Årsplan i natur/teknologi for 4. klasse, 2015/16 Uge Faglige mål/tema 33- Om transport 34 35-38 39-41 Om åen. Om byen byen i fugleperspektiv, bykort, boliger, industri, handel. Formål Aktiviteter Øvrige mål Eleverne lærer om følgende begreber: gods, myldretid, fredning m.m. At lære om Danmarks længste åer samt følgende begreber: eng, grundvand, åens opland, bæk, grøft, drænrør, danske krybdyr/padder/ pattedyr/fisk/ fugle At eleverne lærer om bysamfundet og dets kvarterer: Spørgeundersøgelse, statistik Tur til Streyf v. Utterslev Mose Tur til en å - evt. Mølleåen. forsøg Byvandring v.hj.a. bykort. Spille Sænke slagskibe Eleverne skriver detaljeret om et transportmiddel. Lære om Danmarks fauna. Aflevere powerpoint om et vildt dyr. Tværfagligt samarbejde med billedkunst/sløjd. Hvad er en landsby? Hvilke slags boliger findes der? 42 Efterårsferie. Havnen, torvet, boligkvarterer, industrikvarterer og handelskvarterer. Aflæsning af kort. Skattejagt Farve/navngive lande på Europakort og Verdenskort Bygge en by.. 43-45 Der vil blive arbejdet med ovennævnte mål til efterårsferien samt løbende derefter ved behov Om Tur til elektricitet. Experimentarium At lære om følgende begreber: kraftværk, dampturbine, generator, Mange
46-50 Om Norge et land i Norden transformator, luftforurening, vindmøllepark, parabol, glødetråd, batteri, isolering, leder, elektriker, elektromotor m.m. Eleverne lærer en del om den nordiske geografi: landene i norden: Norge, Island, Sverige, Finland, Danmark. Arbejde med atlas. Mange Afslutning med tur til Geologisk museum. Vandkraft, dæmninger, molekyler, træ- og snegrænse, bjerge, jordens opbygning, jordskorpen, kontinentalplader, gletsjere, havbrug, olie- og gasudvinding 49 Tur til Geologisk Museum 50- Temauge 51 52 Juleferie 1-4 Om lunger og hjerte 5-6 Om opløsninger 7 Vinterferie 8- Om affald 10 Eleverne lærer om puls, kondition, ilt, kuldioxid, blodkredsløbet, blodets dele, rygnings/fedts negative effekter Eleverne lærer om salt, salthorste i Dk, krystaller, fordampning, syre, syreregn, Eleverne lærer om forbrændingsanlæg, lossepladser, affaldssortering, forsøg Tur til Tivoli Tur til forbrændingsanlæg el. genbrugsstation
genbrugsstation, 11-13 Om verdensrummet Eleverrne lærer om observatorier, meterorer, UFO, astronomer, stjerneskud, årstiderne, tyngdekraft, månerejser, raketter, vægtløshed, astronauter 14 Påskeferie 15- Om landbrug Eleverne lærer om 21 husdyr, agerbrug, forskelligt slags korn 22-25 1. hjælps kursus Viden om vigtighed af 1.hjælp, traffiksikkerhed, brandbekæmpelse. 26 Sommerudflugt og afslutningsfest 27 Sommerferie forsøg Masser af 1.hjælps øvelser på dukke. Tur til Planetariet. Besøg på bondegård. Besøg på brandstation. Fagets kompetenceområder De naturfaglige kompetenceområder omfatter undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation, hvilket er grundlaget for undervisningen i N/T. Disse opgraderes fagligt i sværhedsgrad, så delmålene for de klassetrin i N/T sikkert opbygger de kompetencer, som eleverne har brug for som basis for naturfagene i udskolingen: biologi, fysik/kemi og geografi. Her er så disse i forhold til 4. klassetrin: Undersøgelser Eleverne skal via praktiske undersøgelser i naturen og i laboratoriet arbejde sig frem til egne hypoteser og ultimativt de teorier, som videnskaben er funderet på. Herunder er de 5 videns- og færdighedsområder inden for dette kompetenceområde: 1. Undersøgelser i naturfag: Eleven har viden om naturfaglige kriterier for sortering og kan sortere og klassificere.
