TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015

Relaterede dokumenter
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Baggrund for forslag om reduktion i pladskapaciteten på

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Indledning Dette notat præsenterer en kortlægning af Københavns Kommunes tildeling af 18-midler til frivilligt socialt arbejde i

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Nøgletal. Udsatte børn og unge

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Orientering fra Velfærdsanalyse

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2014

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Anbringelsesstatistik

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område

Urolige områder i København 1. halvår 2016 Sammenfatning

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet

Etnisk Konsulentteams statistik 2016

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde

Orientering om familieplejens niveau for vederlagsfastsættelse

Foranstaltninger for børn, unge og familier med særlige behov 6-by nøgletal

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Statistik UU København

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Urolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning

Årsrapport for Familieafdelingen Allerød Kommune Januar 2018

Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.

Hjørring Kommune. Børne- og undervisningsforvaltningen Den Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik

Bilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c)

Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018

Urolige områder i København 2. halvår 2017 Sammenfatning

Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

I vores prognose for udgifter til anbringelser på døgninstitutioner har der været en konkret fejlregistrering i regnearket, som vi ikke har opdaget.

Teenageanbringelser bryder oftere sammen

Tak for din henvendelse af den 25. januar 2017, hvor du har stillet spørgsmål til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om beskæftigelsestal

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde

Bilag 3 - Baggrundsanalyse

FORVENTET REGNSKAB-2018

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

Anbringelsesstatistik

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Justering praktisk pædagogisk støtte

Baseline. Sverigesprogrammet

Anbringelsesstatistik

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Anbringelsesstatistik

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996

Nøgletalsrapport. Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2010 sammenfatning

Tilbudsoversigt Familieområdet

Velfærdspolitisk Analyse

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 2. Kvartal 2017

Kriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark

Der er i nærværende budgetopfølgning udelukkende taget udgangspunkt i årets resultat for Dvs. der er ikke medtaget overførsel fra 2014.

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning

Transkript:

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Forord Denne kvartalsstatistik er udarbejdet af Videnscenter for Familiepleje i Københavns Kommune og giver et kvantitativt indblik i anbringelsesområdet i København pr. 1. april 2015. Data er udtrukket fra Københavns Kommunes interne registreringssystemer Børne- og Ungesystem (BUS) og CSC Social d. 7. og 12. maj 2015. I kvartalsstatikken for april 2015 vises en sammenligning af anbringelsesmønsteret i Københavns Kommune med nedslag d. 1. april i årene 2013, 2014 og 2015. Anbringelsesmønstret betegner fordelingen af anbragte børn og unge på forskellige typer anbringelsesindsatser under Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH) i Københavns Kommune. Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap er nye centernavne for hhv. Børnefamiliecenter København og Handicapcenter København. De to sidstnævnte anvendes i kvartalsstatistikker publiceret før 2015, mens BBU og BCH også er anvendt i kvartalsstatistikken for januar 2015. For nedslag i april 2014 og 2015 er data trukket fra CSC, mens udtræk fra april 2013 kommer fra BUS. Ligesom for kvartalstatistikken i januar 2015 er der i denne kvartalsstatistik foretaget en opdeling i to aldersgrupper. Der skelnes hhv. mellem en børne-/ungegruppe og en ung voksengruppe i visningerne af anbringelsesfordelingerne. Indhold 1. Anbringelsesmønster for samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune... 2 2. Anbringelsesmønster for familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune... 8

