Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013
Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I kommuneplanen fastlægger Byrådet de overordnede mål og retningslinjer for kommunens udvikling i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen udgør bindeleddet mellem på den ene side landsplanlægningen og den regionale udviklingsplan og på den anden side lokalplanlægningen. Kommuneplanen skal være i overensstemmelse med den overordnede planlægning, og lokalplanlægningen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommuneplanen tager udgangspunkt i Byrådets vision og udviklingsstrategi og indgår som koordinerende for kommunens øvrige sektorplaner og politikker - som et centralt element i kommunens plansystem. Kommuneplanen består af tre elementer: Hovedstruktur og retningslinjer Byskitser Rammer for lokalplanlægningen Hovedstruktur og retningslinjer angiver de overordnede politiske mål for den fremtidige udvikling og arealanvendelse i kommunen og de overordnede bestemmelser for planlægningen for og administrationen af en række emner. Herudover er en redegørelse for planens forudsætninger med hensyn til befolknings- og erhvervsudvikling, offentlig og privat service samt af det forventede behov for udlæg af nye arealer til boliger og erhverv m.v. I byskitserne gennemgås de fremtidige udviklingsmuligheder og behov for nye arealer til byudvikling for kommunens største byer. Byskitserne har dannet grundlag for revisionen af kommuneplanens rammer og vil indgå ved lokalplanlægning og administration efter kommuneplanen. Rammer for lokalplanlægningen indeholder sammen med retningslinjerne de bestemmelser, som danner grundlag for lokalplanlægning og sagsbehandling. Rammerne fastlægger, hvad en række afgrænsede områder må bruges til, og hvordan der må bygges. Lokalplan Byrådet skal lave en lokalplan, når større bygge- og anlægsarbejder skal gennemføres, når arealer skal overføres til byzone, eller når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. En lokalplan fastlægger, hvordan et område må bruges fremover. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. En lokalplan er bindende for Byrådet, grundejere i og brugere af området, men Byrådet og områdets grundejere er ikke forpligtet til at realisere lokalplanen. Plansystemet: Stat Region Kommune Kommuneplan Lokalplan Landsplanlægning Regionale udviklingsplaner Vision Byskitser
VIBORG GAMMEL KORT placeres Bykarakteristik Byen i landskabet Landskabet omkring Viborg er blandt de smukkeste og mest varierede i Danmark. Landskabet, der er formet af indlandsisens virksomhed, rummer en rigdom af elementer, fra hedeslette til morænelandskabets kuperede terræn. Viborg ligger, hvor det midtjyske vejnet oprindeligt havde sit knudepunkt. Den centrale beliggenhed blev et naturligt mødested for befolkningen i Jylland og baggrunden for byens religiøse og politiske betydning. Byens huse og byens rum Viborg har en velbevaret middelalderbykerne med domkirke og mange fredede bygninger. Viborg kan opdeles i ere bydele: Midtbyen, der omfatter handelscentret og den historiske bykerne, boligområderne i syd-, sydvest-, nord- og østbyen og en stor erhvervsbydel i vestbyen. Omkring Viborg ligger en række mindre bysamfund, som i kraft af deres nærhed til Viborg betegnes som forstæder: Tapdrup, Bruunshåb, Birgittelyst, Hald Ege og Rindsholm. Byens service Viborg har et veludbygget og varieret udbud af offentlig og privat service. Den offentlige service er især repræsenteret ved Regionshospitalet Viborg, en række undervisningsinstitutioner samt administrative funktioner som Region Midtjylland og Viborg Kommune. Den private service og handel