Stresspolitik 2016
Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt stress eller stress-reaktioner er mobilisering af kroppens naturlige evne til at komme i akut beredskab. Dette er en sund og funktionel form for stress, som ikke skal bekæmpes - tværtimod. Kroppen mobiliserer på denne måde kortvarigt al positiv energi til at klare en opgave. Negativt stress (i det efterfølgende blot betegnet som stress) er en længerevarende, men dog ikke kronisk tilstand. Det er denne form for stress, som Ørsted Børnebys stresspolitik beskriver håndteringen af. Stress er både den enkeltes og arbejdspladsens problem og ansvar. Stress kan opstå både arbejdsrelateret og ikke arbejdsrelateret. Stress er en sygdom og den skal behandles som en sygdom. Stress må aldrig være tabubelagt. Tværtimod skal der tales om det, hvis det forekommer.
Meget af den efterfølgende tekst beskriver tilstande, som kan ramme både børn og voksne. Den almindeligste form for stress, der rammer børn er den, som følger af mobning, og det har Ørsted Børneby en særlig politik for, hvorfor der henvises til denne. Resten af denne tekst er altså om hvordan medarbejderes stress forebygges og håndteres.
Den forebyggende indsats Ledelsen. Ledelsen tilstræber, at alle medarbejdere mødes med klare krav og forventninger i deres arbejde. Ledelsen søger i alle teamdannelser at danne homogene teams, så alle føler sig som en integreret og værdsat del af såvel team, medarbejdergruppen i afdelingen som i den samlede børneby. Ledelsen søger at tilrettelægge uundgåelige stressfremkaldende forløb (eks. afskedigelser og forflytninger) så lidt belastende som muligt. Ledelsen har i MUS-samtaler med medarbejderne med en vurdering af stressniveauet som et fast dagsordenpunkt. Arbejdsmiljøorganisationen. Det skal ligge helt klart, hvad børnebyen har af politikker på stress/trivselsområdet. Organisationen skal sørge for, at de relevante værktøjer er til stede til brug for ledere og medarbejdere i arbejdet med trivsel og stress, samt i forbindelse med MUS samtaler, sygefraværssamtaler og afskedigelsessamtaler. Organisationen skal sørge for åben og hyppig information ved forandringer, så medarbejderne oplever forudsigelighed og kan få positive forventninger til kommende opgaver. MED-udvalget. Arbejdspladsens sygefravær følges løbende med særlig opmærksomhed på længerevarende sygeforløb og hyppige sygeforløb. Mulige tiltag i forhold til stressrelaterede forandringer i sygefraværet drøftes under det faste dagsordenpunkt i MEDudvalget.
Teamets opgave. Teamet skal være opmærksomme på, at der er en god omgangstone - også i pressede situationer. De skal holde øje med om nogen i teamet mistrives - og evt. tag snakken med den pågældende. Man skal være imødekommende over for nye kollegaer. Man skal tale sammen om det, der stresser, og afstemme opgaver og forventninger til teamets arbejde med den nærmeste leder. Den enkelte medarbejders opgave. Man skal sikre sig klarhed over egen rolle og ansvar i dialog med kolleger og nærmeste leder og melde evt. uklarheder og konflikter ud i tide til de involverede parter. Man skal deltage aktivt i en konstruktiv dialog om succeser og problematikker i dagligdagen hvorfor lykkes noget/hvorfor lykkes noget ikke? og hvordan lykkes noget/hvordan lykkes noget ikke? Man skal sikre sig klarhed over forventninger til egen arbejdsindsats og samarbejde, og være klar i forventninger til kolleger m.h.t. samarbejde og kommunikation. Man skal altså sikre en god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet og skabe klarhed over eget handleansvar i konkrete sager. På denne måde skaber man ro om arbejdet gennem dialog og fastholdelse af overblik. Alle medarbejdere skal til stadighed være sig sit ansvar bevidst som medskaber af det gode psykiske arbejdsmiljø. Man skal holde fokus på arbejdsgruppens trivsel og tage ansvar for sin egen arbejdssituation. Man må være bevidst om egne faglige kompetencer og formåen og tage ansvar for egen sundhed.
Når der opleves stress: Alle i Ørsted Børneby er forpligtede på at være og gøre opmærksom på symptomer på stress hos sig selv og hos andre medarbejdere. Målet med denne forpligtelse er at forebygge og afdække evt. stress, således at børnebyens medarbejdere ikke skal bære stressbelastningen alene. Målet er på denne måde at undgå, at en evt. begyndende stress udvikler sig til alvorlige fysiske, psykiske og adfærdsmæssige sygdomstilstande.
