på Journalisthøjskolen 1
Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. MARKANTE RESULTATER... 3 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... 4 4.1 Kønsfordeling... 4 4.2 Aldersfordeling... 4 5. GEOGRAFI... 5 5.1. Primære bopæl de sidste 10 år... 5 5.2 Bopæl ved studiestart... 6 6. UDDANNELSESMÆSSIG BAGGRUND... 6 6.1 Ungdomsuddannelse... 6 6.2 Videregående uddannelse... 7 6.3 Antal år mellem ungdomsuddannelse og studiestart på Journalisthøjskolen... 8 7. FORBEREDELSESKURSER... 9 7.1. De studerendes deltagelse i forberedelseskurser... 9 8. JOURNALISTHØJSKOLEN I FORHOLD TIL ANDRE JOURNALISTUDDANNELSER... 11 8.1. Journalisthøjskolen som 1. prioritet... 11 8.1.1 Årsager til Journalisthøjskolen som 1. prioritet... 12 8.2 Deltagelse i andre optagelsesprøver... 13 8.2.1 Årsager til ikke at have Journalisthøjskolen som 1. prioritet... 13 9. OPTAGELSESPRØVEN... 14 9.1. Vurdering af optagelsesprøvens sværhedsgrad... 14 9.2. Antal optagelsesprøver inden studiestart... 14 10. PERSONLIG TILGANG TIL STUDIET... 15 10.1. Holdning til jobmuligheder... 15 11. INFORMATION OM UDDANNELSEN... 16 11.1 Journalisthøjskolens oplysningsindsats... 16 11.2. Pjece om uddannelsen... 17 11.3. Øvrige ideer og kommentarer til Journalisthøjskolens studievejledning og oplysningsindsats... 17 12. KOMMENTARER OG OVERVEJELSER... 18 BILAG 1. KOMMENTARER TIL OPTAGELSESPRØVEN TIL JOURNALISTUDDANNELSEN, 2010... 19 BILAG 2. KOMMENTARER TIL OPTAGELSESPRØVEN TIL FOTOJOURNALISTUDDANNELSEN, 2010. 21 2
1. Indledning Denne rapport er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for de studerende, der påbegyndte 1. semester på Journalisthøjskolen (JH) den 1. september 2010. Respondenterne udgør anden halvdel af de optagne fra optagelsesprøven i maj 2010. 115 ud af 134 nye studerende har svaret på undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 85,4%, hvilket ligger under normalen, men et par procentpoint højere, end i undersøgelsen af forårets studerende. Der vil derfor fortsat være fokus på at få svarprocenten op i de kommende undersøgelser. Ud af de 115, der har svaret på undersøgelsen, er de 108 journaliststuderende og de resterende 7 fotojournaliststuderende. 58 heraf er kvinder og 76 er mænd. I forbindelse med afrapporteringen af denne undersøgelse har der desværre været et servernedbrud, som betyder at data er gået tabt. Der fremgår derfor ikke kønsopdelte data på samtlige af de spørgsmål, hvor det normalt angives. Ej heller fremgår forskelle på journalisternes svar versus fotojournalisternes som vanligt. I flere af de foregående undersøgelser er der stillet forslag om at enkelte spørgsmål udgår. I denne undersøgelse er følgende spørgsmål udtaget af undersøgelsen, da de ikke anvendes eller behandles på anden vis: Spørgsmål vedrørende Åbent hus Spørgsmål vedrørende IT Oplysninger om karaktergennemsnit til optagelsesprøven. Hvor det er muligt, er der i undersøgelsen anvendt tal fra databasen over de optagne studerende, da det giver det mest præcise billede af fx køn og alder. Det vil i givet fald fremgå af den pågældende tabel. Bilag 1 og 2 viser de kommentarer, som de nye studerende har givet til optagelsesprøvens opgaver. 2. Markante resultater Andelen af de nye studerende, der har en gymnasial uddannelse, er igen opadgående. Ligeledes er der sket en stigning i antallet af de, der har påbegyndt og afsluttet en videregående uddannelse. Sprogtesten til optagelsesprøven til journalistuddannelsen vurderes af 70% som svær. Faglige årsager som årsag til valg af journalisthøjskolen som førsteprioritet er faldende i dette semester. Den ældste mand blandt efterårets studerende er kun 35 år. 3. Generaliserbarhed Svarprocenten er lavere end de foregående undersøgelser, men høj nok til at svarene fra de 115 respondenter er nok til at kunne generalisere til alle nye studerende startet i efteråret 2010. Det er ikke alle respondenter, der har besvaret samtlige spørgsmål, men i alle tabeller gælder det, at procentsatsen vises i forhold til det antal, der har svaret på spørgsmålet. 3
