Høringsnotat Praksisplan fodterapi 2016

Patientforløb Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Konsulent Lars Jul Jakobsen Direkte +4597648323 l.jul@rn.dk Reference Lars Jul Jakobsen Sagsnummer 14. september 2016 Høringsnotat Praksisplan fodterapi 2016 Der er indkommet høringssvar fra: Sundhedsstyrelsen Diabetesforeningen Danske fodterapeuter De Praktiserende Lægers Organisation Jammerbugt Kommune Brønderslev Kommune Frederikshavn Kommune Thisted Kommune Aalborg Kommune Aalborg Universitets Hospital Derudover er vedlagt referat fra det regionale diabetesudvalg, der netop har behandlet udkast til praksisplan samt KORA s rapport. I det efterfølgende samles det væsentligste indhold fra alle høringssvar. Der er enkelte steder indsat bemærkninger fra administrationen som er markeret med blå skrift. 1. Sundhedsstyrelsen finder generelt at der er tale om en god og gennemarbejdet praksisplan. a. Styrelsen ønsker at tidsrammen for planen er mere præcis end at den skal fornyes mellem 2018 og 2022. i. Administrationen oplyser at det er angivet således, da en kommende plan ifølge overenskomsten skal laves i kommende valgperiode, og det dertil skal hænge sammen med en endnu ikke fastsat sundhedsplanlægning til den tid. b. Det bemærkes at kapaciteten findes passende men også at ventetiden på Mors er steget til gennemsnitlig 9,5 uge. i. Administrationen påpeger at der også er lokal fodterapeut uden ventetid, og at gennemsnittet er lavet blandt kun 3 fodterapeuter. Side 1 af 6

iii. c. Praksisplanen beskrivelse af den overordnede regionale strategi for sundhedsområder, Strategi 2018, kan med fordel suppleres med beskrivelse af hvilke af strategiens fokuspunkter der vedrører fodterapi. i. Administrationen oplyser at der i Strategi 2018 ikke er særskilte fokuspunkter for fodterapi. 2. Diabetesforeningen er glad for det særlige fokus på social og geografisk ulighed i forbindelse med forbrug af fodterapi for personer med diabetes. a. Diabetesforeningen hilser initiativet med satellit-klinikker meget velkomment som middel til at imødekomme ulighed. Dog ønsker diabetesforeningen at: i. Det bør fremgå af en implementeringsplan, hvordan mennesker med diabetes får adgang til fodterapi i yderområder fx, hvis man bor på Læsø. ii. Der bør være en plan for, hvordan regionen vil sikre, at den eksisterende ydernummer-kapacitet bliver udnyttet fuldt ud, så ventetiden reduceres og et yderligere optag af patienter gøres muligt. Det bør yderligere undersøges, om det nuværende antal af ydernumre er tilstrækkeligt dækkende. 1. Administrationen finder det tilstrækkeligt undersøgt og finder at kapaciteten er passende. Regionen har ikke indenfor de eksisterende overenskomstmæssige rammer mulighed for at påvirke kapacitetsudnyttelsen. b. Med hensyn til ydernumre og deling af ydernumre med indkomstloft, vil diabetesforeningen gøre opmærksom på, at nogle personer med diabetes har oplevet, at de ikke kunne komme til den kendte fodterapeut. Vi ser frem til, at personer med diabetes ikke kommer i klemme imellem regionens administration og fodterapi-ydelsen. i. Administrationen gør opmærksom på at fodterapeuter med omsætningslofter selv har valgt en organisering der medfører dette. c. Diabetesforeningen er tilfreds med den kommende indførsel af akkrediteringsstandarder for fodterapi. Dog ønsker diabetesforeningen at der indtil dette er sket indføres i praksisplanen at: at fodterapi skal ydes ud fra bedste viden og på baggrund af definerede kompetencer indenfor fodterapi ved diabetes, bøjlebehandling og indlæg, samt hygiejniske forholdsregler. i. Diabetesforeningen foreslår, at Region Nordjylland i sine anbefalinger i praksisplanen tilføjer, at der i overenskomstperioden bliver udviklet retningslinjer for god praksis, der understøtter en ensartet kvalitet baseret på bedste viden på området. Endvidere bør kvaliteten af behandlingen løbende monitoreres. 1. Administrationen finder at dette er et emne som skal løftes på nationalt plan i sundhedsstyrelsen. d. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde: Man ved, at hurtig adgang til korrekt behandling er med til at nedsætte antallet af amputationer ved diabetiske fodsår. Diabetesforeningen anbefaler at praksisplanen indeholder anvisninger til roller og ansvarsfordeling i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i forebyggelsen og behandlingen af diabetiske fodsår. Endvidere en beskrivelse af en henvisningspraksis, der sikrer rettidig adgang til rette ekspertise indenfor behandling af diabetiske fodsår. i. Se administrationens bemærkning til 2.c.i. (ovenfor) 3. Danske Fodterapeuter finder udkastet til praksisplan meget deskriptivt. a. Danske Fodterapeuter ønsker at Region Nordjylland i højere grad tydeliggør regionens fremadrettede forventninger til fodterapeutområdet og fodterapeuternes samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen i praksisplanen. i. Dette finder administrationen fremgår med tilstrækkelig tydelighed. Fodterapi området indgår som en del af den samlede sundhedsplanlægning. b. Derudover giver Danske Fodterapeuter en række tekstnære bemærkninger til praksisplanen: Side 2 af 6

i. Afsnit 2.3 KORA rapporten Hvem går til fodterapi er der en social eller geografisk ulighed? (2016) 1. Danske fodterapeuter ønsker at regionen drøfter med almen praksis, hvordan det sikres, at flere diabetespatienter særligt fra yderområder kommer til den årlige fodstatus hos en fodterapeut. a. Dette følger af den yderligere afdækning, der søges gennem det regionale diabetesudvalg. ii. Afsnit 3.2 Kvalitetsudvikling i regional kontekst: 1. ønsker beskrevet, hvordan det regionale kvalitetsudviklingsarbejde kobles til praksisplanen for fodterapeuter. Fx kan mål nr. 3 om patientforløb med mennesket i centrum fint kobles til ambitionen om at lette adgangen for patienter i yderområderne. a. Administrationen finder at den forbedrede adgang til oprettelse af satelit-klinikker i første omgang er passende tiltag i forhold til adgangen i yderområder. Spørgsmålet behandles videre af det regionale diabetesudvalg. iii. Afsnit 4.1 Forebyggelse: 1. Det fremgår, at fodterapeuten spiller en væsentlig rolle i det forebyggende arbejde i forhold til diabetiske fodsår, og at det derfor er vigtigt, at den praktiserende læge som tovholder for diabetespatienten er opmærksom på, at patienten får foretaget en årlig fodstatus hos fodterapeuten. Dette er senest understreget i Sundhedsstyrelsens "Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2-diabetes" fra 2016. Regionen mangler dog i praksisplanen at redegøre for, hvordan det skal sikres lokalt i regionen. a. Administrationen skal bemærke, at implementeringen af sundhedsstyrelsens retningslinier er et anliggende uden for regionens kompetenceområde. Administrationen finder dog, at det evt. vil kunne indgå som et element i arbejdet i det regionale diabetesudvalg. iv. Afsnit 5.2 Flere praksisadresser (satellitklinik): 1. Danske Fodterapeuter anser muligheden for satellitter som et tiltag, der kan afhjælpe regionens udfordring med at sikre adgang til fodterapeuter i regionens yderområder. Danske Fodterapeuter vil derfor foreslå, at formuleringen i afsnittet gøres mindre defensiv med henblik på at tydeliggøre mulighederne for regionen i satellitklinikker ift. at leve op til Region Nordjyllands Strategi 2018. a. Administrationen finder formuleringen passende. v. Afsnit 5.4 Deling af kapacitet (side 12): 1. Det fremgår, at Region Nordjylland fastsætter en højeste omsætningsgrænse i forbindelse med deling af kapacitet. Omsætningsgrænsen udregnes på baggrund af det regulerede gennemsnit af de 3 foregående års omsætning. Danske Fodterapeuter vil opfordre Region Nordjylland til samtidig at have øje for den enkelte praksis og dennes "normale" aktivitetsniveau. Der kan fx tilføjes en note om, at hvis der er et 1 år med lav omsætning (der fx skyldes sygdom, uddannelse eller lign.) så bør dette år udgå af beregningen. a. Administrationen oplyser at der i beregningen indgår regionsgennemsnit for specialet såfremt fodterapeuten for specialet i pågældende år har en omsætning der ligger under regionsgennemsnittet i pågældende speciale. vi. Afsnit 8 Anbefalinger: Side 3 af 6

