Bemærkninger og indsigelser - tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Bilag 3 Sagsnr./Dok.nr. 2016-056296 / 2016-056296-24 Miljø- og Energiplanlægning Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Init.: BA 22-05-2017 Bemærkninger og indsigelser - tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Nedenstående er en oversigt over bemærkninger og indsigelser, der er indkommet under den offentlige høring af tillæg til indsatsplan for OSD 1435 Aalborg Sydøst. 1. Miljøstyrelsen, Grundvandskortlægning 2. Aalborg Portland A/S 3. Jørgen Maarup, Hadsund Lande 440, 9260 Gistrup 4. Ole Skårhøj, Oppelstrupvej 85, 9260 Gistrup 5. Per Møller Jensen, Oppelstrupvej 74, 9260 Gistrup 6. Leo Christensen, Hadsund Landevej 451, 9260 Gistrup 7. Peter Bastholm, Romdrupvej 118, 9270 Klarup 8. Anders Voldbjerg, Romdrupvej 98, 9270 Klarup 9. Arne Thomsen, Nøvlingvej 195, 9260 Gistrup 10. Hans Jørgen Thomsen, Nøvlingvej 118, 9260 Gistrup 11. Jens Christian Eriksen, Vårstvej 14, 9260 Gistrup 12. Jørgen Toft, Randbyvej 23, 9280 Storvorde 13. Niels Henrik Dalsgaard Andersen, Oppelstrupvej 88, 9260 Gistrup 14. AgriNord Side 1 af 10

#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Skematisk opsætning af høringspart, indhold i indsigelser/bemærkninger og Aalborg kommunes svar I nedenstående skema er indsigelserne refereret, og samtidig fremgår Miljø- og Energiforvaltningens bemærkninger til samt svar på de enkelte indsigelser. Det fremgår ligeledes af Miljø- og Energiforvaltningens svar, om indsigelsen har givet anledning til ændringer i indsatsplanen. Indsigelserne i deres fulde længde fremgår af bilag 4. Nr. Høringspart Indhold i indsigelser/bemærkninger Miljø- og Energiforvaltningens svar 1. Miljøstyrelsen, Grundvandskortlægning Miljøstyrelsen har ingen formelle bemærkninger til planerne men vi gør opmærksom på, at der er kommet ny bekendtgørelse af vandforsyningsloven, LBK 125 af 26.1.2017, ligesom der er kommet/kommer ny lovgivning om husdyrbrug, som kan have betydning for indsatsplanerne. 2. Aalborg Portland A/S Aalborg Portland forventer at påbegynde råstofudgravningen i interesseområdet om 25-35 år. Af forslag til tillæg til indsatsplan fremgår forventet opstart til om 30-40 år. Indsatsplanen er ændret, således at den nye vandforsyningslov fremgår. Aalborg Kommune er ligeledes opmærksom på, at lovgivning om husdyrbrug er ændret. En forventet opstart på råstofgravningen på mellem 30-40 år fremgår af den allerede vedtagne indsatsplan for hele OSD 1435, Aalborg sydøst fra 2015. Det kan ikke ændres. De 30-40 år fremgår ikke af det tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst, der har været i offentlig høring. Af forslag til indsatsplan fremgår, at der i gravetilladelserne bør stilles krav om grundvandsvenlig drift og efterbehandling af råstofområdet beliggende i indvindingsoplandet. Idet det i nærværende forslag ikke er redegjort for kravene til grundvandsvenlig drift vil Aalborg Portland gerne have præciseret forholdene ved en grundvandsvenlig drift. Dette for at sikre, at der fortsat kan ske råstofindvinding med den tiltænkte grundvandsvenlige drift såvel over som under grundvandsspejlet. I tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst er det under Klarup Vandværk tilføjet, at Aalborg Portland forventer at starte råstofgravningen om 25-35 år. Kravet om grundvandsvenlig drift skal sikre, at der i driftsperioden ikke er risiko for forurening af grundvandsressourcen. Hvilke krav, der stilles til grundvandsvenlig drift, afhænger af den konkrete gravning. Der kan bl.a. være tale om krav til håndtering af brændstoftanke, placering af køretøjer på befæstede arealer uden for råstofgravens driftstider, vedligehold af stationært og kørende materiel, således at spild af olie og kemikalier undgås samt krav til oplagring af kemikalier og olie uden for graven. Side 2 af 10

