædagogiske aktiviteter. Der er endvidere opmærksomhed på hverdagsrutinerne som et vigtigt læringsrum. Det anbefales, at arbejde mere systematisk med legen og hverdagsrutinerne (med mål og evaluering af konkrete nedslag/områder). Side 1 af 13
Det overordnede temaforløb evalueres og der laves også midtvejsevaluering af forløbet. Der er fokus på børnenes læring i evalueringen og der dokumenteres bl.a. ved brug af billeddokumentation. Der er opmærksomhed på at inddrage alle læreplanstemaer i det konkrete forløb, men læreplanens mål og beskrivelser bør i højere grad inddrages i planlægningen. Den opsamlede viden fra temaforløbene bør tydeligere indgå i evalueringen af den pædagogiske læreplan. 3: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns trivsel Meget ringe Ringe Middel Høj Meget høj (1 point) (2 point) (3 point) (4 point) (5 point) Bemærkning Der arbejdes systematisk med TOPI samt udarbejdelse af ressourceprofiler og fokuspunkter. De børn der markeres som grønne (ingen bekymring) bliver også drøftet blandt medarbejderne ifm. TOPI-gennemgang, og herunder hvordan man kan understøtte alle børns trivsel og udvikling. Der er en god bevidsthed om at skabe et godt børnemiljø, hvor arbejdet med Fri for Mobberi bl.a. er med til at understøtte et godt psykisk børnemiljø. De fysiske rammer er gode og der er fokus på udviklingen af rammerne (bl.a. fællesrummets indretning og formål). Ift. den æstetiske del er der også fokus på hvordan ophængning, udstilling og materialer er med til at understøtte børnenes trivsel og læring. Afdelingen skal deltage i et projekt iværksat af Børns Vilkår ( Sammen stopper vi svigt ) igennem dette projekt vil der givetvis være et redskab, der kan samle op på det psykiske børnemiljø. Afdelingen bør rette opmærksomhed mod hvordan børnenes oplevelser af det fysiske og æstetiske børnemiljø også kan samles op vil videre udvikling af børnemiljøet. 4: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med overgange Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der arbejdes målrettet med overgangene, hvor der ved interne overgange er et godt samarbejde med forældresamtale med afleverende og modtagende stue. Der er endvidere et godt samarbejde med dagplejen, både med pædagogisk leder fra Dagplejen og de enkelte dagplejere i området. Med afsæt i SMART-skolestart er der lavet en klar plan for børnenes overgang til skole, hvor der er udarbejdet årsplan med møde, besøg m.m. 5: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med forældresamarbejde Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning I forældresamarbejdet har afdelingen både fokus på den daglige dialog med forældrene samt en mere målrettet forældresamtale. Det er besluttet, at der skal afholdes forældresamtale en gang om året (med afsæt i Dialogværktøjet). Forældrerådet er medarrangør for forskellige arrangementer i afdelingen. Selv om forældretilfredshedsundersøgelsen har en lav svarprocent, er der nogle indikatorer på afdelingens styrker og svagheder inden for forældresamarbejdet. Det anbefales, at undersøgelsens resultater bliver drøftet med Forældrerådet. 6: Sikkerhed og hygiejne Bemærkning Der er foretaget brandtilsyn, hygiejnetilsyn og legepladsinspektion udbedringer er foretaget. Øvrige bemærkninger Legepladsrapport og tilsynsrapport skal ligge på afdelingens hjemmeside. Desuden anbefales det, at den pædagogiske læreplan også er på hjemmesiden. Straks-henstillinger Ingen Udviklingspunkter Personalets sammensætning Afdelingens personalesammensætning består af 55% pædagoger og 45% medhjælpere/pa ere. Det er politisk besluttet, at personalesammensætningen skal bestå af minimum 60% pædagoger. Der skal derfor udarbejdes en handleplan for, hvordan afdelingen på sigt vil sikre denne sammensætning. Side 2 af 13