1. Danske Fodterapeuter vil foreslå, at sidste anbefaling om nemmere adgang til oprettelse af satellitklinikker i samme kommune rykkes op som anbefaling nr. 2, da den kommer i naturlig forlængelse af anbefaling 1 om kapaciteten i Region Nordjylland. Herudover ser Danske Fodterapeuter det som et hæmmende og unødvendigt krav, at der kun kan ansøges om satellitklinik i den kommune, hvor man har sin faste klinik. Også set i forhold til KORA-rapporten Hvem går til fodterapi er der en social eller geografisk ulighed? (2016) konklusion om, at personer med diabetes i land- og yderområder har lavere sandsynlighed for at have modtaget fodterapi-ydelser. a. Administrationen: Anbefalinger er ikke prioriterede - anbefaling rykkes op som nr.2. b. I forhold til satellitklinkker placering finder administrationen ikke at det vil være hensigtsmæssigt ud fra planlægningsmæssige betragtninger. 4. Praktiserende Lægers Organisation har ikke bemærkninger til udkastet til praksisplan 5. Jammerbugt Kommune finder udkastet velbeskrevet og velbegrundet a. Kommunen finder det hensigtsmæssigt at planen benytter KORA s rapport men samtidig er bevidst om de økonomiske konsekvenser for kommunen, hvis borgerne ikke modtager fodterapeutisk behandling. b. Kommunen anerkender at der ses positivt på dispensationsansøgninger om satellitklinikker i landområder. c. Jammerbugt Kommune finder, at kapitlet vedr. Kapacitet, aktivitet og forbrug dokumenterer, at der er behov for et ydernummer mere i kommunen grundet: i. Antallet af indbyggere pr. kapacitet ii. iii. Antallet af diabetikere pr. kapacitet Mange borgere søger fodterapeutisk behandling i andre kommuner 1. Dette skyldes delvist at en mobil fodterapeut i en del af 2015 havde praksisadresse i Vesthimmerlands kommune, men også praktiserede i Jammerbugt. Dertil findes det naturligt at patienter søger behandling i Løgstør der udgør en central by nær Jammerbugt kommune. Der er således ikke noget der ud fra det for planlægningen foreliggende datagrundlag indikere, at borgere i Jammerbugt i sammenligning med øvrige kommuner skulle være underbemandede. iv. Lang ventetid på behandling i forhold til de øvrige kommuner i regionen 1. Kommunen har en enkelt fodterapeut med lang ventetid (Pandrup 21 uger). De øvrige har henholdsvis 2, 2 og 1 uges ventetid. (1 uge i Aabybro) d. Der er i kommunen bevidsthed om, at selvom der ikke er direkte kommunal finansiering forbundet med fodterapiområdet, så får manglende fodterapeutisk behandling store konsekvenser for den enkelte borger, men også i høj grad ifht den kommunale økonomi, såvel i kommunal medfinansiering ved amputation, som kommunal sygepleje, nedsat gangfunktion og deraf afledte praktiske og plejemæssige behov etc. e. Som ovenfor finder Jammerbugt Kommune Plan for Fodterapi velbeskrevet og vel dokumenteret. Planen skal anerkendes for den grundighed der er lagt i arbejdet, herunder at den indeholder så mange kapitler og afsnit, som gør at den kommer så bredt omkring. 6. Brønderslev kommune har ingen kommentarer til praksisplanen. 7. Frederikshavn kommunes administration finder praksisplanen velskrevet for et vigtigt forbyggende og behandlingsmæssigt tilbud under sundhedsloven særligt rettet med diabetikere. Side 4 af 6

a. Desværre omfatter målgruppen ikke borgere med svære pareser i ben og fødder, som det f.eks. ses hos hjerneskadede og sklerose ramte (DS). Disse borgere har også stort behov for fodterapi. Men desværre er det jo lovgivningsmæssigt det halter og ikke noget praksisplanen skal tage stilling til. b. Vedr. den geografiske kapacitetsfordeling af fodterapeuterne, så ligger Frederikshavn Kommune for lavt - speciel fordi, kommunen har forholdsvis mange borgere med diabetes. Det er vigtigt, at der fortsat er fokus på opretning af dette - og at det kommer til at ske i den kommende praksisplanperiode. Det er [Frederikshavns kommunes administrations] vurdering, at Praksisplanen er velsammentænkt med udviklingen på diabetesområdet. 8. Thisted Kommune har ingen bemærkninger til høringsudkastet. 