Ammendrup udstykningen. Arbejdsgruppens rapport 2. oktober 2005 Borgergruppens rapport over og indstillinger til det kommende Ammendrup boligområde. Side 1.
Ammendrup udstykningen. Arbejdsgruppens rapport 2. oktober 2005 Sammenskrevet af Jan List. Kort og opstilling: Christian Almer Borgergruppen.: Jan List, Erik Kjærsgaard, Henning Olsen, Christian Almer, Jesper Hemmingsen, Robert Hansen, Ragna List, Tonni Petersen, Dina Olsen, Bjarne Fredsbo. Fra Helsinge Kommune. : Chr. Sabber Jensen, Signe Nørgaard, Torben Worsøe. Konsulenter udefra.: Hans Martin, fra Niros med speciale i borgerinddragelse - Helle Huse, fra Rambøll Nyvig med speciale i trafikplanlægning. Indledning Borgergruppen blev etableret på det indledende borgermøde den 27. juni 2005. Det er gruppens formål at komme med forslag til den lokalplan, der forventes udarbejdet for Ammendrup området i løbet af oktober, november og december 2005. Gruppen forudsætter, at bebyggelsen skal rumme ca. 200 boliger. Gruppen har holdt arbejdsmøder den 7. Juli, 16. august, 6.september og 27.september 2005. Ifølge planen skulle konklusionerne samles i løbet af september og fremlægges på et borgermøde i oktober. På mødet den 27.september blev det konstateret, at tidsplanen var overholdt, og datoen for borgermødet blev fastsat til den 10. oktober 2005. Infrastruktur for Ammendrup lokalområdet Det er gruppens opfattelse, at områdets fremtid hænger nøje sammen med, hvordan det lykkes at integrere området med det øvrige Helsinge område, herunder, skoler institutioner sportsfaciliteter rekreative områder indkøbsmuligheder øvrige boligkvarterer Områdets satellitkarakter i forhold til det øvrige bysamfund i og ved Helsinge er et helt centralt problem. Gruppen har derfor søgt at gennemdrøfte de problemer, der er forbundet med at opnå en tidssvarende integration, der skaber holdbare løsninger for trivsel, trafik og sikkerhed. Det gælder såvel for områdets nuværende brugere som for kommende brugere, herunder fodgængere, cyklister og bilister. Det medfører, at udbygningen af området stiller særlige krav til gode løsninger, når det gælder trafikforbindelser inklusive gode offentlige transportmuligheder til alle de nævnte faciliteter.. Borgergruppens rapport over og indstillinger til det kommende Ammendrup boligområde. Side 2.
Ammendrup udstykningen er et lokaltrafikområde. Gruppen ønsker ikke gennemkørende trafik i området. Veje i Ammendrup udstykningen er lokalveje. Overholdelse af hastighedsbegrænsninger på lokalveje hænger sammen med, hvor mange meter bilisten kan se en åben vejbane. Derfor bør der max være følgende antal meter "lige vej" som delstrækninger i lokalområdet, o 50 km 150m lige vej o 40 km - 100m lige vej o 30 km - 75m lige vej Hindringer/chikaner på vejbanen eller sving af vejbanen er anvendte midler til at holde hastigheden nede. Kollektiv trafik Det bør tilstræbes, at et stoppested for kollektiv trafik ikke ligger længere væk end 400m fra lokalområdets boliger. Trafik til og fra området Gruppen anbefaler, at der placeres en rundkørsel på Helsingevej med adgang til lokalområdet. Gruppen ser 2 muligheder for denne placering. Den ene mulighed er umiddelbart foran broen, hvor Kildevejen føres over Helsingevej. (Se kortet). Gruppen mener, at der er plads til at placere en rundkørsel, der kan samle trafik til og fra Ammendrup lokalområdet, fra Helsingevej og Skovgårdsvej samt fra en ensrettet tilkørsel til Kildevejen. Udformningen af denne løsning kræver stor hensyntagen til beboerne. Der kan således etableres en anden tilog frakørsel til Helsingevej 106 og rundkørslen vil ikke i sig selv tage jord fra beboerne omkring den. Forslaget til rundkørsel i områdets nordøstlige hjørne. De beboere, der i givet fald vil få rundkørslen som direkte "nabo", vil under ingen omstændigheder acceptere denne løsning. Såfremt det ikke er muligt at få tilladelse fra ejeren af Helsingevej 106 til ovennævnte løsning, der inddrager ejendommens nuværende adgangsvej som ny ensrettet tilkørsel til Kildevejen, så kan denne i stedet placeres øst for Helsingevej 106. Borgergruppens rapport over og indstillinger til det kommende Ammendrup boligområde. Side 3.