3. Jørgen Maarup Det fremgår ikke af kortlægningen, at der er indsatsområder i forhold til sprøjtemidler i indvindingsoplandet til disse vandværker. Generelt sikrer godkendelsesordningen for sprøjtemidler imod, at sprøjtemidler udvaskes til grundvandet. De arealer, som er relevante i forhold til en supplerende beskyttelse gennem en kommunal indsatsplanlægning, er visse sandjorder, som er mere følsomme end testmarkerne i varslingssystemet. Det ligger fast, at skal Aalborg Kommune udstede forbud mod brug af pesticider uden for de udpegede indsatsområder, kræver det en faglig funderet begrundelse. Dvs. der skal foreligge viden om konkrete forhold, som peger på behovet for at gennemføre en særlig indsats. Det vil primært være viden om stor grundvandsdannelse, særlig ringe beskyttelse af grundvandet eller tidligere fund af rester af sprøjtemidler. Stor grundvandsdannelse er en risikofaktor, som kan begrunde indgrebet; men der er intet i det fremlagte materiale, som viser, at grundvandsdannelsen i disse arealer er større end så mange andre steder. Klarup Vandværk, Kochs Vase er af Staten udpeget som sårbart over for nitrat og af Aalborg Kommune som sårbart over for pesticider. Aalborg Kommunes fastlæggelse af området som sårbart over for pesticider blev gennemført allerede i forbindelse med vedtagelsen af den samlede indsatsplan for OSD 1435, Aalborg sydøst i 2015. Planteavlsmidler i Danmark godkendes af Miljøstyrelsen, men på trods af det, findes der stadig godkendte midler i grundvandsmagasinerne over hele landet. Et eksempel her på er Glyphosat, der stammer fra Roundup, der stadig er godkendt. Miljøstyrelsens godkendelsesordning omfatter ler, sandjorde og ikke kalk, som er den dominerende jordtype i området. Godkendelsesordningen er en generel regulering af brugen af pesticider, og i den sammenhæng tages der ikke hensyn til de hydrologiske forhold og de påvirkninger, der sker i forbindelse med vandindvindinger. Disse hydrologiske påvirkninger afhænger dels af størrelsen af indvindingen, dels af geologien. Godkendelsesordningen betyder, at stofferne forbydes, når de ér kommet i grundvandet. Godkendelsesordningen reagerer således på bagkant, og stofferne udfases/forbydes først, når de er fundet i grundvandet. Derfor kan det være nødvendigt med indsatser over for brugen af pesticider, der rækker ud over godkendelsesordningen. Af vejledning om indsatsplaner fremgår det, at Statens udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder baserer sig ikke på oplysninger om grundvandsdannelse. Risikoen for forurening af grundvandet er alt andet lige større for områder med stor grundvandsdannelse. Derfor bør kommunen i sin vurdering af forureningstrusler mod grundvandet inddrage viden om stor grundvandsdannelse. Samtidig fremgår det, at En indsatsplan vedtaget efter 13 a kan være relevant, når der er fagligt belæg for det. Dermed menes viden om konkrete forhold, som peger på behovet for at gennemføre en særlig indsats til sikring af drikkevandsinteresserne. Det vil primært være viden om, at der inden for OSD/indvindingsoplande, som har eller kan få en grundvandstruende arealanvendelse, eksisterer: stor grundvandsdannelse, 3/10

