KENDELSE AF 31. OKTOBER

Side 1 af 8 KENDELSE AF 31. OKTOBER 1996. 95-115.512. Person med bopæl i Danmark registreringsberettiget som direktør i færøsk selskab. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber 52, stk. 2. (Finn Møller Kristensen, Connie Leth, Eskil Trolle, Christen Sørensen og Niels Larsen) P/F A, statsaut. revisorer, har på vegne K, Færøerne, i skrivelse af 8. november 1995 klaget over, at Skráseting Føroya ved skrivelse af 23. og 30. oktober 1995 med henvisning til 52, stk. 2, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber afslog at registrere en person med bopæl i Danmark som direktør i selskabet. Sagens omstændigheder: Ved skrivelse af 28. september 1994 henvendte klageren sig til Skráseting Føroya og anmodede om dispensation for bopælskravet i aktieselskabslovens 52, stk. 2, således at selskabets hidtidige ikke registrerede direktør, der har bopæl i Danmark, vedblivende kunne være direktør i selskabet. Af henvendelserne fremgik det, at selskabets ledelse foruden direktøren bestod af en bestyrelse på tre medlemmer, hvoraf de to var bosiddende på Færøerne og det 3. medlem var bosiddende i Danmark og var samtidig formand for bestyrelsen. Henvendelsen blev, efter at klagerne havde været i telefonisk kontakt med Skráseting Føroya, fulgt op af en anmeldelse om registrering af 5. oktober 1995 bilagt en ny ansøgning om dispensation. Ved skrivelse af 23. oktober 1995 afviste Skráseting Føroya registrering med henvisning til at " I henhold til 52, stk. 2 i A/S-loven skal direktøren have bopæl på Færøerne. Og da der kun er 1 direktør, kan der ikke gives dispensation fra bopælskravet". Klageren henvendte sig herefter påny den 26. oktober 1995 til Skráseting Føroya med anmodning om registrering og henviste til

Side 2 af 8 kommentaren til 52, stk. 2, i den kommenterede udgave af aktieselskabsloven, og at man havde været i kontakt med Erhvervsog Selskabsstyrelsen, der havde oplyst, at "om en person bosiddende på f. eks. Færøerne blev anmeldt til deres register som direktør, og flertallet af bestyrelsen var bosiddende i Danmark, så blev han registreret". Ved skrivelse af 30. oktober 1995 fastholdt Skráseting Føroya registreringsnægtelsen således: "... Selskabet tegnes af direktøren eller bestyrelsesformanden, og indebærer dette, at når begge to på nuværende tidspunkt bor udenfor Færøerne, bliver al den daglige ledelse udenfor Færøerne. Dette synes vi er uheldigt i dette specielle tilfælde, og synes iøvrigt, at det rigtigste er, at hvis kun en direktør er i et selskab, bør denne være bosiddende på Færøerne og, at dispensation kun bliver givet til en eller flere direktører, hvis en direktør er tilbage på Færøerne. Derfor vil vi fastholde, at når kun en direktør er i selskabet, så skal denne være bosiddende på Færøerne." I en redegørelse for sagen af 20. december 1995 har Skráseting Føroya fastholdt afgørelsen og udtalt: "P/F A ansøgte, med henvisning til 52, stk. 2 i A/S loven, om dispensation fra reglen i samme 52, stk.2 om at direktører skal have bopæl her i landet, og anmodede om at B, der har bopæl i X-by, Danmark kunne registreres som direktør i P/F K hos Skráseting Føroya. Skráseting Føroya nægtede registrering med den begrundelse at direktøren ikke var bosiddende "her i landet" som man her fortolker som "på Færøerne" og ville ikke give dispensation i dette tilfælde, især da man konstaterede at også bestyrelsens formand var bosiddende udenfor Færøerne, og selskabet tegnes af bestyrelsens formand eller

