STATsFoALTNINGEN Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing F Dato: 16-09-2016 Orientering om afgørelse Vi har skrevet til vedrørende ejendommen matr. nr. _ Guldbor sund Kommunes sagsnummer bvggesagsnr-ü Svar på klage Kære- befiggende har klaget til Statsforvaltningen over en afgørelse, som er truffet af Guldborgsund Kommune den 28. maj 2015 vedrørende ejendommen matr-nr-_beliggende- Vi modtog klagen den 1.ju i 2015. BYGGELOV Sta tsforva ltni ngen Storetorv 10 6200 Aa benraa Sagsnummer: 2015-43010 SAGSBEHANDLER: SusannJensen Starzet Telefon: 72567000 EAN-Nr. 5798000362222 skriv til os via borger.dk WWW.statsforvaltningen.dk ÃBNINGS- OG TELEFONTIDER findes på WWW.statsforvaltningen.dk/konta kt Vi har nu kigget på jeres henvendelse og truffet en afgørelse. Afgørelsen kan lfinde på de næste sider. Hvis l har brug for mere information. Når Statsforvaltningen har truffet en afgørelse, er jeres sag hos os afsluttet. Hvis l har spørgsmål til afgørelsen, er velkommen til at ringe til vores INFO-center på telefon 72 56 70 00. Find mere information på www.statsforvaltningen.dk/kontakt Med venlig hilsen Susann Sta rzet
STATSFORVALTNINGEN Dato: 16-09-2016 Afgørelse, sagsnummer 2015-43010 Dette brev er inddelt ifire punkter: 1. Afgørelse 2. Begrundelse 3. Klagevejledning 4. Love og regler 1. Afgørelse Vi stadfæster kommunens afgørelse. Det betyder, at ikke har fået ret ijeres klage. 2. Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Statsforvaltningen tiltræder kommunens afgørelse om helhedsvurderingen efter Bygningsreglement 2010 (BR10). Statsforvaltningen finder endvidere, at kommunen har truffet en afgørelse om niveauplan, der eri overensstemmelse med reglerne i BR10. Endelig er det Statsforvaltningens opfattelse, at Guldborgsund Kommune har handlet i overensstemmelse med forvaltningslovens regler om partshøring. Hvad har været afgørende for resultatet Helhedsvurderingen Bestemmelserne i BR10, ka p. 2.2, fastlægger byggeretten for de ejendomme, der er omfattet af bestemmelserne. Kommunen kan således ikke nægte at godkende forhold omkring et byggeri, når disse forhold opfylder de relevante betingelser i kapitlet, f.eks. om bebyggelsesprocenter, etagea ntal, højde- og afsta ndsforhold. Hvis et byggeri ikke overholder bestemmelserne i kap. 2.2, skal kommunen i stedet foretage en helhedsvurdering af byggeriet i henhold til de generelle kriterier i kap. 2.1. og de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kap. 2.3. Det fremgår af vejledningen til BR10 kap 2.3.1, at "Ved en helhedsvurdering forstås kommunalbestyrelsens konkrete vurdering ihenhold til bestemmelserne ikapitel 2.3.2.-2.3.5 afen bebyggelses samlede omfang og indvirkning på omgivelserne med hensyn til grundstørrelse, bebyggelsesprocent, afstands- og højdeforhold, etagea ntal, samt de ubebyggede arealers indretning, jf. kapitel 2.1, stk. 1. Dette sker, efter de generelle kriterier i kapitel 2.3.1, under hensyn til hensigtsmæssigheden af bebyggelsens omfang iforhold til anvendelse, at bebyggelsen svarer til det sædvanlige for et område, og at bebyggelsen og dens omgivelser sikres tilfredsstillende lysforhold og sikres mod væsentlige indbliksgener". Kommunen har foretaget en helhedsvurdering i henhold til reglerne i BR10, og der er derfor tale om en skønsmæssig afgørelse.
Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til en kommunes skønsmæssige afvejning af lovlige og saglige kriterier, men kan alene tilsidesætte en kommunes skøn, hvis der i skønnet indgår ulovlige eller usaglige kriterier. Statsforvaltningen kan således alene tage stilling til, hvorvidt skønnet er udøvet i overensstemmelse med lovgivningen og dermed inden for rammerne af det skøn, der i lovgivningen er tillagt kommunen. Statsfon/altningen kan ikke ændre kommunens afgørelse, blot fordi vi måtte have den opfattelse, at man skulle have vurderet den konkrete situation anderledes. Statsforvaltningen hjemviste ved brev af 24. marts 2015 sagen til fornyet behandling i kommunen. Begrundelsen herfor var, at kommunens helhedsvurdering på nogle punkter ikke var tilstrækkelig begrundet; dels vedrørende bebyggelsens omfang iforhold til området eller til det, der tilstræbes i området, dels vedrørende indbliksgener, herunder afstand til skel,jf. BR10, kap. 2.3.1, stk. 1. Særligt om afstandsforhold anførte Statsforvaltningen ved sin afgørelse af 24. marts 2015, at det forhold, at kommunen i byggetilladelsen stiller som en generel betingelse, at bestemmelserne i BR10 overholdes, herunder afstand til skel, ikke vurderedes at være tilstrækkeligt. Det var Statsforvaltningens vurdering, at når det konkret fremgår af ansøgningsmaterialet, at det ansøgte byggeri på visse punkter ikke overholder byggeretten, så skal kommunen konkret forholde sig til det og kan ikke blot lade det fremgå af byggetilladelsen, at BR10 skal overholdes. Det er Statsforvaltningens opfattelse, at Guldborgsund Kommune ved sin nye afgørelse nærmere har beskrevet og begrundet de ovenfor nævnte punkter i BR10, kap. 2.3.1, stk. 1, som indgiki Statsforvaltningens hjemvisning, i henhold til reglerne i bygningsreglementet om helhedsvurdering. Det fremgår således, at kommunen ved sin nye afgørelse nærmere har beskrevet og vurderet spørgsmålet om bebyggelsens omfang iforhold til området eller til det, der tilstræbes i området og spørgsmålet om indbliksgener, herunder afstand. Vi henviser til kommunens helhedsvurdering, punkt 1 og 2, som er citeret nedenfor og til kommunens udtalelser, jf. nedenfor side 5-7. Vi finder, at kommunen ved det udøvede skøn ikke har overskredet de retlige rammer for skønsudøvelsen eller lagt vægt på ulovlige eller usaglige kriterierved sin helhedsvurdering efter BR10. For så vidt angår afsta ndsforhold, jf. ovenfor om Statsforvaltningens afgørelse af 24. marts 2015, har Guldborgsund Kommune nu konkret forholdt sig hertil. Kommunen har oplyst, at landinspektørs kontrolopmåling af byggeriet angiver afstande til klagers ejendom til mellem 4,98 og 5,10 m, at de to centimeter (fra 4,98 m til 5,0 m) er udtryk for en måleunøjagtighed, og at resultatet af kontrolopmålingen ikke ændrer ved kommunens helhedsvurdering. Statsforvaltningen bemærker, at når en afstand til skel ikke er i overensstemmelse med byggerettens krav om en afstand på 5,0 meter, skal der foretages en helhedsvurdering. Det forhold, at der ifølge kommunen er tale om en måleunøjagtighed, kan efter vores opfattelse ikke føre til et andet resultat. Resultatet af kontrolopmålingen fremgår ikke af kommunens tilladelse. Guldborgsund Kommune har truffet sin afgørelse efter reglerne om en helhedsvurdering og har efter det oplyste konkret vurderet resultatet af kontrolopmålingen. Det forhold, at resultatet af kontrolopmålingen ikke fremgår aftilladelsen findes derfor at være uden betydning her. Statsforvaltningen tiltræder på baggrund af det anførte kommunens afgørelse af 28. maj 2015. Pa rts høring Det fremgår af kommunens udtalelse af 19. august 2015, at landinspektør den 29. april 2015 (efter Statsforvaltningens afgørelse om hjemvisning), har foretaget kontrolopmåling.
