Sundhedsreformen står for døren hvad har vi i vente? Jakob Kjellberg Odense, 24. oktober 2018
Hvad er det for en virkelighed vi kigger ind i. 2
Udfordringer i dag: Relativt lavere realvækst i regionernes sundhedsbevillinger de seneste år 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% Note 1: Før 2007 er væksten beregnet på baggrund af amternes totale bevillinger, da det med rimelighed kan antages, at den andel af amternes samlede bevillinger som gik til sundhedsvæsenet var konstant over perioden 1998 til 2006. Note 2: Det bemærkes, at tallene for 2017 og 2018 er budgettal 3
Udfordringer i dag: En aldrende befolkning som følge af en stor efterkrigsgeneration og stigende middellevetider Den forventede pct.vise ændring i antallet af borgere fra 2018 til 2025 Kilde: Danmarks Statistik (2018) 4
DREAMs fremskrivninger 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 1,13 1,07 1,64 1,54 1,48 1,39 1,33 1,25 Sund aldring, Ingen mervækst Sund aldring, 0,6 % point mervækst Usund aldring, 0,3 % point mervækst Sund aldring, 0,3 % point mervækst Usund aldring, Ingen mervækst Usund aldring, 0,6 % point mervækst Kilde: Egne beregninger pba. DREAM (2016) 5
Nyere forskning omkring udviklingen i aldersprofilen for brug af sundhedsydelser over tid? Et nyere norsk studie finder, at aldersprofilen er blevet stejlere over tid, når der kontrolleres for bl.a. køn, faldende dødelighedsrelaterede sundhedsudgifter over alder osv. Kilde: Gregersen (2014) Kilde: Egen illustration på Pedersen (2012) 6
Udsultet? en relativ betragtning over tid: Realvækst i sundhedsudgifterne på knap 50 mia. kr. (43 %) siden 2000 Kilde: Finansministeriet (2018) 7
Mio. kr., 2017-priser Stigende udgifter til sygehusmedicin 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Samlet omkostning Kilde: Egne beregninger pba. Amgros (2018) og Lægemiddelindustriforeningen (2018) 8
Pct. Vi har ændret filosofi vi kan ikke producere os ud af problemerne Aktivitetsstigninger som følge af økonomiske forudsætninger Aftalte økonomiske forudsætninger på sygehusområdet i økonomiaftalerne Udviklingen i forholdet mellem aktivitet og udgifterne til at producere aktiviteten 10 8 6 4 2 0-2 -4 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Pct. ændring i produktionsværdi Pct. ændring i driftsudgifter Kilde: Højgaard (2018), Sundhedsdatastyrelsen (2018) 9
Michael Porters bud på værdibaseret styring Kilde: M. Porter
Specialiseringens organisatoriske betydning
Udviklingen i brugen af sundhedsvæsenet selvskabt. 130.00 120.00 110.00 2006 er indeks = 100 100.00 90.00 80.00 70.00 60.00 50.00 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Ambulante behandlinger (pr. indbyggere) Almen praksis i dagtid (pr. indbyggere) Indlæggelser (pr. indbyggere) Sengedage (pr. indlæggelser)
Kortvarige indlæggelser blandt 65+ årige DSR Analyse. NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter. Januar 2016
Faldende liggetider presser kommunerne?
Er de kommunale omkostninger tilstrækkeligt dækket? - Er kommunen en forudsætning for lave sundhedsomkostninger Demens, hjertesygdom, diabetes og KOL. 15
Planen trækker ud Regeringen vil lave en kortlægning, en kvalitetsplan eller en strategi Misbrugsbehandling flyttes fra kommuner til regioner Genbrugte penge til læge- og sundhedshuse 17
2008: Praksiskommissionen Almen praksis som den primære indgang til sundhedsvæsenet Fokus på større lægehuse med mere personale, som overtager opgaver fra sygehuse Mere akutberedskab. Omdrejningspunkt for samarbejdsmønstre både internt i praksis og mellem almen praksis, kommune og sygehuset. Proaktiv behandling, praksispersonale mv. Henvisning af borgere til kommunale sundhedstilbud Deling af data med de øvrige sundhedsvæsen Alt det der ikke blev løst med de nye sygehuse
Dias 19
Hvilke Dias 20
2018: Klynger Alt det der ikke blev løst med de nye sygehuse Ledes af en praktiserende læge, med støtte fra sygehusdirektør og en erfaren hjemmesygeplejerske. Mange løse ender. Ledelsesret økonomi Bliver i regeringen set som er mulig erstatning for regioner
Kvalitetsklynger i alm. praksis men det er noget helt andet Dias 22
Sammenhængsreform 1. Afbureaukratisering 2. Ledelsesreform/Kompetencereform 3. Visitationsreform 4. Sundhedsreform 5. Ungereform 6. Digitalisering Dias 23
Afbureaukratisering
Ledelseskommission
Indhold i de øvrige reformer ikke kendt Sundhedsreform bliver nok den strukturelt mest omfattende. Lettest at gøre noget Stort håb til digitalisering... Men ikke så meget empiri
Samskabelse!!! Integrated Care Partnerskab mellem Odense Kommune og Region Syddanmark Almen praksis, sygehus og kommune Fagprofessionelle i tværsektorielle teams skulle give en koordineret og sammenhængende indsats til Ældre medicinske patienter Personer med stress, angst og depression.
28
Hvad kommer der til at ske Flere spørgsmål end svar Presset på kommunernes sundhedsvæsen bliver særdeles stort Vi har brug for billigere løsninger Almen Praksis og Hjemmesygeplejen og civilsamfund skal mere i spil Pas på med at opfinde noget komplekst til et abstrakt problem..
30 Koordination og kommunikation Teknologiudvikling går hurtigere end udvikling om koordination og kommunikation Den nye teknologi meget svært at forudse - Kræver meget ledelse at gevinstrealisere!