Aftale mellem. Randers Byråd og Rismølleskolen 2012 & 2014

Transkript

1 Aftale mellem Randers Byråd og Rismølleskolen 2012 & 2014

2 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service og høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere og bedre mulighed for byrådet til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at: o skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger o koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed muligheden for strategisk planlægning, og o skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og indenfor hvilken ramme dette skal foregå. Aftalerne indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder i perioden 1. august juli 2014, og aftalen indgås mellem Rismølleskolen og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Folkeskolerne drives i henhold til folkeskolelovens 2. Politiske visioner Aftalerne og den enkelte skoles udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Budget Overordnet børn og ungepolitik En god dag i skolen - sektorpolitikken for skoleområdet Mål og indholdsbeskrivelse for SFO I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov

3 3. Hvem er vi? Præsentation af Rismølleskolen Rismølleskolen ligger i den østlige del af Randers i bydelen Dronningborg. Skolen har pr. 1. marts elever fra klasse. Ca. 72% af distriktets børn går på skolen. Skolen er tosporet på alle klassetrin. I indeværende skoleår er der 7 tosprogede elever indskrevet på skolen. Skoledelen er afdelingsopdelt i indskolingsafdeling (0. 2. klasse), mellemtrinnet (3. 5. klasse), udskolingsafdelingen (6. 9. klasse.) Der er skolefritidsordning tilknyttet skolen, hvor der pr. 1. marts 2012 er indskrevet 100 elever. Ligeledes har skolen og skolefritidsordningen et godt samarbejde med Idrætsfritidsordningen, beliggende i Dronningborg Hallen. Endvidere er der på skolen pr. 1. marts en førskolegruppe, hvor alle børn til kommende børnehaveklasse er indskrevet. Organisering Rismølleskolen er en etplansskole med kælderlokaler, hvori faglokalerne sløjd, billedkunst, hjemkundskab og håndarbejde er placeret. Ungdomsskolens afdeling øst har også til huse her. Endvidere har vi i samme plan, i skoleåret , fået etableret en velfungerende kantine ved renovering af lokale i kælderplan. Siden 1. august 2010, har indskolingen og sfo delt lokaler som et led i implementeringen af ny indskolingsmodel. Skolefritidsordningen var tidligere delt, således at en del af sfo en havde til huse i egen bygning. Som følge af et dalende børnetal i sfo en, samles alle børn i fritidsdelen i lokalerne i indskolingsafdelingen. Denne bygning (Omega) indrettes nu til at rumme vores 8. og 9. årgang. En del af lokalerne på indskolingsgangen er forholdsvis nyrenoverede. Her findes også et stort fælleslokale samt et edb lokale. Parallelt med indskolingsgangen findes mellemtrinnets lokaler. Disse er ikke renoverede. På sidste parallelle gang findes 6. og 7. årgangs lokaler, 2 edb lokaler, UU-vejleders kontor, pædagogisk værksted, personalerum og skolens kontor. Ved hovedindgangen er pædagogisk servicecenter og serviceleders kontor placeret. I egen bygning findes naturfagsafdelingen, der rummer biologi og fysik. Bygningen har solcelleanlæg på taget. Det er hensigten, at skolens facader, i takt med at disse udskiftes, ligeledes skal udstyres med et solcellepanel. Derudover findes to gymnastiksale, en svømmesal og den kommunale tandpleje og sundhedspleje. Vi har gode udendørs faciliteter med boldbane og legeplads samt to skolegårde med en multibane i hver af disse.