Kommunen oplyser, at partshøring ikke er foretaget efter Statsforvaltningens hjemvisning af sagen, idet der ikke var fremkommet fornyede oplysninger til sagen, som krævede en fornyet høring af sagens parter. Kommunen har vurderet, at der ikke var tale om overskridelser af byggeretten, som krævede en fornyet partshøring. Det følger af bestemmelsen om partshøring iforvaltningslovens 19, stk. 1, at kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er afvæsentlig betydning for sagens afgørelse. Det gælder endvidere ikke, hvis en ellerflere af undtagelsesbestemmelserne i 19, stk. 2, finder anvendelse. Statsforvaltningen finder på den baggrund, at Guldborgsund Kommune har handlet i overensstemmelse med forvaltningslovens 19, stk. 1, idet der ikke ses at være tale om oplysninger, der af væsentlig betydning for sagens afgørelse, jf. også ovenfori afsnittet om helhedsvurdering. Nivea upla net Det fremgår af Statsforvaltningens afgørelse af 24. marts 2015, at Statsforvaltningen forudsatte, at kommunen ved den fornyede behandling af sagen over forjer sa ndsynliggjorde, hvordan niveauplanet konkret var fastsat. oplyser, atl nu har fået oplyst, hvordan niveauplanet er fastsat, og atl fastholder, at det er fastlagt til et for højt niveau. Kommunens afgørelse om at indlægge niveauplan som grundlag for at måle byggeriets højder er en skønsmæssig afgørelse. Statsforvaltningen kan således, såfremt kommunen vælger at fastsætte et ellerflere niveauplaner, alene tage stilling til, om kommunen har lagt vægt på lovlige og saglige kriterier ved skønsudøvelsen. henhold til BR10, bilag 1, kap. B.1.1.4, stk. 1, måles højder lodret fra grundens naturlige terræn. Har grunden skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle, måles fra et ellerflere niveauplaner, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. Niveauplanernes beliggenhed skal på éntydig måde fremgå af byggetilladelsen, normalt ved angivelse af planernes koter. Ved fastlæggelse af niveauplaner skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse. Der skal skabes rimelige bebyggelses muligheder og adgangsforhold for den pågældende grund. Det fremgår af byggetilladelsen af 28. maj 2015 og af kommunens udtalelsertil sagen, jf. nedenfor, at niveauplanet er bestemt ud fra et gennemsnit af naturlige terrænkoter ved bygningens hjørne r, bortsat fra de to hjørner mod nordvest, som er placeret iet decideret hul på grunden. Da hullet på grunden ikke er synligt fra øst- og vestlige na boer til ejendommen grundet i, at højere terræn tæt på bygningen skjuler hullet, har kommunen derfor valgt at benytte én kote på hver side af hullet. Ejendomme nord og syd for ejendommen ligger begge højere og vil ikke have gener af et lidt højere, mere rimeligt, niveauplan. udtalelsen af 5. juli 2016 oplyser kommunen bl.a., at årsagen til at kommunen har valgt en beregning i 2. sag skal ses i lyset af bygningens placering i et lokalt hul på ejendommen konstateret ved et tilsyn på ejendommen, hvilket kommunen fandt uhensigtsmæssigt for det ansøgte byggeri.
Kommunen henviser til, at hullet ikke kan ses fra nabo i nr.-som er den nabo, som byggeriet vil have størst indflydelse på. Istedet er valgt to koter på hver side af hullet. Kommunen oplyser videre, at den ved fremsøgning af niveauplaner for byggesager beklageligvis har opdaget en fejlberegning af niveauplan. Niveauplanet medfører, at bygningens største højde, for overholdelse af byggeretten, må andrage 7,9 m (eller 7,77, hvis det 1. (reviderede) niveauplan benyttes). Med en ansøgt højde på 7,23 er der rigeligt lufti højden, uanset, hvilket niveauplan, der benyttes. Kommunen oplyser, at den stadig er af den holdning, at niveauplanet er rimeligt, taget husets placering på grunden og grundens meget kuperede terræn i betragtning og finder, at placeringen af huset på grunden er den bedste løsning, idet placeringen giver rimelige friarealer og fornuftige pa rkeringsmuligheder. Det