Forskningens døgn 2006, Morsø den 5. maj HVAD ENHVER BØR VIDE OM BØRNS SPROG Dorthe Bleses & Malene Slott Nielsen Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Center for Børnesprog Dorthe Bleses, ph.d. børnesprog, lektor, centerleder Malene Slott Nielsen, cand. mag, forskningsassistent Børnesprogsforskning relativ ny i Danmark (1998 Projekt (SHF) / 2002-2005 Center for Sprogtilegnelse) 2005 Center for Børnesprog Forskning, udvikling, formidling Flere eksterne projekter bl.a. Carlsberg-projektet (CDI-undersøgelser) WHISPER-projektet (med Widex) Tværfaglig samarbejde med virksomheder/praksis Odense BabyLab Videns- og Udviklingsenhed Børn & Sprog Udvikling af forskningsbaserede IT-værktøjer sammen med Mikro Værkstedet til sprogscreening, -vurdering, internvention og stimulering Centrale spørgsmål Hvilke mekanismer driver sprogtilegnelse? Hvad er barnets opgave? Hvad har barnet at arbejde med? Hvordan er tilegnelsen af det tidlige ordforråd på dansk? Er resultaterne fra de danske børn sammenlignelige med børn der skal lære andre sprog? Præsentationen Kommunikationssituationen Sprogtilegnelsessituationen Hvilke forudsætninger har barnet? Tilegnelsen af det tidlige ordforråd Hvad har barnet at arbejde med (multimodalt input)? Præleksikalske fase Tilegnelse af det tidlige ordforråd i en dansk undersøgelse En dansk udfordring Opsamling 1
Produktion - lunger - taleorganer KOMMUNIKATIONSSITUATION Neurologisk Kommunikativ intention / interaktion Akustisk transmitteret lydkæde - Lingvistisk relevant information - Kommunikative regler (pragmatik) Fysiologisk Taler Anni bager pandekager Ekstralingvistisk - Gestik - Ansigtsudtryk - Kroppen Situation Lytter Fysiologisk Neurologisk Korttids-/arbejdshukommelse Sansning Kognitive -processer feedback -informationsholder Lingvistiske Kontrolprocesser processer Mentale strategier -opmærksomhed -problemløsning Motorkommandoer Langtidshukommelse -permanent lagring -økonomisk organiseret (forskellige Muskelaktivitet netværk) Perception Korttids-/arbejdshukommelse - auditiv Sansning -informationsholder -visuel Kontrolprocesser Kognitive Mentale processer strategier -opmærksomhed -problemløsning Lingvistiske processer Langtidshukommelse -permanent lagring -økonomisk organiseret (forskellige netværk) Præsentationen Kommunikationssituationen Sprogtilegnelsessituationen Hvilke forudsætninger har barnet? Tilegnelsen af det tidlige ordforråd Hvad har barnet at arbejde med (multimodalt input)? Præleksikalske fase Tilegnelse af det tidlige ordforråd i en dansk undersøgelse En dansk udfordring Opsamling SPROGTILEGNELSESSITUATION SPROGTILEGNELSESSITUATION Kommunikativ interaktion Akustisk transmitteret lydkæde - Lingvistisk relevant information - Kommunikative regler (pragmatik) Anni bager pandekager LYTTER (perception) Anni bager pandekager Ekstralingvistisk - Gestik - Ansigtsudtryk - Kroppen LYTTER (perception) TALER (produktion) Taler Barn Taler Situation Barn 2
MULTIMODALT INPUT -Auditive cues -Visuelle cues SPROGTILEGNELSESPROCESSEN Kommunikativ interaktion Akustisk transmitteret lydkæde - Lingvistisk relevant information Kommunikative regler (pragmatik) Anni bager pandekager Ekstralingvistisk - Gestik - Ansigtsudtryk - Kroppen BARNETS FORUDSÆT- NINGER Hvordan? Barnet lærer sproget via erfaring på basis af inputtet (sprog, liv..) generaliserer barnet sproget og via denne implicitte indlæring tilegnes sprogets systematik sproget er rigt nok til at børn kan abstrahere sprogets struktur de strukturer børn lærer findes i inputtet (lille inventar udviklet inventar) Sprog et produkt af tilegnelse (aktiv) sprogtilegnelse er en udviklingsproces Taler Situation Barn Hvordan? Barnet er udstyret med særlige forudsætninger, der gør dem i stand til at udnytte inputtet til at gøre relevante erfaringer Medfødt (arv) versus tillært (miljø) er ikke en relevant og frugtbar modsætning et kompliceret samspil mellem de to faktorer, der forklarer sprogtilegnelsens dynamiske proces Interaktionistisk synsvinkel Samspil mellem initiale forudsætninger og erfaringer (input) Kognitive forudsætninger BETINGNING Processen Babyers evne til at opdage og koble relationer mellem to forskellige modaliteter Lyd og verden Lyd og indhold [ bus + ] 3
Kognitive forudsætninger Kognitive forudsætninger SYNKRONISERING Babyer er opmærksomme på og kobler begivenheder der foregår på samme tid Koble synkron auditiv, visuel (og evt. taktil) information sammen MØNSTERDANNELSE Kognitive forudsætninger Processen IMITATION Børn imiterer andres handlinger Uanalyseret imitation af sproglige mønstre afgørende for senere produktiv beherskelse Perceptuelle forudsætninger Prænatal lydperception Neonatale foretrækker stemmer modersmål CDS Neonatale kan differentiere og genkende lydmønstre (universel mod sprogspecifik)... spædbørn er tuned mod sprog 4
Cues i inputtet Synkronisering mellem auditiv + visuel information Auditiv Talesprog Mange sproglige (især lydlige) cues Visuelle Gestik Ansigtsudtryk Blikretning Pegning Handling med objekter Adaptiv adfærd som har til formål at overføre konventionelle ord-referent reletationer til babyer Indlejret i sociale situationer Fælles opmærksomhed Social kontekst Barnet forudsætninger for at udnytte cues Akthtar & Tomasello 2000; Carpenter et al. 1998; Butterworth et al. 1990; Tomasello 2001 og mange fl. Processen Præsentationen Kommunikationssituationen Sprogtilegnelsessituationen Hvilke forudsætninger har barnet? Tilegnelsen af det tidlige ordforråd Hvad har barnet at arbejde med (multimodalt input)? Præleksikalske fase Tilegnelse af det tidlige ordforråd i en dansk undersøgelse En dansk udfordring Opsamling Tilegnelsen af det tidlige ordforråd Ordindlæringssituationen Barnets opgave Johanne et typisk dansk barn /bus/ LYD LIV Tværmodale korrelationer LÆRING (27 måneder) 5
Hvad indebærer ordindlæring (mindst)? Ord bus { Morfo-syntaks bus /bus/ SUBST: -en, -er, -ene Ordstilling: bussen er gul Barnets opgave Lyd+indhold Barnets opgave For at tilegne sig ord skal barnet altså identificere enheder i lydstrengen og identificere det semantiske indhold i verden og koble de to enheder sammen (/kad/ + kat ) Pragmatik Det er jo nemt nok -- Prøv selv!.wav LYDKÆDENS indbyggede karakteristika gør det vanskeligt at finde frem til sprogets byggeklodser som ord og endelser Talesprog er akustisk transmitteret Segmenteringsproblemet Invariansproblemet 6
SEGMENTERINGSPROBLEMET INVARIANS PROBLEMET denlilledrenggavkattenmad Den lille dreng Den lille dreng Uklare eller ikke-eksisterende grænser mellem ord og endelser Variabilitet i udtalen af individuelle ord (koartikulation, individuel variabilitet, registerforskelle) Sproglige nøgler til segmentering Lydlig information Prosodiske cues (tryk, F0, sonoritet ) Kontekst-sensitive allofoner Fonotaktiske restriktioner Distributionelle (statistiske) mønstre Grammatisk information Funktionsord Grammatiske endelser + visuelle nøgler Processen Barnets opgave For at lære sig sit modersmål skal barnet altså identificere enheder i lydstrengen og identificere det semantiske indhold i verden og koble de to enheder sammen (/kad/ + kat ) Jusczyk 1997; Mattys et al. 2001; Nazzi et al. 1998; Saffran et al. 1996; Sanders et al 2003.; Vihman et al. 2004 7