Side 3 af 8 direktøren. Hele den daglige ledelse ville, i fald registrering blev godkendt, derfor være udenfor Færøerne. Dette fandt Skráseting Føroya ikke hensigtsmæssigt og ville derfor ikke give dispensation fra bopælskravet. Kommentarerne til A/S lovens 52, stk. 2 anfører at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har givet dispensation fra bopælskravet "i tilfælde hvor der tillige er ansat en herboende direktør..." og dette princip vil Skráseting Føroya lægge stor vægt på. Så længe der kun er en direktør i selskabet og denne ikke har bopæl på Færøerne, vil man nægte registrering. Men er der tillige en direktør med bopæl på Færøerne, ville man kunne give dispensation til at den anden direktør havde bopæl udenfor Færøerne. Årsagen til Skráseting Føroyas afgørelse er, at man mener at den daglige ledelse af et selskab registreret på Færøerne, også bør ligge her hvor selskabets virksomhed foregår, så alle - både myndigheder og andre der har med selskabet at gøre - nemt og hurtigt kan komme i kontakt med ledelsen og/eller den der kan træffe afgørelser på selskabets vegne. P/F K er stiftet 06.11.1989 med en aktiekapital på 90.000 kr. Ifølge 48 i den gamle A/S lov fra 1930 der var gældende på Færøerne på det tidspunkt, var der ikke krav om at selskaber med under 100.000 kr. i aktiekapital skulle have en direktør, og førnævnte selskab anmeldte ikke nogen direktør til registrering. Selskabets ledelse bestod derfor kun af en bestyrelse, på trods af at tegningsreglen hele tiden har været at selskabet blev tegnet af bestyrelsens formand eller direktør Den 22.07.1993 blev aktiekapitalen forhøjet til 300.000 kr. hvilket betød at selskabet i henhold til 48 i den gl. A/S lov skulle have en direktør, men dette skete ikke, og selskabet fortsatte uden direktør. Da Skráseting Føroya derfor modtog skrivelse af 28.09.1994 fra P/F A med ansøgning om dispensation i henhold til 52, stk. 2 om at B kunne fortsætte som direktør i P/F K, kunne ansøgningen ikke behandles da ingen direktør var registreret i selskabet.

Side 4 af 8 Derefter sker der intet i sagen før Skráseting Føroya modtager registreringsanmeldelse og skrivelse af 05.10.1995 bilagt skrivelse af 08.09.1995 fra P/F A, denne gang med ansøgning om dispensation til at B kan blive direktør i P/F K...." I klageskrivelsen og i en supplerende skrivelse af 17. januar 1996 har klageren i det væsentlige anført, hvad der har været anført over for Skráseting Føroya. Herudover har klageren blandt andet peget på, at således som kommunikationsmulighederne er i dag, er der ingen problemer for selskabet med at have en direktør bosiddende i Danmark. I en af Erhvervsankenævnet indhentet udtalelse af 26. februar 1996 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtalt: "... I relation til aktieselskaber, der er registreret her, kan styrelsen om bopælskravet for direktører oplyse: I medfør af 1 i bekendtgørelse nr. 1168 af 21. december 1994 om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt om klageadgang over visse afgørelser udøves erhvervsministerens beføjelse til at undtage fra bopælskravet for direktører i henhold til aktieselskabslovens 52, stk. 2, af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Tilsvarende hjemmel fandtes i tidligere bekendtgørelser. Beføjelsen er blevet udøvet under hensyntagen til personernes statsborgerskab og bopæl. I praksis blev der taget særligt hensyn til de nordiske landes statsborgere med bopæl inden for Norden. Der er undtagelsesfrit givet dispensation til de nordiske landes statsborgere med bopæl inden for Norden, hvis blot

Side 5 af 8 der i det pågældende selskab tillige var ansat en direktør med bopæl her i landet, eller hvis flertallet af bestyrelsesmedlemmerne var bosiddende her i landet. For selskaber, der er registreret her, er denne praksis ikke længere relevant, idet statsborgere i de nordiske lande - med bopæl uden for Danmark - efter Finlands og Sveriges medlemsskab af EU og Islands og Norges tilslutning til EØSaftalen, nu kan registreres som direktører med hjemmel i EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed, jf. art. 1 og 11 i forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968, jf. tillige 1 i bekendtgørelse nr. 621 af 21. juli 1993 om fravigelse af bopælskrav m.v. i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Yderligere kan oplyses, at styrelsen ved afgørelsen af, om kravene i aktieselskabslovens 52, stk. 2, er opfyldt, ikke sondrer mellem personer, der har bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne. Det er styrelsens opfattelse, at også personer bosiddende i Grønland eller på Færøerne umiddelbart er omfattet af lovbestemmelsens ordlyd "her i landet". Af lovbemærkninger til 52, stk. 2, fremgår, at der ikke i forbindelse med ikrafttræden af den nuværende bestemmelse er tilsigtet en skærpelse af bopælskravet i forhold til den tidligere 49 i aktieselskabsloven af 1930. Når der i 52, stk. 2, anføres "her i landet" må dette derfor antages at være synonymt med den tidligere bestemmelses "her i riget", der ud fra en sproglig forståelse omfatter Danmark, Grønland og Færøerne. Denne fortolkning har endvidere støtte i selve ordlyden af aktieselskabslovens 176, der nærmere redegør for, under hvilke betingelser bl.a. 52, stk. 2's, bopælskrav ikke finder anvendelse. Det vil således efter styrelsens opfattelse være i overensstemmelse med aktieselskabslovens 52, stk. 2, at registrere en person med bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne som enedirektør i et dansk aktieselskab uden dispensation, da direktøren efter styrelsens opfattelse umiddelbart opfylder aktieselskabslovens bopælskrav for direktører."