er Statsforvaltningens opfattelse, at Guldborgsund Kommune har fastsat niveauplani overensstemmelse med reglerne BR10, bilag 1, kap. B.1.1.4, stk. 1. Kommunen har således inddraget de hensyn, der fremgår af bestemmelsen og på den baggrund truffet sin skønsmæssige afgørelse om fastsættelse af niveauplan. Statsforvaltningen finder på baggrund af det anførte, at kommunen har truffet en afgørelse om niveauplan, der er i overensstemmelse med reglerne i BR10, bilag 1, kap. B.1.1.4, stk. 1. Terrænregulering Statsforvaltningen henviser til Guldborgsund Kommunes oplysning herom og kan vejledende henvise til byggelovens 12 og 13. Jeres begrundelser for klagen har særligt begrundet jeres klage med følgende: ø At et vindue fra gulv til loft, der vender ind mod jeres ejendom, i høj grad er med til at forøge indbliksgenerne. 0 At det hævede opholdsareal mindst er dobbelt så bredt som den endevæg, der ifølge byggetilladelsen skulle forhindre indblik til jer. 0 At byggeriet vil medføre skyggevirkning på jeres grund, og at den vil være mere omfattende end det af kommunen vurderede. 0 At terrænregulering, så vidt ved, kræver tilladelse fra kommunen. ø At niveauplanet er fastlagt til et for højt niveau. 0 At kommunen ikke har partshørt jer efter sagens hjemvisning fra Statsforvaltningen den 24. marts 2015. Kommunens udtalelser og helhedsvurdering Kommunen har sendt udtalelse af 19. august 2015. l harfået kopi heraf. Kommunen har endvidere sendt supplerende udtalelse af 5. juli 2016 på baggrund aftelefonisk henvendelse fra Statsforvaltningen. Til jeres orientering vedlægger vi kopi heraf. Af udtalelserne fremgår bl.a. følgende: ø At vindue i nordvest-facade er monteret med Matelux, som forhindrer udkig og derved indbliksgener mod nabo.
ø At det hævede opholdsareal mod sydvest ikke er udført i henhold til byggetilladelsens pkt. 13, og at ejer derfor vil blive pålagt at lovliggøre dette forhold. Mod klagers ejendom overholder det hævede opholdsareal byggerettens rammer og vil derfor ikke være omfattet af krav om lovliggørelse. 0 At skyggevirkninger på nabogrund er behandlet i helhedsvurderingen. ø At terrænregulering ikke er omfattet af krav om byggetilladelse. Forholdet kan påklages til kommunen, såfremt den foretagne terrænreguleri ng medfører gener for nabo. 0 At landins pektørs kontrolopmåling af byggeriet angiver afstande til klagers ejendom til mellem 4,98 og 5,10 m. Overskridelsen på 2 cm anser kommunen for at være inden for bagatelgrænsen og finder ikke anledning til at kræve fornyet tilladelse for dette forhold. 0 At kommunen har benyttet kortmateriale fra Danmarks HØjdemode 2007 fra GST (kortforsyningen). Årsagen til at kommunen har valgt en beregning i 2. sag skal ses i lyset af bygningens placering iet lokalt hul på ejendommen konstateret ved et tilsyn på ejendommen, hvilket kommunen fandt uhensigtsmæssigt for det ansøgte byggeri. Hullet kan ikke ses fra nabo i nr.. som er den nabo, som byggeriet vil have størst indflydelse på. stedet er valgt 2 koter på hver side af hullet. Koter er hentet fra markeringer på laserskanning. Hver kote har placeret sig på hver side af et knudepunkt er beregnet en gennemsnitlig værdi indsat mellem koterækker. Kommunen har ved fremsøgning af niveauplaner for byggesager beklageligvis opdaget en fejlberegning af niveauplan. Dette betyder, at niveauplan i 1. byggesag rettelig burde have været 2,77m (fra 2,57) og i 2. byggesag 2,9m (fra 2,86). En ændring fra et niveau på 2,86 til 2,9, ellerfra de tidligere 2,77, er positivt iforhold til overskridelsen af byggeretten, men er dog af ringe betydning for byggeriets samlede oplevelse på grunden og ikke mindst i forhold til helhedsvurdering af byggeriet. Niveauplanet medfører, at bygningens største højde, for overholdelse af byggeretten, må andrage 7,9 m (eller 7,77, hvis det 1. (reviderede) niveauplan benyttes). Med en ansøgt højde på 7,23 er der altså rigeligt lufti højden, uanset, hvilket niveauplan, der benyttes. Kommunen oplyser, at den stadig er af den holdning, at niveauplanet er rimeligt, taget husets placering på grunden og grundens meget kuperede terræn i betragtning og finder, at placeringen af huset på grunden er den bedste løsning, idet placeringen giver rimelige friarealer og fornuftige pa rkeringsmuligheder. 