Undersøgelse af nye studerende på Journalisthøjskolen. Forår 2010

Transkript

1 på Journalisthøjskolen 1

2 1. INDLEDNING MARKANTE RESULTATER GENERALISERBARHED DEMOGRAFI Kønsfordeling Aldersfordeling GEOGRAFI Primære bopæl de sidste 10 år UDDANNELSESMÆSSIG BAGGRUND Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Antal år mellem ungdomsuddannelse og studiestart på Journalisthøjskolen FORBEREDELSESKURSER De studerendes deltagelse i forberedelseskurser JOURNALISTHØJSKOLEN I FORHOLD TIL ANDRE JOURNALISTUDDANNELSER Journalisthøjskolen som 1. prioritet Årsager til Journalisthøjskolen som 1. prioritet Deltagelse i andre optagelsesprøver Årsager til ikke at have Journalisthøjskolen som 1. prioritet OPTAGELSESPRØVEN Karaktergennemsnit ved optagelsesprøven Vurdering af optagelsesprøvens sværhedsgrad Antal optagelsesprøver inden studiestart PERSONLIG TILGANG TIL STUDIET Holdning til jobmuligheder INFORMATION OM UDDANNELSEN Journalisthøjskolens oplysningsindsats Åbent Hus Plakaten/annoncen for Åbent Hus Pjece om uddannelsen Øvrige ideer og kommentarer til Journalisthøjskolens studievejledning og oplysningsindsats SPØRGSMÅL OM DE STUDERENDES BRUG AF IT-UDSTYR KOMMENTARER OG OVERVEJELSER BILAG 1. KOMMENTARER TIL OPTAGELSESPRØVEN TIL JOURNALISTUDDANNELSEN, BILAG 2. KOMMENTARER TIL OPTAGELSESPRØVEN TIL FOTOJOURNALISTUDDANNELSEN,

3 1. Indledning Denne rapport er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for de studerende, der påbegyndte 1. semester på Journalisthøjskolen (JH) den 1. februar Respondenterne udgør anden halvdel af de optagne fra optagelsesprøven i maj Undersøgelsen blev gennemført den februar ud af 134 har svaret på undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 83,6%, hvilket ligger noget under normalen. Årsagen hertil er ukendt, men ved næste semesters undersøgelse, vil der være fokus på at få svarprocenten op igen. Ud af de 112, der har svaret på denne undersøgelse, er 106 journaliststuderende og 6 fotojournaliststuderende. Heraf er 45 kvinder og 67 er mænd. Hvor det er muligt, er der anvendt tal fra databasen over de optagne studerende, da det giver det mest præcise billede af fx køn og alder. Det vil i givet fald fremgå af den pågældende tabel. Bilag 1 og 2 viser de kommentarer, som de nye studerende har givet til optagelsesprøvens opgaver. Bemærk, at det er optagelsesprøven i 2009, der her bliver kommenteret. 2. Markante resultater Der er endnu engang flere mænd end kvinder i dette semester. 61% mænd mod 39% kvinder. Det er tilbage til normalen - med undtagelse af foråret 2009, hvor kvinderne for en kort bemærkning var i overtal. Den ældste kvinde er i dette semester kun 28 år. Andelen er af de, der har en gymnasial uddannelse med i bagagen, er faldet siden forrige semester. I dette semester andelen helt nede på 91% for både mænd og kvinder. Der er ligeledes sket et markant fald i andelen af de studerende, der tidligere har afsluttet en videregående uddannelse. I dette semester er andelen helt nede på 7,7% mod 22,7% i efteråret. Antallet af år mellem afsluttet ungdomsuddannelse og start på Journalisthøjskolen er i dette semester nede på et gennemsnit på 2,7 år mod 4 år i efterårssemestret. I forhold til opgaverne i optagelsesprøven finder de nye fotojournaliststuderende for første gang, at sprogtesten var let. Omtale af optagelsesprøven i dagspressen, som informationskilde til uddannelsen, er steget markant. 3. Generaliserbarhed Svarprocenten er lavere end de foregående undersøgelser, men høj nok til at svarene fra de 112 respondenter er nok til at kunne generalisere til alle nye studerende startet i foråret Det er ikke alle respondenter, der har besvaret samtlige spørgsmål, men i alle tabeller gælder det, at procentsatsen vises i forhold til det antal, der har svaret på spørgsmålet. 3

4 4. Demografi 4.1 Kønsfordeling Som i sidste semester er mændene i flertal igen i dette semester, og kønsfordelingen ligner også fordelingen i efterårssemestret. I februar 2010 er der optaget 77 mænd og 49 kvinder på journalistuddannelsen, og 3 kvinder og 5 mænd på fotojournalistuddannelsen. I figur 1 ses udviklingen i kønsfordelingen over de seneste fire semestre. Figur 1. Kønsfordeling a) Kønsfordeling Procent 70% 60% 50% 40% 30% 45% 55% 51% 49% 37% 63% 39% 61% Kvinder Mænd 20% 10% 0% E08 F09 E09 F10 Periode a) Her er anvendt databasetal. 4.2 Aldersfordeling I tabel 1, som ses nedenfor, fremgår det, at gennemsnitsalderen er faldet siden efterårssemestret. Men det er en generel tendens om foråret. I år er snittet dog lidt højere end i sidste forår. Årsagen til det højere aldersgennemsnit på efterårssemestrene er ikke undersøgt, men det kan skyldes, at de, som har været beskæftiget med anden uddannelse eller job inden start på Journalisthøjskolen, gerne vil i gang hurtigst muligt, og derfor ønsker studiestart i september. Men det kan undersøges nærmere. Denne formodning understøttes af, at andelen af de, der har påbegyndt en videregående uddannelse også er højere om efteråret. Dette uddybes under afsnit 6.2. Totalt set ligger alderen på den yngste også på det sædvanlige niveau, hvorimod den ældste er lidt ældre end på de seneste par semestre. Hvad angår kvinderne er den ældste dog markant yngre end i efterårssemestret, men i nærheden af niveauet på forårssemestrene generelt set. For gennemsnitsalderen for mænd og kvinder hver især gælder det, at den er lavere end ved sidste semesterstart, men ligger på linje med de tidligere forårssemestre. Kvindernes gennemsnitsalder er som altid lidt lavere end mændenes. 4