4. Demografi 4.1 Kønsfordeling Som i de to foregående semestre er det mændene, der dominerer blandt de nye studerende. I dette semester er andelen af mænd dog faldet til 56% mod 61% i foråret. I figur 1 ses udviklingen over de seneste fire semestre. Figur 1. Kønsfordeling a) Kønsfordeling Procent 70% 60% 50% 40% 30% 51% 49% 37% 63% 39% 61% 44% 56% Kvinder Mænd 20% 10% 0% F09 E09 F10 E10 Periode a) Her er anvendt databasetal. 4.2 Aldersfordeling I tabel 1, som ses nedenfor, fremgår det, at gennemsnitsalderen er steget en smule siden forårssemestret. Det er dog tendensen, at efterårssemestrenes studerende er en smule ældre end de, der starter om foråret. Det kan skyldes, at der blandt de, der starter i september, er flere, som tidligere har påbegyndt anden uddannelse og derfor gerne vil hurtigt i gang med denne, hvorfor de ønsker studiestart i september. For journalisternes vedkommende som nedenstående tabel viser er gennemsnitsalderen 23,42 år samlet set. For fotojournalisterne er tendensen, at de er lidt ældre 26,2 år er gennemsnitsalderen her. Kvindernes og mændenes gennemsnitsalder ligger forbavsende tæt i dette semester med 23,40 år for kvinderne og 23,44 år for mændene. 4
Tabel 1. Oplysninger om de nye journaliststuderendes alder a) MÆND KVINDER SAMLET Yngste og Yngste og Yngste og Alderssnit Alderssnit Alderssnit ældste ældste ældste 23,44 år 19 og 35 år 23,40 år 18 og 50 år 23,42 år 19 og 50 år Forår 2010 22,68 år 19 og 51 år 21,61 år 19 og 28 år 22,27 år 19 og 51 år Efterår 2009 23,72 år 19 og 48 år 23,35 år 19 og 47 år 23,58 år 19 og 48 år Forår 2009 22,15 år 18 og 45 år 21,44 år 18 og 36 år 21,79 år 18 og 45 år Efterår 2008 23,74 år 19 og 39 år 23,13 år 19 og 50 år 23,47 år 19 og 50 år a) Her er anvendt databasetal. 5. Geografi 5.1. Primære bopæl de sidste 10 år Som i de seneste semestre kommer de fleste nye studerende fra Østjylland. I dette semester er der tale om 25,2 %, hvilket er et fald i forhold til tidligere. Til gengæld er der en klar stigning i antallet af nye studerende fra Nordjylland, hvor der i dette semester er 14,8% mod 7,1% i sidste semester. Tabel 2. Primære bopæl de seneste 10 år Forår 2010 Efterår 2009 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Nordjylland (postnr. 9000-9999) 17 14,8% 8 7,1% 12 9,1% Østjylland (postnr. 8000-9000) 29 25,2% 40 35,7% 46 34,9% Midt og Vestjylland (postnr. 7000-8000) 21 18,3% 15 13,4% 26 19,7% Syd - og Sønderjylland (6000-7000) 13 11,3% 7 6,3% 13 9,9% Fyn (postnr. 5000-6000) 6 5,2% 4 3,6% 9 6,8% København (postnr. 1000-2999) 17 14,8% 22 19,6% 14 10,6% Nordsjælland (postnr. 3000-3700) 7 6,1% 5 4,5% 2 1,5% Øvrige Sjælland (postnr. 4000-5000) 4 3,5% 8 7,1% 9 6,8% Bornholm 0 0 0 0 0 0 Andet (fx udlandet) 1 0,9% 3 2,7% 1 0,8% Total 115 100% 112 100% 132 100% 5
5.2 Bopæl ved studiestart 89,6% af de nye studerende svarende til 103 personer - bor ved studiestart i Århus. Det er en lille smule lavere end i forrige semester, men kan skyldes den forhøjede andel af studerende fra Nordjylland, da de resterende 12 er pendlere. 6. Uddannelsesmæssig baggrund 6.1 Ungdomsuddannelse 96 % af de nye studerende har ved semesterstart i efteråret 2010 en gymnasial uddannelse. Grundet de mistede data er det desværre ikke muligt at se kønsfordelingen på dette i dette semester. Med de 96% totalt set er vi tilbage på det tidligere høje niveau, hvorfor det ikke tyder på, at fraværet af krav om gymnasial uddannelse skulle få flere unge uden en ungdomsuddannelse til at søge Journalisthøjskolen, sådan som det ellers kunne tegne til i forrige undersøgelse. Figur 2. Andel nye studerende med gymnasial uddannelse Andel nye studerende med gymnasial uddannelse 100% 98% 98% 96% 97% 97% 96% 96% 95% Procent 94% 92% 94% Mænd Kvinder Total 91% 90% 88% 86% F09 E09 F10 E10 Periode 6