0 Kommunen har ikke foretaget fornyet partshøring efter Statsforvaltningens hjemsendelse af sagen, idet der ikke var fremkommet fornyede oplysninger til sagen, som krævede en fornyet høring af sagens parter. Kommunen har vurderet, at der ikke var tale om overskridelser af byggeretten, som krævede en fornyet partshøring. Kommunen har ved sin fornyede helhedsvurdering af 28. maj 2015 nærmere begrundet sin afgørelse efter BR10, kap. 2.3.1. Følgende fremgår bl.a. af afgørelsen: "1) Bebyggelsens samlede omfang skal være hensigtsmæssig i forhold til bebyggelsens anvendelse. Det ansøgte byggen vil med en mindste facadehøjde på 3,35m mod sydvest (gennemsnitlig facadehøjde mod sydvest på 3,87), overskride byggerettens bestemmelse om største højde
på mindst en facadelangside på 3,0 m (BR10,kap. 2.2.4, stk. 1, litra 2). Dette er målt fra det hosliggende terræn. lvlåles til niveauplan, er facadehøjden sammenfaldende med bygningens totalhøjde på 3,2m, grundet i bygningens fladtagskonstruktion. Ejendommen er imidlertid beliggende i et meget udfordrende terræn, hvor det har været nødvendigt at indlægge et niveauplan (2,85). lforhold til dette niveauplan, vil bygningens totale højde andrage 4,38m, hvilket er væsentligt lavere end den overordnede ramme på 5,0 m. Bygningen vurderes ikke at have et volumenmæssigt omfang, der vil være større end et byggeri ioverensstemmelse med byggeretten. Dette betyder, at bygningen ikke vil syne mere massiv end et tilsvarende hus med hældningstag, som overholder byggeretten, set vinkelret på tagrygning. Idet bygningens gulv placeres højere end normalt, er der øget risiko for indbliksgener, på trods af en afstand til skel i overensstemmelse med byggeretten. Idette byggeri imødegås dette ved at reducere antallet og størrelsen afåbninger i facaderne, som placeres i en afsta nd af 5m fra naboskel. Mod nordvest placeres et vindue ved gulv og med en lysningshøjde på under 1/2m. Dette giver ikke nem mulighed for indbliksgener mod naboen og er i øvrigt ikke placeret i en højde, der kan give øget indblik. Hævet opholdsareal ved den samme facade er afskærmet afen væg i enden af det overdækkede areal og vil derfor ikke give indblik fra den naturlige del opholdsarealet. Mod nordøst er facaden udført uden vinduer eller hævede opholdsarealer og vil dermed ikke give mulighed for indbliksgener mod nabo. Mod sydvest er det hævede opholdsareal angivet som placeret min. 5m fra naboskel. forhold til nabogrund er arealet her kun hævet 0,1 m iforhold til koten på denne og syner derved ikke som et hævet opholdsareal, som kan give mulighed for øgede indbliksgener. Det er derfor Plan og Byggeris holdning, at bebyggelsens samlede omfang er hensigtsmæssigt i forhold til bebyggelsens anvendelse, ikke mindst set i lyset af den udfordring terrænet giver. 2) Bebyggelsens samlede omfang skal svare til det sædvanlige i karréen, kvarteret eller området eller til det der tilstræbes i området. Ejendommens placering tillader en bebyggelsesprocent på 15. Det ansøgte byggeri vil betyde en bebyggelsesprocent på 14,3, hvilket er indenfor byggerettens ramme. kommunens helhedsplan for området, bestemmes at "sommerhusområdernes karakter skal bevares og understøttes i højere grad end det sker i dag. Det kan blandt andet ske ved at fokusere på karakteren af hegn i området, veje og rabatter og bebyggelsen generelt. Det er ønsket, at den generelle tendens til, at områderne kommer til at ligne parcelhusområder standses". Etageantallet samt totalhøjden er indenfor rammerne i byggeretten og kun krav om mindst én facade med en højde på max. 3m er overskredet.