særlig ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, f.eks. tynde jordlag beliggende over kalken eller krystallinske bjergarter, eller fund af i dag godkendte sprøjtemidler i grundvandet. Mht. Klarup Vandværk, Kochs Vase gør det sig gældende, at lavbundsarealer med opadgående vandbevægelse ikke er sprøjtemiddelfølsomme, da udvaskningen til grundvandet ikke forekommer. Der er ikke fundet spor af pesticider i vandet fra nogen af de to vandværker, så der er heller ikke overvågningsdata, som kan begrunde indgrebet. Det er et vigtigt krav, at indsatserne ikke må være mere indgribende, end målet med indsatsen tilsiger (proportionalitetsprincippet). Konklusionen er, at der i den fremlagte plan ikke findes begrundelse for en ekstraordinær indsats imod pesticider. Vi opfordrer til, at kommunens politikere sætter sig ind i den nyeste vejledning om indsatsplanlægning og selvstændigt vurderer, om det fremlagte tillæg til indsatsplanen er udtryk for en proportional reaktion over for de berørte lodsejere. 4. Ole Skårhøj Ole Skårhøjs indsigelse mod indsatsplanen er tilsvarende indsigelse nr. 3 fra Jørgen Maarup. Ved Klarup Vandværk, Kochs Vase er der både tale om stor grundvandsdannelse og samtidig ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, da jordlagene over kalken er usammenhængende og stedvist meget tynde eller helt fraværende. Det er rigtigt, at I områder, hvor der er en permanent opadgående gradient, sker der ikke udvaskning til grundvandet. Ved Klarup Vandværk er den sårbare nærzone udpeget på arealer, hvor der sker grundvandsdannelse, det vil sige ikke i områder, hvor der er en opadgående gradient. Udvaskningen af nitrat og pesticider fra rodzonen er lang tid undervejs, før det når grundvandsmagasinet, hvorfor vandkvaliteten i boringerne i dag ikke nødvendigvis afspejler den fremtidige vandkvalitet. Derfor fastlægges indsatserne i planen på baggrund af den kortlagte sårbarhed herunder de geologiske forhold, grundvandskemiske forhold, grundvandsdannelsen samt arealanvendelsen. Vandkemien ved Kochs Vase viser en lav ionbytning, altså tegn på at der geologisk ikke er en beskyttelse af grundvandet. Samtidig er der et forholdsvis højt forvitringsindeks. Det vil sige tegn på påvirkning af forurening fra jordoverfladen. Grundvandet ved Kochs Vase Kildeplads har aktuelt en god drikkevandskvalitet, men oplandet er ikke godt beskyttet mod nitrat og anden forurening ved overfladen. Det er derfor vigtigt, at nitratudvaskningen i indvindingsoplandet reguleres, således at det sikres, at nitratindholdet i grundvandsmagasinet ikke på sigt overstiger grænseværdien på 50 mg/liter. Jf. svar til høringspart nr. 3 Jørgen Maarup. 5. Per Møller Jensen, Per Møller Jensens indsigelse mod indsatsplanen er tilsvarende indsigelse nr. 3 fra Jørgen Maarup. Jf. svar til høringspart nr. 3 Jørgen Maarup. 4/10

6. Leo Christensen Leo Christensens indsigelse mod indsatsplanen er tilsvarende indsigelse nr. 3 fra Jørgen Maarup. Jf. svar til høringspart nr. 3 Jørgen Maarup. 7. Peter Bastholm Peter Bastholms indsigelse mod indsatsplanen er tilsvarende indsigelse nr. 3 fra Jørgen Maarup. Jf. svar til høringspart nr. 3 Jørgen Maarup. 8. Anders Voldbjerg Anders Voldbjergs indsigelse mod indsatsplanen er tilsvarende indsigelse nr. 3 fra Jørgen Maarup Jf. svar til høringspart nr. 3 Jørgen Maarup. 