Ordindlæringsproblemet Quine s problem Ordindlæringsproblemet Gavagai! - Hele dyret? - Poten? - Snuden? Traktor! 1. Hele traktoren? 2. Andre traktorer? Præsentationen Kommunikationssituationen Sprogtilegnelsessituationen Hvilke forudsætninger har barnet? Tilegnelsen af det tidlige ordforråd Hvad har barnet at arbejde med (multimodalt input)? Præleksikalske fase Tilegnelse af det tidlige ordforråd i en dansk undersøgelse En dansk udfordring Opsamling Hvad hjælper barnet? Fælles opmærksomhed Synkronisering mellem visuelle og auditive cues Child-directed speech 8
Fælles opmærksomhed FÆLLES OPMÆRKSOMHED (Pegning, blikretning) Hjælper barnet til at koble lyd og indhold (sprog og verden) Jo mere jo bedre (dokumenteret) Synkronisering (auditiv + visuel information) Hollich 2005 Babyer kigger længere på ansigter hvor ansigt + stemme er synkroniseret (Dodd 1979), (Lewkovicz 1996) Babyer (7.5 mdr.) ser længere på ansigt hvor stemme er synkroniseret, men bruger kun synkroniseringen der hvor det er nødvendigt (i støj) Noget tyder på at det mere er synkronisering end kobling mellem lyd og mundbevægelser 34 Child-directed speech Hvad er CDS? Modificeret talesprog rettet mod børn (i vestlige lande) Kun 14% aftale til børn udgør af CDS (Weijler 1998) Hvordan ser det ud (i generelle vendinger)? Lydligt Grammatisk (syntaks) Ordforråd Lieven 1994 (oversigt) Child-directed speech Generelt Lavere talehastighed Færre false-starts og mindre tøven Repetitioner anvendes hyppigere det smager godt, hold dig for munden Ordforråd Mindre ordforråd Meget kontekstbundet (her & nu) Ord med simpel fonotaktisk struktur Syntaks Kortere ytringer Færre bisætninger Udfyldninger/udvidelser 9
Hvilken type sætninger er hyppige? Konstruktionsbaseret analyse af CDS Konstruktionsbaseret analyse af CDS Spontane data (mor-barn interaktion) fra CHILDES database Analyse af 12 engelsktalende mødre og børn på ytringsniveau To optagelser hver 3. uger i 12 måneder Børns alder mellem 1;9.28 og 2;6.23 Cameron-Faulkner, Lieven & Tomasello 2005 Hovedresultater Kun 15% af ytringerne havde var helsætninger 51% af ytringer begyndte med en af 52 item-baseret fraser, der mest bestod af to ord er du..?, jeg vil, Lad os, Hvad er..? 47% begyndte med ét ud af 17 ord se!, kom, Læg.., skal vi?, du må ikke.. Mange mange mange mange gentagelser.. Mange børn brugte mange af de samme item-baserede fraser (i nogle tilfælde med meget høj korrelation) 37 38 Lidt om ord i inputtet på dansk Spontane talesprogsdata (Odense Tvillingekorpus) Forældrene producerer 132.806 ord i alt 3.461 forskellige ord Ordfrekvens fordelt på de første 100 0rd Katja Rehfeldt og Naja Riegel 2004: Sprogligt input og tidlig leksikalsk tilegnelse: en undersøgelse af sammenhæng mellem frekvens i input og udvikling af produktivt ordforråd. 10
Fars vs. mors procentvise andel af sagte ord Præsentationen Kommunikationssituationen Sprogtilegnelsessituationen Hvilke forudsætninger har barnet? Tilegnelsen af det tidlige ordforråd Hvad har barnet at arbejde med (multimodalt input)? Præleksikalske fase Tilegnelse af det tidlige ordforråd i en dansk undersøgelse En dansk udfordring Opsamling Præleksikal udvikling (lydlig) Auditiv processering til sproglig processering op til og med etableringen af det tidlige ordforråd Diskrimination, identifikation (segmentering) Fra universal til sprogspecifik Opbygning af tidlige fonologiske repræsentationer Tidlig pludrefase Lydlige gestalter (lydord) 11
Præleksikal udvikling: Gestik og ordforråd Gestik og ordforråd Børn som kun producerer ét ord ad gangen bruger ofte gestik til at supplere deres talesprog og gør på den måde et enkelt ord mere sætningsagtigt (men ikke fra starten af) spise + pege på en kage Børn kombinerer gestik og ord før de selv er i stand til at producere ytringer Typer af gestik-ord kombinationer Understregning ( bil + pege på bil) Tydeliggørelse ( Se + pege på bil) Supplement ( køre + pege på bil) Alderen hvor børn starter med at producere komplementære gestik-talesprogs-kombinationer prædicerer den alder hvormed de begynder at producerer deres første toordsytringer (signal til flerordsytringer) spise + pege på en kage før spise kage (type af relation afgørende) Kombination af flere ord + gestik Özcaliskan & Goldin-Meadow 2005 45 46 Tale: mor stol Gestik og ordforråd Tale + gestik: mor +pege på stol Præsentationen Kommunikationssituationen Sprogtilegnelsessituationen Hvilke forudsætninger har barnet? Tilegnelsen af det tidlige ordforråd Hvad har barnet at arbejde med (multimodalt input)? Præleksikalske fase Tilegnelse af det tidlige ordforråd i en dansk undersøgelse En dansk udfordring Opsamling 47 12
Ordforrådsundersøgelserne Dorthe Bleses, Werner Vach, Malene Slott Nielsen, Sonja Wehberg, Thomas O. Madsen, Hans Basbøll, Pia Thomsen, Martin Weis Lindegaard, Christina Andersen, Katja Rehfeldt, Naja Riegel, Rune N. Jørgensen + mange studentermedhjælpere Bleses et al. (in prep.): Building the case for a Danish delay early vocabulary development in Danish children based on a crosslinguistic comparison of CDI studies Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen og Basbøll (indsendt): The first words of Danish children Analysing longitudinal data based on monthly CDI parental reports Basbøll, H. & Bleses, D. (2004). I begyndelsen var ordet eller var det? Om danske børns tidlige tilegnelse af ordforråd Carlsbergfondets Årsskrift 2004. Bleses, D. & Basbøll, H. (2004). "The Danish sound structure - Implications for language acquisition in normal and hearing impaired populations". In E. Schmidt, U. Mikkelsens, I. Post, J. B. Simonsen & K. Fruensgaard (Eds.) Brain, Hearing and Learning. 20th Danavox Symposium 2003: 165-190. FORÆLDRERAPPORTER Hvad er forældrerapporter? The MacArthur-Bates Communicative Development Inventory (Fenson, Dale et al. (1993) Adapteret til dansk (Bleses et al.) Spørgeskemaer (checklisteformat) Forældre udfylder vedrørende deres børns sprogforståelse og sprogproduktion Validitetsstudier Muliggør profiler af sproglig og kognitiv udvikling fra et stort antal børn normering, diagnosticering Mange forskellige sprog kontrollerede tværsproglige sammenligninger FORÆLDRERAPPORTER Studier Skema 1 Skema 2 Danske CDI Undersøgelser antal/alder antal/alder (Carlsbergfondet 2002-05) FORÆLDRERAPPORTER CORPORA Longitudinal Infant 180*/ 8-15 Toddler 160/ 16-30 Antal/alder Antal/alder Tværsnitslig 2.550/ 8-20 3.950/ 16-36 Longitudinal 180/ 8-15 160/ 16-30 Longitudinal 8*/ 8-15 8/ 16-30 Tværsnitslig (tvillinger) 1.650/ 8-15 3.000/ 16-30 X Tværsnitslig 900/ 16-20 950/ 31-36 Hørehæmmede 72/ 16-62 Longitudinal børn 8/ 8-15 8/ 16-30 (twin) 13
FORÆLDRERAPPORTER FORÆLDRERAPPORTER X X antal ord 700 600 500 400 300 200 100 0 8 10 forståelse produktion 12 14 16 18 20 22 24 alder (mdr.) 26 28 30 32 34 36 antal ord 800 700 600 p5 p10 p25 500 p50 p75 400 p90 p95 300 200 100 0 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 alder (mdr.) FORÆLDRERAPPORTER Danske CDI Undersøgelser (Carlsbergfondet 2002-05) FORÆLDRERAPPORTER CORPORA Infant Toddler X Antal/alder Antal/alder X Longitudinal 180/ 8-15 160/ 16-30 Socio-pragmatiske ord Kontekst-bundne Lydligt simple Tværsnitslig 1.650/ 8-15 3.000/ 16-30 Tværsnitslig 900/ 16-20 950/ 31-36 Longitudinal 8/ 8-15 8/ 16-30 (twin) antal ord 300 250 200 150 forståelse, drenge forståelse, piger produktion, piger produktion, drenge Longitudinal/cross-sectional data from hearing impaired children 100 50 0 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 alder (mdr.) 14
Kønsforskelle?! Enebarn eller søskende?! Støvsuger Lys Tegne Dør Kage(r) Min/mit/mine Sove Lampe Farmor Hej Mormor Baby Kold Lukke Trapper Ur Bil Arbejde Pige Juice Arm Saks Bide Hvor Slå Få Av Bange Gynge Tak FORÆLDRERAPPORTER FORÆLDRERAPPORTER X X antal ord 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 dansk svensk amerikansk engelsk spansk mexikansk hollandsk fransk europæisk galicisk 8 9 10 11 12 13 14 15 alder (mdr.) antal ord 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 dansk svensk amerikansk engelsk spansk mexicansk hollandsk fransk europæisk galicisk 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 alder (mdr.) 15
Præsentationen Kommunikationssituationen Sprogtilegnelsessituationen Hvilke forudsætninger har barnet? Tilegnelsen af det tidlige ordforråd Hvad har barnet at arbejde med (multimodalt input)? Præleksikalske fase Tilegnelse af det tidlige ordforråd i en dansk undersøgelse En dansk udfordring Opsamling Opsamling 1: Opgaver og forudsætninger Kommunikationssituationen er interaktiv og multimodal og involverer mange forskellige og indbyrdes kognitive mekanismer, neuro-biologiske og fysiologiske processer såvel for forståelse som produktion af sprog Sprogtilegnelse kan betragtes som en kognitiv proces, hvor barnet med afsæt i en række medfødte men generelle forudsætninger og på basis af massive analyser af inputtet (auditive/visuelle sprog/ liv ) gradvist opnår (og lagrer) sprog Opsamling 2: Barnets redskaber Barnets opgave Det er svært at identificere enheder i lydstrengen pga. segmenterings- og variansproblemerne, men børn bruger.. de mange lydlige cues der er i sproget til at brække det lydlige input og identificere ord synkroniseringen mellem auditive og visuelle cues Det er svært at identificere det semantiske indhold i verden og koble de to enheder sammen (/kad/ + kat ), men børn får hjælp af situationer med fælles opmærksomhed der gør forholdet mellem ord og ting tydeligere synkroniseringen mellem auditive og visuelle cues Mange gentagelser i Child Directed Speech Opsamling 3: Gestik og ordforråd Børns gestik går forud for sprogtilegnelsen Gestik tyder på at være indikativ for sproget Børn, som er forhindret i at anvende gestik, er langsomme startere Gestik er ofte en indikator for produktion 16
Opsamling 4: Tilegnelse af ordforråd Alle børn følger samme tilegnelsesprofil Forståelse før produktion Tilegnelseshastighed dramatisk Forståelse 15-16-17 mdr.: 87-126 -158 ord Produktion 21-22-13 mdr: 108-161-193 ord Stor individuel variation Forståelse 20 mdr: 107 360 ord Produktion 36 mdr. 362 706 ord Signifikant kønsforskel Produktion 16 mdr: drenge 84 piger 104 ord Sociopragmatiske og kontekstbundne ord tidligste Implikationer Mangel på evidensbaseret viden om børns sprog Mangel på viden om tilegnelsesforløb Mangel på viden på vilkårene for sprogtilegnelse i dagtilbud Mangel på detaljeret viden om effekten af målrettede sproglige aktiviteter og sprogstimulering Implikationer Vær meget opmærksom på sprogudvikling Den skal hele tiden forandre sig Der er stor variation på tværs af børn Piger og drenge er forskellige Høj øje med gestik Inddrag barnet i Interaktion En til en kontakt Sæt ord på daglige aktiviteter Tal meget Varier dine gentagelser 17