Konsekvenser af fleksible arbejdstider A H l G d Anne Helene Garde 7. Oktober 2010
Hvad siger sygeplejerskerne? 100 80 60 40 20 0 Dag Aften Nat 2-hold 3-hold Andelen (%) af sygeplejersker, som oplever, at det "helt sikker/til en hvis grad" ville være lettere at have både arbejde og privatliv, hvis de havde større indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden. SATH, DSR & AMI, 2005
Arbejdsgiver fleksibilitet i arbejdstider 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Meget Lidt idt L Mavepine Allergi Ondt i ryggen Stress Fatigue Hovedpine Irretabilitet Søvn problemer Urolig Costa et al., 2004
Medarbejder fleksibilitet i arbejdstiden 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Meget Lidt In ngen Rygproblemer Stress Fatigue Hovedpine Irretabilitet Søvn problemer Urolig Mavepine Allergi Costa et al., 2004
Kontrol over arbejdstid og sygefravær Lægecert tificeret sy ygefravær (> 3 dage) 2 1.5 1 0.5 0 Høj Middel Lav Kontrol over arbejdstid N=3259 kvinder. Kontrolleret for sygdom ved baseline, alder, gift, antal børn, rygning, alkohol, bmi og overvægt Ala-Mursula et al., 2005
Ønske timer Ønske vagter Løbende tilpasning Individuelt skiftehold Kollektivt skiftehold Indflydelse
Projekt på Ålborg sygehus Formål: Koble arbejdstider ud fra medarbejdernes behov med de bedste betingelser for det gode patientforløb, kompetenceudvikling, rekruttering samt fastholdelse af medarbejdere. Ålborg Sygehus, 2003
Dialog om holdninger og muligheder Øget bevidsthed om sammenhænge mellem arbejde og privatliv Øget forståelse for forskelligheder Aktuelle og faglige begrundelser for fordeling af ressourcer over døgnet Struktureret kompetenceudvikling Fleksible arbejdstidsplaner baseret på behov frem for traditioner Ålborg Sygehus, 2003
Holdninger til arbejdstider Dagvagt på hverdage er det mest krævende Nattevagter kan opleves som et pusterum At møde tidligt ønskes specielt af ældre 8-14 og 8-15 ønskes specielt af børneforældre 12-timers vagter ønskes ikke af børneforældre og ældre Arbejdsweekender er ikke attraktive Fælles pauser er vigtige p.gr.a. det sociale. Ålborg Sygehus, 2003
Kombinationer af arbejdstider Varierende vagtlængder Uens vagtlængder over døgnet Forskudte mødetider Forskudte gå-hjem tider 12 timers vagter på hverdage og weekender 3-3 modellen Ålborg Sygehus, 2003
Åbent skema i sundhedssektoren Formål: Forbedre balancen mellem arbejde og privatliv Fokus: arbejdsskemaet Styregruppe med medarbejderrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentant, fagforeningsrepræsentant og projektleder Daglig planlægning og koordination varetaget af projektleder og medarbejderrepræsentanter To eksterne konsulenter tilknyttet projektet To eksterne konsulenter tilknyttet projektet i hele perioden Pryce et al. 2006
Deltagere 5 plejeteam i kontrolgruppe (n=91) 4 plejeteam i interventionsgruppe (n= 86) 60% sygeplejersker og 40% SOSU er 92% kvinder Gennemsnitsalder: 43 år Pryce et al. 2006
Interventionen: åbent skema Workshops med præsentation af cases 3 ud af de 4 teams valgte en åbent skema intervention som den mest passende De ansatte skulle så udfylde skemaet under hensyntagen til kollegernes behov Skemaet blev derefter tilpasset af to sygeplejersker på skift Resultaterne inkluderer kun de tre grupper som faktisk indførte interventionen Pryce et al. 2006
Tilfredshed med arbejde- familieliv balancen 3,4 3,3 3,2 3,1 3 Før Efter 2,9 2,8 arb-fam sammenligning arb-fam intervention Pryce et al. 2006
Jobtilfredshed og socialt fællesskab 90 80 70 60 50 40 30 Før Efter 20 10 0 tilfredshed sml tilfredshed int fællesskab sml fællesskab int Pryce et al. 2006
Mere social støtte 74 73 72 71 70 Før Efter 69 68 Sammenligning Intervention Pryce et al. 2006