6.2 Videregående uddannelse Andelen, der har påbegyndt en videregående uddannelse, er generelt højere om efteråret, hvilket kan hænge sammen med, at de nye studerende også er en smule ældre på efterårssemestrene. Tabel 3 viser udviklingen i den andel, der har påbegyndt og afsluttet en videregående uddannelse over de seneste fem semestre. I dette semester er der en markant stigning i den andel, der har påbegyndt en videregående uddannelse svarende til hele 48 af de 115, der har svaret på undersøgelsen. Af disse har 8 afsluttet den svarende til 16,7%. Dette høje niveau har vi dog set tidligere for et par år siden. Men det betyder, at tendensen til, at de unge skulle vælge rigtigt første gang, de vælger uddannelse, ikke holder. Det vidner den høje gennemsnitsalder, som de studerende på Journalisthøjskolen har set i forhold til andre videregående uddannelser også om. Tabel 3. Videregående uddannelse MÆND KVINDER TOTAL Andel af Andel af Andel af Påbegyndt Påbegyndt Påbegyndt disse, der har disse, der har disse, der har videregående videregående videregående afsluttet afsluttet afsluttet uddannelse denne a) uddannelse denne a) uddannelse denne a) - - - - 41,7% 16,7% Forår 2010 26,9% 11,1% 17,8% 0% 23,2% 7,7% Efterår 2009 40,2% 27,3% 22,9% 9,1% 33,8% 22,7% Forår 2009 28,9% 0% 32,2% 10,5% 32,2% 10,5% Efterår 2008 40,9% 14,8% 47,4% 14,8% 43,9% 14,8% a) Bemærk, at der er meget få respondenter i disse kategorier. Nedenfor ses de uddannelser, som nogle af de nye studerende har påbegyndt tidligere: Informationsvidenskab, Århus Universitet Designteknolog - færdigjort Markedsføringsøkonom Socialrådgiver, Aalborg Universitet Jura Multimediedesigner ASB - engelsk og EU-studier Arkitektskolen og Klassisk Arkæologi HA Almen Humanistisk Informatik (AAU) Ernæring og sundhed HA-JUR på Handelshøjskolen Folkeskolelærer HA jur cbs Psykologi på KU Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet Læreruddannelsen i Silkeborg Engelsk og Kommunikation på ASB LVU - Spansk og international virkaomhedskommunikation 7
Statskundskab Veterinærstudiet Danmarks Designskole Engelsk og europæiske studier Spansk Holbæk Seminarium ASB. Århus handelshøjskole Polit Dansklærerstudiet ved N. Zahles Seminarium Handelshøjskolen Sambasis+journalistik på RUC Erhvervssproglig bachelor Russisk Historie, KU Bygningskonstruktør Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet Engelsk og Nordisk Økonomi. 6.3 Antal år mellem ungdomsuddannelse og studiestart på Journalisthøjskolen Nedenstående figur viser udviklingen over de seneste semestre i det antal år, som de nye studerende har brugt mellem deres afsluttede ungdomsuddannelse (UU) og studiestart på Journalisthøjskolen. I dette semester er den mest markante udvikling, at der igen er en stigning i den andel, der har mere end 5 år mellem deres afsluttede ungdomsuddannelse og studiestart på Journalisthøjskolen. Tabel 4 med kønsfordelingen kan desværre ikke opdateres med data for dette semester grundet de mistede data. Figur 3. Antal år mellem afsluttet ungdomsuddannelse (UU) og studiestart på JH 8
Antal år mellem UU og JH Procent 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 3,6% 1,6% 1,0% 22,4% 19,6% 15,5% 28,8% 27,5% 22,7% 26,5% 14,4% 21,8% 12,8% 11,8% 8,8% 10,0% 4,8% 4,9% 19,2% 14,5% 7,8% 0 1 2 3 4 5 Flere end 5 Antal år Total E09 Total F10 Total E10 Tabel 4. Antal år mellem UU og JH i fht. køn Sabbatår Mænd E09 Mænd F10 Mænd E10 Kvinder E09 Kvinder F10 Kvinder E10 0 1,3% 1,5% - 2,2% 0,0% - 1 17,7% 16,4% - 30,4% 24,4% - 2 27,9% 29,5% - 30,4% 24,4% - 3 16,5% 19,7% - 10,9% 36,6% - 4 10,3% 14,8% - 6,5% 9,8% - 5 5,0% 6,6% - 4,4% 2,4% - Flere end 5 21,5% 11,5% - 15,2% 2,4% - 7. Forberedelseskurser 7.1. De studerendes deltagelse i forberedelseskurser Figur 4 viser udviklingen i andelen af studerende med et forberedelseskursus i bagagen. I dette semester har 48% - svarende til 55 af de 115, der har svaret på undersøgelsen, deltaget i et forberedelseskursus. Igen er andelen højere om efteråret end om foråret. Årsagen til denne skæve fordeling mellem forårs- og efterårssemestrene er det ikke umiddelbart muligt at give en forklaring på. Grundet de mistede data er det desværre ikke muligt at se om kurserne skulle have betydning for optagelsesformen direkte eller via samtale- dvs. om kurserne kan have en indflydelse på præstationen ved selve prøven. Dog er aldersgennemsnittet, som før 9