5 Tabel 1. Oplysninger om de nye studerendes alder a) MÆND KVINDER SAMLET Yngste og Yngste og Yngste og Alderssnit Alderssnit Alderssnit ældste ældste ældste 22,68 år 19 og 51 år 21,61 år 19 og 28 år 22,27 år 19 og 51 år Efterår ,72 år 19 og 48 år 23,35 år 19 og 47 år 23,58 år 19 og 48 år Forår ,15 år 18 og 45 år 21,44 år 18 og 36 år 21,79 år 18 og 45 år Efterår ,74 år 19 og 39 år 23,13 år 19 og 50 år 23,47 år 19 og 50 år Forår ,13 år 18 og 39 år 22,00 år 18 og 34 år 22,68 år 18 og 39 år a) Her er anvendt databasetal. 5. Geografi 5.1. Primære bopæl de sidste 10 år Som i de seneste semestre kommer de fleste nye studerende fra Østjylland. I dette semester er der tale om 35,7%. Igen i dette forårssemester er der sket en stigning af andelen fra Københavnsområdet i forhold til i efteråret 19,6% mod 10,6%, men dette er også en generel tendens, som formentlig skyldes, at en start i foråret giver bedre tid til at planlægge flytning. De øvrige forskelle dækker over så få personer, at det ikke giver anledning til kommentarer. Tabel 2. Primære bopæl de seneste 10 år Efterår 2009 Forår 2009 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Nordjylland (postnr ) 8 7,1% 12 9,1% 17 14,6% Østjylland (postnr ) 40 35,7% 46 34,9% 34 29,3% Midt og Vestjylland (postnr ) 15 13,4% 26 19,7% 15 12,9% Syd - og Sønderjylland ( ) 7 6,3% 13 9,9% 9 7,8% Fyn (postnr ) 4 3,6% 9 6,8% 5 4,3% København (postnr ) 22 19,6% 14 10,6% 24 20,7% Nordsjælland (postnr ) 5 4,5% 2 1,5% 4 3,5% Øvrige Sjælland (postnr ) 8 7,1% 9 6,8% 6 5,2% Bornholm Andet (fx udlandet) 3 2,7% 1 0,8% 2 1,7% Total % % % 5

6 5.2 Bopæl ved studiestart 92% af de nye studerende - svarende til 103 personer - bor ved studiestart i Århus. De sidste 9 personer pendler alle primært fra Østjylland. 6. Uddannelsesmæssig baggrund 6.1 Ungdomsuddannelse 91% af både mænd og kvinder har ved semesterstart i foråret 2010 en gymnasial uddannelse. Dette gør sig gældende for de nye studerende på både journalistuddannelsen og fotojournalistuddannelsen. Det er et betydeligt fald i forhold til de seneste semestre, og kvindernes andel ligger denne gang ikke over mændenes, hvad der ellers har været sædvanen. Figur 2 viser udviklingen set over de seneste fire semestre. Faldet i andelen af nye studerende med gymnasial baggrund, er i tråd med de kommentarer, der er givet denne gang om årsagen til valg af Journalisthøjskolen som 1. prioritet, hvor flere netop fremhæver det fraværende krav om gymnasial uddannelse som årsagen. Den fortsatte udvikling på dette område bliver interessant at følge. Figur 2. Andel nye studerende med gymnasial uddannelse Andel nye studerende med gymnasial uddannelse 100% 98% 98% 97% 97% 96% 96% 96% 94% 94% 95% Procent 92% 92% 91% Mænd Kvinder Total 90% 90% 88% 86% 84% E08 F09 E09 F10 Periode 6.2 Videregående uddannelse Tabel 3 viser, at der er sket et markant fald i andelen af de nye studerende, der har afsluttet en videregående uddannelse - fra 22,7% i efteråret 2009 til 7,7% i foråret Ligeledes er der sket et 6

7 fald i den andel, der har påbegyndt en videregående uddannelse før fra 33,8% i efteråret til 23,2% nu. Andelen, der har påbegyndt en videregående uddannelse, er generelt højere om efteråret, hvilket kan hænge sammen med, at de nye studerende også er en smule ældre på efterårssemestrene. Det skal tilføjes, at der er tale om få respondenter her, men hvis udviklingen fortsætter i nedadgående retning, kunne det tyde på, at indsatsen i forhold til at få de unge til at vælge rigtigt ved første valg af uddannelse og dermed samtidig mindske frafaldet, er ved at slå igennem. Det vil vise sig i løbet af de kommende semestre. Tabel 3. Videregående uddannelse MÆND KVINDER TOTAL Andel af Andel af Andel af Påbegyndt Påbegyndt Påbegyndt disse, der har disse, der har disse, der har videregående videregående videregående afsluttet afsluttet afsluttet uddannelse denne a) uddannelse denne a) uddannelse denne a) 26,9% 11,1% 17,8% 0% 23,2% 7,7% Efterår ,2% 27,3% 22,9% 9,1% 33,8% 22,7% Forår ,9% 0% 32,2% 10,5% 32,2% 10,5% Efterår ,9% 14,8% 47,4% 14,8% 43,9% 14,8% Forår ,9% 4% 33,3% 38,9% 33,1% 18,6% a) Bemærk, at der er meget få respondenter i disse kategorier. Nedenfor ses de uddannelser, som nogle af de nye studerende har påbegyndt tidligere: Historie på Århus Universitet BDE, Handels og Ingeniørhøjskolen i Herning, under AU fransk sprog og kultur Humaniora Basisuddannelse på RUC Humanistisk Basisstudie, RUC etnografi og socialantropologi, erhvervsøkonomi, lærerseminariet Hum.bas. på RUC Kinesisk samfundsvidenskabelig basisuddannelse på RUC og Laborant på Laborantskolen i København engelsk Folkeskolelærer Statskundskab Nordisk sprog og litteratur Jura Læreruddannelsen Cand.negot og litteraturhistorie Historie suicidalrådgiver erhvervsjura Historie Teologi Engelsk Bachelor AU Folkeskolelærer CBS - HD 1. del Medievidenskab på AU HA Almen 7