Plan & Byggeri finder at facaden mod sydvest opfylder intentionen ide 3m facadehøjde, idet denne set fra nabo ikke syner som en voldsom overskridelse af byggerettens krav. Højden på denne facade svingerfra 3,35 til 4,4m, hvor den højeste del camoufleres af et hævet opholdsareal, som betyder, at facaden set fra sydvest, ikke syner højere end de 3,35. Idet bygningen opføres med fladt tag vil byggeriets samlede højde mod naboer, intetsteds overstige ca. 4,7m. Det er Plan & Byggeris holdning, at det ansøgte byggeri vil være i overensstemmelse med intentionen i helhedsplanen for området. Det er derfor Plan og Byggeris holdning, at bebyggelsens samlede omfang svarer til det, der tilstræbes i området." Kommunen har den 9. september 2016 på telefoniskforespørgsel vedrørende kontrolopmåling af afstand supplerende oplyst, at landinspektør over for kommunen har givet udtryk for, at de to centimeter (de målte 4,98 m fra skel mod klager) er udtryk for en måleunøjagtighed. På den baggrund fandt kommunen ikke anledning til at foretage videre, idet den meget begrænsede overskridelse af afstand til skel (to centimeter) ikke ville ændre ved kommunens helhedsvurdering, og den målte afstand på 4,98 m fra skel fremgår derfor ikke af helhedsvurderingen eller af byggetilladelsen. Hvem har fået kopi af dette brev Vi har sendt en kopi af dette brev til Guldborgsund Kommune og til ejeren af ejendommen,_ 3. Klagevejledning Statsforvaltningens afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. byggelovens 23, stk. 2. Hvis ønsker Statsforvaltningens afgørelse indbragt for domstolene, skal sagen efter byggelovens 25 skal anlægge sag inden 6 måneder fra har modtaget dette brev. 4. Love og regler Anvendte retsregler m.v. Her er de retsregler, som vi har truffet afgørelsen efter. Retsreglernes fulde ordlyd finder du på www.retsinformation.dk. Byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010 12. Ved fundering, udgravning, ændring afterrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art. Stk. 2. Ejeren af en ejendom, som skal sikres efter stk. 1, skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse afholde en forholdsmæssig del eller efter omstændighederne hele udgiften til sikring af hans grund eller bygning, hvis sikringsfora nstaltninger er nødvendiggjort af uforsva rlige forhold på hans ejendom eller af, at hans bygnings fundering uanset tidspunktet for opførelsen ikke opfylder bestemmelserne i bygningsreglementet. Stk. 3. Hvis nedrivning af en bygning nødvendiggør afstivning aftilgrænsende bygning på nabogrund, skal dennes ejer foretage afstivningen. Hvis der i forbindelse med nedrivningen fjernes konstruktion under terrænet, forholdes deri denne henseende efter bestemmelserne i stk. 1 og 2. Stk. 4. Den, der agter at foretage et arbejde, hvorved bestemmelserne i stk. 1-3 kan komme til anvendelse, skal mindst 14 dage forud give vedkommende ejer skriftlig meddelelse om arbejdets art og omfang samt om tidspunktet for dets påbegyndelse.