er koncentreret i Midtbyen og i et større a astningscenter i vestbyen (Viborg Storcenter) samt en række bydelscentre i de enkelte bydele. Viborg har en veludbygget kollektiv tra kbetjening (bus, tog) og der er planer om udbygning af det overordnede vejnet Byens udvikling Byens udvikling Viborg by har i de seneste år haft stor bosætning og indbyggertallet forventes i planperioden at stige fra ca. 36.400 til 39.800 en stigning på 9 %. Der forventes et behov for ca. 2.900 nye boliger, hvilket afføder et arealbehov på ca. 200 ha. Salget af erhvervsgrunde har i de seneste år været moderat. Der forventes et behov for i alt 100 ha for planperioden. Der er derfor behov for at nde egnede områder til det forventede boligbyggeri og nye erhvervsarealer i den kommende planperiode. I de efterfølgende bydelsskitser er mulighederne for nye byområder på kort og langt sigt nærmere beskrevet. Byens særlige styrker og udfordringer Viborg er kommunens hovedby, hvor der skal være mulighed for etablering af alle boformer og større erhvervsvirksomheder. Der skal være et bredt udbud af offentlig service og detailhandel både i bymidten og i en række bydelscentre. 6 Byskitser
Plan Byrådet vil Det er Byrådets mål at videreudvikle Viborg By som et omdrejningspunkt for udvikling af Viborg Kommune, bl.a. via en plan for Viborg Midtby: en uddannelsesby på kaserneområdet, udvikle området omkring Tinghallen og Viborg Stadioncenter som oplevelses- og kulturcenter og fastholde og forbedre naturen omkring Viborg. For at understøtte byens udvikling vil Byrådet: 1. fremme en fortsat udvikling i midtbyen med handel og kultur Viborg nordvest 2. formidle kulturarven i midtbyen bl.a. ved at fremme adgangsmulighederne Viborg øst 3. planlægge den nye bydel ved Arnbjerg til fremtidigt boligbyggeri 4. udarbejde en helhedsplan for Viborg Baneby og udpege byområdet som langsigtet byomdannelsesområde Viborg vest Midtbyen Banebyen Tapdrup 5. sikre bosætningsmuligheder i forstæderne, som alternativ til Viborg by 6. forbedre naturkvaliteterne i de bynære landskaber via naturpleje/-genopretning og fremme af friluftslivet via etablering af rekreative stianlæg, friluftstilbud og lign. Viborg sydvest Arnbjerg Øvrige tiltag I løbet af planperioden, når traceet for rute 26 er fastlagt, vil Byrådet udarbejde tillæg til kommuneplanen for byudvikling i Viborg. Hald Ege Viborg syd Bruunshåb Birgittelyst Se signaturforklaring side 87. Byskitser 7
VIBORG 8 GAMMEL KORT placeres Bynære landskaber Byrådet gennemførte i 2009 et udviklingsprojekt under PLAN09 om de bynære landskaber i kommuneplanlægningen. I projektet blev de bynære landskaber ved to af kommunens byer analyseret og vurderet, i hhv. Viborg og Møldrup. Projektet resulterede i en rapport, der ikke er et formelt plandokument, men har status af en mellemplan, som skal kvali cere kommunens planlægning. Viborgs bynære landskaber er inddelt i 6 delområder med hver deres karakter og muligheder. I Møldrup de neredes et område syd for byen om Himmerlandsstien. (se side 51). De bynære landskaber - delområderne - har fået navn efter deres nuværende eller ønskelige, fremtidige karakter. Viborg 1) Plantagerne 2) Nørremarken og Taphede 3) Den grønne kvadrant 4) Vedsø-området 5) Hald Sø og Hald Ege 6) Vestbyen Hvert delområdes karakter er beskrevet og tildelt mål og retningslinjer. Delområdernes karakter De 6 delområder er vidt forskellige. De skal alle udvikle sig i overensstemmelse med hovedgrebet, og samtidig skal kvaliteter fastholdes og styrkes. Delområdernes overordnede karakter: 1) Det vilde og robuste friluftsområde med plantager og store vidder, som føles langt væk fra byen, men som fungerer som nærrekreativt område for nordvestbyen. 