8 6.3 Antal år mellem ungdomsuddannelse og studiestart på Journalisthøjskolen Nedenstående figur viser udviklingen over de seneste semestre i det antal år, som de nye studerende har brugt mellem deres afsluttede ungdomsuddannelse (UU) og studiestart på Journalisthøjskolen. I dette semester er der flere end tidligere, der har 3 år mellem afsluttet UU og studiestart. Her er det specielt kvinderne, der skiller sig ud se tabel 4. Samlet set er der dog ca. en lige så stor andel, som tidligere, der er startet højst to år efter afsluttet ungdomsuddannelse svarende til over halvdelen dog lidt lavere andel end i foråret I denne undersøgelse har de studerende i snit haft 2,7 år mellem afsluttet UU og studiestart på JH. Det er et markant fald i forhold til undersøgelsen fra sidste semester, hvor gennemsnittet var 4 år. Andelen af studerende, der er startet umiddelbart efter afsluttet UU, er på niveau med sidste semester med 1%, men derimod er der et markant fald i andelen af de, der har brugt mere end 5 år inden studiestart på JH, 7,8% i foråret 2010 mod 19,2% i efteråret Deraf det højere gennemsnit i forrige undersøgelse. Figur 3. Antal år mellem afsluttet ungdomsuddannelse (UU) og studiestart på JH Antal år mellem UU og JH 35,0% Procent 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 14,7% 1,6% 1% 25,7% 22,4% 22,0% 19,60% 28,8% 27,50% 26,50% 14,7% 14,4% 12,80% 9,2% 8,8% 5,5% 4,8% 4,90% 19,2% 8,3% 7,80% Flere end 5 Antal år Total F09 Total E09 Total F10 Tabel 4. Antal år mellem UU og JH i fht. køn Sabbatår Mænd F09 Mænd E09 Mænd F10 Kvinder F09 Kvinder Kvinder E09 F ,0% 1,3% 1,5% 11,9% 2,2% 0,0% 1 20,0% 17,7% 16,4% 30,5% 30,4% 24,4% 2 16,0% 27,9% 29,5% 27,1% 30,4% 24,4% 3 16,0% 16,5% 19,7% 13,6% 10,9% 36,6% 4 12,0% 10,3% 14,8% 6,8% 6,5% 9,8% 5 8,0% 5,0% 6,6% 3,4% 4,4% 2,4% Flere end 5 10,0% 21,5% 11,5% 6,8% 15,2% 2,4% 8

9 7. Forberedelseskurser 7.1. De studerendes deltagelse i forberedelseskurser Figur 4 viser udviklingen i andelen af studerende med et forberedelseskursus i bagagen. Igen i dette forårssemester er andelen bemærkelsesværdig lavere end på efterårssemestrene svarende til 24%, svarende til 27 respondenter. Et overvejende flertal af dem, 77,8%, har deltaget året inden de tog optagelsesprøven. De fleste svarer, at det har banet vejen for dem ind på JH. Se de samlede kommentarer nedenfor. Hele 76% af de optagne i forårssemestret har ikke deltaget i forberedelseskurser. Årsagen til denne skæve fordeling mellem forårs- og efterårssemestrene er det ikke umiddelbart muligt at give en forklaring på. Der er en ligelig fordeling på begge studiestarter mellem de direkte optagne (de med højeste score til prøven) og de, der kommer ind via samtale. Der er således ikke nogen sammenhæng mellem forberedelseskurserne og præstationen ved optagelsesprøven. Dog er aldersgennemsnittet, som før nævnt, en anelse højere om efteråret, hvilket kan tyde på, at de, der ønsker start om efteråret, har været længere om at vælge uddannelsen, og dermed også haft længere tid til at forberede sig fx ved hjælp af kurser. Dette kan dog undersøges nærmere. Figur 4. Andel deltaget i et forberedelseskursus Forberedelseskursus 60% Procent 50% 40% 30% 20% 43% 32% 41% 23% 48% 24% Procent 10% 0% E07 F08 E08 F09 E09 F10 Periode Kommentarer til forberedelseskurser: Uden gennemførslen af dette kursus ville jeg ikke have klaret optagelsesprøven. I hvert fald ikke uden at komme til samtale. Det var helt klart en stor hjælp at gå på Askov en måned. Men samtidig en hurtig gennemgang af de journalistiske principper. Jeg synes det har været en meget stor fordel, at have været på forberedelseskursus. Selvom jeg ikke følte at jeg "lærte" så meget på kurset, som jeg havde forventet, er jeg fuldstændig afklaret med, at jeg ikke var kommet ind, hvis ikke jeg havde taget kurset. Dette ene og alene fordi jeg var 100% forberedt på prøven, og vidste hvad der ventede og hvad der blev forventet. Den måned koncentrerede sig kun om optagelsesprøven, den gjorde forskellen mellem at komme ind og ikke blive optaget. Hvis jeg ikke havde været på det, ville jeg ikke have været kommet ind. Jeg havde meldt mig til kurset, men blev optaget inden jeg startede. Det har derfor ikke påvirket min optagelsesprøve, men jeg føler mig langt mere klædt på til uddannelsen efter kurset, selvom jeg 9