1) PC Nye tider i ældreplejen 2) KURSUS 3) MØDER 4) REFERENCE Nabe-Nielsen og Garde, 2009
Design BEFORE: Questionnaire Interviews Blood samples Waist-hip ratio and weight Sleep (logbook and Actigraph) FOLLOW-UP: Questionnaire Interviews Blood samples Waist-hip ratio and weight Sleep (logbook and Actigraph) INTERVENTION 2007 2008
Involveret i planlægning af egen arbejdstid? 100% 97% volveret i eller altid er inv arbejdstid satte som ofte e ægning af egen % ans planlæ 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 19% 21% 23% 26% 17% 11% 0% Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter PC Kursus Møder Reference Nabe-Nielsen og Garde, 2009
Regelmæssighed 100% 90% 94% 89% 89% 100% 100% 96% 91% 80% 70% % ansatte med fast rullepla an 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 24% Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter PC Kursus Møder Reference Nabe-Nielsen og Garde, 2009
Forudsigelighed deres arbejdst id langt ud i fre emtiden % ansatt te som kender 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 91% 100% 95% 84% 87% 81% 91% 57% Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter PC Kursus Møder Reference Nabe-Nielsen og Garde, 2009
Interviewene handlede især om: At nogle medarbejdere oplevede, at det blev sværere at få hele weekender fri. At vagtplanen var blevet mere fleksibel, og at det samtidig var blevet sværere at huske sine arbejdstider. At nogle medarbejdere var bekymrede overfor forandringer i arbejdstidens tilrettelæggelse, da det kan have store konsekvenser for privatlivet. At man kom til at arbejde sammen med flere forskellige kolleger end tidligere. Det gjorde det sværere at opbygge faste rutiner. At medarbejderne blev mere trygge ved at arbejde på andre tidspunkter, end de var vant til.
Andre pointer Der er meget energi i arbejdstidens tilrettelæggelse Hvordan sikrer man retfærdighed? Kan man få for meget indflydelse? Hvordan sikrer man sunde arbejdstider? Hvad bliver lederens rolle? Er det lige godt for alle?.
Prioriteret arbejdstid Formålet er at belyse forskelligartet praksis og positive såvel som negative konsekvenser af prioriteret arbejdstid blandt skiftearbejdere på individ- og virksomhedsniveau. Individuel, elektronisk vagtplanlægning
Interventionen Medarbejdere skal løbende (for en fastlagt periode af gangen) ønske arbejdstider Der skal anvendes et IT-program Medarbejdere kan ønske hvilke dage arbejdet ønskes gennemført, Medarbejdere kan ønske at have fri på bestemte tidspunkter (veto) Lederen kan løbende (for en fastlagt periode) definere bemandingsbehovet (hvor mange og hvilke kompetencer)
Interventionen (evt.) Medarbejdere kan ønske vagtlængde (variabel vagtlængde) Vagter kan begynde på forskellige tidspunkter på dagen (variabel mødetid) Mulighed for flextid/timebank Pointsystem til fordeling af ikke-ønskede vagter
Forskningsspørgsmål Hvilke konsekvenser har prioriteret arbejdstid på arbejdsmiljøet? Hvilke konsekvenser har prioriteret arbejdstid på individniveau? Ih hvor høj grad er konsekvenserne k for individet påvirket af individuelle forskelle? Hvordan spiller kollektive, individuelle og organisatoriske hensyn sammen i valg af arbejdstid?
Design FØR: Spørgeskemaer Interview Arbejdstidsplaner Indførelse af nye arbejdstider på nogle af arbejdspladserne EFTER: Spørgeskemaer Interview Arbejdstidsplaner Projekt start i virksomhederne 2008 2009 Projekt slut i virksomheder 2010
Arbejdspladser V1 I1 I2 I3 R1 R2 R3 V2 I4 I5 R4 V3 I6 R5 V4 I7 R6 I8 V5 I9 I10 I11 R7 R8 R9 R10 R11 R12 R13 V6 V7 V8 I12 I13 I14 V9 R14
Yderligere information www.arbejdsmiljoforskning.dk/abejdstid Helene Garde, projektleder ahg@arbejdsmiljoforskning.dkdk Tlf: 39 16 52 58