9. Arne Thomsen Arne Thomsens indsigelse mod indsatsplanen er tilsvarende indsigelse nr. 3 fra Jørgen Maarup Jf. svar til høringspart nr. 3 Jørgen Maarup 10. Hans Jørgen H. Thomsen Hans Jørgen Thomsens indsigelse mod indsatsplanen er tilsvarende indsigelse nr. 3 fra Jørgen Maarup Jf. svar til høringspart nr. 3 Jørgen Maarup 11. Jens Christian Eriksen Jens Christian Eriksens indsigelse mod indsatsplanen er tilsvarende indsigelse nr. 3 fra Jørgen Maarup Jf. svar til høringspart nr. 3 Jørgen Maarup 12. Jørgen Toft Jørgen Tofts indsigelse mod indsatsplanen er tilsvarende indsigelse nr. 3 fra Jørgen Maarup Jf. svar til høringspart nr. 3 Jørgen Maarup 13. Niels Henrik Dalsgaard Andersen Niels Henrik Dalsgaard Andersens indsigelse mod indsatsplanen er tilsvarende indsigelse nr. 3 fra Jørgen Maarup Jf. svar til høringspart nr. 3 Jørgen Maarup 14. AgriNord BNBO til begge områder synes meget stort. Vi kan forstå, at Aalborg Kommune har beregnet alle BNBO i indsatsplanen med 5 års strømningstid. Det sædvanlige er at anvende en strømningstid svarende til tidsperioden mellem prøveudtagninger. Det fremgår af Miljøstyrelsen vejledning på området (nr. 2 fra 2007). Vi formoder og håber -at der bliver taget prøver oftere end hvert 5. år i både Lundby Krat- og Kochs Vase- boringerne. Eftersom BNBO benyttes som afgræns- De to kildepladszoner er beregnet med en transporttid på 5 år, hvorimod BNBO er beregnet med en transporttid på 1 år. BNBO er beregnet efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2007. 5/10

ningen af indsatsen mod pesticider, betyder et større BNBO også et større område med indgreb. Derfor er vi kritiske over for den ekstra sikkerhed som indbygges i planen med et udvidet BNBO. Kortlægningen af de sprøjtemiddelfølsomme områder gælder på sandjorder, hvor indsatsområder er udpeget. Jorder, hvor der er mere end 10% ler i den øverste meter og lavbundsjorde, er ikke medtaget i kortlægningen. En meget stor del af BNBO og de sårbare nærzoner udlagt af Aalborg Kommune i forslaget til indsatsplan har mindre end 10% ler og er ikke lavbundsjord. Derfor bør Statens ny pesticidkortlægning i høj grad være retningsgivende. BNBO ved Lundby Krat er langt overvejende finsand og i mindre grad humus ifølge jordbundskortet, der siger noget om forholdene i omkring 20 cm dybde. Jordartskortet, der har information om jorden i omkring 80 cm dybde fortæller os, at samme område i langt overvejende grad indeholder smeltevandssand og -grus, mens der i randen af BNBO i den nordøstlige del findes marint sand eller ler. Så Statens konklusioner omkring pesticidkortlægning for følsomme områder i forhold til sprøjtemidler er direkte anvendelig på vandværket i Lundby Krat. For Kochs Vases sårbare nærzoner er billedet lidt mere broget. I den vestlige del består overjorden af humusjord og lerblandet sandjord. Igen ingen ler over 10%. Kommer vi under rodzonen bliver det leret. Men den primære nedbrydning af pesticid foregår i rodzonen. I den østlige del af Kochs Vase siger jordbundskortet, at jorden er leret i overjorden, mens jordartskortet i 80 cm dybde og dermed stadig i rodzonen siger der er ler i den nordligste del, mens smeltevandssand og grus samt kridt tager over i omtrent halvdelen af den udpegede sårbare nærzone. Generelt sikrer den statslige godkendelsesordningen for sprøjtemidler imod, at sprøjtemidler udvaskes til grundvandet. Klarup Vandværk, Kochs Vase og Aalborg Vand, Lundby Krat er af Staten udpeget som sårbart over for nitrat og af Aalborg Kommune som sårbart over for pesticider. Aalborg Kommunes fastlæggelse af området som sårbart over for pesticider blev gennemført allerede i forbindelse med vedtagelsen af den samlede indsatsplan for OSD 1435, Aalborg sydøst i 2015. Planteavlsmidler i Danmark godkendes af Miljøstyrelsen, men på trods af det, findes der stadig godkendte midler i grundvandsmagasinerne over