10 tog det efter, jeg blev optaget. Har helt klart været afgørende for min beståelse af prøven, men især formet mig som fotograf, som også var det primære formål m kurset. Jeg er overbevist om, at højskolen gjorde, at jeg kunne komme ind. Samtidig gav det en god grundlæggende forståelse for journalistikken og personlig mod til meget mere. Jeg tog prøven i sommeren 2008, og brugte året efter på at forberede mig til foto-delen af optagelsesprøven. Journalistkurset var skyld i, at jeg bestod min artikel og lærte om journalistik. Et forløb på 4*3 timer Det var meget brugbart Jeg havde både et langt og et kort ophold på Vallekilde Højskole. Først et langt ophold på journalistlinien fra august til december 2008 og siden et kort 14-dages kursus med fokus på optagelsesprøven i marts/april Begge ophold har lært mig rigtig meget, det første vakte en interesse for faget journalistik, mens det korte og intensive kursus var en stor hjælp i forhold til at klare optagelsesprøven. Det hjalp rigtig meget! Det hjalp mig meget til at klare optagelsesprøven Har haft journalistik i noget af tiden på mit højskoleophold. Det var ikke direkte forberedende til optagelsesprøven, men har sikkert hjulpet lidt. Jeg har haft stor nytte af kurset, hvor jeg har arbejdet med alle de genre, vi blev testet i til optagelsesprøven. Det var min billet ind på Journalisthøjskolen 8. Journalisthøjskolen i forhold til andre journalistuddannelser 8.1. Journalisthøjskolen som 1. prioritet Også blandt forårssemestrets nye studerende er Journalisthøjskolen prioriteret højt hos langt de fleste. Hele 97,3% har i dette semester Journalisthøjskolen som 1. prioritet. Dette skal dog ses i lyset af, at svarprocenten i denne undersøgelse er lavere end tidligere, hvorfor tallet for hele semestret reelt set kan være endnu lavere. Figur 5 viser udviklingen over de seneste semestre, og som det ses, er andelen i dette semester lidt lavere end i sidste semester, men nærmer sig det generelle niveau. Figur 5. Andel nye studerende med Journalisthøjskolen som 1. prioritet Journalisthøjskolen som 1. prioritet Procent 100% 98% 96% 94% 92% 97% 95% 94% 93% 99% 97% Procent 90% E07 F08 E08 F09 E09 F10 Periode 10

11 8.1.1 Årsager til Journalisthøjskolen som 1. prioritet I tabel 5 fremgår bevæggrundene for de nye studerendes valg af Journalisthøjskolen som 1. prioritet. Det er de sædvanlige grunde, som faglige årsager og Journalisthøjskolens ry/omdømme, som flest angiver. Førstnævnte er opadgående i dette semester og sidstnævnte nedadgående. Størst kendskab til Journalisthøjskolen som årsag har været faldende de sidste par semestre, hvilket formentlig skyldes, at journalistuddannelsen på SDU efterhånden også har nogle år på bagen. At geografien i dette semester ser ud til at have mindre betydning end vanligt, har så tydeligvis ikke sammenhæng med, hvor de studerende kommer fra, da Østjylland, som før nævnt, stadig er hjemstavn for de fleste af de nye studerende. Tabel 5. Årsag til Journalisthøjskolen som 1. prioritet* Journalisthøjskolens ry / omdømme Efterår 2009 Forår 2009 Efterår ,9% 71,1% 80,4% 75,7% Faglige årsager 78,9% 71,9% 79,4% 71,3% Størst kendskab til Journalisthøjskolen 26,6% 28,1% 40,2% 35,7% Geografiske årsager 25,7% 42,2% 30,8% 41,7% Forventninger til / viden om optagelsesprøven Eneste uddannelsessted med en fotojournalistuddannelse 15,6% 15,6% 19,6% 13,9% 4,5% 6,3% 3,7% 7,0% Andre årsager 10,1% 12,5% 7,5% 6,1% *Bemærk, at det er tilladt at sætte mere end et kryds, hvorfor summen bliver mere end 100%. Nedenfor ses de kommentarer, som de nye studerende angiver i forhold til at vælge JH som 1. prioritet: Det er mit indtryk, at man på Journalisthøjskolen lærer at blive "den gode håndværker". Kombinationen af teori og praksis finder jeg meget spændende. Endvidere tiltrækker det mig, at man tilstræber et miljø, der minder om en rigtig redaktion, og at man har 1,5 års praktik. Journalisthøjskolen har endvidere et rigtig godt omdømme, synes jeg. Jeg opfatter i hvert fald Journalisthøjskolen som den eneste "rigtige" journalistuddannelse i Danmark. Har fået på fornemmelsen at Syddansk er mere boglig. Fik dog et rigtig godt indtryk af begge steder. Journalisthøjskolen er den eneste journalistuddannelse hvor en studentereksamen ikke påkræves. Fordi det er det jeg vil En mindre besværlig optagelsesproces end Syddansk Universitet. Jeg var endnu ikke student, da jeg søgte ind havde, og har heller ikke 2. fremmedsprog, hvorfor jeg ikke ville kunne blive optaget på hverken RUC eller SDU. 11

