Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter



Relaterede dokumenter
Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Går jorden unde HighCrop

RowCrop workshop til Store Markdag 2017

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Danske forskere tester sædskifter

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Afgrødernes næringsstofforsyning

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Økologimøde. 25. januar 2017

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

RowCrop workshop på Økologikongressen 2017

Det økonomiske øko-sædskifte

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Hvordan tager landmænd beslutninger om deres sædskifte?

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Økologi uden konventionel gødning og halm

C12 Klimavenlig planteproduktion

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?

Kom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy

Biogas som økologisk columbusæg

Velkommen til debatmøde om Gødning til fremtidens økologiske planteproduktion Den 7. december 2017 v. Agro Business Park

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer


STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Udfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont

Nyhedsbrev fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Nordic Field Trial System Version:

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder?

Potentialet for økologisk planteavl

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

UNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?

Daisy: et procesbaseret modelsystem

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Økologisk planteproduktion

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Organisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne. Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23.

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

Transkript:

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter. Forsøg med økologiske sædskifter & & " #$$%! &! #$$%#$$' & (# " " &! & ) & & & & & "! & & & &" ) & 288 Professor Jørgen E. Olesen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi jorgene.olesen@agrsci.dk & & *! &! & ), #$ " *!& &!& Kilder til kvælstof - &! &! /$%$0 & ) & &. & &!! ) & & & & &" (#! Tabel 1. De økologiske sædskifter med angivelse af tilstræbte gødningsmængder (G) og brug af efterafgrøder (E). O2 O4 C4 Afgrøde G E Afgrøde G E Afgrøde G E Vårbyg:udl. Kløvergræs 60 0 110 110 Vårbyg Hestebønner 60 0 110 110 Vårbyg Hestebønner 130 0 140 165

Tabel 2. i 2005-2008. Sædskifte Efterafgrøde Gødning Deposition Fiksering Fiksering Gødning Input Output og udsæd Afgrøder Efterafg. O2-20 78 0 0 * 98 52-20 67 10 0 97 39 20 65 9 0 * 94 55 O4-22 41 0 70 135 70-22 30 17 0 70 53 22 38 13 70 145 76 C4-22 47 0 104 174 109 22 48 0 103 173 114 * I sædskifte O2 er der tilført en gødningsmængde på 70 kg total-n/ha i gødede sædskifter svarende til den mængde kløvergræs, der er høstet i sædskiftet. "!! " " "! (-& & 1 & $ &! & ) &" &" 2". ).! " Effekt på udbytte Figur 1. for parceller med forskellige økologiske planteavlssædskifter. " ) 3 &! ) 2" & & ) ) &". & &" & / )! )! * 0 ) ) ) 4 & &"! & &" * #$0 & 5 &" ) " %$0! " ). &"! ) 289

Tabel 3. Effekt af kvælstofkilder og ukrudt på høstet N i kerne af vinterhvede og vårbyg. Betydende faktor Vårbyg Total N i jorden (0-25 cm) 0,0036 0,0038 Gns. årlig N tilførsel i sædskiftet 0,19 0,20 N i efterafgrøder - 0,37 Husdyrgødning, Ammonium-N (Jyndevad) 0,18 0,56 Husdyrgødning, Ammonium-N (Foulum) 0,56 0,46 Husdyrgødning, Ammonium-N (Flakkebjerg) 0,40 0,45 Ukrudt -0,53-1,06 Responsen på kvælstof er vist som kg N i udbytte pr. kg N i input. Responsen på ukrudt er vist som kg N i udbytte pr. procent ukrudt ved blomstring. Tabel 4. Beregnede effekter af forskellige kvælstofkilder og ukrudt på udbytte af vinterhvede og vårbyg i de langvarige sædskifteforsøg baseret på gennemsnitlige forhold for alle tre lokaliteter. & " & "! * & " &"!, & / & & & / &! & &"! &" " & ". & & &" Samlet effekt af kvælstof og ukrudt 290 Input Vårbyg Total N i jord (kg N/ha) 4700 1,10 4700 1,25 Sædskifte N input (kg N/ha) 130 1,61 130 1,73 Efterafgrøde N (kg N/ha) 13 0,34 Husdyrgødning (kg N/ha) 55 1,43 30 0,95 Ukrudt (%) 10-0,34 4-0,30 I alt 3,79 3,96 Udbytte Input Udbytte & (t/ha) (t/ha) &". & " " & " "! & " &! 6 &! &" Konklusion