nævnt, en anelse højere om efteråret, hvilket kan tyde på, at de, der ønsker start om efteråret, har været længere om at vælge uddannelse på Journalisthøjskolen og dermed også haft længere tid til at forberede sig fx ved hjælp af kurser. Kommentarer til forberedelseskurserne ses i boksen nedenfor. Figur 4. Andel deltaget i et forberedelseskursus Forberedelseskursus 60% Procent 50% 40% 30% 20% 43% 32% 41% 23% 48% 24% 48% Procent 10% 0% E07 F08 E08 F09 E09 F10 E10 Periode Kommentarer til forberedelseskurser: Det hjalp mig meget. Gik fra at året inden, ikke at kunne bestå forprøven, til at komme direkte ind året efter (og dermed efter mit højskole ophold) Jeg tror, at det hjalp mig til at klare optagelsesprøven.. Rigtig godt. Gav en god faglig ballast i forhold til optagelsesprøven. Højskolen var ikke en journalisthøjskole, men udbød journalistik som fag et pat gange om ugen. Jeg blev alligevel forberedt ret godt til optagelsesprøven, da læreren var tidligere studerende på DJH. Jeg blev langt mere sikker i, hvordan man især skal skrive en artikel. Kurset var blot en del af et normalt højskoleophold. Det var ikke rettet direkte mod optagelse på journalisthøjskolen. Den har været meget vigtigt. Uden den ville jeg ikke have været rustet godt nok til optagelsesprøven. Det var utrolig lærerigt i forhold til journalistiske virkemidler og opsætning af artikel og klumme. Meget anbefalelsesværdigt. Det hjalp med at afklare de forskellige genrer. Eksempelvis Nyhedsartikel. Jeg er ikke sikker på at jeg var bestået uden denne forberedelse. Det gav mig nogle grundlæggende ting, jeg kunne bruge fremadrettet. Det var meget givende, men det primære var at gå på højskole, så journalistikken var i anden række. Jeg var aldrig kommet ind uden et forberedelseskursus. Mit forberedelseskursus var SUPER godt! varede 14 dage. Tror ikke jeg var blevet direkte optaget, hvis jeg havde undladt kurset. Alle pengene værd. Jeg tvivler meget på, om jeg var kommet ind, hvis jeg ikke havde været forbi Rødding Højskole. Det hjælper rigtig meget og kan klart anbefales! 10
Det betød ingenting for resultatet af optagelsesprøven Jeg er sikker på, at jeg ikke havde klaret prøven uden forberedelseskursus Det var en stor hjælp, og en god måde at fokusere på de opgaver optagelsesprøven er bygget op om. Det er et utroligt godt redskab til at forbedre de evner, man bruger ved optagelsesprøven. Jeg holdt så meget af Askov Højskole, at jeg både tog et kursus fra september-nytår 2008 og fra nytår til juni 2009. Artikel delen kunne ikke være klaret uden et forberedelseskursus for mit vedkommende. Og havde netværk som også startede sammen med mig, hvilket var rart. Rampen er en fotoskole i København. Den var utrolig udbytterig. Jeg synes det var meget anvendeligt, og ikke mindst utrolig betryggende, at jeg vidste hvad jeg helt præcist kunne blive udsat for, til optagelsesprøven. Jeg vidste hvordan jeg skulle håndtere de enkelte opgaver. Det gav mig ikke det jeg ønskede i forhold til optagelsesprøven. 8. Journalisthøjskolen i forhold til andre journalistuddannelser 8.1. Journalisthøjskolen som 1. prioritet Også blandt efterårssemestrets nye studerende er Journalisthøjskolen prioriteret højt hos langt de fleste. 112 af de 115, der har svaret på undersøgelsen, har haft Journalisthøjskolen som 1. prioritet. Figur 5 viser udviklingen over de seneste semestre, og andelen i dette semester er på linje med den i foråret. Figur 5. Andel nye studerende med Journalisthøjskolen som 1. prioritet Journalisthøjskolen som 1. prioritet Procent 100% 98% 96% 94% 92% 95% 94% 93% 99% 97% 97% Procent 90% F08 E08 F09 E09 F10 E10 Periode 11