12 Jeg kendte to, der allerede gik der Den internationale linje og muligheden for praktik i udlandet Derudover var den også min eneste prioritet Ingen gymnasial uddannelse var påkrævet. troede/tror at det er den eneste uddannelse som ikke kræver skolekundskaber Den uddannelse jeg på det tidspunkt havde mest lyst til at søge ind på. 8.2 Deltagelse i andre optagelsesprøver I dette semester har 10 af de 112 respondenter også taget optagelsesprøven på journalistuddannelsen ved SDU. Det svarer til 8,9%, og heraf har 80% haft Journalisthøjskolen som 1. prioritet. Det er et fald i forhold til forrige semester, hvor 15,5% også have været til prøve ved SDU. Det er tendensen på forårssemestrene, at denne andel er lavere, hvilket kan skyldes, at SDU ikke har studiestart om foråret, og at de, som ønsker at vente med studiestart til februar, ikke søger ind på SDU Årsager til ikke at have Journalisthøjskolen som 1. prioritet Kun fire af de adspurgte har ikke haft Journalisthøjskolen som førsteprioritet. Heraf tre pga. geografiske årsager og en pga. for lidt kendskab til skolen. 9. Optagelsesprøven 9.1. Karaktergennemsnit ved optagelsesprøven Ved optagelsesprøven til journalistuddannelsen kan der maksimalt opnås 100 point for hver opgave. Det betyder, at højeste score maksimalt er på 400 point. Prøven til fotojournalistuddannelsen adskiller sig herfra, da en af opgaverne her tæller tredobbelt, hvorfor højeste score maksimalt kan være 600. Dette trækker naturligvis snittet en smule op, men ikke noget af betydning, da der kun optages otte fotojournalister til hver studiestart. Også for sammenligningens skyld er de regnet med denne gang. Tabel 6 viser karaktergennemsnittet ved optagelsesprøven for de seneste semestres nye studerende. Der er ikke nogen nævneværdig udvikling i disse tal. Tabel 6. Karaktergennemsnit ved optagelsesprøven a) * Karakteren er fra optagelsesprøven i maj 2008 **Karakteren er fra optagelsesprøven i maj 2009 Karakter ** 311,65 Efterår ,36 Forår 2009* 302,42 Efterår ,81 a) Her er anvendt databasetal. 12

13 9.2. Vurdering af optagelsesprøvens sværhedsgrad Prøven, der omtales og vurderes her er prøven fra I prøven 2010 er der sket ændringer fx er klummen udgået og erstattet af opgaven Sprog og idé, som skal vurderes for første gang af de nye studerende, der starter til september Tabel 7 viser de nye studerende på journalistuddannelsens vurdering af optagelsesprøven til journalistuddannelsen. Igen i dette semester er sprogopgaven den, der vurderes som sværest med 47,2%, men også mange vurderer den som middel i år, 43,4%. Den næst sværeste er videnstesten med 39,6%. Tabel 7. Vurdering af delopgaverne i optagelsesprøven til journalistuddannelsen Delopgave Let Middel Svær Ved ikke Antal Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Artikel 18 17,0% 77 72,6% 11 10,4% Klumme 23 21,7% 51 48,1% 32 30,2% Sprog 10 9,4% 46 43,4% 50 47,2% Viden 7 6,6% 57 53,8% 42 39,6% Tekst til evt. samtale 32 30,2% 50 47,2% 19 17,9% 5 4,7% 106 Tabel 8 viser de nye studerende på fotojournalistuddannelsens vurdering af optagelsesprøven til fotojournalistuddannelsen. Bemærk at den overvejende del af de nye studerende på fotojournalistuddannelsen synes, at sprogopgaven var let. Der er ikke mange ansøgere at konkludere på baggrund af, men udviklingen er interessant, da sprogopgaven hidtil har været den største hurdle i optagelsesprøven til fotojournalistuddannelsen. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at der i forrige undersøgelse var 50% af respondenterne, der vurderede den som svær - og de har alle vel at mærke været oppe til samme optagelsesprøve i Tabel 8. Vurdering af delopgaverne i optagelsesprøven til fotojournalistuddannelsen Delopgave Let Middel Svær Ved ikke Antal Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 1. prøve: Indsend 1 16,7% 4 66,7% 1 16,7% billeder Artikel 1 16,7% 4 66,7% 1 16,7% Foto i ,3% 4 66,7% marken Sprog 4 66,7% 1 16,7% 1 16,7% Viden ,3% 3 50,0% 1 16,7% 6 Tekst til evt. samtale 5 83,3% ,7% Antal optagelsesprøver inden studiestart De fleste nye studerende er kommet ind efter et forsøg på optagelsesprøven. Der er tilmed sket en i stigning i det antal i forhold til tidligere semestre. Derimod er der for første gang i flere år en enkelt, 13

14 der har brugt hele fem forsøg, før det er lykkedes. Tabel 9. Antal optagelsesprøver i forhold til antal studerende ANTAL FORÅR 2010 EFTERÅR 2009 FORÅR 2009 EFTERÅR 2008 PRØVER Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent ,6% 92 71,3% 81 77,6% 85 70,2% ,5% 32 24,8% 21 20,6% 29 24% ,3% 1 1% 7 5,8% ,6% 1 1% ,9% Personlig tilgang til studiet Holdning til jobmuligheder Tabel 10 viser udviklingen i holdningen til de jobmuligheder, der vil være efter endt uddannelse. Der er stadig en tro på, at de bedste journalister altid vil kunne få job. Dette udsagn erklærer 37,9% sig enige i dette semester, mod 47,5% i efteråret. Men troen på, at der generelt vil være jobs, når uddannelsen er afsluttet, er faldende. Det har været tendensen de seneste semestre, og er formentlig præget af den nedgang i konjunkturen, som gør sig gældende i øvrigt. Der er ikke nævneværdige forskelle på hvad de to køn mener i denne sammenhæng. Tabel 10. Holdning til jobmuligheder efter uddannelsen Forår 2010 Efterår 2009 Forår 2009 Når jeg er uddannet vil der sikkert være jobs. 6,8% 10,8% 17,5% Journalistik er min store interesse, hvorfor den jobmæssige situation ikke er vigtig. 26,2% 20% 18,6% De bedste journalister vil altid kunne få et job 37,9% 47,5% 40,2% Jeg ser uddannelsen som en personlig udvikling, og det er derfor ikke sikkert, at jeg vil beskæftige med journalistik 14,6% 17,5% 16,5% bagefter Ingen af de ovenstående 10,7% 2,5% 5,2% Ved ikke 3,9% 1,7% Information om uddannelsen 11.1 Journalisthøjskolens oplysningsindsats Tidligere har studievejledningen på Journalisthøjskolen stået for størstedelen af indsatsen i forhold til oplysning om grunduddannelserne. Efter fusionen med Mediehøjskolen (tidl. Den Grafiske 14