Stk. 5. Hvis en mur eller anden bebyggelse harforskudt sig således iforhold til naboskel, at der påføres naboen ulemper, skal ejeren foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe ulemperne til ophør. Stk. 6. Yderligere bestemmelser om sikring af omliggende grunde og om adgang til og anden midlertidig rådighed over disse i anledning af udførelse af byggearbejder eller sikringsforanstaltningeri forbindelse med sådanne kan gives i bygningsreglementet. Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelseri henhold til denne paragraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 13. bebyggede områder kan kommunalbestyrelsen påbyde ændring af en foretagen regulering af en grunds naturlige terræn ved afgravning, påfyldning eller på anden måde, såfremt terrænreguleringen efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for de omliggende grunde. Dette gælder, uanset om lovens bestemmelser i øvrigt kommer til anvendelse ved det pågældende arbejde. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse itilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i henhold til denne lov kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, på klages til statsforvaltningen, jf. dog 12, stk. 7, 16 C, stk. 4, og 18 A, stk. 4. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan iøvrigt ikke på klages til anden administrativ myndighed. Statsforvaltningens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan på klages af afgørelsens adressat og andre, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Danske Handicaporganisationer og medlemsorganisationer heraf er tillige berettiget til at på klage kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende handicapforhold. Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at på klage ikke kan ske i sagervedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende betydning. 25. Søgsmål til prøvelse af beslutninger, der er truffet afadministrationen i henhold til denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, skal anlægges inden 6 måneder efter den dag, beslutningen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Overtrædelse af 6 D, stk. 2, og de i medfør af 8, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2 og 3, og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om lovliggørelse, når dispensationen er meddelt efter reglerne i 22. Bygningsreglement 2010 Kap. 2 Bebyggelsesregulerende bestemmelser 2.1 Generelt Stk.1 En bebyggelses samlede omfang og indvirkning på omgivelserne reguleres med hensyn til: 1) Grundens størrelse. 2) Bebyggelsens afstand til naboskel, vej, sti og anden bebyggelse på samme grund. 3) Bebyggelsens etageantal og højde, herunder bebyggelsens højde iforhold til naboskel, vej, sti og anden bebyggelse på samme grund. 4) Bebyggelsens etageareal og bebyggelsesprocent. 5) De ubebyggede arealers indretning. Stk.2 Beregning af de bebyggelsesregulerende forhold skal ske efter be regningsreglerne i bilag 1. Stk. 3 Bestemmelserne i kapitel 2 finder ikke anvendelse, hvis en lokalplan eller en byplanvedtægt eller en reguleringsplan efter de tidligere gældende byggelove fastsætter andre bestemmelser om de pågældende forhold.
Stk. 4 Beregningsreglerne efter bilag 1 er selvstændigt gældende og kan ikke ændres ved lokalplan, byplanvedtægt eller reguleringsplan. 2.2 Byggeret 2.2.1 Bebyggelsesprocent Stk. 1 Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygnings etageareal, når bebyggelses procenten ikke overstiger: 1) 60 for etageboligbebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil, 2) 40 for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lignende tæt/lav bebyggelse, 3) 30 for fritliggende enfamiliehuse og tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel beliggende i et pa rcelhusområde, 4) 15 for sommerhuse i sommerhusområder og 5) 45 for anden bebyggelse Stk. 2 For tofa miliehuse med vandret lejlighedsskel, etagebebyggelse, erhverv og institutionsbebyggelse, kan kommunalbestyrelsen ved om- og tilbygning på grunde med særlig beliggenhed, der var bebygget før den 1. februar 1977, ikke nægte at godkende en bebyggelsesprocent, der er højere end 50, jf. stk. 3. Stk.3 Ved grunde med særlig beliggenhed, jf. stk. 2, forstås: 1) hjørnegrunde, 2) grunde beliggende ved veje med en bredde på 15 rn eller derover og 3) grunde med en dybde, der ikke overstiger 25 rn regnet fra grundens grænse mod vej. 2.2.2 Etageantal og højdeforhold Stk. 1 Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygningshøjde efter kapitel 2.2, når bebyggelsens højde ved det ansøgte ikke overstiger 2 etager og ingen del af bygningens ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 rn over terræn. 2.2.4 Sommerhuse i sommerhusområder Stk.1 Ved sommerhuse i sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende en bygnings etageantal, højde og afsta ndsforhold, når betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt. 1) Maksimalt etageantal: 1. 