Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1
1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service og høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere og bedre mulighed for byrådet til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at: o skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger o koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed muligheden for strategisk planlægning, og o skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og indenfor hvilken ramme dette skal foregå. Aftalerne indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder i perioden 1. august 2012 31. juli 2014, og aftalen indgås mellem Hobrovejens skole og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Folkeskolerne drives i henhold til folkeskolelovens 2. Politiske visioner Aftalerne og den enkelte skoles udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Budget 2012-15 Overordnet børn og ungepolitik En god dag i skolen - sektorpolitikken for skoleområdet Mål og indholdsbeskrivelse for SFO I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov 2
3. Hvem er vi? Præsentation af skolen Elever Hobrovejens skole er en folkeskole med 430 elever heraf 29 to-sprogede. Der er ansat 57 medarbejdere, der omfatter lærere, pædagoger og teknisk- administrativt personale. Skolen tilbyder undervisning fra bh.kl. til og med 9. klasse. Om eftermiddagen kan indskolingseleverne være i SFO og mellemtrinnets elever i skolens Værested. Organisering Hobrovejens skole består af 3 bygninger: En bygning fra 1995 til børnehaveklasserne og 1. klasserne, en bygning fra 2005 til 2. og 3. klasserne. Begge steder er indrettet til undervisning om formiddagen og fritidstilbud om eftermiddagen. Den ældste bygning er fra 1921 og rummer eleverne fra 4. 9. klasse. Personale Personalet er sammensat af 30 lærere, 8 pædagoger, 3 pædagogmedhjælpere, 3 klubmedarbejdere og det teknisk administrative personale. Pædagogisk/ faglig profil På Hobrovejens Skole har vi en elevgruppe, som gør meget brug af vores tilbud. Det betyder i praksis, at mange deltager hele dagen: Fra SFOen åbner om morgenen, til den lukker om eftermiddagen. Hobrovejens skole er derfor et vigtigt holdepunkt i livet for såvel store som små elever. Det er her, de ved, hvad der skal foregå. Det er her, der er faste kendte rammer. Det er her, de er trygge ved at være. Hobrovejens skole har de senere år gjort meget ud af at optimere de fysiske rammer. Skolegården og SFO-legepladsen er moderniseret, så de lægger op til nye lege og anderledes aktiviteter. På undervisningsdelen har der i de senere år arbejdet på at tænke bevægelse ind som en større og naturlig del af elevernes skoledag. Der er bl.a. lavet bevægelses tæpper, så vi i dag har et bredt udvalg indenfor de fleste fag. Et højt fagligt niveau er essentielt for Hobrovejens skole. Lærere og pædagoger samarbejder i klasse- årgangs- og afdelingsteam om at planlægge de overordnede linjer i undervisningen. Undervisningen skal tage udgangspunkt i den anerkendende tilgang og bygge på hver enkelt elevs ressourcer. Det er vores mål, at alle elever opnår størst mulig faglig viden samtidig med, at deres selvværd styrkes til gavn for deres sociale kompetencer. Gennem undervisningsdifferentiering og holddeling, tilstræber vi, at alle elever får størst mulige udfordringer. 3
For hver elev udarbejdes i samarbejde med eleven en elevplan, som danner grundlag for samtaler mellem elev, forældre og lærere. I indskolingen deltager der ligeledes en pædagog ved disse samtaler. For at støtte op om elevernes sundhed har skolen etableret en madbod, hvor det er muligt at købe et sundt frokostmåltid, idet vi ved, at elevernes sundhed og trivsel er basis for god indlæring. Specialindsats Skolen har et ressourcecenter, som ud over specialuddannet personale har 3 læsevejledere og 2 AKT-lærere. Indsatsen organiseres af en koordinator. I indskolingen tilbydes en forebyggende støtte, som har til formål dels at støtte enkelte eller grupper af elever dels at afdække eventuelle problemfelter med efterfølgende rådgivning til klassens lærere. 4. Skolens udviklingsmål Med det formål at fremme elevernes læring og trivsel optimalt gennem varieret og differentieret undervisning, og med fokus på bl.a. udvikling af lærer/pædagogrollen, de faglige kompetencer og nye undervisningsmetoder - med udgangspunkt i en anerkendende tilgang, har vi valgt at opstille 3 udviklingsmål indenfor temaerne Inklusion og Læringsmiljøer. Det er hensigten at de 3 indsatser skal tage udgangspunkt i hver sin afdeling på skolen, således at der i aftalens 1. år arbejdes med et område i en afdeling, og at der i år 2 arbejdes med videndeling omkring alle 3 områder - afdelingerne i mellem. Målet hermed er at sikre optimalt ejerskab af indsatsområderne blandt lærere og pædagoger, samtidig med at hele skolen har gavn af alle indsatser. Herudover har vi valgt at opstille et individuelt 4. udviklingsmål omkring fagteam. 