Brevet følges af en til skolens officielle adresse med emnet: TIMSS2015 deltagelse

Relaterede dokumenter
TIMSS 2015 RESULTATER

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

Vejledning til afholdelse af TIMSS 2015

Hovedresultater fra TIMSS og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING. Trends in International Mathematics and Science Study AARHUS UNIVERSITET

TIMSS Trends in International Mathematics and Science Study

Folkeskolen nu og i fremtiden.

TIMSS Trends in International Mathematics and Science Study

TIMSS En undersøgelse af 4.-klasseelevers færdigheder i matematik og natur/teknologi. Sammenfatning

Uddybende oversigt over hovedresultaterne fra TIMSS 2007

ICILS 2013 International Computer and Literacy Study AARHUS UNIVERSITET

ICILS 2018 International Computer and Literacy study

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE

TRACK. Teaching Routines and Content Knowledge. Pernille Bødtker Sunde og Lóa Björk Jóelsdóttir

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

Skolekoordinators og. Jan Mejding

EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019

Pigernes og drengenes forhold til matematik i Danmark

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Indhold. Plejebolig, Hørgården

PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE

Indhold. Plejebolig, Håndværkerforeningen

EFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ

Indhold. Plejebolig, Bryggergården

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Indhold. Plejebolig, Absalonhus

Indhold. Plejebolig, Rosenborgcentret

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Indhold. Plejebolig, SUF Total

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Forældretilfredshed 2014

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere

Indhold. Plejebolig, Møllehuset

Indhold. Plejebolig, Bispebjerghjemmet

Indhold. Plejebolig, Dr. Ingrids Hjem

Indhold. Plejebolig, Bonderupgård

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

Indhold. Plejebolig, Poppelbo

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

Indhold. Plejebolig, Nybodergården

Bilag om folkeskolens resultater 1

SELVEVALUERING forår 2019

Undervisningsevaluering Kursus

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

GUIDE TIL IT-SYSTEMET RAMBØLL RESULTS

Vejledning til bedømmelsesdelen

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk Notatet består af følgende

Forældretilfredshed 2013

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene på Nærum Skole Marts 2007

8: Social kapital. Februar 2014

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Klasseeffekter. Følgeforskning til PISA København 2007 (LEKS 2.1)

Undersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang.

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Nørhalne Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

Digitaliseringsindsats på ungdomsuddannelser. Indhold Italesættelse af digitaliseringsindsat. Digitaliseringsindsats:

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER

Slutrapport. Evaluering af modul 1, 3, 8, 9, 11 og 13. for. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. Foråret Ref.: MSNI og MHOL Dato:

Bilag 8 Trivselsmåling Vurdering af resultater

Vejledning til indberetning af fragtomkostninger i Intrastat

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Trivselsundersøgelse BRK 2016

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

ens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

TIMSS. Test Administrator Manual. Pilottest

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN

Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det?

Studiemiljø2014 Aarhus Universitet

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

Indhold. Hjemmepleje, SUF Total

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Analyse 20. januar 2015

BIT-evaluering efteråret 2013

Transkript:

Oktober 2014 Kære Vi vil gerne Invitere dig og din skole til at deltage i den internationale undersøgelse TIMSS 2015 Ved at deltage i TIMSS får I og én af jeres 4. klasser muligheden for at bidrage til vigtig viden om danske skoleelevers forståelse af matematik og natur/teknik i 4. klasse. I en sammenligning med andre af verdens lande. Brevet følges af en e-mail til skolens officielle e-mailadresse med emnet: TIMSS2015 deltagelse Hvad er TIMSS? TIMSS (Trends In Mathematical and Science Study) er en international videnskabelig undersøgelse i matematik og natur/teknik, som gennemførers i Danmark og en lang række lande på 4. klasseniveau. Danmark deltog sammen med 50 andre lande i de to foregående undersøgelser TIMSS 2007 og 2011. TIMSS 2015 er en fortsættelse af disse to undersøgelser. Vi har også denne gang særlig fokus på sammenligninger mellem de nordiske lande, som har sammenlignelige undervisningssystemer. Sidst i dette brev viser vi nogle resultater fra TIMSS 2011. Hvorfor skal vi deltage? I er blevet udvalgt blandt samtlige skoler i Danmark af den internationale styringsgruppe af TIMSS 2015. Ønsket er, at 220 tilfældigt udvalgte skoler deltager fra Danmark. Fra en samlet oversigt over Danmarks skoler har de blandt andet peget på jer. Det drejer sig om troværdigheden af de resultater undersøgelsen fremkommer med i sidste ende. Vi håber derfor, at I fra ledelsens side vil støtte lærerne mest muligt i at kunne gennemføre denne vigtige undersøgelse. Alle oplysninger er fortrolige, og der vil ikke blive offentliggjort resultater, som kan henføres til enkelt-elever, -lærere eller -skoler. Til gengæld for deltagelsen vil jeres skole få tilbudt en tilbagemelding, om præcist hvordan jeres elever (samlet) har klaret sig, set i forhold til et dansk og et internationalt gennemsnit. Ved at deltage i TIMSS 2015 undersøgelsen vil I bidrage med vigtig viden til at kunne besvare spørgsmål som: Hvad ligger bag dygtige elevers færdigheder, interesse, motivation, hjemmearbejde mm.? På hvilken måde forstår eleverne læringsmålene? Hvad forklaringen er på, at der er udfordringer i matematik og natur/teknikfag, som eleverne ikke kan klare, og omvendt, at der er andre udfordringer, som faktisk klares bedre af eleverne i Danmark end i andre lande?