Egenrapport udfyldes af tilsynssted Oplysning om udfyldelse af egenrapport: I en del af spørgsmålene skal dagtilbuddet skalere sig selv. Lederen bedes markere det felt man vurderer sig til med en gul farve. Leder kan evt. tilføje bemærkninger under markeringsfelt. Andre spørgsmål har udelukkende et bemærkningsfelt til udfyldelse. Faktuelle oplysninger besvares af tilsynsstedet Dagtilbuddets navn Børnehuset i Guldager Adresse (alle) Jacob Sørensens vej 1 Tlf. og e-mail 76167030 guldager@esbjergkommune.dk mec1@esbjergkommune.dk Pædagogisk- eller daginstitutionsleder (alle) Mette T. Christensen (Konstitueret) Bestyrelsesformand (kun selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner) Antal indmeldte 0-2 årige (samlet) 16 børn Antal indmeldte 3-6 årige (samlet) 51 børn Personalets sammensætning og kompetencer besvares af tilsynsstedet jf. Personalesammensætning i daginstitutioner (på EKnet) 1. Pædagogisk ledelse, (Antal timer pr. uge) 37 timer 2. Pædagoger (minus ledelse) (Antal timer pr. uge) 0-2 årige: 34 timer 3-6 årige: 132 timer + senior job 35 timer udgiftsneutral 3. Pædagogiske medhjælpere og pædagogiske assistenter (Antal timer pr. uge) Herunder lønnede pædagog studerende og PA-elever. Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 0-2 årige: 101 timer pæd. medhjælper 3-6 årige: 74 timer pæd. medhjælper Side 3 af 13
4. Andre fastansatte (Antal timer pr. uge) Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 15 timer flexjob udgiftsneutral 5. Dagtilbuddets sygefravær. (Gennemsnitlig kalenderdage de sidste 12 måneder for alle ansatte) Angiv dage: 5,4 dage 6. I hvilken grad arbejdes der i dagtilbuddet målrettet med medarbejdernes kompetenceudvikling? Personalet deltager i de pædagogiske oplæg fra Pædagogik og undervisning efter hvert oplæg tages det op på pædagogisk møde vidensdeling. Pædagogiske leder implementere PLM til hele personalegruppen. Der arbejdes med PLM som samlet område til pædagogisk dag (lørdag). Sidste pædagogiske dag d. 28.10.17 Kunsten at stille de rigtige spørgsmål Sparring med ressourcepædagog Oplæg fra ressource pæd. til pæd. møde d. 11.12.17 NUSA Mulighed for at tilmelde sig til smitte models undervisning (pædagogik og undervisning) Personalet kompetence udvikles efter egne ønsker i samarbejde med ledelsen. Som kompetenceudvikling gøres brug af kommunens interne kurser, oplæg igennem Pædagogik & Undervisning samt oplæg fra læringskonsulenter (SMTTE-model). 7. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for personalets sammensætning og kompetencer siden sidste tilsyn? Stuevis samarbejdes der om planlægning af hverdagen, hvor alle er ansvarlige for at være deltagende i de beslutninger der træffes (selvledelse). Vi samarbejder på tværs i aldersopdelte grupper hvor alle byder ind til planlægning. Personalet er gode til at gøre brug af kollegers forskellige kompetencer og derigennem skabes der kompetence udvikling på tværs af huset. 8. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet med systematisk refleksion af pædagogisk praksis? Fx: Observationer, refleksioner, praksisfortællinger, vidensdeling, feedback. På dagsordenen til pædagogiske møder højnes fagligheden ved, at der indlægges punkter hvor pædagogiske dialoger omkring hverdagens praksis kommer til udtryk. Stuerne laver smitte modeller både på det enkelte barn og gruppen PLM PLM er præsenteret for alle medarbejdere og som led i den indledende arbejde med PLM arbejdes der med spørgeteknikker (den undersøgende tilgang). Der afholdes faste pædagogiske møder, hvor medarbejderne arbejder med refleksion over egen praksis. Side 4 af 13