15 Højskole) har kommunikationsafdelingen overtaget den deciderede markedsføring. I 2009 besluttede kommunikationsafdelingen, at Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ikke længere deltager i uddannelsesmesserne. I tabellen nedenfor indgår disse som informationskilde til oplysning, men fremadrettet vil den kilde udgå af undersøgelsen. Af samme grund er uddybningen af de nye studerendes deltagelse på messerne udeladt i denne undersøgelse. Igen i år er topscoreren for information om uddannelsen hjemmesiden. Hele 79,5% har brugt hjemmesiden til dette formål. Familie og bekendte indtager sædvanen tro andenpladsen med 57,1%, og derefter følger omtale af optagelsesprøven i dagspressen med 42,9%. Sidstnævnte er siden forrige semester steget markant, hvor andelen kun var 28,1%. Studievejledningen på Journalisthøjskolen er faldet i brug som kilde fra 6,3% til kun 2,9%, hvorimod andelen, der har brugt studievejledningen på tidligere uddannelsessted, er steget betydeligt fra 8,6% i efterårssemestret til 20,5% i dette semester. Der ses også en tendens til, at kvinderne bruger sidstnævnte mere end mændene. Ellers er der ikke nævneværdige forskelle på de to køn i denne forbindelse. Tabel 11. Informationskilder til oplysninger om uddannelsen på Journalisthøjskolen* FORÅR 2010 EFTERÅR 2009 FORÅR 2009 Studievejledningen på Journalisthøjskolen Studievejledningen på tidligere uddannelsessted Mænd Kvinder Total Mænd Kvinder Total Mænd Kvinde Total 4,5% 0,0% 2,9% 7,4% 4,3% 6,3% 6% 10,7% 8,5% 16,4% 26,7% 20,5% 8,6% 8,5% 8,6% 16% 14,3% 15,1% Studievalg/Studietræf 17,9% 8,9% 14,3% 14,8% 23,4% 18% 16% 14,3% 15,1% Åbent Hus på Journalisthøjskolen Uddannelsesmessen Uddannelse uden grænser Journalisthøjskolens hjemmeside Andre steder på Internettet Journalisthøjskolens pjece om uddannelsen Familie og venner/bekendte Omtale af optagelsesprøven i dagspressen 29,9% 33,3% 31,3% 27,2% 44,7% 33,6% 30% 46,4% 38,7% 9,0% 15,6% 11,6% 3,7% 8,5% 5,5% 14% 16,1% 15,1% 79,1% 80,0% 79,5% 76,5% 89,4% 81,3% 84% 83,9% 84,0% 29,9% 8,9% 21,4% 35,8% 27,7% 32,8% 22% 8,9% 15,1% 9,0% 24,4% 15,2% 6,2% 19,2% 10,9% 14% 23,2% 18,9% 58,2% 55,6% 57,1% 66,7% 51,1% 60,9% 68% 69,6% 68,9% 44,8% 40,0% 42,9% 27,2% 29,8% 28,1% 42% 39,3% 40,6% Biblioteker ,2% - 0,8% 2% - 1,0% 15

16 Orientering om uddannelse på gymnasier/ HF 19,4% 4,4% 13,4% 12,4% 17% 14,1% 12% 19,6% 16,0% Andet 1,5% 4,4% 2,7% 6,2% 6,4 6,25 8% 3,6% 5,7% *Bemærk, at det er tilladt at sætte mere end et kryds, hvorfor summen bliver mere end 100% Nedenfor er listet de øvrige kilder, som de nye studerende har anvendt til at få information om uddannelsen: Illustreret Bunker - for at få indtryk af studiemiljøet. På arbejdet Esbjerg Mediehøjskole Åbent Hus 41 ud af 112 af de nye studerende, svarende til 36.6%, har deltaget i et Åbent Hus arrangement. Figur 6 viser deres vurdering af Åbent Hus. Her fremgår det, at lige knapt 2/3 vurderer arrangementet til enten 4 eller 5 (på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst). Dette er en stigning i forhold til forrige semester. Da respondenterne ikke skal angive hvilket år, de har været til Åbent Hus på skolen, kan denne undersøgelse ikke ses som en konkret evaluering af seneste Åbent Hus arrangement. Der foretages således også en selvstændig evaluering af arrangementet. Af samme grund burde det overvejes, om spørgsmålet eventuelt skal udgå af fremtidige undersøgelser, da det kun giver et billede af, om arrangementet generelt fungerer. Det er dog den eneste vurdering, som udelukkende kommer fra dem, som efterfølgende også har valgt at søge ind på Journalisthøjskolen. Men denne evaluering kommer over et år efter det seneste Åbent Hus, som de nye studerende kan have deltaget i forud for studiestart, hvorfor anvendeligheden af deres svar er begrænset. Figur 6. Vurdering af Åbent Hus Vurdering af Åbent Hus 70% 60% 61% 58% Procent 50% 40% 30% 51% 44% 44% 27% 24% E08 F09 E09 F10 20% 10% 16% 14% 10% 4% 18% 12% 7% 4% 5% 0% 1 (dårligst) (bedst) Karakter 16