291

Gødningsvirkning og håndtering af mobil grøngødning Ensilering af kløvergræs og lucerne samt anvendelse som mobil grøngødning kan give en højere udnyttelse af det fikserede kvælstof på økologiske planteavlsbedrifter. 292 Seniorforsker Peter Sørensen Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi peter.sorensen@agrsci.dk & 7 & & * &! * ) & 6 &!! " & Tabel 1. Gødningsvirkning af kvælstof i gylle og mobil grøngødning lagret som ensilage eller kompost og tilført til vårbyg sammenlignet med handelsgødning. Forsøget blev gennemført på JB4 jord, og der blev tilført 95-120 kg N/ha med de organiske gødninger. Gødning C/N Værdital (% af total N) Kløvergræs ensilage, nedpløjet 14,9 33 Kløvergræs ensilage, nedharvet 14,9 32 Kløvergræs kompost, nedpløjet 16,2 17 Lucerne ensilage, nedpløjet 12,4 48 Lucerne kompost, nedpløjet 15,1 24 Kvæggylle, nedfældet 8,7 56 Biogasgylle, blandet, nedfældet 6,1 63 12,8! &! & ) 7! & " &! " " &! & 8 & & ) &" & &! Håndtering og gødningsvirkning * & & - 9 & & & & " %/-0! & -0 & & & & 9 & & : & & *!