Børns læring og udvikling besvares af tilsynsstedet 9. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet pædagogiske aktiviteter? Aktiviteter: Ift. fx organisere og gennemfører aktiviteter for og med børnene, planlagt eller spontan aktivitet, ture, projekter, emnearbejder, refleksion, sprogbrug, ventetid, fordybelse, vokseninitieret. Vi arbejder rigtig meget med at observere på det enkelte barn og gruppen i vores pæd. praksis, med det tager vi udgangspunkt i de pædagogiske overvejelser der ligger til grund for hvordan vi interagere i relationer med børn og de planlagte aktiviteter. Vi øver os i at indsamle data og blive endnu bedre til i et kooperativt samarbejde løbene at reflektere sammen (nedslag), er på dagsorden f.eks til middagsmøder eller pæd. aftenmøder. Vidensdeling på pæd. møde når der er personale der har deltaget i f.eks pæd. oplæg: Fokus på læring I et temaforløb arbejdes der ud fra en overordnet SMTTE for hver stue. Aktiviteter for det pågældende forløb er beskrevet i planen. I vuggestuen er der også fokus på planlagte aktiviteter, men varigheden er ofte meget kort (ift. aldersgruppen). 10. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet hverdagsrutiner? Hverdagsrutiner: Ift. fx søvn, mad, påklædning, vaske hænder, skiftet ble, putte, på toilettet, ankomst og afsked med forældrene, sprogbrug. Hverdagsrutiner har været på dagsordenen til pæd. møde med fælles dialog. Fremvisning af Søren Smidts film om hverdagsrutiner. Tænker at det er et emne vi kan have mere fokus på, f.eks lave smitte model stuevis hvilken læring ønsker vi hvordan støtter vi børnene på forskellige udviklingsniveauer egen rolle i samværet med børnene. Er opmærksomme på hverdagsrutinerne som en vigtigt læringsrum. For vuggestuebørnene er det særligt i fokus. Der kan med fordel arbejdes mere målrettet med hverdagsrutinerne ift. børnenes læring. 11. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet leg? Børns leg: Ift. fx indbyrdes relationer, venskabs- og kammeratskabsdannelser, deltagelsesmuligheder i legen, håndtering af nye situationer, sprogbrug, børnekulturen. Vi er meget bevidste om legens betydning for barnets Trivsel, udvikling og læring. Pt. Arbejdes der i grupper på tværs 2 gange om ugen, hvor der netop er stor fokus på sociale relationer/venskaber/samarbejde igennem leg og planlagte aktiviteter. De voksne støtter og guider børnene i at skabe deltagelsesmuligheder for alle. Iagttagelse af legen er en vigtig observation i dagligdagen til refleksion og sparring omkring hvilke handlinger/tiltag der er brug for at i gang sættes ud fra den børnegruppe vi har nu. Der er god bevidsthed om at børnenes læring finder sted igennem legen. Børnenes leg og legende aktiviteter står centralt i hverdagen og de pædagogiske aktiviteter. Det anbefales, at have en mere målrettet og evaluerende tilgang til legen (bl.a. legen på legepladsen). Side 5 af 13
12. I hvilken grad inddrages den pædagogiske læreplan (læreplanstemaer og målene) i den daglige pædagogiske praksis? I årsplanen er lærerplanstemaerne indlagt (hele området Hjerting NV). Alle kan se hvornår der planlægges et nyt tema hvornår starter vi op hvornår evalueres der. Alle grupper dokumentere med smitte model på Tabulex. Der arbejdes med overordnet årsplan hvor temaerne Kultur, Natur og Krop/Bevægelse er gennemgående gældende for hele området. PT. er Krop/Bevægelse er tema for indeværende periode. De øvrige læreplanstemaer inddrages i det aktuelle temaforløb. Læreplansmålene bør indgå mere tydeligt (synlighed og udvælgelse) ift. det forberedende arbejde med temaforløbet. 13. Hvilke læreplanstemaer har I haft særlig fokus på det forløbende år? Angiv temaer. De 3 temaer: Kulturelle udtryksformer/natur og naturfænomener/krop og bevægelse og under hvert tema arbejder vi implicit med barnets alsidige personlige udvikling sociale kompetencer og sproglig udvikling. Vi har haft særlig fokus på digitallæring med børn, hvor vi for at alle i personalegruppen får ejerskab, gjort brug af Hands on til pædagogiske møder. 14. I hvilken grad er der fastlagt rammer for evaluering af den pædagogiske læreplan? Fx: Evalueringsredskaber, procedure jf. lovgivning, inddragelse af medarbejdere og bestyrelse Der planlægges tid på stuemøde eller pæd. møde Der laves evaluering af de konkrete forløb (SMTTE), og den opsamlede viden deles mellem medarbejderne. Den opsamlede viden bør i højere grad indgå i en evaluering af den pædagogiske læreplan. 15. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med progressionen i barnets læring og udvikling? Vi tager udgangspunkt i tidligopsporings målinger pædagogiske overvejelser i samarbejdende dialog omkring hvilke handlinger/tiltag iværksættes. Data og egne iagttagelser af det enkelte barn og børnegruppen. Der er en bevidsthed om at tage afsæt i det enkelte barns udvikling og kompetencer. Det danner ramme for de konkrete aktiviteter, der arbejdes med. Der arbejdes med aldersopdelte grupper (herunder også en storebørnsgruppe) to gange om ugen for at sikre mere målrettet læring. 16. I hvilken grad bliver det pædagogiske arbejde evalueret? På pæd. møder og stuemøder. Det overordnede temaforløb evalueres og der laves også midtvejsevaluering af forløbet. Der er fokus på børnenes læring i evalueringen og der dokumenteres bl.a. ved brug af billeddokumentation (piccollage). Det fremgår ikke i hvilket omfang, der laves målrettede evalueringer af konkrete, enkeltstående aktiviteter (kun få udvalgte) det anbefales, at dette også vægtes. Side 6 af 13
17. I hvilken grad arbejdes der målrettet med at læringsmiljøet er inkluderende? Læringsmiljøet er med i de pædagogiske overvejelser omkring læring der foregår hele dagen, igen med udgangspunkt i TOPI og PLM. Hvad bliver børnene fanget/ optaget af børnenes spor. Der er opmærksomhed på at skabe inkluderende læringsmiljøer. TVÆRSsamarbejdet og samarbejdet med ressourcepædagoger fungerer fint. 18. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat siden sidste tilsyn indenfor børns læring og udvikling? Vi udvikler os hele og drager os erfaringer/øger kompetencerne i brugen af TOPI PLM alle de tilgængelig pæd. værktøjer og samarbejdspartnere. Børns trivsel besvares af tilsynsstedet 19. I hvilken grad har dagtilbuddet udarbejdet procedure for at sikre alle børns trivsel? Fx: Systematisk gennemgang af alle børn, samarbejde med forældre, fagpersoner. Udarbejdelsen af TOPI sikre at vi kommer omkring alle børn - laver handleplaner fokus på overgange fra vuggestue til børnehave fra børnehave til skole (udarbejdet årsplan i samarbejde med skolen SMART skolestart) øget forældresamarbejde omkring deres børns trivsel, udvikling og læring, daglige iagttagelser, samtaler med børnene. Fra januar 2018 er vi med i en undersøgelse der løber over 3 år igennem Børns vilkår: sammen stopper vi svigt. Hvor de kommende skolebørn skal svare på et talende spørgeskema via Ipad og svare ved at trykke på et billede. Der arbejdes systematisk med TOPI og udarbejdelse af ressourceprofiler og fokuspunkter. Når der laves TOPIvurdering bliver der sat vikar ind. 20. I hvilken grad inddrages børnenes perspektiv i arbejdet med børnemiljøet? Fx: DCUMs materiale, børn oplevelse af børnemiljøet. Vi arbejder med fri for mobberi. For at skabe et børnevenligt miljø i fællesrummet har vi arbejdet med at neddæmpe støj niveauet. Børnene har stor interesse i den digitale verden og samtidig har vi i Dagtilbud stor fokus på digital dannelse, som handler om at tilegne sig viden og bevidsthed om brugen der af og styrke/ruste børnene i at begå sig læringsmæssigt, socialt mm. Børnene drages med i deres interessefelt i et børnemiljø hvor vores fokus vil være It/bevægelse. Vi har indkøbt activ floor som alle personaler får et 3 timers kursus i. FFM bliver brugt fast i afdelingen og kan evt. bruges til en mere systematisk opsamling på børnenes oplevelser af det psykiske børnemiljø. Med projekt igennem Børns Vilkår vil afdelingen givetvis få et redskab, der samler op på børnenes perspektiv på det psykiske børnemiljø. Side 7 af 13
21. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt fysisk børnemiljø? Dejlig stor legeplads med mange motoriske udfoldelses muligheder, bålplads, og med mange små rum. Fællesrummet bruges til krop og bevægelse, hvor vi benytter os af forskellige redskaber og vi har ophæng til en gynge. Vi har en stor hems i fællesrummet og vi har et puderum. Børnene inddrages i indretning af rum. Vi har mulighed for at hente sparring hos fys. Se også punkt 20 Godt fysisk børnemiljø i afdelingen. Der er opmærksomhed på fællesrummet og hvordan det kan indrettes så der er mulighed for forskellige typer aktiviteter, samtidig med at støjniveauet holdes nede. Der er blevet opsat active floor i fællesrummet. 22. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt psykisk børnemiljø? Psykiske børnemiljø - hvordan børnene trives med sig selv, de andre børn og med de voksne sprogbrug, fællesskab, omsorg, venskaber, konflikter, respekt, tryghed, tillid og medbestemmelse. Vi arbejder med fri for mobberi og anerkendende kommunikation. Vi har brugt puljetimer på at skabe tryghed, sociale relationer, fællesskaber og selvhjulpenhed for de 3 årige i overgangen fra vuggestue til børnehave. Ligeledes har vi brugt timer (mere pæd. personale) når vi udarbejder tidligopsporings målinger for at sikre psykisk børnemiljø og kvaliteten af kerneopgaven. For at sikkre trivsel, udvikling og læring i vores grupper på tværs to gange om ugen bruger vi også ekstra ressourcer (ramme styrkelse i Dagtilbud.) Stor opmærksomhed på det psykiske børnemiljø, bl.a. igennem arbejdet med Fri for Mobberi. 23. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt æstetisk børnemiljø? Æstetisk børnemiljø - hvordan børn gennem sanserne oplever og påvirkes af de rum og rammer, der omgiver dem - om materialitet og brugen/indretning samt udsmykning af rum, atmosfæren i dagtilbuddet. Vi har fokus på at her er rart at være og trygt for forældrene at aflevere deres børn. At nye familier og andre der ikke er vant til at komme her, oplever god stemning/atmosfære. Vi arbejder med indretningen i fællesrummet og vi udsmykker huset med det vi er i gang med og ved forskellige traditioner. 24. Kun for kommunale og selvejende I hvilket omfang bliver der fulgt op på trivselsvurderinger, hvor der er bekymring? Vi arbejder ud fra den udarbejdede ramme og følger op som vi skal. Vi er gode til at reflekter over de handlinger der er i gang sat og sparrer med hinanden om effekten af tiltagene både stuevis og på tværs af huset. Der bliver udarbejdet ressourceprofiler og fokuspunkter når det er nødvendigt (rød og gul markering). Afdelingen er opmærksom på, at der bliver fulgt op på fokuspunkter (fokuspunkter i rød status). Der er et godt samarbejde med områderådgiver. Side 8 af 13
25. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat vedr. børns trivsel på baggrund af det sidste tilsyn? Vores kerneopgave er at sikre børnenes trivsel og det lever vi op til i kraft af nærværende omsorgsfulde voksne der støtter og guider dem igennem deres hverdag, Vi arbejder med den anerkendende tilgang/åbenhed/fokus på børnenes udfordringer/øget forældresamarbejde og psykisk arbejdsmiljø refleksion og evaluering i personalegruppen (DBA) Overgange besvares af tilsynsstedet 26. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved interne overgange i daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer, forældreinddragelse. Børn på vej fra vuggestue til børnehave præsenteres for den store legeplads og de kommer i fællesrummet hvor de lærer børn og voksne fra børnehaven at kende. Opstarts uge og overleverings samtale med forældrene ved brug af dialogværktøjet. Fint arbejde med interne overgange. Forældresamtale med afleverende og modtagende stue (medarbejder). I vuggestuen er der særlig opmærksomhed på kommende børnehavebørn. 27. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved overgangen fra dagplejen til daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, overlevering, forberede overgang, barnets kompetencer, sundhedsplejen, dagplejen. Dagplejen kommer kontinuerligt på besøg, der er ekstra fokus når et barn er på vej til et skift. Vi afholder samarbejdsmøde 1 gang om året med pæd. leder fra afd. Galaxen og pæd. leder fra dagplejen, omkring planlægning/evaluering/tiltag. Dagplejen kommer på besøg i afdelingen. Skal man fortsat udvikle overgangen fra dagplejen, nævnes det at det evt. kan være en mulighed, at forældre ved dagplejens besøg kan hente børn i afdelingen. Den private børnepasning er ikke en del af et formaliseret samarbejde. 28. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med barnets overgang til skole? Fx: Via dialogværktøj, smart skolestart, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer. SMART skole start har efterhånden dannet rødder og skabt grobund for et solidt samarbejde i kraft af udarbejdelse af lokalt årshjul, forventningsafstemning, planlægnings/evalueringsmøder, besøg på tværs af børnehave og skole, overleverings møde og vi sender en medarbejder med i førskolen fra april-sommerferie. Skolegruppen har stor fokus på at gruppen er i trivsel selvhjulpne kan samarbejde og give plads mm. Vi afholder sparringsmøde med psykolog. Der bliver arbejdet målrettet med storebørnsgruppen ift. kommende skolestart (to dage om ugen). Side 9 af 13
29. I hvilken grad er der et formaliseret samarbejde med skole omkring barnets overgang? Se punkt 28. Tydelig plan for samarbejdet med skolen er udarbejdet (afsæt i SMART skolestart). 30. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat indenfor overgange siden sidste tilsyn? Øget samarbejde med dagplejen(samarbejdsmøde), øget forældre samarbejde, SMART skolestarts samarbejde (hvad virker- hvad kan vi blive bedre til større sammenhængskraft) Forældresamarbejde besvares af tilsynsstedet 31. Er der møde med forældrene ifm. opstart/indkøring til dagtilbuddet? Forældre/barn på besøg, der afholdes velkomstsamtale og efter ca. 3 mdr. afholdes et møde omkring opstart 32. Er der møde med forældrene ifm. overgang til skole? Ved tidlig opsporings målinger i aug. sep. Indkaldes kommende skolebørns forældre til samtale hvis barnet vurderes gul eller rød, med mindre det allerede er i gang sat. Der afholdes fyraftensmøde i sep./okt. hvor forældrene præsenteres for årshjulet, hvad skal de lave i storgruppen, hvilke opgaver er vigtige at have fokus der hjemme, forældrene får mulighed for at stille spørgsmål. Repræsentant fra skolen deltager. Obligatorisk samtale i jan./feb. med udgangspunkt i dialogværktøjet. Godt fokus på forældresamarbejdet ifm. overgang til skole. 33. Har dagtilbuddet formuleret beskrivelser for forældresamarbejdet? Leder teamet har udarbejdet en ramme for afholdelse af forældresamtaler i hele området. Der vil fremover blive afholdt forældresamtale en gang om året. 34. I hvilken grad samarbejder dagtilbud med forældrene om børnenes udvikling, læring og trivsel? Åben dialog i hverdagen. På Tabulex er vi rigtig gode til at beskrive børnenes hverdag. Øget samarbejde igennem TOPI. Nyhedsbreve fra ledelsen. Udfordringen er at få forældrene til at orientere sig på Tabulex. Der er fokus på den daglige dialog med forældrene. Fint generelt informationsniveau fra afdelingen. Med de kommende forældresamtaler en gang om året vil der givetvis ske en styrkelse af samarbejdet om børnenes udvikling. Side 10 af 13
35. I hvilken grad understøtter dagtilbuddet forældrene ift. barnets læring i hjemmet? Fx: Via hjemmelæringsmiljø, forældresamtaler, læringsmål. Vi er gode til i hverdagen at gå i dialog med forældrene hvis vi bliver opmærksomme på, at der er brug for opmærksomhed/handling omkring det enkelte barn. Vi henviser forældrene til og bruger vores områderådgiver til sparring. Fint fokus på børn med særlige behov, og hvordan forældrene kan få vejledning ift. læring i hjemmet. Indsatsen bør have et bredere fokus med en målrettet tilgang for alle børn. 36. Hvordan er der fulgt op på Forældretilfredshedsmålingen? Det er et punkt på dagsordenen til pæd. møde d. 14.11.17. Der er 12 forældrebesvarelser, hvilket betyder en besvarelses procent på 19. Undersøgelsen er drøftet på personalemøde og det anbefales at undersøgelsens resultater også bliver drøftet med Forældreråd. Med forbehold for en lav svarprocent, viser undersøgelsen nogle områder omkring forældresamarbejdet hvor der er udviklingspotentiale. 37. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for forældresamarbejde siden sidste tilsyn? Implementering af dialogværktøjet. Udarbejdelses af ramme for forældresamtaler. Områdebestyrelsen og forældrerådet har været samlet til en workshop dag med temaet forældreinddragelse. Den gode sags tjeneste i marts 2017, samlede ind til børnecancerfonden og spastikkerforeningen. Forældrerådet invitere forældrene til fællesspisning i november uden børn, hvor der blandt andet skal drøftes forældreinddragelse i hverdagen (f.eks se deres arbejdsplads). Sikkerhed og hygiejne besvares af tilsynsstedet 38. Brandtilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: 22.02.17 39. Personalet har kendskab til korrekt procedure ved eventuel brand: Der er udarbejdet en evakueringsplan som hænger synligt over alt. 40. Hvordan er der fulgt op på brandtilsynet? Ingen anledning til bemærkninger. Side 11 af 13
41. Evakueringsøvelse evt. hvornår er der gennemført evakueringsøvelse med børn? (dato for hvert hus) Angiv dato: Det er tidligere gennemført, men jeg kan ikke finde en dato, jeg vil sikre at der gennemføres en til foråret 2018. 42. Legepladsinspektion Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: 07.11.16 Legepladsrapport skal på afdelingens hjemmeside. 43. Har legepladsinspektionen givet anledning til udarbejdelse af en handleplan? Mærker til legeredskaber er anskaffet. Der er fjernet rådne træstammer og der er lavet udbedringer på højen omkring rutsjebanen. 44. Sundhed og hygiejnetilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: 12.04.16 45. Hvordan er der fulgt op på hygiejnetilsynet? Ventilations systemet er der taget hånd om. Støj i fællesrummet er vi i gang med, der er bestilt støjdæmpende skillevægge og vi har været i dialog på et pæd. møde omkring hvordan vi neddæmper støjen. 46. Personalet har kendskab til korrekt procedure for sundhed og hygiejne: Ja 47. Hvor mange (%) af fastansat pædagogisk personale er certificeret i førstehjælp? (samlet) Angiv %: 100 % Side 12 af 13
48. Er der udarbejdet procedure for børns sikkerhed på legepladsen og i lokalerne? Legepladsen tjekkes hver dag vi har en der er ansvarlig og som sørger for at rapportere i vores mappe. Der hænger skilte hvor der ikke må løbes, der hænger stop skilt op til hemsen når den ikke er i brug. Børnene informeres. Indsatsområder besvares af tilsynsstedet 49. Hvilke egne indsatsområder har dagtilbuddet yderligere valgt at arbejde med? Fx: Trafik, idræt, kost, forskningsprojekter, bestyrelsens principper. Vi er opmærksomme på børnenes kost og går i dialog med forældrene efter behov. Der er en kostpolitik på vej til hele området i samarbejde med områdebestyrelsen. Vi arbejder kontinuerligt med børnenes selvhjulpenhed i alle aldre. I 2018 har skolegruppen planlagt et cykel forløb. Fra 2018 og tre år frem deltager vi i en undersøgelse igennem Børns vilkår, hvor de kommende skolebørn skal besvare et talende spørgeskema ved at trykke på det billede der passer til dem. Vi skal arbejde med kultur/social mobilitet hvor vores fokus bliver It og bevægelse. Afdelingens deltagelse i projekt med Børns Vilkår er sket igennem tilfældig udvælgelse fra Børns Vilkår. 50. Kun for kommunale og selvejende I hvilken grad er medarbejderne fortrolige med brugen af EKnet og Hjernen & Hjertet? Alle deltager og samarbejder om implementering af de forskellige pædagogiske redskaber vi har til rådighed. Vi er på forskellige niveauer jo mere vi øver jo bedre bliver vi. Egenrapport udarbejdet af: Mette Christensen Dato: (Besvares af tilsynssted) Side 13 af 13