1. Anbringelsesmønster for samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune På de tre nedenstående figurer 1, 2 og 3 ses anbringelsesmønstret i Københavns Kommune. Figurerne viser fordelingen af anbragte børn og unge fra 0-17 år på forskellige typer anbringelsesindsatser under Borgercenter Børn og Unge (BBU) pr. 1. april 2015, 2014 og 2013. Familieplejeindsatser er på de tre første figurer angivet med grønne nuancer. På de samme figurer er institutionstyperne socialpædagogisk opholdssted og døgninstitution vist med blå nuancer. Figur 1. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. april 2015 Amager (N = 132) Bispebjerg (N = 94) Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 149) Valby-Vesterbro (N = 173) 32,6% 57,4% 49,0% 44,5% 15,2% 3,8% 0,8% 7,6% 6,1% 32,6% 1,5% 2,1% 1,1% 12,8% 22,3% 2,1% 2,1% 2,7% 2,0% 18,8% 24,2% 2,9% 1,3% 2,0% 2,3% 17,3% 25,4% 2,9% 3,5% 1,2% Nørrebro (N = 101) 38,6% 9,9% 11,9% 5,0% 5,0% 7,9% 21,8% City-Østerbro (N = 71) 1,4% 1,4% 42,3% 9,9% 7,0% 32,4% 1,4% 4,2% 2,4% 3,2% 3,1% Hele København (N = 720) 43,9% 14,9% 26,3% 4,4% 1,9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Akutplejefamilie Eget værelse, bofællesskab Socialpædagogisk opholdssted Netværksplejefamilie Forstærket plejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekt Døgninstitution 2

Figur 2. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. april 2014 Amager (N = 143) Bispebjerg (N = 104) Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 148) Valby-Vesterbro (N = 174) Nørrebro (N = 126) 38,5% 53,8% 50,7% 42,0% 34,9% 2,8% 2,8% 11,9% 6,3% 3,5% 2,1% 1,9% 2,9% 13,5% 1,0% 1,9% 1,4% 1,4% 3,4% 16,2% 1,1% 1,4% 1,4% 2,3% 15,5% 5,2% 3,4% 2,4% 1,7% 10,3% 8,7% 7,1% 7,1% 32,2% 25,0% 24,3% 28,7% 29,4% City-Østerbro (N = 76) Hele København (N = 771) 36,8% 9,2% 42,9% 2,6% 2,6% 9,2% 2,6% 3,9% 1,6% 3,4% 3,8% 13,2% 3,4% 3,2% 32,9% 28,5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Figur 3. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. april 2013 Amager (N = 195) 33,3% 1,5% 10,8% 13,3% 4,6% 5,6% 30,8% Bispebjerg (N = 120) 53,3% 6,7% 5,0% 6,7% 5,0% 23,3% Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 153) Valby-Vesterbro (N = 175) 46,4% 37,7% 16,0% 2,0% 16,3% 5,2% 5,9% 2,9% 2,3% 4,0% 3,4% 23,5% 33,7% Nørrebro (N = 135) 43,7% 8,1% 5,2% 5,2% 10,4% 27,4% City-Østerbro (N = 74) 37,8% 14,9% 1,4% 2,7% 5,4% 6,8% 31,1% Hele København (N = 852) 41,4% 12,2% 1,2% 4,1% 6,8% 5,8% 28,5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution 3

I anbringelsesmønsteret observeres der to overordnede tendenser. Først og fremmest ses en stigning i andelen af børn og unge anbragt i de fire familieplejetyper: ordinær familiepleje, netværkspleje, akutplejefamilie og forstærket plejefamilie. Den anden tendens for anbringelsesmønsteret er et fald i alle øvrige typer af anbringelsesindsatser end familieplejeindsatserne. Det skal dertil understreges, at antallet af anbragte børn og unge i Københavns kommune er faldet fra 852 til 720 anbragte børn og unge mellem d. 1. april 2013 og 1. april 2015. Antallet af anbringelser i familieplejeindsatser ligger herunder på et forholdsvist stabilt niveau. Fokuseres der specifikt på familieplejeområdet, optræder den nyeste type familieplejeindsats, forstærket plejefamilie i alle BBUs anbringelsesenheder i april 2015 sammenlignet med de foregående år. Set over perioden 2013-2015 findes den største procentvise stigning for familieplejeanbringelser inden for indsatsen forstærket plejefamilie. Denne stigning er på i alt 4,4 procentpoint (0,0-4,4) fra april 2013 til april 2015. 4

