Uddybende oversigt over hovedresultaterne fra TIMSS 2007

Transkript

1 Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 87 Offentligt 1 Uddybende oversigt over hovedresultaterne fra TIMSS 2007 Hovedresultater: - Danske 4. klasseelever har siden 1995 udviklet deres færdigheder i matematik og naturfag, så de i dag er på et niveau svarende til et års mere undervisning - Interessen for både naturfag og matematik er lav blandt de danske elever - Selvtilliden hos de danske elever er i top - Der observeres stort set ingen kønsforskelle Om TIMSS TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study er en international komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene matematik (MAT) og naturfag (NAT). Danmark deltog senest i TIMSS TIMSS-undersøgelserne har været gennemført regelmæssigt siden 1960 erne og har alle årene været planlagt og styret af IEA, International Association for the Evaluation of Educational Achievement. I denne undersøgelse deltager Danmark med elever fra 4. klasse fra 137 skoler. TIMSS måler elevfærdigheder ved hjælp af opgaver, der passer med fagenes læseplaner (er curriculumorienterede). De er desuden tilpasset bestemte statistiske egenskaber, så man kan sammenligne elevernes præstationer objektivt ; fx hvis de ikke har besvaret de samme opgaver. Dermed ligner TIMSS s opgaver i princippet de opgaver, som benyttes ved folkeskolens afgangsprøver, og de adskiller sig derved fra opgaver fx fra PISA, hvor opgaverne er konstrueret ud fra principper om at kunne sammenligne generelle kompetencer i fagene (de er såkaldt literacyorienterede) TIMSS måler på to dimensioner: En faglig og et kognitiv. Den faglige dimension i matematik består af tal(teori), geometri og data (repræsentation). I naturfag består den faglige dimension af biovidenskab, naturvidenskab og geovidenskab.

2 2 Den kognitive dimension består for begge fags vedkommende af viden, anvendelse og ræsonnering. TIMSS-scores som mål for elevernes færdigheder er af tekniske grunde sat til et på 500 point internationalt, med en spredning på 100 point, dvs. tallene varierer i praksis fra ca. 300 til ca lande deltager. Uddybning af resultater i TIMSS 2007 Danske elever er bedre end tet, Matematik=523. Ti lande er signifikant bedre end Danmark i matematik (se exhibit 1.1 i matematik)

3 3 Tallet 523 for matematik kan aflæses på figuren oven for. I tabellen herunder er tallet 523 opdelt på de tre faglige og tre kognitive dimensioner. Det gammeldags mål for elevernes færdigheder, procent rigtige besvarelser, er også angivet. Matematik Fagligt Kognitivt Domæne TIMSS Pct rigtig tal (teori) % Geometri % Data % Viden % Anvendelse % Ræsonneri % ng Alle domæner % %

4 4 Danske elever er bedre end tet, Naturfag= lande er signifikant bedre end Danmark i naturfag. Tallet 517 for naturfag kan aflæses på figuren oven for. I tabellen herunder er tallet 517 opdelt på de tre faglige og tre kognitive dimensioner. Det gammeldags mål for elevernes færdigheder, procent rigtige besvarelser, er også angivet. Naturfag Fagligt Kognitivt Domæne TIMSS Pct rigtig biovidsk % naturvdsk % geovdsk % viden % anvendelse % ræsonnering % Alle domæner % %

5 5 I Matematik er danske elever især gode til geometri (Grafiske metoder) I naturfag er danske elever især gode til biovidenskab (om levende ting) Danske elever er bedre end norske (NOR) og svenske (SWE) elever, bortset fra SWE i NAT. Land Matematik Naturfag Sverige Norge Danmark Danmark har flere elever over den internationalt fastsatte grænse for god præstation, 7% sammenlignet med internationalt (5%) og færre elever under den internationalt fastsatte grænse for dårlig præstation, 5% sammenlignet med internationalt (10%) Matematik Procentdel elever over 625 ( godt ) Procentdel elever under 400 ( skidt ) Internationalt 5% 10% Danmark 7% 5% Norge 2% 17% Sverige 3% 7% Den negative sociale arv er ikke stærkere i Danmark sammenlignet med NOR og SWE (jvf. resultater i PISA, hvor den negative sociale arv er markant) Målet for negativ social arv (et statistisk mål for sammenhæng) mellem TIMSS-scores og socioøkonomisk baggrund er gengivet i tabel herunder. I Danmark forklares ca. 10% ( 8% og 11%) af den generelle variation i TIMSS-scorerne ved hjælp af den socioøkonomiske baggrund. I Norge ligger forklaringsgraden på nogenlunde samme niveau, mens Sverige har lidt større værdier af korrelationen.