4.1. Udviklingsmål under temaet inklusion: Styrkelse af årgangsteam Mål: Med udgangspunkt i indskolingsafdelingen er det hensigten at optimere undervisningen, så der tages udgangspunkt i elevgruppen såvel som den enkelte elevs behov. Det er derfor målet gennem styrkelse af årgangsteam at skabe fleksible muligheder omkring undervisningen, således at læringsmiljøet så vidt muligt altid skaber optimale betingelser for den læring, som skal finde sted. Initiativer Nedenstående beskrives skolens initiativer i forhold til udviklingsmålet. Der arbejdes på fra ledelsens side, at facilitere årgangsteamenes mødevirksomhed. Dette betyder, at det prioriteres rent skemamæssigt at skabe plads for, at alle parter i teamet kan være tilstede samtidig. Der arbejdes med tydelig forventningsafstemning i teamene gennem udarbejdelse af teamaftaler ud fra en skabelon. 4
Der arbejdes i teamene løbende med undervisningsdifferentiering, herunder metoder til fremme af elevernes løsning af samme opgave på flere niveauer, holddannelse, sidemandsoplæring ect. Her inddrages PU. Der arbejdes med tværfaglige projekter på hele årgangen og i hele afdelingen 4.1.1. Opfølgning på mål Tegn: Nedenstående beskrives de tegn, vi vil holde øje med for at sikre, at vi nærmer os målet. At eleverne oplever, at undervisningen er organiseret på flere forskellige måder og i forskellige grupperinger ud over den traditionelle klasseundervisning At flere børn tager aktivt del i undervisningen. At eleverne trives bedre og får et større udbytte af undervisningen. Herunder at specielt de elever, der har indlæringsvanskeligheder eller svært ved at koncentrere sig ved traditionel klasseundervisning, giver udtryk for, at de trives bedre og får et større udbytte af undervisningen At lærere og pædagoger oplever, at samarbejdet bygger på alles ansvarlige deltagen og anerkendende tilgang overfor hinanden. At så mange elever som muligt inkluderes. 4.2. Udviklingsmål under temaet Læringsmiljøer: Den digitale skole Mål: Med udgangspunkt i mellemtrinsafdelingen er det hensigten at optimere undervisningen. Det er derfor målet at it i undervisningen, skal være katalysator for læring i alle fag. Initiativer Nedenstående beskrives skolens initiativer i forhold til udviklingsmålet. Der arbejdes med viden om og brug af funktioner i elevintra, f.eks. samlemapper og arbejdsrum. Der arbejdes med brug af elektroniske redskaber, f. eks. digitalkamera. Børnes egne elektroniske redskaber som f.eks. mobiltelefoner inddrages i undervisningen. Viden om og brugen af digitale programmer og arbejdsrum - både de gratis og dem, som lærere og elever har adgang til via skolens server - udvikles. 4.2.1. Opfølgning Tegn: Nedenstående beskrives de tegn vi vil holde øje med for at sikre at vi nærmer os målet. 5
At børnene bliver mere opmærksomme på at gøre brug af samlemapper og arbejdsrum og bruger dem i såvel skoletid som fritid. At antal og omfang af digitale samlinger i Elevintra vokser løbende. At eleverne bliver bevidste om skolens digitale programmer og kan gøre brug af dem - uafhængigt af lærerhjælp. At. diverse gratisprogrammer bliver synlige for alle, og der arbejdes emd disse i såvel skoletid som i fritiden. 4.3. Udviklingsmål under temaet læringsmiljøer: Cooperative Learning (CL) Mål: Med udgangspunkt i udskolingsafdelingen er det hensigten at anvende CL til at optimere undervisningen, så der tages udgangspunkt i elevgruppen, såvel som den enkelte elevs behov. Det er derfor målet at skabe fleksible muligheder omkring undervisningen, således at læringsmiljøet så vidt muligt altid skaber optimale betingelser for den læring, det skal finde sted. Initiativer Nedenstående beskrives skolens initiativer i forhold til udviklingsmålet. Der startes op med et pædagogisk arrangement for afdelingen. Her inddrages PU. Alle lærere arbejder med udvikling af CL i deres fag. Her trækkes på såvel eksterne konsulenter som litteratur om emnet. CL gøres til en naturlig del af undervisningsmiljøet i alle klasser og i alle fag. Der arbejdes med sociale færdigheder og viljen til samarbejde. Kommunikation gøres til et stærkt læringsredskab. Differentieret undervisning gennem aktiv deltagelse på forskellige niveauer. 4.3.1. Opfølgning Tegn: Nedenstående beskrives de tegn vi vil holde øje med for at sikre at vi nærmer os målet. At CL bliver en af flere måder at organisere undervisningen på. At alle elever oplever at CL er kendt og anvendt i alle fag. At CL bliver en naturlig og for alle i afdelingen kendt del af undervisningen. At eleverne oplever samarbejde og kommunikation som vigtige læringsredskaber. At relationerne eleverne i mellem styrkes. At resultater for såvel svage som stærke elever forbedres. 4.4. Fælles for de 3 udviklingsmål 6