hele landet. Et eksempel her på er Glyphosat, der stammer fra Roundup, der stadig er godkendt. Godkendelsesordningen er en generel regulering af brugen af pesticider, og i den sammenhæng tages der ikke hensyn til de hydrologiske forhold og de påvirkninger, der sker i forbindelse med vandindvindinger. Disse hydrologiske påvirkninger afhænger dels af størrelsen af indvindingen, dels af geologien. Godkendelsesordningen betyder, at stofferne forbydes, når de ér kommet i grundvandet. Godkendelsesordningen reagerer således på bagkant, og stofferne udfases/forbydes først, når de er fundet i grundvandet. Derfor kan det være nødvendigt med indsatser over for brugen af pesticider, der rækker ud over godkendelsesordningen. Af vejledning om indsatsplaner fremgår det, at Statens udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder baserer sig ikke på oplysninger om grundvandsdannelse. Risikoen for forurening af grundvandet er alt andet lige større for områder med stor grundvandsdannelse. Derfor bør kommunen i sin vurdering af forureningstrusler mod grundvandet inddrage viden om stor grundvandsdannelse. Samtidig fremgår det, at En indsatsplan vedtaget efter 13 a kan være relevant, når der er fagligt belæg for det. Dermed menes viden om konkrete forhold, som peger på behovet for at gennemføre en særlig indsats til sikring af drikkevandsinteresserne. Det vil primært 6/10

Mht. Klarup Vandværk i Kochs Vase gør det sig endda gældende, at lavbundsarealer med opadgående vandbevægelse ikke er sprøjtemiddelfølsomme, da udvaskning til grundvandet ikke vil forekomme her. Det ligger fast, at skal Aalborg kommune udstede forbud mod brug af pesticider uden for de udpegede indsatsområder, kræver det en fagligt funderet begrundelse. Dvs. der skal foreligge viden om konkrete forhold, som begrunder et behov for at gennemføre en særlig indsats. Det vil primært være viden om stor grundvandsdannelse, særlig ringe beskyttelse af grundvandet eller tidligere fund af rester af sprøjtemidler. Stor grundvandsdannelse er en risikofaktor, som kan begrunde indgreb; men der er intet i det fremlagte materiale, som viser, at grundvandsdannelsen i disse arealer er større end så mange andre steder, f.eks. i testmarkerne. Der er ikke fundet spor af pesticider i vandet fra de to vandværker, så der er heller ikke overvågningsdata, som kan begrunde indgrebet. Det er et vigtigt krav, at indsatserne ikke må være mere indgribende, end målet med indsatsen tilsiger (proportionalitetsprincippet). Konklusionen er, at der i den fremlagte plan ikke findes begrundelse for en ekstraordinær indsats imod pesticider. Vores vurdering er, at en sådan ekstra indsats ikke kan begrundes! Vi opfordrer til, at kommunens politikere sætter sig ind i den nyeste lovgivning med tilhørende vejledning om indsatsplanlægning og selvstændigt vurderer, om det fremlagte tillæg til indsatsplanen er udtryk for en proportional reaktion overfor de berørte lodsejere. Indsatsplanen siger under målsætninger, at miljøfremmede stoffer incl. pesticider begrænses mest muligt. Vi forstår ikke, hvad det betyder i praksis. Landbruget anvender i forvejen kun pesticider, hvis det et nødvendigt. være viden om, at der inden for OSD/indvindingsoplande, som har eller kan få en grundvandstruende arealanvendelse, eksisterer: stor grundvandsdannelse, særlig ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, f.eks. tynde jordlag beliggende over kalken eller krystallinske bjergarter, eller fund af i dag godkendte sprøjtemidler i grundvandet. Både ved Aalborg Vand, Lundby Krat og Klarup