Beboerne ved den foreslåede rundkørsel peger i stedet på en løsning, hvor der placeres en rundkørsel eller en T-ind-/udkørsel på Helsingevej ca. midt for udstykningen. (Se nedenstående kort over området.) Også denne løsning kræver formentlig en ensrettet udkørsel til Kildevejen øst for ejendommen Helsingevej 106 for at reducere risikoen for farlige trafiksituationer om morgenen. Risikoen for at indkørslen kan benyttes til gennemkørsel til Kildevejen er drøftet. De tidligere nævnte midler til begrænsning af hastigheden i området taler dog imod denne risiko. Stisystem. Det er afgørende vigtigt, at stiforbindelser fra området fører direkte til målet, ellers bliver de ikke anvendt. Den lette trafik (gående og cyklister) skal sikkert kunne krydse trafikerede veje. Ammendrup områdets stisystem skal efter gruppens opfattelse have forbindelse til; Helsinge. Vi ser to alternative muligheder for en dobbeltrettet fodgænger- og cykelsti til Helsinge. o Den ene er en sti, der fører under Kildevejen til Ammendrupvejen. o Den anden er en sti, der føres under broen og op langs Rundinsvej til de nye cykel- og fodgængerstier langs denne samt til en ny sti, der fører til planteskolekvarteret. Tofte. Helsinge Kommunes har valgt Tofteskolen som skole for områdets børn. Der skal efter gruppens mening etableres en sti fra området til en ny sti langs Skovgårdvej til Tofte Annisse Nord. Bjørnehøjskolen i Annisse Nord er efter det foreliggende ikke umiddelbart et mål for skolesøgende børn. Gruppen er opmærksom på det frie skolevalg. Gruppen finder det fornuftigt, at etablere et stisystem fra Ammendrup områdets sydvestlige del til det stisystem, der findes med tilslutning til Bjørnehøjskolen. Bebyggelsens karakter (Se kort over området nedenfor). Gruppen ønsker, at bebyggelser og anlæg i området får en udformning og en fysisk placering, der tager hensyn til områdets landskabelige værdier. Udsynet over landskabet skal bevares i størst muligt omfang, uanset om beskueren er i området eller færdes på en af de tilliggende veje. Denne indstilling fører til forslag om, at boligers højde over terræn begrænses. Gruppen ser derfor gerne indført en max højde til husets kip på 6,5m for fritliggende individuelle parcelhuse og 7,5m for rækkehuse/klyngehuse boligerne bør placeres højere end stierne skarpe skrænter bør om muligt undgås, således at højtliggende boliger ikke "kigger ned" på naboerne Boligtyper: 1. Fritliggende individuelle etplans parcelhuse med højdebegrænsning. (Skraveret blåt på kortet). Gruppen ser denne boligtype som den dominerende i området. Tagetager må ikke udnyttes til bolig Gruppen ønsker at undgå serier af ens parcelhuse. Gruppen lægger vægt på, at der bliver mulighed for, at den enkelte boligsøgende kan købe sig en grund med det formål at bygge inden for en begrænset tidsperiode. 2. Rækkehuse/klyngehuse.(Skraveret rødt på kortet). Der er i gruppen argumenteret for behovet for mindre boliger med mindre boligomkostninger for såvel yngre som ældre. Rækkehuse/klyngehuse bygges undertiden i 1,5 plan for at opnå de mindste boligomkostninger. Borgergruppens rapport over og indstillinger til det kommende Ammendrup boligområde. Side 4.