8.1.1 Årsager til Journalisthøjskolen som 1. prioritet I tabel 5 fremgår bevæggrundene for de nye studerendes valg af Journalisthøjskolen som 1. prioritet. Det er som sædvanlig Journalisthøjskolens ry/omdømme og Faglige årsager, der er de primære grunde til, at de nye studerende har valgt Journalisthøjskolen som 1. prioritet. Faglige årsager er dog faldet en del i dette semester samtidig med at Størst kendskab til Journalisthøjskolen er steget. Forventninger til/viden om optagelsesprøven er halveret siden forårets undersøgelse. Kommentarerne i boksen nedenfor tabellen viser igen, at fraværet af en gymnasial uddannelse har en betydning for nogle af de, der søger ind på Journalisthøjskolen. Tabel 5. Årsag til Journalisthøjskolen som 1. prioritet* Journalisthøjskolens ry / omdømme Forår 2010 Efterår 2009 Forår 2009 72,3% 67,9% 71,1% 80,4% Faglige årsager 65,2% 78,9% 71,9% 79,4% Størst kendskab til Journalisthøjskolen 35,7% 26,6% 28,1% 40,2% Geografiske årsager 33,9% 25,7% 42,2% 30,8% Forventninger til / viden om optagelsesprøven Eneste uddannelsessted med en fotojournalistuddannelse 8,9% 15,6% 15,6% 19,6% 5,4% 4,5% 6,3% 3,7% Andre årsager 11,6% 10,1% 12,5% 7,5% *Bemærk, at det er tilladt at sætte mere end et kryds, hvorfor summen bliver mere end 100%. Nedenfor ses de kommentarer, som de nye studerende angiver i forhold til at vælge JH som 1. prioritet: Det var den eneste uddannelse, jeg kunne se mig selv i. Fordi jeg tror, at Journalisthøjskolen vil være bedre i stand til at forbedrede mig til jobbet som journalist, end nogle af de andre journalistuddannelser. Jeg havde kun hørt godt om DJH, og området interesser mig voldsomt. Jeg lagde vægt på at uddannelsen på JH er mere håndværk end syddansk Perioden i praktik er tiltalende. 12
Jeg fik indtrykket, at Journalisthøjskolen var meget praktisk orienteret. Desuden var det den ældste journalistuddannelse i landet og fagets egen uddannelse, så at sige... Derudover trak byen, hvor jeg i forvejen havde et socialt netværk. Jeg vil gerne bo i kbh eller Århus. Havde DJH ligget i Kbh havde jeg søgt der. Så vidt jeg kunne se, virkede det som om at Journalisthøjskolen var en mere praktisk uddannelse ift. RUCs linje. Og jeg ville hellere gå på DJH end SDU, pga. DJHs omdømme. Det er det eneste rigtige sted at blive journalist, råber folk. Det er den eneste, jeg kan tage uden en studentereksamen. En gammel drøm. Den praktiske vinkel, det er ikke en universitetsuddannelse. Ingen studentereksamen Arbejdsformen på journalisthøjskolen sammenlignet med arbejdsformerne på de to universiteter, der udbyder journalistuddannelser. Jeg er bosat i Århus og ville ikke flytte til f.eks. Odense for at gå på SDU. Jeg kender desuden flere, der går på JH, som har talt rigtig godt om det. Jeg kunne godt lide idéen om, at man ikke behøver en studentereksamen (på trods af at jeg har en), for det må da give en større mangfoldighed. Og så havde jeg også hørt om, at mulighederne for at studere i udlandet er bedre fra DJH. Den eneste med fotojournalistik. Fordi jeg ikke kunne forestille mig at gå på nogen anden uddannelse. DJH er den eneste journalistuddannelse man kan søge ind på, uden studentereksamen. Jeg ville gerne opleve en ny og større by. Jeg kan godt lide foto og tænkte jeg kunne suge lidt til mig ved at være sammen med fotojournalisterne. Jeg ville gerne gå et sted, hvor det ikke nødvendigvis var så akademisk. Optagelsesprøven var spændende. Skal være fotojournalist. 8.2 Deltagelse i andre optagelsesprøver 21 af de 115, der har svaret på undersøgelsen svarende til 18,3% - har deltaget i en anden optagelsesprøve alle på SDU. Dette er en stigning i forhold til forårets 8,9%. Igen er det tendensen, at andelen er højere om efteråret end om foråret. Det kan skyldes, at SDU s journalistuddannelse ikke har studiestart om foråret, hvorfor de, der ønsker studiestart i februar, ikke søger ind på SDU. 8.2.1 Årsager til ikke at have Journalisthøjskolen som 1. prioritet Kun 3 af de adspurgte har ikke haft Journalisthøjskolen som førsteprioritet. 13