6 6 Land Matematik Naturfag Danmark Norge Sverige Skolestørrelse eller klassestørrelse har ingen sammenhæng med niveauet af TIMSS scorerne (analyser på danske tal). Den samlede årlige undervisningstid har ingen sammenhæng med niveauet af TIMSS scorerne (analyser på internationale data). Der observeres ingen kønsforskelle bortset fra en lille i tal(teori) i MAT til drengenes fordel. Der er forskel på TIMSS-score-niveauerne skolerne imellem, også efter korrektion mht. til socioøkonomi. Forskellen er efter korrektionen synlig. I disse vurderinger er variationen mellem skolerne forsøgt beskrevet statistisk set ved hjælp af baggrundsfaktorerne antal bøger, køn, tosprogethed og etnicitet, altså fire faktorer. Der er forskel på TIMSS score-niveauerne for etniske danske elever og for dansk sprog ikke dansk spog, også efter korrektion mht. til socioøkonomi. Forskellen er efter korrektion ikke stor. Den etniske effekt dansk - ikke dansk, svarer til en forskel i rigtighedsprocent på 11%- 13%. Den sproglige effekt dansk - ikke dansk, svarer til en forskel i rigtighedsprocent på 5%- 7%; forskellen er voksende med voksende grad af ikke-dansk-tale i hjemmet. gruppe Dansk Ikke dansk Sprog dansk Sprog dansk Sprog dansk etnicitet 90% 10% næsten altid engang aldrig imellem Sprog 75% 25% 18% 6% 1%

7 7 Matematik gruppe Dansk Ikke dansk Sprog dansk Sprog dansk Sprog dansk etnicitet næsten altid engang aldrig imellem Sprog Naturfag gruppe Dansk Ikke dansk Sprog dansk Sprog dansk Sprog dansk etnicitet næsten altid engang aldrig imellem Sprog Danske elever er generelt meget lidt positive over for MAT og NAT. Danske elever ligger her ekstremt internationalt; holdningen har i Danmark ikke sammenhæng med præstationsniveauet af TIMSS-scorerne. Hyppighed af elever med Højt (Høj), Medium (Med) og Lavt (Lav) værdi af på PAT-indekset (Positive Attitude Towards --) i tabel: Fag Mat Nat Høj Høj Med Med Lav Lav Forskel %elever Score %elever score %elever score Høj-Lav DK 55% % % point Int. 72% % % point DK 59% % % point Int. 77% % % point

8 8 Danske elevers selvtillid er i top sammenlignet med elever internationalt. Hyppighed af elever med Højt (Høj), Medium(Med) og Lavt (Lav) værdi af elevernes indeks til måling af selvtillid. Høje værdier svarer til høj grad af selvtillid. Fag Mat Nat Høj Høj Med Med Lav Lav Forskel %elever score %elever score %elever score Høj-Lav DK 70% % 493 7% point Int. 57% % % point DK 68% % 494 7% point Int. 61% % 453 8% point Danske elever har ikke meget hjemmearbejde i de to fag, og hvis de har det, er det især de svage elever, som laver det. Danske lærere føler sig godt klædt på rent fagligt (information fra lærerspørgeskemaet) til at undervise i MAT og NAT, bedre end tet af lærere internationalt og mest i faget MAT, hvor det drejer sig om over 90%. Hyppighed af elever, hvis lærere føler, at de er velforberedte til at undervise i de to fags hovedområder. I faget matematik mødes danske elever i meget høj grad af lærere, som er parate til at udføre undervisning i faget. Fag Tal geometri Data Mat Nat DK 94% 92% 91% Int. 77% 68% 71% Biov. Naturv. Geov. DK 57% 50% 60% Int. 59% 46% 56%

9 9 Til gengæld synes danske lærere (lærerspørgeskemaet) ikke, at deres arbejdsbetingelser er gode, betydeligt færre danske lærere har høj grad af accept af arbejdsbetingelserne sammenlignet med det internationale, og betydeligt flere danske lærere har tillige lav grad af accept af arbejdsbetingelserne. Danske skoler har i bedre adgang til at få dækket behov for resurser i forbindelse med undervisningen end internationalt (information fra skolelederskemaet). Hyppighed af elever hvor skolen kategoriseres ud fra Høje (Høj), Medium (Med) og Lave (Lav) værdier af skolernes adgang til at få dækket behov for resurser til skolen ( Availability of School Resources for Mathematics/Science ) i forbindelse med afviklingen af undervisningen. Høje værdier svarer til, at skolen har relativ let adgang til resurser. Fag Mat Nat Høj Høj Med Med Lav Lav Forskel %elever score %elever score %elever score Høj-Lav DK 50% % 518 1% - - Int. 36% % 472 9% point DK 47% % 512 1% - - Int. 31% % % point Skoleklimaet betyder meget for elevernes TIMSS-score-niveau, jo bedre klima jo højere TIMSS-scores. Danske mål for skoleklima ligger på linje med eller lidt over det internationale niveau. Hyppighed af elever med Høje (Høj), Medium (Med) og Lave (Lav) værdier af skoleklimaet belyst gennem 8 spørgsmål til skolelederen (PPSC, Index of Principals' Perception of School Climate (PPSC)), og lærere (TPSC, Index of Teachers' Perception of School Climate). S står for skoleleder, L for lærer, DK for værdier i Danmark og Int for internationalt. Høje værdier af PPSC og TPSC svarer til at skolen har et godt klima. Fag Høj Høj Med Med Lav Lav Forskel %elever score %elever score %elever score Høj-Lav Mat DKL 19% % % point DKS 26% % 519 5% point IntL 17% % % point IntS 22% % % point Nat DKL 17% % % point DKS 26% % 514 5% point

10 10 IntL. 17% % % point IntS 22% % % point