2. Teknologi og ressourcer: Eleven har viden om materialer og stoffer i produkter og kan identificere stoffer og materialer i produkter fra hverdagen. 3. Mennesket Eleven har viden om sammenlignende anatomi og kan deltage i dissektion af dyr. 4. Natur lokalt og globalt: Eleven har viden om hovedgrupper af sten og enkel klassifikation af dyr, planter og svampe og kan indsamle og bestemme dyr, planter, svampe og sten, herunder med digitale databaser. 5. Vand, luft og vejr: Eleven har viden om egenskaber ved atmosfærisk luft og lys og kan udføre enkle undersøgelser om atmosfærisk luft og lys. Modellering (5 videns- og færdighedsområder) 1. Modellering i naturfag: Eleven har viden om modellers detaljeringsniveau og kan anvende enkle modeller til at vise helheder og detaljer. 2. Teknologi og ressourcer: Eleven har viden om lokalområdets forsynings- og afledningssystemer og kan fremstille enkle modeller over en husstands forsyning med vand, el og varme samt spildevands- og affaldshåndtering 3. Mennesket: Eleven har viden om illustration af blodkredsløbet og kan anvende flere typer modeller, der illustrerer blodkredsløbet 4. Naturen lokalt og globalt: Eleven har viden om fordeling af kontinenter, hav, klimazoner og verdensdele og kan på enkle kortudpege plantebælter og klimazoner, herunder på digitale kort. 5. Vand, luft og vejr: Eleven har viden om en vejrudsigts formål og struktur og kan sammenholde egne vejrobservationer med en enkel vejrudsigt, herunder digitale vejrkort. Perspektivering (6 videns- og færdighedsområder) 1. Perspektivering i naturfag: Eleven har viden om centrale naturfaglige og teknologiske udviklinger og kan sætte naturfaglig og teknologisk udvikling i historisk perspektiv. 2. Teknologi og ressourcer: Eleven har viden om teknologiudvikling gennem tiden og kan beskrive sammenhæng mellem behov for og udvikling af et produkt. 3. Mennesket: Eleven har viden om sundhedsfremmende faktorer og kan diskutere årsager til sund og usund livsstil. 4. Naturen lokalt og globalt: Eleven har viden om menneskets påvirkning af naturområder gennem tiden og kan fortælle om landskabets udvikling gennem tiden.
5. Vand, luft og vejr: Eleven har viden om forskelle og ligheder i temperatur, nedbør og vindhastighed og kan sammenligne vejrdata fra Danmark med vejrdata fra andre regioner. 6. Jordklodens og solsystemet: Eleven har viden om solsystemets opståen og livets begyndelse og kan skelne mellem astronomi og alternative forklaringer om solsystemets opstående og livets begyndelse. Kommunikation(3 videns- og færdighedsområder) 1. Formidling: Eleven har viden om medier og formidlingsformer og kan formidle egne data mundtligt og skriftligt. 2. Ordkendskab: Eleven har viden om fagord og begreber og kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber. 3. Faglig læsning og skrivning: Eleven har viden om enkle naturfaglige teksttypers formål og struktur og kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster. Metode Der vil blive gjort brug af den naturvidenskabelige metode med fokus på hypotesedannelse og hypoteseafprøvning. Eleverne skal hermed opleve en undersøgende tilgang til læring indenfor faget, hvilket er basis for at blive grebet af N/T. Der vil så vidt muligt blive ført logbog for det videnskabelige arbejde med observationer og forsøg som noter. Tværfagligt samarbejde Der bliver i undervisningsmaterialet lagt op til tværfagligt samarbejde med følgende fag: matematik, idræt og dansk, hvilket vil give eleverne en holistisk tilgang til de emner, som vi kommer til at arbejde med. Dette vil fremme elevernes fornemmelse for, hvordan tingene hænger sammen og dermed forøge deres flair og interesse for de naturvidenskabelige fag. Det er især vigtigt med tværfagligt samarbejde med faget dansk eftersom vi i N/T har begrænset tid til at få gennembearbejdet faglige begreber samt førfaglige ord. Variation af arbejdsformer Eleverne kommer til at arbejde med alle deres sanser og både med deres logiske og kreative evner. Eleven vil komme til at skrive, diskutere, optage
biller og lyd, indsamle data og genstande, opføre modelskuespil, tegne og bygge modeller, holde foredrag og lave udstillinger. N/T som kulturbærende fag Via naturfagssystemet Den levende verden oplever eleverne tydeligt, hvordan de bliver mere kompetente til at indsamle data og viden, analysere og konkludere, formidle egne og andres resultater samt forholde sig kritisk til naturvidenskab. Eleverne opnår herved en forståelse af, hvordan man skaber naturvidenskabelig viden, og hvordan denne viden formidles og finder anvendelse i vores samfund. Dette er med til at give os nogle logisk/kreativt tænkende individer med en kritisk tilgang til naturvidenskab, hvilket er konstruktivt i ethvert demokratisk samfund. Den sproglige dimension Der bliver i Den levende verden sat fokus på faglige tekster med faglige såvel som førfaglige ord. Processen er som følger: Introsamtale: Afklaring af hverdagsforestillinger og førfagligt sprog. Undersøgende arbejde: Kobling mellem førfagligt sprog og faglig forståelse. Arbejde med faglige tekster: Konkret anvendelse af formelt fagligt sprog. Skrivning af tekster og andet materiale: Kobling af forståelse på fagligt sprog. Fremlæggelse af arbejde: Formidling af faglig forståelse ved brug af fagligt sprog. Der bliver således lagt op til et særligt tværfagligt samarbejde med faget dansk, hvilket vil blive prioriteret. Materialer Der vil her blive arbejdet med undervisningssystemet Den levende verden. Den levende verden - grundbog.
Kopier fra Den levende verden - arbejdsbog. Andet kopi-materiale. Film om nogle emner. 1.hjælps materiale. Fakta-ark/bøger om danske dyr. Computer til videns-søgning og fremstilling af PP/projektskrivning. Ekskursioner Der vil så vidt muligt være ture til Experimentarium, Tivoli, Mølleåen/ Damhussøen/Utterslev Mose (Streyf), bondegård og Planetariet. Mvh. N/T-lærer, Amina Poulsen P.S. Der tages forbehold for ændringer i årsplanen.