17 Nedenfor ses de nye studerendes kommentarer til Åbent Hus og eventuelle forbedringsforslag: Der kunne godt være lidt mere organisation. Min følelse var at det hele var en smule ad hoc Det var meget godt, at der var mange rundvisere, så man ikke følte sig 'Palle alene i verden'. Action! Planlæg de forskellige oplæg, så de tidsmæssigt afløser hinanden smart. Dvs. så man kan gå fra det ene til det andet, og omvendt... Det kan være svært at nå informationsmøderne om eftermiddagen, når man kommer langvejs fra og har arbejde/skole. det vil være godt med infomøder senere på aftenen. Kan ikke huske selve arrangementet, derfor gives der kun middelkarakter. Mere snak med studerende, der læser på skolen Plakaten/annoncen for Åbent Hus 30 af de nye studerende, svarende til 26,8% af respondenterne, har set plakaten/annoncen for Åbent Hus. Tabel 12 viser hvor de har set den. I modsætning til de foregående semestre, så er der i dette semester færre, der har set den på hjemmesiden, men flere, der har set den på deres uddannelsessted eller i dagspressen. Tabel 12. Informationskilder til Åbent Hus-arrangement* Journalisthøjskolens hjemmeside Plakat på uddannelsessted Plakat hos studievejleder Annonce i dagspressen FORÅR 2010 EFTERÅR 2009 FORÅR 2009 EFTERÅR ,0% 69,7% 72,4% 62,5% 20,0% 12,1% 31,0% 12,5% 6,7% - - 6,3% 26,7% 12,1% 24,1% 37,5% Studievalg 13,3% 12,1% 10,3% 9,4% Andre steder 6,7% 15,2% - 6,3% *Bemærk, at det er tilladt at sætte mere end et kryds, hvorfor summen bliver mere end 100% Pjece om uddannelsen Som det også tidligere har været tilfældet, så er der også blandt dette semesters nye studerende flest kvinder, der har læst pjecen om uddannelsen. Samlet set ligger andelen på lige knapt en tredjedel af de nye studerende, hvilket heller ikke er usædvanligt. 17

18 Tabel 13. Andel, der har læst Journalisthøjskolens pjece om uddannelsen MÆND KVINDER TOTAL 23,8% 40,0% 30,4% Efterår ,5% 44,7% 28,7% Forår % 50% 37,7% Efterår ,2% 42,9% 33,9% Øvrige ideer og kommentarer til Journalisthøjskolens studievejledning og oplysningsindsats De studerende er også blevet bedt om at komme med eventuelle yderligere kommentarer om Journalisthøjskolens oplysningsindsats. Disse er oplistet nedenfor. Synes stort set man kan finde svar på alle spørgsmål på jeres hjemmeside, som i øvrigt er utrolig overskuelig og brugbar! Få flere journaliststuderende ud på diverse gymnasier og handelsskoler. Gerne lettere adgang til information om studiestart og hurtigere oplysning om startdato. Charmeoffensiv fra studerende fotojournalister på kurser (KBH Film og fotoskole, Fatamorgana o. lign.) Mere tilgængelig oplysning om studieform og -forløb. Det brev, der kom i slutningen af januar, måtte godt være kommet tidligere, og måtte meget gerne have indeholdt års- eller i hvert fald semesterplan og skema fra de første uger. samlet guide til forberedelse og ansøgning på hjemmesiden. Mere oplysning om forskellene på DJHs uddannelse og uddannelserne på SDU og RUC. Det ville være en god ide, at skrive "1. februar" i stedet for "engang i februar" (på de sedler, der er udsendt), når nu mange skal flytte i perioden. Jeg tror, at I roller meget godt indtil videre. Jeg var dog ikke engang opmærksom på, at I har et Åbent hus-arrangement. Det kunne man måske udbrede bedre. jeg fandt ventetiden fra prøven til svaret unødig lang og har fundet informationsniveauet efter optagelsen og til studiestart mangelfuld og kritisabel. Startbrevet med information om studiestat burde således været udsendt langt tidligere. Da jeg har haft travlt med at lukke min virksomhed og flytte fra Kbh. til Århus fik jeg således først brevet 12 timer før jeg skulle være på skolen Hvis der er en studievejleder tilknyttet et bestemt hold, må denne gerne komme ud til holdet og præsentere sig. Hvis dette ikke er tilfældet, da må den fælles studievejleder gerne komme ud til alle holdene og fortælle, hvem de er, og i hvilket lokale de holder til. 12. Spørgsmål om de studerendes brug af it-udstyr I dette semester har stort set alle, 111 ud af 112, svaret, at de har en bærbar computer. Igen er det PC frem for MAC, som de studerende foretrækker, med godt 2/3 med PC. Denne del af undersøgelsen kan med fordel udvides med flere it-relaterede spørgsmål, hvis der skulle være ønsker herom. 18