9. Aalborg Kommune har ingen bemærkninger til høringsudkastet. 10. Aalborg Universitetshospital a. Oplyser at udkast til plan drøftes i det regionale diabetesudvalg 5. september. b. Den nordjyske praksisplan følger i det store og hele Sundhedsstyrelsens MTV for diabetiske fodsår og Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2diabetes fra 2016. Det skal dog pointeres, at mennesker med type 1diabetes lige så hyppigt udvikler diabetiske fodkomplikationer som type 2. Type 1diabetikere følges helt overvejende i diabetesambulatorierne på de nordjyske hospitaler i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det gælder også for en stor del af type 2diabetikere med svære komplikationer (herunder neuropati og diabetiske fodsår). Disse patienters behandlingsforløb er således forankret på hospitalerne og ikke i almen praksis. i. Administrationen påpeger at ovenstående vil være et overenskomstmæssigt anliggende og oplagt vil kunne drøftes mellem overenskomstens centrale parter i kommende overenskomstforhandlinger. Fodstatusdatabasen har desuden kun været i drift et år og der forestår forbedringer på baggrund af de erfaringer der opsamles. Databasen vurderes af administrationen derfor endnu ikke moden til at sårambulatorier bør søges tilkoblet. c. Det er derfor problematisk, at afsnit 3.5 om IT og kommunikation alene omtaler, at fodterapeuten sender fodstatusoplysninger til den praktiserende læge og ikke til hospitalsambulatorierne. Som praksis er i dag, modtager den behandlingsansvarlige læge på hospitalet ikke oplysninger fra fodterapeuten, hvilket ellers er teknisk muligt via henvisningshotellet Refhost. Dermed er personer med type 1diabetes og de mest syge type 2diabetikere, der følges i hospitalsambulatorierne, ringere stillet end personer med ukompliceret type 2diabetes, der følges i almen praksis. i. Administrationen finder at dette tillige er et overenskomstmæssigt anliggende. d. Punkt 2.3 KORA rapporten fra 2016, der viser social og geografisk ulighed for hvilke personer med diabetes, der går til fodterapi, er også interessant læsning i en nordjysk sammenhæng. Rapportens observationer og konklusioner stemmer godt overens med de observationer, vi har gjort i Diabetesfodcenter Nordjylland på Aalborg UH, hvor vi behandler patienter med komplicerede diabetiske fodsår og andre svære fodkomplikationer, f.eks. Charcot artropati. En særskilt indsats for disse patientgrupper er derfor påkrævet og bør være mere ambitiøs end det, Praksisplanen lægger op til. i. Jvf. kommentar til pkt. 10.c.(ovenfor) 11. Det Regionale Diabetesudvalg Side 5 af 6

Det regionale diabetesudvalg har 5. september 2016 drøftet praksisplanen samt KORA s rapport. Udvalgets drøftelser omhandlede nedenstående emner. Spørgsmålet sættes på udvalgets dagsorden igen i december 2016, med henblik på videre drøftelser. a. Udvalget drøftede muligheder for nærmere at undersøge: i. Lange afstande til fodterapeut ii. Lange ventetider (i landdistrikterne) iii. For få ydernumre (på sigt vil disse evt. blive fordelt anderledes mellem kommunerne). iv. Forudsætning at man blive henvist fra almen praksis v. Regler for transport vi. Muligheden for at fodterapeut kommer ud til borger b. Udvalget drøftede nedenstående emner som mulige forslag til hvorledes den sociale ulighed kan imødekommes: i. Få borgeren til egen læge ii. Fokus på at både almen praksis og ambulatorierne henviser til rehabiliteringsforløb iii. Den pædagogiske opgave ift. at motivere borgeren til egenomsorg og at modtage tilbud om fodterapi. iv. Kan kommunen støtte op om borgerens henvisning til fodterapi? v. Kan fodterapeuter i landdistrikterne få stillet lokale til rådighed på de lokale plejehjem eller sundhedsshuse? vi. vii. viii. Kan fodterapeuterne gøre en proaktiv indsats? Kan man ved elektronisk henvisning til fodterapeut henvise til specifik fodteraput? Såfremt borgeren giver samtykke, er der mulighed for, at fodterapeuten kontakter borgeren mhp. aftale. På den måde kan man imødekomme borgere, der ikke selv får taget den første kontakt. Kan Sundhedshusene tænkes ind i en løsning? Side 6 af 6