9. Optagelsesprøven 9.1. Vurdering af optagelsesprøvens sværhedsgrad Tabel 7 viser de nye studerende på journalistuddannelsens vurdering af optagelsesprøven til journalistuddannelsen. Igen i dette semester er det sprogtesten, der vægtes sværest. Denne gang er der hele 70%, der betegner den som svær. Dette er langt højere end normalt, så det bliver interessant at se, om det også gælder for den anden halvdel, som tog prøven i maj 2010, og som starter i februar 2011. Videnstesten bliver til gengæld vurderet som let af hele 32%. Kun 7% vurderer videnstesten som svær denne gang. Tabel 7. Vurdering af delopgaverne i optagelsesprøven til journalistuddannelsen Delopgave Let Middel Svær Ved ikke Antal Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Artikel 28 26% 61 57% 12 11% 7 6% 108 Sprog og idé 6 6% 57 53% 35 32% 10 9% 108 Sprog 3 3% 24 22% 76 70% 5 5% 108 Viden 35 32% 59 55% 8 7% 6 6% 108 Tekst til evt. samtale 41 38% 51 47% 5 5% 11 10% 108 Tabel 8 viser de nye studerende på fotojournalistuddannelsens vurdering af optagelsesprøven til fotojournalistuddannelsen. Der er som altid kun ganske få respondenter her, så det er begrænset, hvor meget, der kan konkluderes ud af deres svar. Men godt halvdelen vurderer denne gang sprogtesten som svær. I forrige undersøgelse vurderede et flertal den som let, så sværhedsgraden er tilsyneladende øget i forhold til forrige prøve. Tabel 8. Vurdering af delopgaverne i optagelsesprøven til fotojournalistuddannelsen Delopgave Let Middel Svær Ved ikke Antal Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 1. prøve: Indsend billeder - - 3 43% 3 43% 1 14% 7 Artikel - - 3 43% 4 57% - - 7 Foto i marken - - 4 57% 3 43% - - 7 Sprog 2 29% 2 29% 3 43% - - 7 Viden 1 14% 3 43% 3 43% - - 7 Tekst til samtale 4 57% 3 43% - - - - 7 Optagelsessamtalen - - 4 57% 1 14% 2 29% 7 9.2. Antal optagelsesprøver inden studiestart De fleste nye studerende er kommet ind efter et forsøg på optagelsesprøven. Der er dog sket en stigning i andelen af de, der har brugt 2 eller 3 forsøg set i forhold til foråret. Tabel 9. Antal optagelsesprøver i forhold til antal studerende 14
ANTAL PRØVER EFTERÅR 2010 FORÅR 2010 EFTERÅR 2009 FORÅR 2009 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 1 77 67% 97 86,6% 92 71,3% 81 77,6% 2 30 26% 14 12,5% 32 24,8% 21 20,6% 3 7 6,1% 3 2,3% 1 1% 4 2 1,6% 1 1% 5 1 0,9% 1 0,9% 10. Personlig tilgang til studiet 10.1. Holdning til jobmuligheder Tabel 10 viser udviklingen i holdningen til de jobmuligheder, der vil være efter endt uddannelse. Troen på, at der vil være jobs efter endt uddannelse er steget i forhold til foråret. Det samme er troen på, at der altid vil være job til de bedste. At uddannelsen primært er for personlig udviklings skyld ser ud til at være på vej ned set over de seneste to semestre. Denne udvikling bliver interessant at følge, da det kan betyde, at de studerende er mere målrettede med uddannelsen, når de søger ind. Tabel 10. Holdning til jobmuligheder efter uddannelsen Forår 2010 Efterår 2009 Når jeg er uddannet vil der sikkert være jobs. 12,6% 6,8% 10,8% Journalistik er min store interesse, hvorfor den jobmæssige situation ikke er vigtig. 22,3% 26,2% 20% De bedste journalister vil altid kunne få et job 45,6% 37,9% 47,5% Jeg ser uddannelsen som en personlig udvikling, og det er derfor ikke sikkert, at jeg vil beskæftige med 9,7% 14,6% 17,5% journalistik bagefter Ingen af de ovenstående 6,8% 10,7% 2,5% Ved ikke 2,9% 3,9% 1,7% 15
11. Information om uddannelsen 11.1 Journalisthøjskolens oplysningsindsats Tabel 11 viser hvor de studerende har fundet deres informationer om uddannelsen. Grundet de mistede data er det desværre ikke muligt at vise kønsfordelingen i denne forbindelse. Som vanligt er det hjemmesiden og familie og bekendte, der er de primære kilder til information om uddannelsen. Andelen, der angiver Åbent Hus og Studievejledningen som informationskilde, er steget, mens pjecen om uddannelsen og omtalen i dagspressen er nedadgående. I kommentarboksen angiver flere uddannelsesmesserne, som vi ikke deltager på længere, og de er derfor ikke med i tabeloversigten. Disse kommentarer knytter sig til tidligere års deltagelse på messer. Tabel 11. Informationskilder til oplysninger om uddannelsen på Journalisthøjskolen* EFTERÅR 2010 FORÅR 2010 EFTERÅR 2009 Studievejledningen på Journalisthøjskolen Studievejledningen på tidligere uddannelsessted Mænd Kvinder Total Mænd Kvinder Total Mænd Kvinde Total - - 9,8% 4,5% 0,0% 