I aftalens år 2 går indsatsen i forhold til alle 3 udviklingsmål på tværs af afdelingerne med vidensdeling som formål. Her vil initiativerne koncentrere sig omkring: De gode erfaringer fra den enkelte afdeling med at optimere læring og trivsel skal bredes ud til de øvrige afdelinger Skolen arbejder med initiativer, der kan sikre vidensdeling og opbygning af vidensbank både i og mellem de enkelte team og afdelingerne De tegn vi i den forbindelse vil iagttage er følgende: At lærerne og det pædagogiske personale er ansvarlige for at vidensdele de erfaringer de får. At der er et undervisningsmiljø, hvor eleverne bliver bedre til at fordybe sig fagligt. At eleverne oplever sig som en del af et fagligt fællesskab. 4.5. Individuelt udviklingsmål Styrkelse af fagteam Med det formål at skabe en rød tråd for eleverne gennem hele skoleforløbet i den afdelingsopdelte skole, vil vi arbejde på at styrke fagteamene, således at man kender til hinandens arbejde og forpligter og inspirerer hinanden. Det er således væsentlig at eleverne oplever, at det de møder, når de kommer til at tilhøre en ny afdeling, bygger ovenpå, det de indtil da, har mødt og været vant til. Derfor bliver det vigtigt, at lærerne arbejder sammen om, at gøre forløbet i de enkelte fag sammenhængende. Initiativer: Det tilstræbes, at der faciliteres rum for at mødes i fagteamene såvel i - som mellem afdelingerne. Der arbejdes med vidensdeling, fælles refleksion og gensidig inspiration i fagteamene. Lærernes faglige og didaktiske udvikling bringes i centrum. 4.5.1. Opfølgning Tegn: Nedenstående beskriver de tegn vi vil holde øje med for at sikre, at vi nærmer os målet. At eleverne oplever, at der er sammenhæng i undervisningen, også når de skifter afdeling. At lærerne oplever en øget kvalitet i deres indbyrdes samarbejde. At undervisningen præges af øget didaktisk repertoire og variation til fordel for elevernes individuelle behov og læring. ---- 7
5. Evaluering Evaluering vil for alle 4 udviklingsmål ske ved, at de enkelte årgangsteam og fagteam løbende indsamler konkrete eksempler på registrerede og iagttagede tegn til belysning af de anførte indikatorer på ønsket udvikling. Disse tages op i de enkelte afdelinger med henblik på videndeling, fælles refleksion og drøftelse af fremtidige handleplaner. 5.1. Tidsplan for Opfølgning Ansvarlig for opfølgning er Pædagogisk udvalg med skoleledelsen i spidsen Skoleår 2012-13: På afdelingsmøderne er det udviklingsmål, som tager sit afsæt i den en kelte afdeling fast punkt for drøftelse. Ved skoleårets afslutning: Der opsamles data som beskrevet under Evaluering med henblik på at lave en handleplan for videndeling i næste skoleår. Skoleår 2013-2014: I forbindelse med skoleårets start laves oplæg af de enkelte afdelinger for de andre afdelinger. For det individuelle måls vedkommende vil arbejdet centrere sig omkring fagteammøder vekslende med, at indsatsen vil være fast punkt på lærermøderne i hele perioden. I forbindelse med skoleårets planlægning vil rammerne for fagteamenes arbejde blive planlagt. 6. Økonomi [Skal I ikke udfylde udfyldes af regnskabsafdelingen] Oversigtstabel over skolens budget 2012. Undervisningsdel Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Indtægter SFO Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Eventuel klub Personale Materiale- og aktivitetsudgifter 2012-priser Budget 2012 I alt 8
IT, inventar og materiel Total Tabellen viser budgettet for 2012 opdelt på skole og SFO. Budgettet består af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger samt eventuelle indtægter, som primært kommer fra skolens eventuelle kantinedrift. Desuden er den samlede budgetramme for skolen opgjort. Løn til skoleleder og viceskoleleder er ikke inkluderet i lønsummen, da det er nærmeste overordnede, der disponerer over lederlønnen - og ikke selve aftaleenheden. Ovenstående budget er overførelsesberettiget inklusiv udgifter el, vand og varme. 7. Gensidige aftaleforhold: Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 9