2) Maksimal højde: For tag på 5,0 m og for ydervæg langs mindst en langside på 3,0 m. 3) Mindste afstand til naboskel, vej og sti: 5,0 m. 2.2.5. Grundens størrelse Stk.1 Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende ejendomme med en grundstørrelse på: 1) mindst 700 m2 ved fritliggende enfa miliehuse og 2) mindst 1.200 m2 ved sommerhuse i sommerhusområder, jf. lov om planlægning. Stk. 2 Ved fastsættelse afgrundens størrelse efter stk. 1 ses bort fra vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller byggelinjepålæg til sikring afvejanlæg. 2.3 Helhedsvurdering Stk. 1 Kommunalbestyrelsen fastlægger bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne, jf. kapitel 2.1, stk. 1, ved en helhedsvurdering efter de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kapitel 2.3.2-2.3.5, under hensyn til de generelle kriterier i kapitel 2.3.1. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen foretager alene en helhedsvurdering af bebyggelsesregulerende forhold, der ikke helt eller delvist er reguleret af, eller opfylder bestemmelserne om byggeretten i kapitel 2.2. 2.3.1 Generelle kriterier
Stk. 1 Ved regulering af et ellerflere af de bebyggelsesregulerende forhold i kapitel 2.3.2-2.3.5 skal kommunalbestyrelsen lade følgende forhold indgå i bedømmelsen: 1) Bebyggelsens samlede omfang skal være hensigtsmæssig iforhold til bebyggelsens anvendelse. 2) Bebyggelsens samlede omfang skal svare til det sædvanlige i karréen, kvarteret eller området eller til det, der tilstræbes i området. 3) Der skal under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende lysforhold for ejendommens bebyggelse og nabobebyggelse samt sikres mod væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde. 4) Der skal i overensstemmelse med kravene i kapitel 2.4 sikres tilfredsstillende friarealer i forhold til ejendommens benyttelse, herunder opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede. 5) Der skal i overensstemmelse med kravene i kapitel 2.4 og under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold for ejendommens brugere, herunder personer med handicap, og redningsberedskab, og der skal være tilstrækkelige parkeringsarea ler. 6) Ved bebyggelse i randen af tæt bebyggede byområder, der støder op til et uplanlagt areal, til et parcel-, sommerhus- eller kolonihaveområde, eller et område med tæt/lav bebyggelse, skal bebyggelsens samlede omfang fastlægges under hensyn til karakteren af de tilstødende arealer og omfanget af eventuel bebyggelse. 2.3.3 Afstandsforhold Stk. 1 Bebyggelsens afsta nd til na boskel, vej og sti fastlægges efter kriterierne i kapitel 2.3.1 og kravene istk. 2. Stk. 2 Ved fastlæggelse af afstande efter stk. 1 skal det i øvrigt sikres, at: 1) Tagvand holdes på egen grund. 2) Vinduer, altaner og lignende ikke giver væsentlige indbliksgeneri forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde. Stk. 3 Er et område overvejende bebygget med sluttet bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at ny bebyggelse skal opføres i vej- eller byggelinjen og føres ud i skel mod na bogrundene. 2.3.4 Etageantal og højdeforhold Stk. 1 Bebyggelsens højde og etageantal fastlægges efter kriterierne i kapitel 2.3.1 med de udvidelser og begrænsninger, der følger af stk. 2. Stk. 2 Fastlæggelse af bebyggelsens højde og etageantal efter stk. 1 skal ske under hensyntagen til forholdet mellem bebyggelsens højde og afstand til anden bebyggelse og friarealer på samme grund samt til nabobebyggelse og dennes friarealer samt til vej og sti med henblik på at sikre tilfredsstillende lysforhold og forhindre væsentlige indbliksgener. Bilag 1 til BRIO, beregningsregler B.1.1.4 Beregning af højdeforhold Stk. 1. Højder måles lodret fra naturligt terræn. For bebyggelser på skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle måles fra et ellerflere niveauplaner, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. Niveauplanernes beliggenhed skal på entydig måde fremgå af byggetilladelsen, normalt ved angivelse af planernes koter. Der kan efter behov fastlægges flere niveauplaner for samme grund. Ved fastlæggelse af niveauplaner skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til: 1) terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse, og 2) at der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund. Stk. 2. Bebyggelse i skrånende terræn kan opføres uden fastsættelse af niveauplaner, såfremt højden, målt lodret fra naturligt terræn, ikke overstiger de i kapitel 2.2.2, stk. 1, og kapitel 2.2.6, stk. 10
1, fastsatte grænserfor bebyggelsens højde, samt den i kapitel 2.2.3, stk. 1, nr. 1 og 2, angivne afstand til skel. Forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 19. Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden eri besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er afvæsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må a nses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, 2) udsættelse vil medføre overskridelse afen lovbestemt frist for sagens afgørelse, 3) pa rtens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, 4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger, 5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten iøvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller 6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes. Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, ialmindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen istk. 1. ll