19 Tabel 14. Andel af studerende med en bærbar computer ANDEL MED BÆRBAR COMPUTER PC MAC 99,1% 68,5% 31,5% Efterår ,5% 64,3% 35,7% Forår ,3% 71,3% 28,7% Efterår ,5% 66,9% 33,1% 13. Kommentarer og overvejelser Igen i dette semester gentager mønstret sig med, at færre af de nye studerende i forårssemestrene har deltaget i forberedelseskurser. Det kunne være interessant at undersøge, hvorfor det arter sig således, og derudover følge de studerende, der har deltaget i kurserne, for at se, om det har nogen indflydelse på deres præstationer undervejs i studiet. Langt færre end normalt har i dette semester en gymnasial uddannelse med i bagagen, og kommentarerne til hvorfor de søger ind på Journalisthøjskolen afslører, at det er afgørende, at der netop ikke er et specifikt uddannelseskrav for at søge optagelse her. Denne gang er der tale om så mange, at det ville kunne danne grundlag for en undersøgelse af, hvordan de klarer sig på uddannelsen sammenlignet med de, der har en gymnasial baggrund. Evalueringen af Åbent Hus kan med fordel udgå af denne undersøgelse. Det er ikke en konkret evaluering af det seneste Åbent Hus, og i øvrigt kommer resultaterne af den først længe efter det seneste arrangement. I stedet for kan kræfterne lægges i den evaluering af Åbent Hus, som allerede findes og foretages umiddelbart efter afholdelsen af arrangementet. Juli

20 Bilag 1. Kommentarer til optagelsesprøven til journalistuddannelsen, 2009 Tekst til eventuel samtale: Det var sværest at få det til at fylde så lidt. Stor frihed til at udfolde mig frit. Spørgsmålet havde en meget anden karakter end forventet, ikke at spørgsmålet var svært, men det krævede noget andet end forventet. Jeg fik ikke brug for den, så jeg kan selvfølgelig ikke svare på om det var let at lave en god besvarelse. Var ikke forberedt på en opgave af denne art. Efter som jeg ikke blev vurderet på opgaven, og derfor ikke aner hvad den evt. skulle afsløre om mine evner som journalist, ved jeg ikke hvordan jeg skal vurdere min motivation eller selve opgaven. Undrer mig over hvor meget den vægtede i afgørelsen. tilpas kan ikke huske den Der stod i opgave teksten at der ikke fandtes rigtige svar på denne opgave, derfor var det let at gå afslappet til opgaven. Den virker lidt ligegyldig, for jeg blev indkaldt til samtale, men blev ikke hørt i den Af en eller anden grund gik jeg fuldstændig kold i denne del af prøven. Man havde kort tid til at finde ud af, hvem man ville vælge at interviewe. Bortset fra det var den let at gå til. Jeg har valgt middel, fordi jeg var tidspresset. Var ikke opmærksom på, at vi havde mindre tid til denne opgave end til de andre. På grund af det umenneskelige tidspres på en halv time var det en frustrerende/svær opgave. Klumme: Emnet overraskede mig - positivt. Emnet var virkeligt underligt, men også ret komisk. Jeg er lidt klumme-forvirret fordi begrebet "en klumme" varierer meget alt efter hvem man spørger... Emnet var meget specielt. syntes det var et lidt tricky emne, men det var jo ens for alle. Emnet var svært, og derfor blev fårene hurtigt skilt fra bukkene i form af gode ideer. tilpas Var vild med at opgaven var så anderledes. I min gymnasietid var vi ikke blevet introduceret for klummegenren, så for mig var det en forholdsvis svær opgave at gribe an. godt emne sjovt emne Sjovt emne, men svært at finde på ideer på den begrænsede tid. Emnet kunne resultere i både gode ideer men også mangel på ideer... Svært emne dumt emne synes det var for bredt et emne Den var lidt svær i den forstand, at man havde svært ved at bedømme, om det man havde skrevet, var ordentligt, fordi oplægget var så åbent. 20

21 Artikel: Super godt emne! Det er jo for pokker det, det hele drejer sig om! Det var ok at tage de vigtigste ting ud, men var ikke en nem opgave at skrive selve artiklen. Det var et interessant emne, og det gjorde det nemmere. tilpas Spændende emne. Emnet var fint og forholdsvis nemt at skrive om... Man skulle båre nå at læse, udvælge citater, finde formen osv., inden man kunne gå igang. Der var en masse gode oplysninger om emnet, så det var ikke nødvendigt at vide en masse i forvejen. Sprogtesten: Tiden var ret presset. Specielt med den del hvor man skulle sætte samme ord ind på tre linier. man har et tidspres og det gjorde det lidt svært. Troede i hvert fald det gik helt galt. Sprogtesten var nem at gå til Mest på grund af tiden. Opgaven hvor man skulle indsætte det samme ord i flere sætninger var god og udfordrende, fordi den viser meget om ens sproglige kunnen. jeg anser det som svært at dumpe, fordi man også fik point bare for at sige at der ikke var fejl i en linie. Videnstesten: Mange af spørgsmålene har man jo ikke en jordisk chance for at besvare med mindre man nærmest har læst historie! Der var få af spørgsmålene som jeg var sikker på, så det blev mest til gætværk. Spørgsmålene var langt mere generelle end jeg havde ventet. tilpas, dog ikke så aktuelle spørgsmål som jeg havde regnet med Der var for mange spørgsmål om matematik og sport - for lidt kulturspørgsmål 21

22 Bilag 2. Kommentarer til optagelsesprøven til fotojournalistuddannelsen, prøve: Indsendelse af billeder: God tid til at løse opgaven tilfredsstillende. Et lærerigt forløb, også selvom jeg ikke var gået videre. Tid nok til at arbejde sig gennem sine frustrationer. Artikel: Udfordrende, men god. Jeg var fint tilfreds, men brugte også samtlige minutter. Fotos i marken: Jeg løb ind i nogle motiver, som endte med at true mig med politianmeldelse. Jeg gik lidt ned på ikke at blive færdig med opgaven. Derefter var der ikke overskud til at søge andre ting. Tekst til samtale: Ærligt, nemt. Videnstesten: Man kunne lige så godt rulle med en terning. Synes virkelig at man skulle erstatte den af en test der testede ens analytiske evner eller evne til at indsamle og håndtere viden. Optagelsessamtalen: Nervepirrende, men interessant. mega hyggeligt og rar atmosfære. men hvor var kaffe og guffet? 22