Stress-symptomer kan opdeles i 3 kategorier: Fysiske symptomer: Hovedpine Hjertebanken Svedeture Svimmelhed Mavesmertet Psykiske symptomer: Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Nedsat humør Angst Følelse af udmattelse og magtesløshed Adfærdsmæssige symptomer: Søvnløshed Indesluttethed Rastløshed Aggressivitet Hvis man vedvarende oplever nogle af disse eller tilsvarende symptomer, skal man undersøge nærmere, om der er tale om en stressrelateret situation.
Ledelsens opgave, når stress opstår. Ledelsen tager ekstraordinære og eller opfølgende samtaler med medarbejdere, som antages at være under stressbelastning. Ledelsen reagerer både på medarbejderens, kollegers og egne observationer af mulige stress-symptomer. Den stressramtes egen opgave Pas på dig selv. Vær opmærksom på egne grænser og sig fra, hvis de bliver overskredet, eller du ikke psykisk kan magte det. Tænk over hvad kan du selv gøre. Tal med andre om det, der stresser dig. Du kan både gå til dine kollegaer og din leder. Sig fra, hvis du oplever ubalance mellem kravene i dit arbejde og dine egne ressourcer og forventninger. Fortæl din nærmeste leder og dine kollegaer, hvis du oplever stresssymtomer igennem længere tid.
Hvad skal du vide, hvis du bliver sygemeldt med stress? Du vil blive kontaktet af enten en leder, en TR/AMR eller en anden relevant person i sygefraværsperioden, og du skal være med til at planlægge egen tilbagekomst, når du er klar. Dit team informeres om situationen, hvis det er arbejdsrelateret stress, og du skal aktivt deltage i tilbagevendingsprocessen. Hvad skal kollegerne være opmærksom på? Gode kollegaer passer på hinanden. Kollegaer og kollegial støtte er af stor betydning, ikke bare for trivselen og det psykiske arbejdsmiljø som helhed, men også for den kollega der (måske) er ved at udvikle stress. Kollegaers indgriben på et tidligt tidspunkt kan ofte forhindre, at en akut stresstilstand hos den enkelte udvikler sig til en kronisk tilstand. Kollegaer, især dem tættest på, er som regel de første - også før lederen - der opdager, når en kollega udviser tegn på stress.
En stresset person opsøger ofte ikke selv hjælp. En stresset person ved ofte ikke selv, at han eller hun er stresset ud over det acceptable, og bl.a. derfor opsøger personen ikke selv hjælp. Flere finder det desuden pinligt ikke at kunne overskue og magte arbejdsopgaverne, eller de er bekymrede for at miste deres job. En god kollega bryder tavsheden. Mange er bange for at blande sig eller er usikre - også dem, der ellers er gode til at snakke med folk, har svært ved at gå hen og tage fat i en kollega, som ser ud til at mistrives og har det skidt. Men det er misforstået hensyn ikke at tage fat i din kollega, for det værste at gøre er; at gøre ingenting. Ikke at gøre noget kan på sigt, have konsekvenser- både for dig selv og resten af dine kollegaer.
Symptomer på stress hos en kollega. For at kunne hjælpe og spotte begyndende stress hos en kollega, er det nødvendigt, at du har et generelt kendskab til stress, symptomer og adfærd, for at vide, hvad du skal være opmærksom på. Din kollega nægter måske, at der er noget i vejen. Du kan opleve at en kollega, som bliver konfronteret med stressproblemer vil benægte det - også på trods af at personen udviser tydelige stressreaktioner. Det bedste, du kan gøre i denne situation er, at i første omgang at lade "sagen" ligge. Tag spørgsmålet op igen, hvis problemet ikke ser ud til at ændre sig. Det kan være nødvendigt at gå til din tillidsrepræsentant/ leder og fortælle om dine observationer. Som nærmeste kollega har man en særlig forpligtelse til at hjælpe.
Hvad stiller du op, hvis en kollega viser tegn på stress. Det bedste, du kan gøre er at udvise almen omsorg og tag en snak med din kollega, hvis du lægger mærke til at han/hun virker stresset. Fortæl hvad det er ved din kollegas adfærd, som bekymrer dig. Lyt og spørg ind til om du kan hjælpe. Prøv ikke at bagatellisere problemet eller komme med gode råd. Prøv heller ikke at komme med færdigsyede løsninger, men kom hellere med konstruktive handlemuligheder. Aftal, hvordan I følger samtalen op. Hvis du ikke selv kan hjælpe, så hjælp din kollega videre. Hvis ikke du selv kan tage snakken, så informer din tillidsrepræsentant/leder om dine observationer samt din bekymring.