Side 6 af 8 Skráseting Føroya har, efter at være blevet gjort bekendt med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelse, supplerende udtalt ved skrivelse af 27. marts 1996: "Indledningsvis kan bemærkes, at den beføjelse til at undtage fra bopælskravet for direktører i henhold til A/S lovens 52, stk 2, der i Danmark tilkommer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af bekendtgørelse nr. 1168 af 21. december 1994, ifølge samme 52, stk. 2 i Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber nr. 250 af 3. maj 1993 her tilkommer den færøske registreringsmyndighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtaler, at statsborgere i de andre nordiske lande - med bopæl udenfor Danmark - efter Sveriges og Finlands medlemssakab af EU og Island og Norges tilslutning til EØS-aftalen, nu uden videre kan registreres som direktører i dansk registrerede selskaber. Færøerne er ikke medlem af EU og har ikke tilsluttet sig EØS -aftalen, og man kan derfor ikke være bundet til at følge denne praksis. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtaler endvidere at man ikke sondrer mellem personer der har bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne. da man opfatter alle disse som bosiddende "her i landet" jvf. A/S lovens 52, stk. 2. Derudover anføres, at det ikke fremgår af lovbemærkningerne til 52 stk. 2 at der skulle være tilsigtet nogen skærpelse af bopælskravet i forhold til den tidligere A/S lov fra 1930 lov hvor der stod "her i riget" og at dette derfor er synonymt med den nuværende lovs "her i landet". Siden den tidligere A/S lov fra 1930 trådte i kraft, er der sket ændringer i Færøernes rigsretlige status, idet man i 1948 fik den færøske hjemmestyrelov, som gør at Færøerne ikke mere er et amt i Danmark som det var i 1930, men en selvstyrende del af riget. Hvis formuleringen i den nuværende A/S lov fortsat var "her i riget", ville alle med bopæl i Danmark, Grønland eller på

Side 7 af 8 Færøerne utvivlsomt opfylde bopælskravet i loven og kunne registreres som direktører i færøsk registrerede selskaber. Når ordlyden faktisk er ændret fra "riget" til "landet" bevirker det, efter Skráseting Føroyas opfattelse, at det nu kan fortolkes hvordan "her i landet" skal forstås. Den ændrede rigsretlige status har også betydning for denne opfattelse. Dette betyder at vi fortolker "her i landet" ikke som omfattende alle tre lande, men kun Færøerne. Skráseting Føroya vil derfor fastholde at "her i landet" vil vi fortolke som "på Færøerne". Klageren har, efter at have haft Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelse af 26. februar 1996 og Skráseting Føroyas supplerende udtalelse af 27. marts 1996 til gennemsyn, blandt andet bemærket, at det nu er klarlagt, hvorledes reglerne forstås og praktiseres i Danmark. Når en person bosiddende på Færøerne uden videre kan registreres i et dansk registreret selskab, står klageren uforstående over for, da reglerne er ens, at en person bosiddende i Danmark så ikke kan registreres i et færøsk registreret selskab. Ankenævnet udtaler: Som det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens redegørelse, har bopælskravet i aktieselskabsloven, tidligere 49, nu blandt andet 52, stk. 2, stedse været forstået således, at det omfatter personer med bopæl i Danmark, Grønland og på Færøerne. Der er da heller ikke, hverken efter ordlyden eller forarbejder til lovændringen i 1973, der var begrundet i andre hensyn end Grønland og Færøerne, grundlag for at antage, at ændringen indeholdt en begrænsning af aktieselskabslovens bopælskrav til alene at omfatte personer med bopæl i Danmark, men ikke i Grønland eller på Færøerne. Det bemærkes endvidere, at det materielle indhold af aktieselskabsloven ikke er omfattet af lov nr. 137 af 23. marts 1948 som et særanliggende, og den omstændighed at aktieselskabsloven, som ændret i 1973 m.m. er sat ikraft for Færøerne ved Anordning nr. 250 af 3. maj 1993 og dermed administreres af den færøske

Side 8 af 8 registreringsmyndighed, kan ikke medføre at loven, herunder blandt andet 52, stk. 2, materielt er ændret for så vidt angår Færøerne. Som følge af det anførte ophæves den af Skráseting Føroya ved skrivelse af 23. og 30. oktober 1995 trufne afgørelse, og det pålægges Skráseting Føroya at foretage registreringen, idet den anmeldte direktør, der har bopæl i Danmark, umiddelbart opfylder kravet om bopæl efter 52, stk. 2 i Anordning nr. 250 af 3. maj 1993 og som sådan har ret til at blive registreret. Erhvervsankenævnet Langelinie Allé 17 - Postboks 2000-2100 København Ø - erhvervsankenaevn@erst.dk Cookies