Vandværk, Kochs Vase er der både tale om stor grundvandsdannelse og samtidig ringe naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet. Ved Klarup Vandværk, Kochs Vase gælder endvidere, at jordlagene over kalken er usammenhængende og stedvist meget tynde eller helt fraværende. Det er rigtigt, at i områder, hvor der er en permanent opadgående gradient, sker der ikke udvaskning til grundvandet. Ved Klarup Vandværk er den sårbare nærzone udpeget på arealer, hvor der sker grundvandsdannelse, det vil sige ikke i områder, hvor der er en opadgående gradient. Udvaskningen af nitrat og pesticider fra rodzonen er lang tid undervejs, før det når grundvandsmagasinet, hvorfor vandkvaliteten i boringerne i dag ikke nødvendigvis afspejler den fremtidige vandkvalitet. Derfor fastlægges indsatserne i planen på baggrund af den kortlagte sårbarhed herunder de geologiske forhold, grundvandskemiske forhold, grundvandsdannelsen samt arealanvendelsen. Den aktuelle vandkvalitet i boringerne er derfor kun en del af vurderingen. Målsætningen om at begrænse anvendelsen af miljøfremmede stoffer herunder pesticider mest muligt er rettet mod den kommunale sagsbehandling. Der kan være konkrete sager i kommunen, hvor det er muligt at begrænse anvendelsen af miljøfremmede stoffer herunder 7/10

Der er for Kochs Vase tale om en reduceret vandtype (D) og der er ikke påvist nitrat. Sulfatindholdet betegnes som lavt og forholdsvist konstant. Der er lerlag af varierende tykkelse og i den østlige del af kildepladszonen er der ikke lerlag over grundvandet. Der er altså ikke tegn på nært forestående problemer med nitrat, hvor boringerne er filtersat. Vi finder, at det må være muligt at undvære eller reducere indsatsen overfor kvælstof betragteligt, både af denne årsag, men også af årsager, som vi har redegjort for i indsigelsen imod Indsatsplan 1435 (se vedlagte bilag). For at beregne behovet for indsats, laver Aalborg Kommune en beregning af den nuværende nitratudvaskning og på den baggrund beregner kommunen, hvor stor en del af oplandet, der skal udlægges med en nitratudvaskning på 25 mg/l for at nå en gennemsnitlig udvaskning på 50 mg/l. Aalborg Kommune overvurderer med de valgte beregningsmetoder nitratudvaskningen betydeligt. Derfor bliver indsatsbehovet overfor landbruget overvurderet, hvilket giver sig udslag i for store sårbare nærzoner og dermed en unødvendig gene og udgift for landbrugsproduktionen. Det vil vi give flere eksempler på kan være tilfældet nedenfor i bilaget i særskilte punkter. Vi har også valgt at medtage punkter, som ikke er direkte relevante for indvindingen ved Kochs Vase, men de er medtaget, da det er forhold i beregningsmetoderne, som bevirker en overvurdering af beskyttelsesniveauet i hele OSD 1435. Agri Nord sætter generelt spørgsmålstegn ved beregningsgrundlaget for sårbar nærzone, herunder at sårbar nærzone fastlægges på baggrund af for høje nitratudvaskninger fra pesticider fx ved større anlægsarbejder og salg af kommunale arealer. Målsætningen er også indarbejdet i vandværkernes informationsindsatser i forhold til bl.a. villahaveejere. Vandkemien ved Kochs Vase viser en lav ionbytning, altså tegn på at der geologisk ikke er en beskyttelse af grundvandet. Samtidig er der et forholdsvis højt forvitringsindeks. Det vil sige tegn på påvirkning af forurening fra jordoverfladen. Grundvandet ved Kochs Vase Kildeplads har aktuelt en god drikkevandskvalitet, men oplandet er ikke godt beskyttet mod nitrat og anden forurening ved overfladen. Det er derfor vigtigt, at nitratudvaskningen i indvindingsoplandet