For at højden i et evt. byggeri ikke skal komme i konflikt med kravet om udsyn over landskabet, har gruppen udpeget et særligt område. Lokalområdets sydlige del er afgrænset af en række høje træer. Gruppen forventer at disse træer bevares. Ved byggeri op imod disse træer vil der ikke spærres for udsigt over landskabet. Gruppen ser derfor dette område, som det mest velegnede for et byggeri af rækkehuse/klyngehuse. Gruppen finder det hensigtsmæssigt, såfremt denne bebyggelse giver mulighed for såvel ejer- som lejerboliger, herunder andelsboliger. "Grønne kiler". (Skraveret grønt på kortet). Gruppen foreslår, at der arbejdes med mulighederne for at placere "grønne kiler" og dermed "sigtelinier" til landskabet i lokalområdets østlige og sydøstlige område. Med "grønne kiler" tænkes på mulighederne for at udlægge grønne områder, f.eks. søer, eller fællesområder, legepladser eller andet, der tillader "sigtelinier" til landskabet. Vi har søgt at skitsere en ønskelig placering af "sigtelinier". Se skitsen "Forslag til højde og placering af boliger m.v." Det fremgår af skitsen, at gruppen foreslår højtliggende områder i den østlige del af udstykningen friholdt til fællesområde. Det fremgår videre, at gruppen foreslår 2 "sigtelinier", der mødes i fællesområdet. Sigtelinierne forløber i retningen fra nord mod sydøst og i retningen fra vest mod øst. Fra fællesområdet vil der være udsigt over landskabet til Pibe Mølle. Gruppen forestiller sig, at bænke/samlingssteder kan tænkes ind i området. På et fællesområde kan evt. placeres en "borgerbænk". Her kan man møde andre til en snak, når den daglige gåtur fører forbi. Borgergruppens rapport over og indstillinger til det kommende Ammendrup boligområde. Side 5.
Institutioner Det bør overvejes, om området får brug for en børnehave. Materialer Blanke tagflader eller stålfacader bør ikke være tilladt i området. Hegn, forhaver og rabatter Gruppen har ingen indstilling vedrørende dette punkt. Farver Eventuelle krav til farvevalg har været diskuteret, uden at nogen helt klar konklusion blev nået. Det lå dog klart, at gruppen ønsker farver, der ikke virker grelle i forhold til det omgivende landskab. Jordfarver blev nævnt som en god, men nok lidt for begrænsende anbefaling. Miljø Opvarmning: Gruppen ønsker, at der ikke anvendes opvarmningsformer, der belaster miljøet gennem unødvendig CO2-udledning. Det bør udelukke individuelle oliefyr og åbne for f.eks. gas eller fjernvarme. Opsamling af regnvand Formålet er at adskille regnvand fra hustage og anlæg fra kloak vand (tostrenget system) og opsamle overskydende regnvand for at nyttiggøre det f.eks. 1. i en sø der, a. har et rekreativt formål b. placeres således, at geologien sandsynliggør nedsivning til grundvandsmagasiner. 2. muliggør en fremtidig anvendelse af regnvand til brugsformål, f.eks. havevanding og toiletskylning. Anvendelse af miljøvenlige materialer Formålet er at sikre, at der til husbygning eller anlæg ikke anvendes materialer, der med dagens viden vil indebære en risiko for miljøet, f.eks. 1. når materialerne påvirkes af normal brug samt af naturens kræfter 2. når huse og anlæg engang med tiden skal ombygges, renoveres eller fjernes. Overskudsjord Overskudsjord fra området ønskes anvendt i området, med mindre miljølovgivningen stiller krav om deponering. Mulige anvendelsesområder, f.eks. naturlegeplads i "grønne kiler" nivelleringer volde Kloakering Et kloakeringssystem adskilt fra regnvandssystemet bør lede til eksisterende rensningsanlæg, alternativt til et rodzone anlæg i området. Uddybende informationer kan ses, ligesom rapporten kan ses eller downloade på borgergruppens uofficielle hjemmeside på: www.friluftsuni.dk/ammendrup Borgergruppens rapport over og indstillinger til det kommende Ammendrup boligområde. Side 6.