2,9% 7,4% 4,3% 6,3% - - 7,1% 16,4% 26,7% 20,5% 8,6% 8,5% 8,6% Studievalg/Studietræf - - 14,3% 17,9% 8,9% 14,3% 14,8% 23,4% 18% Åbent Hus på Journalisthøjskolen Journalisthøjskolens hjemmeside Andre steder på Internettet Journalisthøjskolens pjece om uddannelsen Familie og venner/bekendte Omtale af optagelsesprøven i dagspressen - - 40,1% 29,9% 33,3% 31,3% 27,2% 44,7% 33,6% - - 88,4% 79,1% 80,0% 79,5% 76,5% 89,4% 81,3% - - 22,3% 29,9% 8,9% 21,4% 35,8% 27,7% 32,8% - - 11,6% 9,0% 24,4% 15,2% 6,2% 19,2% 10,9% - - 59,8% 58,2% 55,6% 57,1% 66,7% 51,1% 60,9% - - 31,3% 44,8% 40,0% 42,9% 27,2% 29,8% 28,1% Biblioteker - - 0,9% - - - 1,2% - 0,8% Orientering om uddannelse på gymnasier/ HF - - 12,5% 19,4% 4,4% 13,4% 12,4% 17% 14,1% 16
Andet - - 3,6% 1,5% 4,4% 2,7% 6,2% 6,4 6,25 *Bemærk, at det er tilladt at sætte mere end et kryds, hvorfor summen bliver mere end 100% Nedenfor er listet de øvrige kilder, som de nye studerende har anvendt til at få information om uddannelsen: Min højskole. På mit forberedelseskursus. Foredrag med tidligere studerende på uddannelsesmesse. Studiemesse i Odense Congress Center. 11.2. Pjece om uddannelsen Kønsfordelingen kan ikke vises grundet de tabte data, men samlet set ligger andelen af de nye studerende, der har læst pjecen om uddannelsen på lige knapt en tredjedel af de nye studerende, hvilket ikke er usædvanligt. Tabel 13. Andel, der har læst Journalisthøjskolens pjece om uddannelsen MÆND KVINDER TOTAL - - 41,7% Forår 2010 23,8% 40,0% 30,4% Efterår 2009 19,5% 44,7% 28,7% Forår 2009 24% 50% 37,7% 11.3. Øvrige ideer og kommentarer til Journalisthøjskolens studievejledning og oplysningsindsats De studerende er også blevet bedt om at komme med eventuelle yderligere kommentarer om Journalisthøjskolens oplysningsindsats. Disse er oplistet nedenfor. Da mit gymnasie havde Karrieredag i 3. g, kom der kun en repræsentant fra SDU's journalistlinje og ikke fra Journalisthøjskolen. Det er for dårligt! Efter man fik brevet om at man var optaget, hørte man ikke fra jer før midt i august. Jeg ville have ønsket mig en mail, et brev eller adgang til et link, med oplysning om, at I havde fået mit afkrydsningsskema og at alt var ok. I kunne måske orientere om den nuværende jobsituation. Det fungerer rigtig godt og klart. Jeg har især brugt skolens hjemmeside, og jeg mener, at den er meget fyldestgørende. Giv respons tilbage til ansøgere. Fx om i har modtaget breve mv. SDU kan finde ud af det, så kan I også. Under optagelsesforløbet føler man sig meget mere velkommen i Odense, og mere uønsket her på DMJX. Det kan i godt gøre bedre for de kommende studerende. 17
12. Kommentarer og overvejelser Det kunne være interessant at gå mere i dybden med betydningen af forberedelseskurserne. Det kunne eksempelvis være i forhold til hvilken om nogen betydning deltagelse på et sådant kursus har for præstationen på studiet. Dette vil dog kræve en mere dybdegående statistisk undersøgelse, hvor der samtidig kontrolleres for andre faktorers indvirkning. For første gang blev der i januar 2011 gennemført en såkaldt Vinterskole, som et afklarende/forberedende kursus til journalistuddannelsen. Det kunne være interessant at følge de, der gennemførte dette kursus dels at se, om de søger ind efterfølgende, hvordan de klarer sig til optagelsesprøven, og hvordan de eventuelt klarer studiet. Karin Degn-Andersen April 2011 18
Bilag 1. Kommentarer til optagelsesprøven til journalistuddannelsen, 2010 Tekst til eventuel samtale: Synes egentlig det var lidt overflødigt. Blev optaget året inden på standbyplads Den lå lige til højrebenet. Jeg undrede mig over, at der slet ikke blev spurgt ind til den til samtalen. Der var ikke meget tid til opgaven Jeg var til optagelsesprøve i 2009. For mig var den nem, men mange har ingen journalistisk erfaring inden prøven. Unødvendig opgave, da den ikke blev brugt til samtalen. Der var meget kort tid, derfor var det ikke alt indhold der var væsentligt Finder det "mistænkeligt" at man laver en opgave, som man principielt kan identificere skribent ud fra - f.eks. skriver jeg