Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv. Titel 1

Relaterede dokumenter
Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet. Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet 1

Egen-analyse af bevægelse i udskolingen. Til understøttelse af ledelsens og teamets strategiske arbejde med bevægelse. Titel 1

Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers

Pædagogisk ledelse. Pædagogisk ledelse faciliterer gennemførelse og udvikling af læreprocesser, som gør det pædagogiske grundlag levende.

Bevægelse i naturfagene

Bevægelse integreret i undervisningen i udskolingen eksemplariske aktiviteter

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så?

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

Digital handleplan for område Tønder

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Forord. og fritidstilbud.

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Alle daginstitutioner Mariehønen Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

vedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret

Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Edderkoppernes evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Guide til klasseobservationer

Formålet med mødet i aften

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016

Pædagogisk vejledning til institutioner

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan?

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Edderkopperne Midtvejsevaluering af fokuspunktet Værdien af den frie leg

IT- og mediestrategi på skoleområdet

INDLEDNING INDLEDNING

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Krop & Kompetencer Information om kompetenceløftet

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Fordybelsesmoduler Læreruddannelsen University College Lillebælt

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Udvikling af digital kultur

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Hvad er læringsplatforme?

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kreativt projekt i SFO

Pædagogisk diplomuddannelse

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet

Transkript:

Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv Titel 1

2 Titel

Indhold 1 Opbygningen af inspirationsmaterialet 4 2 Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv 6 3 Bevægelsesdidaktiske modeller i udskolingen 8 Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv 3

Opbygningen af inspirationsmaterialet 4 Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv

Vidensnotat om bevægelse og læring Et bevægelsesdidaktisk perspektiv Bevægelseskultur i udskolingen Bevægelse integreret i undervisningen i udskolingen Bevægelsesglæde i udskolingen Elevindragelse i bevægelse i udskolingen Didaktisk model Didaktisk model Didaktisk model Didaktisk model Egen-analyse af udskolingens bevægelseskultur Eksemplariske BIUaktiviteter Eksemplariske bevægelsesglædeaktiviteter Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv 5

Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv Nedenstående tekst er et overordnet didaktisk afsæt forud for arbejdet med de konkrete bevægelsesdidaktiske modeller med tilhørende eksemplariske bevægelsesaktiviteter. De bevægelsesdidaktiske modeller er udviklet af Det nationale videncenter, KOSMOS, for Undervisningsministeriet, som et redskab til at styrke arbejdet med bevægelse i udskolingen. Hver af de bevægelsesdidaktiske modeller betoner vigtigheden af, at bevægelse i ord og handling i skolen altid har et didaktisk og pædagogisk afsæt. Modellerne henvender sig primært til lærere/pædagoger, ledere og elever i udskolingen. I et didaktisk perspektiv må bevægelsesaktiviteter i udskolingen planlægges, gennemføres og evalueres med afsæt i didaktiske og pædagogiske refleksioner. Det betyder, at lærere/pædagoger må have fokus på målet og udvælgelse af bevægelsesaktiviteten på baggrund af refleksioner over elevernes (1) læringsforudsætninger, (2) rammefaktorerne, (3) aktivitetens mål og læreprocessens tilrettelæggelse og (4) vurdering (Hiim & Hippe 20121). Som lærer/ pædagog i udskolingen må man bl.a. overveje: 1. Hvilke muligheder og begrænsninger har eleverne for at deltage i bevægelsesaktiviteterne? Har nogle elever særlige udfordringer eller ressourcer i forhold til udvalgte bevægelsesaktiviteter? 2. Hvordan muliggør eller begrænser rammerne bevægelsesaktiviteterne, både i forhold til de tidsmæssige og de fysiske rammer? 3. Hvordan understøtter eller optimerer bevægelsesaktiviteterne elevernes læreproces? Hvordan kan bevægelsesaktiviteterne være med til at motivere eleverne på kort sigt? Og på lang sigt? Hvordan, hvor meget og hvornår skal bevægelsesaktiviteterne inddrages i forhold til undervisningens øvrige arbejdsformer? 4. Hvordan kan bevægelsesaktiviteterne og elevernes læring vurderes i forhold til den videre undervisningsproces? Var aktiviteterne for lette eller vanskelige? Lærte eleverne det, der var hensigten i bevægelsesaktiviteten? Ovenstående er alle vigtige didaktiske refleksioner, som man må gøre sig i bestræbelserne på at inddrage bevægelsesaktiviteter meningsfuldt i udskolingen, som et bidrag til en alsidig, varieret og motiverende skoledag. Udarbejdet af: Det nationale videncenter KOSMOS, for Undervisningsministeriet: Katrine Bertelsen: kber@ucsyd.dk Claus Løgstrup Ottesen: cott@ucsyd.dk Børge Koch: bfko@ucsyd.dk 6 Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv

Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv 7

Bevægelsesdidaktiske modeller i udskolingen Idrætsundervisning Bevægelse integreret i undervisningen Aktiv transport til og fra skole Udskolingen i bevægelse Aktive pauser Åben skole Skolens faciliteter Bevægelseskultur i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet Kreative og æstetiske læringsaktiviteter Legende aktiviteter Situeret anvendelse BIU Strukturering af undervisningen Kropsliggørelse af det faglige indhold Bevægelse integreret i undervisningen i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet 8 Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv

Konkurrence, præstere Eksperimentere, fordybelse Anerkendelse, blive set/hørt Fællesskab, samarbejde Bevægelsesglæde i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet Høj inddragelse Delvis inddragelse Ingen inddragelse Inddragelse af elever i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv 9

Udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet 10 Titel