DMCG-PAL, uddannelse. Koordineringsgruppen. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus Sygehus



Relaterede dokumenter
Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

(Ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse)

Introduktion til opgaven Introduktion til workshoppen. Mere information:

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Referat, FU-møde d. 27. juni 2011

Uddannelse. 15. april 2010, opdateret d. 16. juni Interesse-tilkendegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Koordinerende gruppe

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Personlig uddannelsesplan

DMCG-PAL, årsdag marts, Vejle

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Årsmøde DMCG-PAL Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Formålet. Udarbejdelse af forslag til indhold i grund- efterog videreuddannelse for de professionelle faggrupper i den palliative indsats

Demensområdet kompetencer på basisniveau

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Referat fra FU-internat d nov.2010

Hvilke egenskaber er vigtige hos en læge?

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

Uddannelseskultur. Tværfaglig uddannelse. Det tværprofessionelle kontinuum Uddannelseskultur i det tværfaglige studieambulatorium

Palliativt Videncenter

Den palliative indsats

Evaluering af Lukashuset efter det første år

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Palliativ indsats i DK

Sygeplejen i fremtiden?

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Palliativ indsats i kommunerne

PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Børne- og ungdomspsykiatri.

For at lykkes skal vi gøre det sammen. Tværfaglighed er en udfordring. Er det også en styrke?

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Rollen som akademiker

Referat fra FU-møde 15. december 2014

Børn og unge som pårørende

Bilag 4: Kortlægning af uddannelsestilbud på det palliative område, 2011

Projekt lindrende indsats

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Hvad er vigtigt for dig?

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Sorg er ikke hvad sorg har været

EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

Ansættelsesprocedure: overlæge

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb

National klinisk retningslinje

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Dansk Selskab for Palliativ Medicin Formandsberetning for 2015

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Værdigrundlag Afdeling Q

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål?

Bridge over troubled water

Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver

Kommunikation med patienter og kolleger

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018

Faglig profil for Akutmedicin

Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

Referat, FU-møde d. 18. august 2010

Få mere livskvalitet med palliation

Møde i børn og unge som pårørende gruppen d Referat af møde i børn og unge som pårørende gruppen d

Sorg er ikke hvad sorg har været

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

Uddannelsesudvalget Beretning fra uddannelsesudvalget - perioden

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Tilstrækkeligt antal borgere/volumen i tilbud, der er udfører rehabilitering på specialiseret niveau

Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil

Transkript:

DMCG-PAL, uddannelse Koordineringsgruppen Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus ygehus

Deltager/dato Møde aktivitet 4 møder 27/4 15/6 16/8 20/9 Helle Timm * * * * Jorit Tellervo * * * * Marianne Mose Bentzen * * * * Kirstine Winther * * * Eva Kaaberbøl * * Lene Munck * * Torben W. Jespersen * * * Helle B. Larsen * * Henrik Larsen Christian Busch Henrik Larsen

Hvad har været diskuteret? The Nordic Core Curriculum (Christian Busch) Kommissorium => monofaglige grupper/tværfaglig gruppe Forskellen mellem Efteruddannelse, => opdatering af viden Videreuddannelse,=> f.eks Diplom, Master Monofagligheden tværfagligheden niveau kontra specialist niveau Hvor er snitfladen? Betydning af begrebet: Kompetencer - forskelligt sprogbrug os sygeplejersker, læger og andre fagspecialer

ygeplejersker Viden Holdninger Færdigheder Dannelsesaspektet

Kernekompetencer Ud fra 4 kundskabsområder Personlige Etiske Teoretiske Æstetiske

De 7 kompetencer/roller FREMTIDEN PECIALLÆGE: 1. MEDICINK EKPERT Diagnostiske og terapeutiske færdigheder, som er nødvendige for at udføre etisk og effektiv patientbehandling 2. KOMMUNIKATOR Kan optage anamnese og indhente information fra patient, pårørende og evt. andre; lytte effektivt og diskutere relevant information med patienter og pårørende samt kolleger og personale. 3. AMARBEJDER amarbejder effektivt med andre læger og sundhedspersonale; bidrager effektivt i tværfaglige aktiviteter. 4. ORGANIATOR/LEDER/ADMINITRATOR Anvender og prioriterer ressourcerne effektivt og afbalancerer hensyn til patientbehandling, uddannelse og eksterne aktiviteter. 5. UNDHEDFREMMER Bidrager effektivt til øget sundhed hos patienter og i samfundet; erkender og reagerer på de områder, hvor oplysning er påkrævet. 6. AKADEMIKER Anvender en personlig strategi for kontinuerlig uddannelse; vurderer information kritisk; faciliteter læring hos patienter, yngre læger, studenter og andre personalegrupper; bidrager til udvikling af ny viden. 7. PROFEIONEL Yder høj kvalitet i patientbehandlingen med integritet, ærlighed, medfølelse; udviser passende personlig og medmenneskelig adfærd; praktiserer i etisk overensstemmelse med lægeløftet.

Uddannelse - udfordringer Prægraduat opgave: Den overordnede opgave er at få mere viden om palliation ind i alle relevante sundhedsuddannelser, OU, VIA, ect => styrkelse af basisniveauet => kontakt med uddannelsesinstitutionerne Postgraduat opgave: Efteruddannelse. Formål: opdatering og vedligeholdelse af viden hos relevant sundhedspersonale. Kursusniveau pecialist uddannnelsen => videreuddannelse Hvornår kan man kalde sig specialist i palliation? Læge, sygeplejerske, psykolog, fysioterapeut, præst.

Uddannelse i palliation Hvornår kan man kalde sig specialist? Uddannelse af specialistniveauet: - Vi kommer med en grunduddannele: læge, specialist i relevant område, sygeplejerske, klinisk erfaring, psykolog, præst, Vi er mange professionelle, som er autodidakte. fysioterapeut, Videreuddannelse: Diplom, Master ect

2 forskellige opgaver Ved ethvert valg er der også et fravalg. Focus på specialistniveauet Focus på basisniveauet

2 forskellige opgaver Ved ethvert valg er der også et fravalg. Focus på specialistniveauet pecialistniveauet vokser niveauet mister viden Focus på basisniveauet

2 forskellige opgaver Ved ethvert valg er der også et fravalg. Focus på specialistniveauet pecialistniveauet vokser niveauet mister viden Focus på basisniveauet pecialistniveauets faglighed niveauet faglighed

2 forskellige opgaver Ved ethvert valg er der også et fravalg. Focus på specialistniveauet pecialistniveauet vokser niveauet mister viden Focus på basisniveauet Der skal være balance mellem de 2 indsatser pecialistniveauets faglighed niveauet faglighed

Palliation i perspektiv Tværfaglighed Baisisniveau pecialistniveau Monofaglighed

Palliation i perspektiv Tværfaglighed Baisisniveau Palliative Care End of life Care upportive Care Rehabilitering pecialistniveau Monofaglighed

Vi skal alle på den sidste køretur, men der er forskellige måder, hvorpå den sidste tur køres.