Figur 4. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år pr. 1. april 2015, 1. april 2014 og 1. april 2013 i Borgercenter Handicap 1,7% 0,8% 2015 (N = 120) 25,8% 18,3% 52,5% 0,8% 2,5% 0,8% 2014 (N = 119) 24,4% 17,6% 53,8% 0,8% 3,1% 2013 (N = 130) 28,5% 16,2% 52,3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Akutplejefamilie Eget værelse, bofællesskab Socialpædagogisk opholdssted Netværksplejefamilie Forstærket plejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekt Døgninstitution På figur 4 vises anbringelsesmønsteret for samtlige 0-17-årige anbragt under Borgercenter Handicap (BCH). Det generelle anbringelsesmønster for BCH er nogenlunde stabilt i perioden april 2013 til april 2015. Dette gælder først og fremmest andelen af døgninstitutionsanbringelser, der er næsten uændret for perioden. Der ses et mindre fald i andelen af familieplejeanbringelser samt en mindre stigning i andelen af børn og unge anbragt på socialpædagogisk opholdssted. De udsving vi ser i anbringelsesmønsteret i figur 4 skal tolkes i lyset af, at et forholdsvist lille antal børn og unge er anbragt i indsatser under BCH. Til eksempel dækker det fald, vi ser i andelen af anbragte i ordinær familiepleje over et reelt fald på 7 børn og unge (fra 37 børn og unge i 2013 til 30 børn og unge i 2015). Antallet af børn og unge på socialpædagogisk opholdssted har i samme periode ændret sig fra 21 børn og unge i 2013 til 20 børn og unge i 2015. Når denne ændring ses som en stigning i andelen af anbragte på socialpædagogisk opholdssted, skyldes det, at det samlede antal anbragte børn og unge er faldet i perioden fra 130 til 120. 5

Figur 5. Fordelingen af samtlige anbragte unge under BBU og BCH i efterværn (18-23 år) pr. 1. april 2015, 1. april 2014 og 1. april 2013 i Københavns Kommune opgjort på anbringelsesindsatser 2015 2014 2013 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ordinær familiepleje 21 9,5 % 12 6,2 % 17 8,5 % Netværksplejefamilie 9 4,1 % 4 2,1 % 5 2,5 % Kostskole, efterskole, skibsprojekt 3 1,4 % 4 2,1 % 3 1,5 % Eget værelse/hybel/kollegium 81 36,5 % 73 37,4 % 90 44,8 % Døgninstitution 87 39,2 % 73 37,4 % 45 22,4 % Socialpædagogisk opholdssted 21 9,5 % 29 14,9 % 41 20,4 % Total 222 100,0 % 195 100,0 % 201 100,0 % På figur 5 ses en opgørelse over anbragte unge voksne i alderen 18-23 år fordelt på efterværnsindsatser. Efterværn er en støtte, som tilbydes fra kommunal side, efter den unge er fyldt 18 år og til og med den unge er fyldt 23 år. Dette kan f.eks. være i form af opretholdelse af eksisterende anbringelse efter det 17. år eller rådgivning, økonomisk bistand mv. Denne kvartalsstatistik har fokus på efterværn i form af opretholdte døgnanbringelser i forlængelse af forudgående anbringelsesforløb. På figur 5 ses det, at der gennem perioden er sket en overordnet stigning i antallet af anbragte unge i efterværn fra 201 i 2013 til 222 i 2015. I 2015 udgør unge anbragt på døgninstitution størstedelen af efterværnsanbringelserne med en stigning fra 22,4 % i april 2013 til 39,2 % i april 2015. Dette svarer til en stigning på i alt 16,8 procentpoint i løbet af den treårige periode. Til sammenligning er andelen af unge bosat i eget værelse/hybel/kollegium faldet med 8,3 procentpoint i perioden og udgør i april 2015 36,5 % af alle anbringelser i efterværn. Det største procentvise fald på figur 5 findes under de socialpædagogiske opholdssteder, hvor 10,9 procentpoint (20,4-9,5) færre unge er anbragt i april 2015 i forhold til april 2013. 6