om et specifikt medie jeg skriver for, og hvad jeg har lavet. (jeg ville gerne uddybe min bekymring, men feltet er for småt) Jeg deltog i optagelsesprøven 2009 Jeg synes, den var spændende, fordi der var ret brede rammer og dog stadig afgrænset emne. (Jeg var til optagelsesprøven i 2009 og fik en standbyplads - bare så I ved, det er den prøve, jeg relaterer til). Sprog og idé: Meget abstrakt. Blev optaget året inden på standbyplads Meget abstrakt formulering. Ang. ideerne, var det lidt uklart, hvad der var forventet. Der var ikke nogen klumme... Desuden er så forceret kreativitet i så begrænsede rammer ikke særlig kreativt fremmende. Jeg synes at tiden var meget knap til denne opgave. Det er ret svært at vide hvad der forventes fra eks. spørgsmålet med roserne... Den var svær, men virkelig fed. Jeg hyggede mig meget med den. svært fordi der var så mange små delopgaver. Jeg var til optagelsesprøve i 2009. Fed opgave! God mulighed for at bruge sproget kreativt! Jeg synes det var en mærkelig opgave. Kan godt se, at meningen var at lege med sproget og få nye ideer, men jeg fandt opgaven uvedkommende, og ville hellere have skrevet klumme eller lavet referat. Havde svært ved at se relevansen - det kom lidt til at give fjollede svar. Jeg tror ikke den var der, for jeg fik en standby plads, så jeg var til optagelsesprøven i 2009. Jeg synes, jeg lavede noget fantastisk godt. Men fik kun 50 point, så den må jo have været slem. Jeg deltog i optagelsesprøven 2009 Klumme om vaner - den var spændende og kunne gøres lidt sjov. Artikel: Der var ikke nogen fælder i år, og umiddelbart var der for få kilder. Blev optaget året inden på standbyplads Jeg havde ingen problemer med at udvælge stoffet. Det var meget åbentlyst, hvad der var 19
væsentligt. Svær, fordi det var et emne, man ikke kendte så meget til Jeg var til optagelsesprøve i 2009. Kedelig opgave. Fin opgave, men uinspirerende emne Rigtig god opgave Jeg deltog i optagelsesprøven 2009 Jeg husker den ikke lige. Sprogtesten: Aaaalt for lidt tid! Blev optaget året inden på standbyplads Uhyggelig mange faldgruber. Jeg var overbevist om, at hvis jeg ikke kom ind, var det på grund af sprogtesten. Men selvfølgelig er den svær. Det skal den være. Jeg var til optagelsesprøve i 2009. Især pga tidspres Man får stress, når man når til sidste opgave i delopgaven pga tidspress!!! Jeg ser egentlig mig selv som god til at stave osv., men blev overrasket over niveauet på sprogtesten. Delopgave 3 var helt utrolig svær. Jeg følte selv, at det gik rimelig dårligt lige bagefter, for jeg nåede ikke engang at give et bud på alle opgaverne. Men de fleste havde det sådan, så det beroligede mig lidt. Jeg deltog i optagelsesprøven 2009 Dele af den var svær, andet har jeg ikke så svært ved. Det "tekniske" som komma og stavning, synes jeg ikke, er så kompliceret, men de sidste opgaver var mere kryptiske og svære at gennemskue. Videnstesten: Blev optaget året inden på standbyplads sværere end den i Odense Jeg var til optagelsesprøve i 2009. Noget nemmere end normalt. Jeg har altid fundet paratvidenstest unuancerede. De er absolut ikke udtryk for brugbar viden, men tilfældige stikprøver, der intet har med reelle kompetencer at gøre - et lotteri. al "paratviden" kan besvares med en bog/net i løbet af få sekunder. Alt for let, hvilket resultaterne også vidner om. Det var den fra 2009. Der mener jeg, jeg fik 28. Den fra 2010 fik jeg 36, så den var anderledes nemmere. Jeg deltog i optagelsesprøven 2009 Mellem middel og svær. Men godt der er noget for enhver hjerne blandt spørgsmålene. 20
Bilag 2. Kommentarer til optagelsesprøven til fotojournalistuddannelsen, 2010. 1. prøve: Indsendelse af billeder: Ingen kommentarer. Artikel: Ingen kommentarer. Fotos i marken: Ingen kommentarer. Tekst til samtale: Ingen kommentarer. Videnstesten: Ingen kommentarer. Optagelsessamtalen: Det var mest i forhold til hvad jeg hørte andre snakkede om, så følte jeg at de gik ret hårdt til mig, mht. spørgsmål osv. Men er sikker på at de spurgte om det der var nødvendigt for at vurdere mig... 21