4 Personale På Rismølleskolen er der ansat 28 lærere samt 11 pædagoger og 4 pædagogmedhjælpere. Endvidere er der en skolesekretær og en teknisk serviceleder og dennes medhjælpere samt 4 rengøringspersonaler. Kantinepersonalet tæller 1 fastansat kok samt en medhjælp i flexjob. På skolen har vi 4 medarbejdere, der har specialiseret sig indenfor AKT (adfærd, kontakt og trivsel) samt to medarbejdere, der har kompetencer indenfor den faglige specialundervisning. Vi er i færd med at uddanne en matematikvejleder og en læsevejleder, således at der på skolen fremover er en matematikvejleder og to læsevejledere. Pædagogisk/ faglig profil Undervisning for alle i en aktiv skoledag. På Rismølleskolen arbejder vi kontinuerligt og målrettet på at styrke profil og synlighed. Vi ønsker med vores igangværende indsatser at skabe forudsætninger og rammer for at tilbyde høj grad af faglighed, differentiering og trivsel i undervisningen for alle vores elever. Kendetegnende for Rismølleskolen er at vi vægter trivsel, bevægelse og sundhed i planlægningen og gennemførelse af undervisningen. Bevægelse tænkes ind i den daglige undervisning, og i dette skoleår har vi været en del af projekt Cykelby Randers, Dronningborg cykler. Vi har en fast tradition omkring deltagelse i Doktorparkløbet, Fladbroløbet og Fjordløbet, hvor mange af vores elever deltager. Vi tilbyder lektiecafé på skolen for eleverne på skolens mellemtrin og for eleverne i udskolingen. Randers Ungdomsskole varetager undervisningen i valgfag. Dette for at sikre eleverne mange flere muligheder at vælge imellem. De øvrige indsatser på skolen er at få udbygget praksis omkring skole-hjemsamarbejdet yderligere. Vi er fortsat optagede af holddeling som vi igennem de sidste år har indarbejdet i fortrinvis dansk og matematik. Vi fastholder holddeling, hvor det er muligt, via parallellagte skemaer. Vi har i det forløbne skoleår været optagede af at få uddannet vores resursepersoner/vejledere via Pædagogisk udviklingscenter i forhold til, hvordan vejlederfunktionen udvikles på skolen lokalt. Læsning i fagene har vi ligeledes haft fokus på via arbejde i de enkelte fagteam i forbindelse med projektet læs for livet. It læringsmiljøer arbejder vi med i indeværende aftaleperiode, og vi fortsætter arbejdet i kommende aftaleperiode. Fra aftaleperiode evalueres: Læsning og læringsmiljøer. It og læringsmiljøer Samarbejde på tværs

5 4. Skolens udviklingsmål: Vores fokus i aftaleperioden vil overordnet set være Inkluderende praksis. Herunder har vi, som en naturlig og nødvendig indsats i forhold til vellykket inklusion, yderligere et fokus på forældresamarbejdet og samarbejdet med resursepersoner. Derudover fastholder vi stadig opmærksomheden på it og læringsmiljøer som følge af evaluering på aftalemål for perioden I det følgende gives en kort beskrivelse af: 4.1 Inkluderende praksis (Inklusion) 4.2 Forældresamarbejdet og samarbejdet med resursepersoner (Forældre og resurser) 4.3 It og læringsmiljøer (Læringsmiljøer) 4.1 Inkluderende praksis Vi ønsker at kunne arbejde inkluderende på en måde, hvor personalet arbejder systematisk med inklusion ud fra samme pædagogiske tilgang. Vi vil gerne etablere rammer, hvor holddeling og flere parallellagte lektioner på samme årgange giver mulighed for at tilrettelægge undervisningen således, at vi tilgodeser alle skolens elever i det inkluderende arbejde. Vores mål er, at flere elever med særlige behov rummes i klassen og opnår størst muligt udbytte af undervisningen. At eleverne i videst muligt omfang tilbydes lige vilkår på trods af deres forskellige forudsætninger. Vi vil holde fokus på såvel den faglige som sociale inklusion. Er vores læremidler inkluderende? Er vores undervisningsformer inkluderende? Succeskriterierne vil være at færre elever end nu segregeres til andre skoletilbud. Endvidere forventer vi, at vores elever i højere grad bliver i stand til at håndtere de indbyrdes forskelligheder, de møder hos hinanden.

6 Konkret vil vi: Igangsætte skoleåret med 2 pædagogiske dage, hvor vi den ene dag går i dybden med at undersøge, hvorvidt vores årsplaner og temaforløb/fagdage på skolen er tænkt ind i en inkluderende praksis. Kan det ses ud af vores planlægning, at vi er bevidst inkluderende? Arbejde målrettet med LP blomsten (selvom vi ikke er en LP-skole.) Arbejde systematisk ud fra samme anerkendende og resurseorienterede strategi og sprog. Udarbejde et konkret samarbejdsredskab/skabelon (år 1), hvori LP-blomsten er et fast element. Dette samarbejdsredskab skal tydeliggøre forløb, indsatser, evalueringer og fremadrettede tiltag i samarbejdet for både forældre lærere, pædagoger og resursepersoner. Det er skolens vejledere, der med bistand fra PU, udarbejder dette redskab i første periode (mere herom under beskrivelsen af temaet forældresamarbejdet og samarbejdet med resursepersoner.) Dette samarbejdsredskab vil resursepersonerne arbejde med i første del af aftaleperioden som en konkret start på at udvikle en inklusionsstrategi for skolen. Prioritere at skolens læsevejledere og matematikvejleder indgår i undervisningen med et antal lektioner i indskolingsklasserne. AKT lærer og AKT pædagog modtager kursus i principperne omkring familieklasse via PU i samarbejde med Oust Mølleskolen, for på den måde at kunne samarbejde med og vejlede pædagogisk personale og forældre, der er udfordrede i forbindelse med elevers adfærd og trivsel. Have fokus på inkluderende praksis i samarbejdet i fagteam, årgangsteam og klasseteam med vejledning fra skolens resursepersoner samt familieafdelingen, PPR og BUC ved vejlednings- og arbejdsmøder. 4.2 Forældresamarbejdet og samarbejdet med resursepersoner Forudsætningen for at give eleverne de bedst mulige vilkår i skolen er, at forældresamarbejdet styrkes, og at den resurse der ligger i et professionelt forældresamarbejde unyttes optimalt. Vi oplever, at det er af afgørende betydning for inklusionen, trivselen og elevernes faglige udbytte, at forældresamarbejdet fungerer rigtig godt. Formålet er at øge forståelsen for den enkelte elev hos alle omkring eleven, således at det reelt er muligt at følge en handleplan og gennemføre helhedsorienterede tiltag omkring eleven. Til at kvalificere forældresamarbejdet, vil vi fortsat indgå i samarbejde med fremskudt rådgiver og kontaktpsykolog (Familieafdelingen og PPR) med henblik på at forældre og medarbejdere kan søge vejledning og sparring som en del af en hurtig indsats samt forebyggende arbejde omkring en elev. Det er af stor betydning, at elever i vanskeligheder oplever at forældre, lærere og pædagoger har fælles fodslag og et synligt samarbejde. Vi håber med denne indsats: At sikre trivsel for den enkelte elev gennem skoleforløbet.