Figur 6. Fordelingen af samtlige anbragte unge under BBU og BCH i efterværn (18-23 år) pr. 1. april 2015, 1. april 2014 og 1. april 2013 i Københavns Kommune opgjort på anbringelsesenheder 2015 2014 2013 Antal Procent Antal Procent Antal Procent City-Østerbro 27 12,2 % 22 11,3 % 27 13,4 % Nørrebro 26 11,7 % 28 14,4 % 34 16,9 % Vesterbro-Valby 30 13,5 % 24 12,3 % 27 13,4 % Brønshøj-Husum-Vanløse 20 9,0 % 31 15,9 % 26 12,9 % Bispebjerg 38 17,1 % 29 14,9 % 20 10,0 % Amager 54 24,3 % 36 18,5 % 30 14,9 % BCH 27 12,2 % 25 12,8 % 37 18,4 % Total 222 100,0 % 195 100,0 % 201 100,0 % På figur 6 ses fordelingen af unge voksne i efterværn opgjort på anbringelsessenheder. Fordelingen af anbringelser er nogenlunde stabil for enhederne over hele perioden. Enhederne Amager og Bispebjerg adskiller sig fra de øvrige enheder ved at have en stigning i antallet af efterværnsanbringelser. I 2015 står BCH for 12,2 % af anbringelserne i efterværn. I 2013 var denne andel 18,4 %. 7

2. Anbringelsesmønster for familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune Figurerne 7 og 8 opsummerer udviklingen i andelen af samtlige familieplejeanbringelser ud af det samlede antal anbragte børn og unge for hhv. aldersgrupperne 0-17 år og 18-23 år under enhederne BBU og BCH. Figur 7. Udviklingen i andelen af familieplejeanbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap i perioden 1. april 2013 til 1. april 2015 75,0% 74,5 65,0% 55,0% 63,4 60,0 54,8 61,1 65,6 59,1 54,9 Hele København (BBU) City-Østerbro Nørrebro Valby-Vesterbro Brønshøj-Husum-Vanløse 45,0% 45,6 Bispebjerg Amager 35,0% 32,1 31,0 BCH 25,0% 2013 (N = 852) 2014 (N = 771) 27,9 2015 (N = 720) Overordnet viser figurerne, at andelen af børn og unge anbragt i familiepleje er steget med 10,7 procentpoint i perioden fra 1. april 2013 til 1. april 2015. I april 2013 udgjorde andelen af familieplejeanbragte børn og unge i aldersgruppen 54,8 % af anbringelserne under BBU. Denne andel er i april 2015 steget til 65,6 %. Bemærk at grafen der viser anbringelser under BCH ikke er en del af gennemsnittet. For de enkelte enheder under BBU ses det, at andelen af familieplejeanbringelser i større eller mindre grad er steget i løbet af årene 2013 til 2015. Bispebjerg og Amager har den største stigning i familieplejeanbragte børn og unge på hhv. 14,5 (74,5-60,0) og 13,4 (59,1-45,6) procentpoint for perioden. Andelen af familieplejeanbragte børn og unge under BCH er faldet med i alt 4,2 (32,1-27,9) procentpoint fra 2013 til 2015. 8

Figur 8. Andelen af samtlige familieplejeanbragte unge i efterværn (18-23 år) under BBU og BCH 1. april 2015, 1. april 2014 og 1. april 2013 i Københavns Kommune 2015 2014 2013 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Familiepleje 30 13,5 % 16 8,2 % 22 10,9 % Øvrige anbringelser 192 86,5 % 179 91,8 % 179 89,1 % Total 222 100,0 % 195 100,0 % 201 100,0 % På figur 8 vises afslutningsvis anbringelsesmønsteret for andelen af familieplejeanbragte unge under BBU og BCH i alderen 18-23 år anbragt i efterværn opdelt på hhv. familieplejeindsatser og øvrige anbringelsesindsatser. Overordnet afspejler fordelingen på figur 8 de samme tendenser som på figur 5: Der er sket en samlet stigning af unge anbragt i familieplejeindsatser pr. 1. april 2015 sammenlignet med 1. april 2013, dog med et fald i familieplejeandelen i april 2014. De øvrige anbringelsesindsatser udgør for alle tre år hovedparten af efterværnsanbringelserne. 9