2) Småbakket landbrugslandskab med Loldrup Sø i det såkaldte søbånd. 3) Den grønne kvadrant med et rigt og varieret friluftsliv og naturindhold. Området spiller en væsentlig rolle som bynært rekreativt område. 4) Uberørt sølandskab med ere oldtidshøje. Afgrænset af større veje, men ikke væsentlig påvirket af nærheden til byen. 5) Nationalparken og ud ugtsmål med Hald sø, de store skove, natur, vide udsigter og kulturarv. 6) Faldborgdal med vide udsigter, byudvikling og erhvervsområde. Mål for delområde 1 Plantagerne Delområdet Plantagerne skal udvikles som et nærrekreativt område med åbne marker, skov og vandløb. Området skal kunne tilbyde en række aktiviteter og naturoplevelser. Der skal være muligheder for pladskrævende og støjende aktiviteter som f.eks. cykling, orienteringsløb og hundetræning. Det skal fungere som nærrekreativt område for beboerne i Nordvestbyen, som er underforsynet med grønne områder. Aktiviteterne skal kunne indpasses i forhold til, at området indeholder en stor del af Viborg drikkevandsressourcer. Mål for delområde 2 - Nørremarken og Taphede Området kan på sigt rumme en udbygning af Viborg med boliger på de to moræneplateauer hhv. nord for Ringvejen og på Taphede. Ådalene og de værdifulde naturmæssige kvaliteter i området bør beskyttes og understreges gennem en bevidst landskabsplanlægning og -pleje. Der skal sikres gode adgangsmuligheder og sammenhænge fra boligområderne til de rekreative tilbud. Byskitser
Mål for delområde 3 - Den grønne kvadrant Målsætningen er at fastholde delområdet som et rekreativt grønt område med varierede muligheder for aktiviteter. Den planlagte boligbebyggelse, Arnbjerg, i den sydlige del skal tilpasses omgivelserne med respekt for områdets kvaliteter. Mål for delområde 4 - Vedsø-området Vedsø-området skal være koblingen mellem Viborg by, Den Grønne Kvadrant, søerne og det sydlige opland med forstadsbyerne Birgittelyst og Rindsholm. Den eksisterende svæve yverplads kan udvikles til boligformål på betingelser, der tilgodeser områdets væsentlige landskabelige kvaliteter. I den forbindelse skal der sikres krydsning af banen og rute 26. Vedsø, der ligger midt i området, skal fastholdes som et rekreativt område. 1 2 Mål for delområde 5 - Hald Sø og Hald Ege Hald Sø og Hald Ege er et af Viborgs mest pittoreske naturområder, og skal bevares som sådan. Der skal ikke ske yderligere byudvikling, og de landskabelige, geologiske, naturmæssige og kulturhistoriske kvaliteter, der er i området, skal bevares. Området skal fastholdes og udvikles som kulturrigt, rekreativt ud ugtsmål. 6 3 Mål for delområde 6 - Vestbyen Vestbyen skal udvikles som Viborgs vestlige byport og byens grænse mod vest skal være velde neret. De eksisterende og nye boliger skal have nærrekreative muligheder. Faldborgdalens topogra skal tydeliggøres og udsigten på tværs af landskabet bevares; området skal derfor forblive åbent mod vest. Eventuel byudvikling skal indpasses områdets særlige karakter og de geologiske og landskabelige kvaliteter. 4 Se hele rapporten på: www.viborg.dk 5 De 6 delområder ved Viborg,. Byskitser 9
VIBORG SYDVEST GAMMEL KORT placeres Bykarakteristik Bydelen Bydelen, også kaldet Søndermarken, rummer udbyggede boligområder og erhvervsområder samt en nyere bydel under udbygning (Møgelkær). Bydelen er landskabeligt varieret på kanten af Faldborgdalen og med Viborg Hedeplantage som et væsentligt rekreativt skovområde mod syd. I Liseborg ndes et skydebaneanlæg, hvilket medfører, at den sydlige del af området er støjbelastet. Bydelens service og butikker Sydvestbyen rummer ere bydelscentre for detailhandel: Ved Marsk Stigsvej og ved Koldingvej/Finderupvej. Viborg Storcenter ligger umiddelbart nord for området og dækker ligeledes områdets behov for detailhandel. I området ndes desuden 2 skoler (Søndre Skole og Finderuphøj Skole), Søndermarkskirken og en række daginstitutioner og ældreboliger, samt et større demenscenter i Liseborg. På fritidsområdet ndes rideskole, idrætsanlægget Liseborgcentret med fodbold-, tennis- og criketbaner samt haller til indendørs sportsaktiviteter. Byens udvikling Bydelens udvikling Sydvestbyen er udviklet markant i området ved Liseborg/Møgeltoft de sidste 10 år (ca. 800-1.000 nye boliger). Bydelens udvikling er stillet i bero indtil der foreligger en afklaring af linjeføring af rute 26 (Viborg-Stoholm-Hanstholm). I Kommuneplan 2009-2021 blev der udlagt et stort byudviklingsområde (A) - ca. 130 ha. Dette område forventes at udgå af Kommuneplanen pga. højtstående grundvand i området. Når forløbet af rute 26 er endeligt afklaret, vil Byrådet udarbejde et tillæg til kommuneplanen om byudvikling i Viborg by, under Viborgs vestlige del. Der er en restrummelighed på ca. 260 boliger i de allerede planlagte områder: Liseborg Høje, Møgelkjær og Kærvej. Bydelens styrker og udfordringer En styrke i området er boligområdernes nære tilknytning til sammenhængende grønne områder og skove. Bydelen har den nødvendige offentlige og private service. Bydelscentrene udvikles i henhold til gældende lovgivning for detailhandel. Den igangværende omdannelse ved Marsk Stigs Vej forventes at fortsætte. 16 Byskitser
Himmerlandsstien Plan Byrådet vil For at understøtte bydelens udvikling, vil Byrådet: 1. afklare, om område A vest for Liseborg Plantage egner sig til byudvikling 2. planlægge for de arealer, som Transportministeriet forventes at frigive fra vejreservation til rute 26 (B) 3. udbygge et areal til offentlige formål og boliger ved Kærvej (C) 4. arbejde for en ny overordnet vejforbindelse fra Holstebrovej 5. arbejde for at der etableres overordnet stiforbindelser (E) på det tidligere jernbanetrace mod Ravnstrup 6. planlægge for en omdannelse af eksisterende erhvervs-/butiksområde (F) ved Marsk Stigs Vej Øvrige tiltag Udbygning af Finderuphøj Skole og etablering af sportsbaner for B67. Etablering af en stor daginstitution (ca. 300 børn) ved Stokrosevej. Etablering af klubfaciliteter ved Søndre Skole. Der er reserveret et areal til en forlægning af rute 26. Planlægning afventer nærmere afklaring. Viborg Kommune vil udarbejde et kommuneplantillæg om byudvikling i Viborgs vestlige del og i Viborg by samlet set, når Transportministeriet har afklaret linjeføring af rute 26 og indskrænket arealreservation. Se signaturforklaring side 87. Arealreservation rute 26 Holstebro Ravnstrup Liseborg plantage Viborg Hedeplantage Viborg storcenter Byskitser 17
VIBORG VEST GAMMEL KORT placeres Bykarakteristik Bydelen i landskabet Vestbyen er Viborgs erhvervsbydel og ligger mellem Vestre Ringvej og Jegstrup Bæk mod vest. Bydelen ligger, ligesom sydvestbyen, i Faldborgdalen og har en åben og ad karakter. Langs vandløbene syd for Holstebrovej er er beskyttede moser og enge efter naturbeskyttelsesloven. Bydelen Vestbyen er Viborgs primære erhvervsområde med plads til egentlig industri. Bydelen rummer erhvervsområder ved Livøvej/Jegindøvej, etableret fra 1980 erne, og nyere erhvervsområder i Vestermarken, som er udbygget i starten af 90 erne. Bydelen rummer Viborg Storcenter, der er a astningscenter og bydelscenter for boligområderne omkring Liseborg/Møgelkær. Centret, som blev etableret i starten af 90 erne, er senere udbygget i takt med de muligheder, som lovgivningen på detailhandelsområdet har skabt. Området er præget af