7 At eleverne hurtigt får den rette hjælp og vejledning når der opstår vanskeligheder. At forældrene oplever tydelighed i kommunikationen fra skole til hjem og at kommunikationen tager udgangspunkt i elevens resurser. Blandt konkrete tiltag kan nævnes: Pædagogisk dag 9. august, hvor lærere og pædagoger arbejder med Det gode møde. Psykolog Jakob Freil vil i samarbejde med PU give et oplæg om grundlæggende forhold omkring grundlæggende forudsætninger for vellykket kommunikation og om, hvordan den vanskelige samtale håndteres samt facilitere arbejdet i teamene og afdelingerne om at tilrettelægge det gode møde og den gode dialog. Pædagogiske arrangementer, hvor der følges op på forældresamarbejdet i praksis i forhold til planlægning og afvikling af den gode skole-hjem samtale. Som nævnt i afsnittet om inkluderende praksis ønsker vi et samarbejdsredskab/skabelon, der kan danne et godt og konkret grundlag for forældresamarbejdet, hvor særlige behov eller hensyn gør sig gældende. Et fælles arbejdspapir, hvor det tydeliggøres, hvem der gør hvad og hvor langt i indsatsforløbet samarbejdsparterne er kommet. PU bistår med yderligere vejledning af skolens resursepersoner, således at læse- og matematikvejledere, AKT lærer og AKT pædagog samt resursekoordinator kan vejlede kolleger ikke kun omkring undervisningen men også i forhold til forældresamarbejdet. I skoleåret skal AKT lærer og AKT pædagog, som nævnt ovenfor, deltage i kursus i principperne omkring familieklasse og vejledning af forældre. Forældrerådene i de enkelte klasser er en vigtig resurse i forhold til klassens sociale trivsel. Vi vil i kommende periode give forældrerådene en opgave med at deltage i planlægning af et eller flere punkter på forårets forældremøder. Skolebestyrelsen vil være kontaktpersoner for de enkelte klasser og deltage på årets første fælles forældremøder. 4.3 Fremtidige udviklingsmål og indsatser for it. Rismølleskolen har i den kommende periode fortsat fokus på it- og læringsmiljøer. 1. Pædagogisk servicecenter i fokus 2. It og inklusion pilotprojekt 3. It taskforce 4. Videndeling og fagudvalg 1. Pædagogisk servicecenter i fokus Pædagogisk servicecenter er et klassisk bibliotek med hovedvægten på udlån af bøger. I den kommende periode forventes det, at servicecenteret udvikles, så det også varetager følgende funktioner: Vejledning i brug af programmer. Præsentation af nye programmer. Vejledning i forbindelse med f.eks. projekter, projektopgaver og emneuger.