reguleres, således at det sikres, at nitratindholdet i grundvandsmagasinet ikke på sigt overstiger grænseværdien på 50 mg/liter. Der er fastlagt en naturlig udvaskning fra naturarealer og skov på 25 mg/liter, hvilket Aalborg Kommune har vurderet er en realistisk udvaskning. Naturarealer og skov udgør en lille del af det areal, der indgår i beregningerne af de sårbar nærzoner i Hals-området. Nitratudvaskningen fra byområderne i beregningen af sårbar nærzone er på baggrund af erfaringer fastlagt til 50 mg/nitrat pr. liter 1. Aalborg Kommune har i de seneste år lukket flere vandværksboringer placeret i byområde, på baggrund af et nitratindhold der overskrider grænseværdien. Samtidig er der vandværker placeret i tæt by, hvor nitratindholdet nærmer sig 50 mg nitrat/liter. Der er ikke golfbaner i indvindingsoplandet til Aalborg Vand, Lundby Krat og Klarup Vandværk, Kochs Vase. Det er op til det enkelte grundvandssamarbejde, hvordan målsætningerne i indsatsplanen gennemføres. De restriktioner vandværkerne fastlægger i deklarationerne tilpasses målsætningen i indsatsplanen, således at de svarer til en udvaskning på 25 mg nitrat/liter. Der er taget højde for de allerede gennemførte deklarationer i forbin- 1 Grundvand fra skove muligheder og problemer, Miljøministeriet Forskningscenter for Skov & Landskab, Skovbrugsserien nr. 34, 2003 8/10

naturområder skov samt byer. Samtidig sættes spørgsmålstegn ved, om 25-mg deklarationer giver en udvaskning på 25 mg nitrat/liter samt om alle marker med allerede pålagte deklarationer indgår i beregningen af sårbar nærzone med en udvaskning på 25 mg/liter. Golfbaner er, så vidt vi har forstået, i beregningerne sat til 50 mg nitrat pr. liter i nuværende drift og 25 mg/l i fremtidig drift. Som minimum bør det være et gennemsnitstal over 3-5 år der anvendes, hvis Aalborg Kommune ikke har mulighed for at beregne det korrekte sædskiftegennemsnit. Der sættes spørgsmålstegn ved, at der ikke er anvendt dokumenteret merudbytte i beregningen af sårbar nærzone. Agri Nord sætter spørgsmålstegn ved, at der ikke tages højde for nitratreduktionskapaciteten i beregningen af sårbar nærzone. Nitratudvaskning og plantesædskifte i beregningen af sårbar nærzone er marker med beregnet lav udvaskning - som vi har forstået det erstattet med en udvaskning som minimum et planteavlssædskifte på trods af, at de reelt har en lavere delse med optegning af sårbar nærzone, hvor disse arealer indgår med en udvaskning fra rodzonen svarende til den deklaration, der er lagt på arealet. Nordjyllands Amt havde et mål om 25 mg nitrat/liter i grundvandsmagasinet. Denne målsætning har Aalborg Kommune ændret til et mål om 50 mg nitrat/liter i grundvandsmagasinet. Målsætningen medfører, at Aalborg Kommune skal være sikker på, at have en robust model for beregning af, hvilke arealer der er nødvendige at beskytte for at sikre rent drikkevand nu og i fremtiden. Hvis indsatsen gør, at vandværkerne på sigt indvinder vand med nitratindhold over 50 mg/liter, så har Aalborg Kommune ikke løst opgaven. Derfor skal modellen være robust og samtidig skal modellen kunne modstå de mange ukendte parametre, som klimaændringer (særligt nedbør), lovgivningsmæssige indgreb (ex. landbrugspakken) mv. Aalborg Kommune har vurderet, at der er anvendt realistiske værdier i forudsætningerne. I beregningen af sårbar nærzone er det dokumenterede merudbytte ikke medtaget. Det dokumenterede merudbytte er ikke inddraget i beregningen, idet der ikke er krav om, at data omkring dokumenteret merudbytte indberettes. Der har derfor ikke været adgang til disse data, og de er derfor heller ikke medtaget i beregningen af sårbar nærzone. Nitratreduktionskapaciteten er ikke medtaget i beregningen af sårbar nærzone, men det har indgået i vurderingen, hvorvidt der er en tilstrækkelig nitratreduktionskapacitet til at sikre rent vand i fremtiden. I mange situationer er nitratreduktionskapaciteten enten begrænset/opbrugt, eller der er tydelige tegn på at nitratreduktionskapaciteten er tæt på opbrugt. Når nitratreduktionskapaciteten er opbrugt vil nitratindholdet i vandværkernes boringer stige og resultere i overskridelser af grænseværdierne for nitrat i drikkevand. Grundvandskemien afslører, om der er en nitratreduktionskapacitet i jorden, men da det ikke er en uendelig kilde til nitratnedbrydning, vil det være et spørgsmål om tid, førend kapaciteten er opbrugt, og der vil være et stigende nitratindhold i grundvandet. Ved beregning af sårbar nærzone erstattes en lav udvaskning ikke med planteavlsniveau. 9/10

udvaskning. Det synes at være et unødvendigt forsigtighedsprincip, at antage, at alle landbrugsarealer med lav udvaskning pludselig intensiverer driften. Indsatsplanen siger, at nitrat i BNBO og øvrigt indvindingsopland, følger husdyrbekendtgørelsens minimumskrav. Den bekendtgørelse omhandler imidlertid ydelse af præmier for husdyr. Vi ser ikke sammenhængen. Sætningen om at følge en bekendtgørelses minimumskrav bør forklares, da vi er usikre på, hvad det medfører. Agri Nord mener, at Jordfordeling bør indgå som en af flere mulige metoder stillet til rådighed af vandværk eller Aalborg Kommune. I tilfælde af at baggrunden for en deklaration bortfalder, bør deklarationen blive ophævet og driften falde tilbage til landmanden til gavn for vækst og arbejdspladser. De dyrkningsdeklarationer, der arbejdes med er så restriktive, at der er potentiale for at lave en bedre natur og biodiversitet på flere af arealerne. Vi foreslår derfor, at landmændene tilbydes naturplaner for arealerne og at kommunen tilbyder at anlægge vandhuller, hegning og afgræsning mv. for at bidrage til en højere biodiversitet og et rigere naturindhold. Ekstraudgiften for denne ekstra gevinst vil sandsynligvis være relativt lille. Aalborg Kommune har rettet i indsatsplanen, således at det nu fremgår, at der er tale om husdyrgødningsbekendtgørelsen. I det øvrige indsatsområde følges husdyrgødningsbekendtgørelsens minimumskrav, hvilket er et udtryk for, at i disse områder følges husdyrgødningsbekendtgørelsen, og der vil således ikke blive stillet skærpede krav. Med baggrund i bl.a. høringssvar til Indsatsplan for OSD 1435 Aalborg SØ er der igangsat en jordfordeling i området. Såfremt der ikke længere er et behov for at fastholde deklarationen, så vil de blive aflyst. Aalborg Kommune er meget positive over for ønsker om større biologisk mangfoldighed, og der er som foreslået gode muligheder for dette inden for arealer med dyrkningsdeklarationer. Aalborg Kommune kan bidrage til overordnede generelle råd og vejledning i forhold til at øge naturrigdommen, samt i visse tilfælde indgå i konkrete projekter, som øger og sikrer den offentlige adgang til arealer. Kommunen kan også henvise til de tilskudsmuligheder til naturforbedringer, der kan være i området. Det kan bl.a. oplyses, at store dele af området er udpeget til skovrejsningsområde, og der er derfor muligheder for tilskud til dette. Kommunen har desværre ikke mulighed for at lave konkrete naturplaner for landbrugsejendomme eller betale for konkrete naturforbedringer som anlæg af søer og lignende i dette område. 10/10