;<=>=?@AB<CDE?DFGBHGCI<FJ =>=?[@BHGG=[K^GCGLN=]G=R ZG=[K;JGHGF\]GC=G?CK=?KHR G=?KH=>=?;B>CL=>=?@ALBMF;JNA >G=;>F@?GO<PQRSTUVJ@DGFWXY N?HGJ@A;OG^FGHG;>?>G=[K^GCG B<CDE?`>HGJHGC;LGCG=ANCJ;@J ;M;N=L@=?KH=>=?;B>CL=>=?G= >HGJ?G==GIAKCJGANC;K?IGH ANCBG=JG;@JBMCGF>HJ[K^GCGG=H =>=?B@C?KH=>=?;B>CL=>=?G= \=HGCHGJ[@FBG`L\=WaRQSUY?KH=>=?;B>CL=>=?Y_AJGCLNIONR ;JGC>=?@AHG=;@IIG?CK=?KHR ;GF@AG=;>F@?GNIANC<CGJO<G= F@=?;NII>=GC@F>;GC>=?@ALBMFR ;JNAAC@?CK=?KH=>=?G=>^NCHG=Y _J@=HGJANC;K?IGHJ>FAKCR LBMF;JNAB>CL=>=?@A=GHAMFHGJ b>f;@iig=f>?=>=?a@=hjg;g= LBM??EFFGO<cdUYe\OOFGCG=HG \=HGC;K?GF;GCB>;JG`@JHG=F@BG IGC\HDEJJGYZGJ;LEFHG;;@=HR B>;JG`@JG=;>F@?G=ANC<C;@?GHG GJ@DFGCGJ@A?CKHG@AB>=JGCC\? ;JNCG;B>H=>=?;;L@HGCN?>=JGJ IG=;LEFHJG;J@D@AJ>F?M=?GF>?J LBMF;JNA\=HGCLNION;JGC>=?G=Y?KH=>=?;B>CL=>=?@ALNION;JG= ZGJL@=HGCANC>LLG@=DGA@FG;@J >LLG;LEFHJG;HGJJ>F;@JJG[@FI` \HDC>=?G;H>CGLJGO<G=BNL;G=R OF@=JGCY_=;>F@?GDKCHGCANC>LLG ;E=F>?B>;`@JNC?@=>;LG;ECGC> HG@A?CKHG`[BNC>INHLNION;J G=;>F@?G=[@C?>AJB>CL=>=?O< =>=?;B>CL=>=?G=NI [@BHG>LLGDGJEH=>=?ANC?KHR LNION;JGCG?CK=?KH=>=?YZGJ >LLGL@=ANCBG=JG;@J?>BGJ>FR ;B@CG=HG;L@HGCO<G=BNL;G=HG DFGBOFK^GJGFFGC[@CBGJ=GHAKC ;<=>=?YZ@G=;>F@?GGC;\C`L@= HGCANCBG=JG;F@BG@IIN=>@LJ@D G=;>F@?G= B>CL=>=?G=@AIND>F?CK=?KHR AC@\HDC@?JG=;>F@?GYfKH=>=?;R J>F?M=?GF>?JLBMF;JNA`IG=[EOR b>hf>?gcg[k;j@a?ck=?kh=>=?g= O>?GCG;FGJIGHAKCGCN?;<K?GHG R ;@IFGHGNILN;J=>=?GCJ>F[K;J >=ANC[NFHN?G=[K^GCG@=HGF@A g@a?ckhgcighg=f@=?bml;jr DGJ>=?GF;GC`[GC\=HGC[K;J\HDEJR N?[<=HJGC>=?Y?KH=>=?G=GC@A[M=?>?J@AFNL@FG hiln;j=>=?gcj>f[k;j@a?ck=r Figur 1. Betydning af tørstof/protein forholdet i mobil grøngødning (ensilage eller kompost) for gødningsvirkningen målt i en vårbygafgrøde på JB4 jord. @A?CKHGY Økonomi TEMA: ØKOLOGI DGCG?=>=?@AKLN=NI>G=O<HG= JGJ`N?HGJ@=DGA@FG;@JF@BGG= Kvælstofforsyning G=LGFJGDGHC>AJYeNI@FJGC=@J>B i økologisk planteavl J>FD>FF>?J>=HLKD@ALN=BG=J>N=GF [\;HEC?KH=>=?L@=HGJ=NCI@FJ BG=HGIND>F?CK=?KH=>=?Yg[K^R BMCH>@A?CKHGCL@=@=BG=HGF;G >LLGKLN=NI>;LDGJ@FG;>?@J@=R EHGC;JCGFGB@=JY @AIND>F?CK=?KH=>=?HN?BMCG i>nanc?@;=>=?@a?ck=?kh=>=? IGHI>=HCG\HB@;L=>=?;J@DO<?KH=>=?;B>CL=>=?@AHG=J>FAKCJG?>BGCI\F>?[GHANCG=[K^GCG?KH=>=?>J>FAKC;GF;<CGJN?HGCR Bioforgasning F@=?;>?JYfKH=>=?;B>CL=>=?G= af grøngødning =>BG@\IGH@A?@;;GJLBM??EFR @AD>NANC?@;;GJ?CK=?KH=>=?L@= ANCBG=JG;@JBMCGajRacUN?O< FG`IG=BGF@JIMCLGL\=`[B>; HG=@A?@;;GHG?KH=>=?=GHAMFR [NFHGJDGJEH=>=?ANC?KH=>=?;R \HDC>=?=>=?VeKCG=;G=klmnY` HG;GFFGC=GHOFK^G;;JC@L;GAJGC B>CL=>=?G=YoG=>=HJ>FB>HGCG GCHGCL\=?@=;LGA<KLNFN?>;LG R D>N?@;@=FM?`HGCL@=[<=HJGCG ekcg=;g=p`q[@=rs`okffgc vj\c=nbgc@=hv\j>f>w@j>n=y tiub[ni;g=gqyqjwqy g=xs>][@ch;`qyfy`yg=jn=` _AAG]J;NA@=@GCND>]H>?G;R J>N=NANC?@=>]I@=\CG;N= ]GGH>=?;NAJ[GWaJ[v>JCNR?G=zNCL;[NORg==NB@J>N=; ANC;\;J@>=@DFG\;GNA=>JCNR hy`z@j;n=`{y YV_H;XYpCNR?G=CG;N\C]G;YOYTjRTWY?CK=?KH=>=?Y Litteratur 293