Hvad består undersøgelsen af? Undersøgelsen består af opgavehæfter og spørgeskemaer. Opgavehæfter til: Elever. På fastsat tid skal eleverne i 4. klasse besvare opgaverne i et opgavehæfte i matematik og natur/teknik. Spørgeskemaer til: Skoleleder Lærere - I fagene matematik og natur/teknik Elever Forældre Opgaverne er konstrueret i overensstemmelse med fagenes læringsmål, og via besvarelserne skabes forbindelse mellem de krav, der ligger beskrevet i læringsmålene, og elevernes læringsudbytte. Netop denne egenskab adskiller, fagligt set, TIMSS undersøgelserne fra den ellers velkendte PISA undersøgelse. PISA undersøger og måler elevernes kompetencer inden for de to fag, mens TIMSS undersøger og måler elevernes forståelse af læringsmålene. Spørgeskemaerne indeholder tillige spørgsmål om vaner etc. Svarerne herfra benyttes i analyserne af resultaterne fra opgavehæfterne. Jeres udfyldelse af spørgeskemaet og deltagelse i undersøgelsen har altså betydning for de analyser, der foretages på baggrund af resultaterne fra prøverne. Hvordan foregår undersøgelsen hvad skal I/vi gøre? Kun én klasse skal bruge ca. 3 timer på en dag, i selv vælger, i perioden marts-juni 2015. I sender information: I den mail, I modtager fra os med emnefeltet: TIMSS 2015 deltagelse, beder vi om, at i inden d. 12. November sender os følgende information: (1) navne på alle 4. klasserne på skolen (4. a, b. c. eller lignende) (2) antal elever i hver klasse (3) navne på lærerne i matematik og i natur/teknik i 4. klasserne OBS: Det ønskes, at I deltager med én af jeres 4. klasser - kun én. Men det er vigtigt, at I giver os oplysninger om alle 4. klasser. Et automatisk IT-system udpeger nemlig tilfældigt en af jeres 4. klasser fra den oversigt over alle 4. klasser på skolen, som vi får retur fra jer. Dette er ifølge de internationale regler og af hensyn til repræsentativitet. Vi kontakter lærere og sender materialer: Når vi har fundet den 4. klasse, der ønskes at deltage, skaber vi direkte kontakt til de lærere, som har med matematik og natur/teknik at gøre for klassen. Inden den aftalte dag for undersøgelsen, sender vi jer alle nødvendige informationer og materialer med en udførlig og let tilgængelig guide til, hvordan i gennemfører de 3 timer. I kan også vælge, at få én af vores medarbejdere ud således, at vi står for at afholde prøven.

Opbakning og fortrolighed Vi håber, at I fra ledelsens side vil støtte op om denne vigtige undersøgelse. Alle oplysninger er selvfølgelig fortrolige. På forhånd tak for hjælpen. Peter Allerup, André Torre, Hanne Ankerdal & Maria Nøhr Belling Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Tuborgvej 164, 2400 København NV Kontakt Maria Nøhr Belling Mahr@dpu.dk Tlf. 29922491 OBS: Offentliggørelsen af undersøgelsens resultater bliver i december 2016

Resultater fra TIMSS2011 Ud af de mange resultater fra TIMSS2011 er her vist fire, der viser, hvad man kan få ud af analyserne af elevernes besvarelser. Sådan klarer de danske elever sig i international sammenhæng Ifølge TIMSS2011 er danske elever bedre end det internationale gennemsnit både i Matematik og natur/teknik: Matematik=537, natur/teknik=528. Se figur 1 og 2. De danske skoleelever er særligt gode til geometri og at ræsonnere TIMSS2011 viser, at de danske elever indenfor matematik især klarer sig godt i geometri og er gode til at ræsonnere og foretage overvejelser. I natur/teknik er der ikke delområder, som eleverne er specielt gode til, men mht. anvendelse skiller danske elever sig positivt ud. Se figur 3. Tid har ikke nogen signifikant betydning for præstation På internationalt plan ligger Danmark lavt i den årlige gennemsnitlige undervisningstid: matematik 124 timer (3 lande lavere på en rangeret liste) og natur/teknik 62 timer (12 lande lavere på en rangeret liste). I resultaterne fra TIMSS2011 ses der ingen sammenhæng mellem det fagspecifikke tidsforbrug og niveauet af TIMSS-scorerne i de to fag hverken i internationalt perspektiv eller vurderet alene ud fra de danske data. Lærernes opfattelse af uros betydning i klassen De danske lærere oplever kun i ringe grad, at deres undervisning i høj grad forstyrres (eller afbrydes) af støjende eller ligeglade elever: ca. 5-7% i matematik og ca. 7-12% i natur/teknik. På den anden side tilkendegiver 62% af lærerne, at de i nogen grad må leve med, at forstyrrende elever begrænser undervisningen. Hele 23% af lærerne mener at være meget begrænset på grund af forstyrrende elever. I matematik og natur/teknik udmøntes forskelle i præstationsniveauerne mellem ydergrupperne slet ikke støj og meget støj på 25-30 skalapoint. Man kan altså kort sige, at den støjende og afbrydende adfærd fra eleverne på den rå skala koster 25-30 point. Forskellen er statistisk signifikant i matematik og tæt på signifikant i natur/teknik.

Figur 1: Fordeling af matematik præstation

Figur 2: Fordeling af natur/teknik præstation

Figur 3: Fordeling på indhold og kognitivt