STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 13 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 16 4.4 Sprog 17 5 TRIVSEL 18 5.1 Elevernes trivsel 18 6 KVALITETSOPLYSNINGER 22 6.1 Kompetencedækning 22 2
1 FORORD Torstorp Skole er kommunens nyeste skole. Den er bygget i tre etaper fra 1988 til 2001. Skolen har tre klasser på hver årgang. Skolen ligger i et velanskrevet distrikt, men bliver presset på elevindskrivninger fra andre skoledistrikter og således en større variation i elevgrundlag. Skolen prioriterer idræt, bevægelse og motion højt og skolens elever har i mange år haft dobbelt så meget idræt, som elever på andre skoler. Skolen har en stabil medarbejderstab, der er engageret og stolte af deres arbejdsplads og på alle måder ambitiøse omkring hele Torstorp Skoles udvikling. I skoleåret 15/16 er næsten hele skolens ledelses udskiftet og det betyder forandringer og nye fokusområder - dog med udgangspunkt i skolens stærke traditioner og DNA. Den nye skoleleder startede 1. sept. 2016 og får sammensat sit ledelsesteam i foråret 2017. Der er således en efterslæb på ledelseskraft fra store dele af 2015/16. 3
2 PRÆSENTATION AF SKOLEN se forord 4
3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Skoleåret 15/16 har været et udfordrende år ledelsesmæssigt for Torstorp Skole. Dette skyldes udskiftning af alle positioner i ledelsen med undtagelse af pædagogisk leder af SFO. I forbindelses med denne udskiftning har der således også været mindre ledelseskraft. Det har givet et tomrum og efterslæb på en del punkter. Trods ovenstående har en stabil medarbejderstab og en engageret forældregruppe sørger for at Torstorp Skoles stærke traditioner og hele hverdag er forløbet uden de store stenslag. 5
4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test 4.1.1.1 Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende 8. klasse 6. klasse 4. klasse 2. klasse 6. klasse 3. klasse 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 15/16 15/16 12/13 15/16 Skolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 6
4.1.1.2 Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12 11,7 4,9 12,1 11,9 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12-2,5-22,3 7,8 0,5 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-0,7-2,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). I forhold til det ringe resultat i skoleåret 2013/2014 vedrørende læsning 6 klasse har skolen arbejdet intenst med læseløft og ligende tiltag og der ses i 2015/2016 et betydelig fremgang men selvfølgelig fra et lavt udgangspunkt. 4.1.1.3 Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 9,6 26,6 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). I forhold til læsning har denne årgang betydeligt bedre resultater i matematik hvilket bekræftiger skolen fokusering på det dansk faglige. 7
8
4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test 4.1.2.1 Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2013/14 2013/14 2013/14 2012/13 Skolen Nej Ja Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.2.2 Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til at læse for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12 4,2 1,8 0,1 3,3 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12-2,7-2,7 2,9 1,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-3,7 0,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Dansk læsning 4 årgang nuværende 5 årgang på skolen har været udfordret i forbindelse med klassesammenlægninger og elevudfordringer. Skolen har i nuværende skoleår sat ekstra ressourcer af til årgangen således at vi de næstkommende år gerne skulle se en faglig progression for årgangen. 9
4.1.2.3 Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 1,4 4,8 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ingen yderligere kommentarer. Årgangen er i positiv progression 10
4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test 4.1.3.1 Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2013/14 2013/14 2013/14 2012/13 Skolen Ja Ja Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Skolens indsats omkring de dårligste elever virker. 4.1.3.2 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12-8,1-2,5-12,8-8,1 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14-7,4 0,9 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12-1,7 13,5 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-21,8-3,4 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Se tidligere tekst vedrørende andelen af gode læsere. 6 årgang. Se tidligere tekst vedrørende de allerdygtigste elever på 4 årgang. 11
4.1.3.3 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13-9,2 0,9 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Set i forhold til det kommunale niveau er faldet markant samt glædeligt og bekræftiger skolens markante indsats på det fagfaglige niveau. 12
4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 4.2.1 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse 4.2.1.1 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) 6,3 6,5 6,7 6,8 5,5 6,5 Skolen, 2013/14 6,1 5,4 6,9 6,6 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolen ligger umiddelbart på det kommunale niveau men har en socioøkonomisk referenceramme der skulle betyde et højere fagligt niveau. Skolen er dog udfordret af en tílgang af elever fra andre distrikter med en lavere socioøkonomisk referenceramme end distrikseleverne. 4.2.1.2 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger 5,8 6,8 6,9 6,1 6,5 6,8 6,0 7,6 5,5 5,6 6,0 7,0 Skolen, 2013/14 5,7 6,5 6,0 4,7 5,8 6,0 6,1 7,2 6,5 6,1 6,4 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolen skal som altid være særligt opmærksomt på drengenes præstationer i Dansk hvor der er en signifikant forskel i forhold til deres præstationer i matematik. 13
4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse 4.2.2.1 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference 6,7 6,6 6,5 6,4 Skolen, 2013/14 5,9 5,9 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme bag-grundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 14
4.2.3 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik 4.2.3.1 Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn 88% 85% 86% 88% Skolen, 2013/14 78% 88% 91% 96% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Som beskrevet tidligere ses her tendensen til at elevsammensætningen ændres grundet øget tilgang fra tilstødende skoloedistrikt med en udfordret socioøkonomisk referenceramme. 15
4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 4.3.1 Uddannelsesstatus 4.3.1.1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, 2015 3 måneder, 2014 43% 41% 43% 54% 3 måneder, 2013 40% 48% 15 måneder, 2014 15 måneder, 2013 15 måneder, 2012 77% 80% 94% 89% 89% 86% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Der ses en glædelig tendens vedrørende andelen af en årgang der efter 15 måneder er igang med en ungdomsuddannelse og i 2014 er målet om 95% næsten opnået. 16
4.4 Sprog 4.4.1 Sprogvurdering i 0.klasse 4.4.1.1 Antal sprogvurderede elever i 0. klasse 2015/16 2014/15 2013/14 Skolen 96 0 0 Kilde: Rambøll Sprog 4.4.1.2 Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats 20 18 48 15 - Drenge 21 21 57 - Piger 25 20 55 19 16 61 4 - Drenge 19 17 64 - Piger 19 17 63 Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Note: Figuren viser andel børn i hver af de respektive indsatsgrupper. Kilde: Rambøll Sprog 17
5 TRIVSEL Skolen har i dette skoleår færdiggjort en samlet Trivselsplan for alle årgange og der arbejdes imellem de obligatoriske test med klassetrivsel.dk Trivselsplanen er blevet til i samarbejde mellem personale, elever, forældre og ledelse. Der er store forventninger til, at Trivselsplanen bliver en del af Torstorp Skoles DNA og fælles hverdag. 5.1 Elevernes trivsel se forord 5.1.1 Trivsel i 0.-3. klasse 5.1.1.1 Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015/16, skoleniveau Er du glad for din klasse? 22% 75% 26% 72% 5% 28% 67% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? 5% 38% 57% 6% 38% 56% 9% 35% 56% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 9% 47% 44% 13% 48% 38% 13% 45% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej 18
Er du glad for dine lærere? 12% 87% 14% 82% 15% 82% Nej Ja, lidt Ja, meget Er lærerne gode til at hjælpe dig? 13% 85% 15% 82% 19% 77% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? 5% 24% 71% 6% 29% 65% 8% 31% 61% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? 46% 44% 10% 52% 40% 8% 46% 42% 12% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Skolens arbejde med mobning og elever der oplever at blive drillet er intensíveret og der ses en positiv udvikling. Det er yderligere yderst glædeligt at over 97 % af eleverne er glade for deres klasse samt lærere. Et obs punkt er tydeligvis elevernes oplevelse af ikke at være medbestemmende omkring timernes tilrettelæggelse. 19
5.1.2 Trivsel i 4.-9. klasse 5.1.2.1 Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel 3,9 4,0 4,0 Faglig trivsel 3,6 3,7 3,7 Støtte og inspiration 3,1 3,3 3,3 Ro og orden 3,5 3,6 3,7 0 1 2 3 4 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Skolen ser med glæde at der er et stabilt niveau for de målte indikatorer 5.1.2.2 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel 7% 37% 54% 10% 42% 47% 7% 36% 56% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel 10% 59% 30% 16% 59% 24% 11% 58% 30% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 20
Støtte og inspiration 6% 31% 48% 15% 6% 40% 48% 6% 5% 27% 55% 13% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden 20% 58% 20% 21% 63% 13% 19% 55% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Skolen har stor fokus på om eleverne oplever den nødvendige støtte og ro til deres arbejde. 21
6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning 6.1.1 Samlet kompetencedækning 79% 77% 83% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolen er meget opmærksom på at dække de enkelte fag samt fagkombinationer med linjefagsuddannede lærere. Der ses en opadgående tendens på trods af udfordringerne med at få fagligt kompetente lærere i et presset marked hvor udbud og efterspørgelse ikke altid stemmer overens. 22
6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2015/16 Dansk 93% 97% Engelsk 57% 72% Tysk 84% 92% Historie Kristendomskundskab 40% 44% 47% 55% Samfundsfag 50% 60% Matematik 88% 96% Natur/teknik 46% 64% Geografi 58% 100% Biologi 67% 80% Fysik/kemi 100% 97% Idræt 78% 90% Musik 71% 82% Billedkunst 70% 92% Håndværk og design 61% 100% Madkundskab 0% 49% Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolen har fokus på at få linjefagsuddanet arbejdskraft eller lignende i Madkundskab 23
6.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2015/16 1. Klasse 2. Klasse 77% 77% 81% 93% 3. Klasse 70% 82% 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 71% 71% 73% 80% 86% 89% 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 75% 81% 78% 82% 87% 95% Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Grafen udtrykker ganske fint skolens udfordringer med på alle årgange at opnå de mest optimale fagkombinationer når der samtidig skal arbejdes med en optimal udnyttelse af ressourcer og økonomiske rammer udfra et ønske om at skabe attraktive fuldtidsstillinger. 24
1