8 IWB fungerer som infotavle, som søgemaskine til biblioteksbasen og som en kilde til inspiration vedr. nye it-tiltag. Udlån af diverse teknisk udstyr, herunder bærbar pc, digitalkamera, projektor, scanner, videokamera, usb-nøgler, eksterne harddiske. Servicecenteret vil have flere multimediemaskiner til rådighed maskiner, der bl.a. er udstyret med semiprofessionelle programmer til videoredigering og billedbehandling. Personalet kan rådgive i anvendelsen af disse programmer. 2. It og inklusion pilotprojekt I forbindelse med udlægningen af specialområdet har det vist sig, at der er et behov for at tænke i alternative undervisningsmetoder. Rismølleskolen har valgt at se på muligheden for at anvende e-learning i en i første gang tillempet version og som et pilotprojekt i udvalgte klasser. Projektet vil foregå i et samarbejde mellem forskellige resursepersoner, herunder akt-center og pædagogisk servicecenter. Der vil ikke være tale om ren, netbaseret undervisning, da hovedmålet med projektet netop er, at det skal komme elever med specielle behov til gode vel at mærke elever, der er en del af en klasse. For at bevare denne tilknytning til klassen vil der være tale om en vekselvirkning mellem e- learning og almindelig klasseundervisning. Projektet vil i første omgang afprøve mulighederne for, at flere elever (i forskellige klasser) på én gang kan undervises via en videoforbindelse. Næste skridt bliver at afprøve, om der er en positiv værdi i at live-afspille lærerens undervisning via webcam til de elever, der profiterer af at lukke resten af klasseværelset ude og fokusere på det, det handler om, nemlig læring. Det forventes, at projektet udføres i et samarbejde med fagfolk fra PU og Skole-IT og med inspiration fra specialskoler. 3. It taskforce I kommende skoleår oprettes en pædagogisk it-arbejdsgruppe, der består af undervisere fra de 3 afdelinger. Gruppens opgave er bl.a. at opsamle de behov og udviklingspotentialer, der viser sig i den daglige undervisning. Her er det vigtigt, at lytte til eleverne, der ofte kan se nye anvendelsesmuligheder og andre udtryksformer. Herefter vurderes det, hvad man kan gøre for at tilgodese behovene og for at videreudvikle potentialerne. Gruppen ajourfører skolens it-handleplan. 4. Videndeling og fagudvalg Store mængder af viden om anvendelse af it i undervisningen går tabt, herunder anvendelsen af IWB. Der er endnu ikke skabt en tradition eller et forum for videregivelse af disse erfaringer. Pædagogisk Servicecenter og den pædagogiske it-arbejdsgruppe er vigtige medspillere her. Derudover opfordres fagudvalgene til at have langt større fokus på it og dets muligheder, så det bliver et fast punkt på alle møder. Deling af favoritlinks kan f.eks. foregå på et site, der gør det muligt at gruppere favoritlinks og give dem kommentarer, så andre brugere af diigo kan vurdere, om det er relevant for dem.

9 5. Opfølgning på mål Vi vil følge op på udviklingsmålene ved en midtvejsevaluering i maj Der gennemføres en tilfredshedsundersøgelse vedrørende forældresamarbejdet målrettet henholdsvis forældre og personale vi vores intranet. Undersøgelsen vil fokusere på: Skole-hjemsamarbejde generelt. Forældremøder. Skole-hjem samtaler Samarbejdet med resursepersoner Forældrerådene og skolebestyrelse vil vi bede om at evaluere på netop deres rolle ved forældremøder. I forhold til inkluderende praksis vil vi fortløbende have temaet på team- og afdelingsmøder samt TUS. Derudover vil forløb omkring enkelte elever blive evalueret i samarbejde med de pågældende forældre. Udvalgte elevers testresultater vil blive fulgt. Ligeledes vil der i forhold til udvalgte elever blive oprettet en digital elevlog for at følge elevens udvikling og udbytte af eventuelle tiltag omkring eleven. En undervisningsmiljøvurdering vil blive udarbejdet ultimo It og læringsmiljøer vil blive evalueret ved jævnlige samtaler med de lærere, elever og forældre der samarbejder om dette forsøgsprojekt. Eleverne skal besvare et kort digitalt spørgeskema efter konkrete forløb. Generelt er det vores håb at ovenstående indsatser vil medvirke til at styrke trivselen for både medarbejdere, elever og forældre og dermed nedbringe antallet af elevers fraværsdage samt styrke et godt arbejdsmiljø blandt medarbejderne. Hensigten er at medarbejderne med vejledning i forhold til vellykket kommunikation og resurseorienteret tilgang i arbejdet oplever sig i stand til at håndtere vanskelige samtaler og udfordrede elever i endnu højere grad.

10 6. Økonomi Oversigtstabel over skolens budget priser Budget 2012 I alt Undervisningsdel Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Indtægter SFO Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Total Tabellen viser budgettet for 2012 opdelt på skole og SFO. Budgettet består af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger samt eventuelle indtægter, som primært kommer fra skolens eventuelle kantinedrift. Desuden er den samlede budgetramme for skolen opgjort. Løn til skoleleder og viceskoleleder er ikke inkluderet i lønsummen, da det er nærmeste overordnede, der disponerer over lederlønnen - og ikke selve aftaleenheden. Ovenstående budget er overførelsesberettiget inklusiv udgifter el, vand og varme. 7. Gensidige aftaleforhold: Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold.