SROG I FUNKTION FORØBSVEJEDNING Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt og sprogligt korrekt. Forløbene skal ikke gennemarbejdes i en bestemt rækkefølge, men kan anvendes efter behov, og når det passer ind i det øvrige arbejde. Øvelserne er interaktive, og eleverne får med det samme respons på besvarelsen, så de ved, hvad de har styr på, og hvad de evt. skal arbejde mere med. Via elevlisten i lærerdelen har læreren adgang til at se elevernes besvarelser og arbejde i de enkelte forløb. NIVEAU Forløbet Argumentation kan anvendes fra 8. klassetrin. FAGIGE MÅ I dette forløb arbejder eleverne med Argumentation. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: hvad en argumentation er. hvilke dele en argumentation består af. hvordan man opbygger en argumentation, der virker overbevisende. på hvilke måder man kan appellere til en modtager. Nogle elever vil måske opleve forløbet om argumentation som vanskeligt, og det er forståeligt, for argumentation kan virke abstrakt og vanskeligt at gennemskue, men det er vigtigt, at eleverne får en viden om argumentation, som sætter dem i stand til at deltage i diskussioner m.m. på en kvalificeret måde. å den første side får eleverne følgende forklaring på begrebet og begrundelse for, at de skal lære om det: Side 1 / 8
SROG I FUNKTION FORØBSVEJEDNING En argumentation er et forsøg på at overbevise andre om, at et bestemt synspunkt er rigtigt. I et demokratisk samfund som det danske er den frie samtale og debat afgørende elementer i beslutningsprocessen. Alle har mulighed for at ytre sig og blande sig i beslutningerne. Det talte og skrevne ord er vigtige redskaber. De er nødvendige, for at man kan fremføre sine synspunkter og argumentere klart og overbevisende og derved få indflydelse både på små dagligdags beslutninger og på større samfundsforhold. Derfor er det vigtigt, at du ved noget om argumentation. æreren kan evt. indlede dette forløb med en klassesamtale, hvor ovenstående bliver belyst og eksemplificeret gennem samtalen. Det kan sikkert gøre forløbet lettere at arbejde med for de elever, som ellers ville have vanskeligt ved det. Det kan være en god idé at indlede klassesamtalen med at lade eleverne arbejde sammen i mindre grupper. SIDE 1 å side 1 er der en skematisk oversigt over de enkelte elementer i en argumentation. I skemaet bliver en konkret argumentation gennemgået ved at opdele den i dens typiske bestanddele: problem, synspunkt/konklusion, argumenter, eksempler og gentagelse. Argumentationen er fremstillet skematisk for at lette forståelsen, men det vil sikkert være en fordel for mange elever, at der bliver talt om skemaet i klassen eller i mindre grupper. Argumentation anvendes i mange sammenhænge fra videnskabelige afhandlinger, politiske beslutninger til dagligdags samtaler. I alle tilfælde har argumentationen til formål at begrunde et synspunkt og overbevise om synspunktets rigtighed. Det er i sin enkelhed, hvad argumentation går ud på at begrunde et synspunkt. Selve argumentationen følger nogle regler, hvor de enkelte elementer benævnes med udtryk, som kan variere, alt efter hvor man læser eller hører om det. Når vi i iskriv taler om synspunkt, vil man i andre sammenhænge bruge udtryk som påstand og konklusion, men udtrykkene dækker nogenlunde det samme, nemlig det udsagn, som argumentationen har til formål at begrunde. Argumenter vil i nogle sammenhænge blive benævnt præmisser eller belæg. Side 2 / 8
SROG I FUNKTION FORØBSVEJEDNING SIDE 2 OBYG EN 01 roblem Enhver argumentation tager udgangspunkt i et problem, man kan have en holdning til. Udtrykket problem skal opfattes meget bredt. Det kan være en videnskabelig afhandling, en politisk holdning, en sag i retten, en uenighed med naboen osv. I dette forløb vil fokus være på den praktiske argumentation, man møder i dagligdagen. Side 2 starter med at fastslå sammenhængen mellem problem og synspunkt. Strengt taget begynder selve argumentationen først med synspunktet, men synspunktet tager jo sit afsæt i et eller andet. I opgave 1 skal eleverne vælge et problem, som de har et synspunkt til. De kan selv vælge, eller man kan tale om det i klassen og vælge et fælles problem, som alle skal forholde sig til. I opgaven er givet et eksempel, eleverne kan vælge, hvis de ikke selv kan finde på noget at forholde sig til. Eksemplet er: Mange danske skoleelever er i dårlig fysisk form. 02 Synspunkt I opgave 2 skal eleverne gå videre og skrive deres synspunkt. Til eksemplet i opgave 1 kan synspunktet være: Danske skoleelever skal i bedre fysisk form, og derfor skal de have flere idrætstimer. Eleverne skal huske, at deres synspunkt både skal rumme selve synspunktet og en mulig løsning. I synspunktet vil der ofte være særlige ord, der viser, at nu kommer løsningen. Det kan være ord som: derfor, heraf, altså, således, af den grund m.fl. 03 Argumenter I opgave 3 skal eleverne skrive nogle argumenter, der kan overbevise om deres synspunkt. Også her vil der ofte blive brugt særlige ord, der signalerer argument. Det kan være ord som: fordi, da, for, derfor, så, for, nemlig at m.fl. Eleverne skal selv finde argumenter, men de må gerne søge inspiration på nettet. Det er dog en betingelse, at elevernes argumenter er sande, og så skal eleverne selvfølgelig vælge argumenter, der er så overbevisende som muligt. I eksemplet kan nogle af følgende argumenter tænkes anvendt: fordi eleverne kan få kroniske sygdomme, når de er i dårlig form. eleverne bliver overvægtige med fare for hjerte-kar-sygdomme, og derfor skal de i bedre form. Side 3 / 8
SROG I FUNKTION FORØBSVEJEDNING elever lærer dårligere i skolen, fordi de er i dårlig form. forskning og undersøgelser viser, at manglende motion kan betyde en ringere folkesundhedstilstand. flere idrætstimer vil gavne, for det omfatter alle børn. fysisk inaktivitet giver overvægtige børn, som får mindre selvværd. børn i god fysisk form har mere fokus på sund mad. børn i dårlig fysisk form spiser ofte dårlig mad, ryger og drikker for meget alkohol. 04 Eksempler For at gøre argumenter mere overbevisende kan man underbygge dem med eksempler eller henvise til undersøgelser, videnskabelige resultater m.m. Det skal eleverne gøre med de argumenter, de har valgt at bruge. Igen kan de finde oplysninger på nettet, bruge egne erfaringer eller henvise til kendte personer eller personer, som eleverne kender. 05 Appel Når man argumenterer, henvender man sig til andre mennesker på en indtrængende og overbevisende måde. Når man henvender sig på den måde, taler vi om, at man appellerer. Man kan appellere til en persons fornuft ved at give saglige oplysninger, eller man kan appellere til en persons følelser ved at give følelsesladede oplysninger. En appel kan også have virkning, fordi den kommer fra eller refererer til en person, som nyder stor tillid og har stor troværdighed. Man deler normalt det at appellere i de tre former, som er nævnt ovenfor. Ofte omtales appelformerne med følgende fremmedord: Etos er argumenter, der bygger på en persons troværdighed og/eller popularitet. atos er argumenter, der appellerer til modtagerens følelser. ogos er argumenter, der appellerer til modtagerens fornuft. Etos Argumenter, der benytter sig af etos, baserer sig på modtagerens tillid til en person. Det kan være personen selv, som kan være kendt og populær, en autoritet på området eller andre egenskaber, som gør at folk i almindelighed og dermed også modtageren tillægger personen høj status. Det kan også have Side 4 / 8
SROG I FUNKTION FORØBSVEJEDNING en positiv virkning at henvise til og omtale autoriteter i den argumentation, man fremfører. Henvisning til idoler fra sports- og musikverdenen har som bekendt særlig effekt over for unge mennesker. atos Argumenter, der benytter sig af patos, forsøger at overbevise ved at appellere til modtagerens følelser, fx glæde, frygt, nationalfølelse, vrede, forargelse, håb m.m. En patosappel kan let overdrives, så virkningen bliver den stik modsatte af den tilsigtede, så patos skal anvendes med forsigtighed og omtanke. ogos Argumenter, der benytter sig af logos, forsøger at overbevise ved at appellere til modtagerens fornuft og logiske sans. Her anvendes beviser og faktuelle oplysninger, og sproget er objektivt med et afdæmpet ordvalg, for her er det beviserne alene, der skal begrunde synspunktet. Det vil som regel være en fordel for argumentationen, at man bruger alle tre appelformer, men afhængig af situation og formål vil man ofte bruge den ene mere end de andre. I opgaven skal eleverne undersøge deres argumenter og vurdere, hvilke af dem der henvender sig til fornuften og hvilke til følelserne altså logos og patos. 06 roblemet set fra flere sider Opgaven starter med at repetere, at det er vigtigt at se et problem fra flere sider for på den måde at kunne tilbagevise synspunkter, som er forskellige fra ens eget. I opgaven skal eleverne finde andre synspunkter end deres eget og derefter tilbagevise dem med gode argumenter. SIDE 3 SROG OG TONE 07 Indledningsvis får eleverne slået fast, at man bør argumentere i en ordentlig og sober tone. Der er vist et eksempel på en tekst, hvor tonen ikke er særlig pæn, og det er elevernes opgave at skrive teksten i en ordentlig tone. Eleverne må ikke lave om i indholdet, men nøjes med at ændre i ordvalget og dermed sprogtonen. Der er mange måder at gøre det på, og her er vist ét eksempel: Side 5 / 8
SROG I FUNKTION FORØBSVEJEDNING Nu vil jeg altså ikke finde mig i det mere! Min nabo forurener uafbrudt luften med ildelugtende røg fra sin irriterende brændeovn. Han fyrer med uegnet brændsel med det resultat, at røgen er beskidt, lugter grimt og indeholder sundhedsskadelige stoffer. Det giver en ubehagelig luft i vores kvarter. De to første linjer af dette eksempel er vist under Vis løsning. SIDE 4 AEFORMER 08 I opgaven er der en række argumenter for og imod atomkraft i Danmark. Eleverne skal læse argumenterne og afgøre, om de appellerer til fornuft/logos eller følelse/patos. = logos, = patos Atomkraft forurener ikke. Atomkraftværker er farlige, fordi de producerer sundhedsfarligt radioaktivt affald. Atomkraftværker skaber utryghed i befolkningen. Ved uheld forurener atomkraftværker med radioaktivt materiale, der er livsfarligt. Inden for de seneste 30 år har der været tre meget alvorlige ulykker senest i Japan. Atomkraftværker kan angribes af terrorister, der kan sprede død og ødelæggelse over et meget stort område. A-kraft er billigere end de fleste andre energiformer. Atomkraft udleder ikke CO 2 og øger derfor ikke den globale opvarmning. Atomkraft er en stabil leverandør af energi. Det er vindmøller ikke., Vi vil ikke have kulkraftværker, som oser og forurener luften. Ét meget stort atomkraftværk er nok til at dække hele Danmarks behov for energi i modsætning til vindmøller, som fylder store arealer. Side 6 / 8
SROG I FUNKTION FORØBSVEJEDNING Vindmøller er grimme og larmende. Det er atomkraftværker ikke. Affald fra atomkraftværker skal opbevares sikkert og i mange hundrede år. Vores børn og børnebørn risikerer at blive syge af stråling fra atomaffaldet. SIDE 5 BRUG FORSKEIGE AEFORMER 09 Eleverne skal vælge to af synspunkterne og for hvert synspunkt skrive to argumenter, to der appellerer til følelserne og to til fornuften. Eleverne må gerne søge oplysninger på internettet. Her er givet eksempler til to af synspunkterne. Æg fra burhøns skal forbydes, fordi det er dyrplageri at lade høns have så lidt plads. Æg fra burhøns skal forbydes, fordi hønsene hakker i hinanden, og det gør ondt på dem. Æg fra burhøns skal forbydes, fordi hønsene skal have medicin for at undgå sygdomme. Æg fra burhøns skal forbydes, fordi der er mere sygdom blandt burhøns end blandt fritgående høns. Alle under 18 år skal bruge cykelhjelm, når de cykler, fordi mange får ødelagt deres tilværelse efter cykelulykker. Alle under 18 år skal bruge cykelhjelm, når de cykler, fordi forældre elsker deres børn. Alle under 18 år skal bruge cykelhjelm, når de cykler, fordi hjelmen redder liv. Alle under 18 år skal bruge cykelhjelm, når de cykler, fordi hjelmen beskytter hjernen ved uheld og forhindrer eller mindsker hjerneskader. Side 7 / 8
SROG I FUNKTION FORØBSVEJEDNING SIDE 6 AUTORITETER OG IDOER 10 Forløbet slutter med at omtale, hvordan argumenter kan appellere ved hjælp af modtagernes tillid til autoriteter og idoler altså det der tidligere her i vejledningen er omtalt som etos. Etos anvendes ofte i reklamer for at overføre berømtheders prestige og glamour til produktet, der reklameres for. Eleverne skal finde eksempler på reklamer, der anvender etos. De kan finde reklamer i magasiner og aviser eller på nettet. Finder eleverne reklamer på nettet, bliver de opfordret til at kopiere adressen på den hjemmeside, hvor reklamen er, ind i skrivefeltet, så de kan finde tilbage til den igen, når der skal tales om det i klassen. Under Vis løsning kan eleverne se et eksempel, hvor Caroline Wozniacki og Cristiano Ronaldo brugt i reklamer for et undertøjsmærke: http://www.jbs.dk/da/ Side 8 / 8