livlig aktivitet på handelsområdet, hvilket i perioder medfører problemer med tra kafviklingen. I 2011 etablerede Viborg Kommune Jægersborgvej syd om Viborg Storcenter bl.a. for at afhjælpe tra k- afvikling i området og skabe bedre tilkørselsforhold til centeret. Bydelens service og butikker Viborg Storcenter og Bilka er centrum for vækst omkring detailhandel. Vest for storcenteret ndes Center Vest, som er til særligt pladskrævende detailhandel. Der ndes ikke institutioner eller anden offentlig service i området. I området ligger Vestermarkens Forsamlingshus med tilhørende sportsanlæg (fodboldbaner). Byens udvikling Bydelens udvikling I sidste planperiode er salget af erhvervsjord stagneret. Områderne omkring Viborg Storcenter og Holstebrovej er udviklet markant de senere år, særligt inden for detailhandel. Der er planlagt for godt 100 hektar til både større industrierhverv og mere facadeorienterede virksomheder. Dette område forventes at kunne dække efterspørgslen på erhvervsgrunde i den kommende planperiode. Bydelens styrker og udfordringer Bydelen er en rummelig erhvervsbydel, med mulighed for lokalisering af alle erhvervstyper fra virksomheder med særlige miljøforhold til virksomheder med krav til facadebeliggenhed. Styrken er tilknytningen til det overordnede vejnet Holstebrovej (rute 16) og Vestre Ringvej (rute 13/26). Samtidig er der god forbindelse mellem områderne via den kommunale fordelingsvej Hestdalvej/Vestermarksvej. Områderne omkring Holstebrovej og langs Livøvej er eftertragtede pga. nærhed til butiksområdet og pga synlighed mod en større vej (facadegrund). Her sker der en løbende udvikling og omdannelse af eksisterende erhverv. Vestbyen er gennemskåret af planlagte (alternative) linieføringer for en ny rute 26, som medfører et reservationsområde i en bredde af 6-900 m, hvilket forhindrer kommunens muligheder for at detailplanlægge og ibrugtage de allerede kommuneplanlagte og potentielle nye bolig- og erhvervsområder langs Holstebrovej. 18 Byskitser
Plan Byrådet vil For at understøtte bydelens udvikling, vil Byrådet: 1. udvikle det nye erhvervsområde (A) til virksomheder med særlige miljøkrav (miljøklasse 5-7) vest for eksisterende lokalplanlagte erhvervsområder ved Vestermarksvej 2. planlægge for fremtidigt erhvervsområde (B) til facadeorienterede produktionserhverv eller detailhandel 3. planlægge for fremtidigt erhvervsområde (C) til lettere erhvervsvirksomheder (MK 2-5) syd for Holstebrovej 4. planlægge for et område til langsigtet byudvikling (D) - erhvervsformål 5. arbejde for etablering af ny overordnet vejforbindelse (E) fra Holstebrovej/Hestdalvej mod syd til erhvervsområde (C/D) Øvrige tiltag Færdiggørelse af Himmerlandsstien frem til Viborg Banegård gennem området. Løbende udvikling og omdannelse af området omkring Livøvej/Jegindøvej. Det er afgørende for Viborgs fremtidige udviklingsmuligheder i vestbyen, at den statslige vejplanlægning afklares nærmere. Når Transportministeriet har besluttet, hvor rute 26 skal placeres og indskrænket arealet, der er reserveret til vejen, vil Viborg Byråd udarbejde et kommuneplantillæg for byudvikling med fokus på en samlet planlægning i vestbyen og i Viborg by samlet set. Arealreservation rute 26 Holstebro Ravnstrup Himmerlandsstien Se signaturforklaring side 87. Byskitser 19
VIBORG NORDVEST GAMMEL KORT placeres Bykarakteristik Bydelen i landskabet Bydelen ligger nord og vest for Viborg Midtby og rummer udbyggede boligområder og et større erhvervsområde, plantager og åbent land. Bydelen afgrænses af Nordre Ringvej, Nørresø og af plantager plantet i slutningen af 1800-tallet. Margrethelund, Undallslund, Skrikes og Neckelmanns Plantagerne ligger samlet som et rekreativt område, men fysisk og visuelt adskilt fra byen af omfartsvejen og støjvolde. Kraftvarmeværket ligger markant ved Nordre Ringvej og Indre Ringvej. Den nordlige del af området er omfattet af særlige drikkevandsinteresser. En større naturgasledning ligger parallelt med omfartsvejsystemet. Nord for Nørresø er Nørremølle enge - et rekreativt naturområde med stier. Bydelen I bydelen ndes store boligområder fra forskellige årtier. Områderne bærer tydeligt præg af det årti, de er opført i. Den ældste bebyggelse ndes i området mellem Nørre Sø og Ålborgvej. Her er husene opført frem til 1940. Bydelen rummer et stort erhvervsområde, primært med lettere industri og handel. Vest for Ringvejen ligger plantagerne, som tydeligt afgrænser byen mod det åbne land. I området ndes ere kolonihaveforeninger. Bydelens service og butikker Nordvestbyen rummer et bydelscenter ved Vestervangsvej, et centerområde ved Gl. Skivevej/ Fabrikvej og et nyere butiksområde med større udvalgsvarebutikker ved Lundborgvej. I bydelen n- des desuden to skoler (Nordre Skole og Vestervang Skole), kirke, idrætsanlæg (VFF) og en række daginstitutioner og ældreboliger/-center. Byens udvikling Byens udvikling Der er ikke forudsat boligudbygning i nordvestbyen ud over et begrænset antal boliger i allerede planlagte områder, under ældreboliger i Engelsborgområdet. Bydelen har udfyldt rammerne for byudvikling og er omgivet af barrierer for videre byvækst. Der kan åbnes mulighed for, at der i erhvervsområdet ved Nordre Ringvej og i centerområdet ved Fabrikvej kan etableres facadeorienterede erhvervsvirksomheder og større udvalgsvarebutikker. Bydelens styrker og udfordringer Bydelen er udbygget med den nødvendige offentlige og private service. Udfordringen består i at sikre optimale betingelser for erhvervslivet gennem detailplanlægning og omdannelse af eksisterende erhvervs- og centerområder. Bydelen er underforsynet med større rekreative grønne områder i nærheden af boligområderne. Der mangler god tilgængelighed til de rekreative områder vest for bydelen. Skovområderne kan gradvist udvides nord for Ringvejen for af sikre drikkevandsinteresserne. Det kan bidrage til en forbedring af de rekreative muligheder for bydelens befolkning. 20 Byskitser
Plan Byrådet vil For at understøtte bydelens udvikling, vil Byrådet: Skive Himmerlandsstien Løgstør 1. planlægge for at der løbende sker en tilpasning og omdannelse af eksisterende erhvervs- og centerområder 2. arbejde for at der sker en forbedring af tilgængeligheden fra boligområder til de nærrekreative områder vest og nord for bydelen Øvrige tiltag Udbygning af Vestervang Skole til overbygningsskole. Skrikes plantage Neckelmanns plantage Aalborg Ny cykelsti ved Vestervangsvej. Renovering af Salvievej som stillevej. Himmerlandsstien, færdiggørelse, frem til Viborg Banegård. Undallslund plantage Randers Margrethelund plantage Se signaturforklaring side 87. Byskitser 21
Signaturforklaring Større indfaldsvej Forslag til større vej Eksisterende sti Forslag til ny sti Nyt boligområde Perspektivområde bolig Boligområde under udbygning Nyt erhvervsområde Perspektivområde erhverv Erhvervsområde under udbygning Byomdannelse Forslag til nyt grønt område Forslag til ny skov Værdifulde landskaber Værdifulde kystlandskaber Naturområder og økologiske forbindelser Henvisningsbogstaver SERVICE Skole Daginstitution (børn) Uddannelsesinstitutioner Ældreinstitution Kirke Idrætsanlæg og rekreative faciliteter Forsamlings- og/eller medborgerhus Tekniske anlæg Kultur, turisme og bibiliotek GRUNDKORT Historisk bykerne Byzone og byafgrænsning Landskab og højdekurver Byskitser 87