FLYGTNINGE, FAMILIESAMMENFØRTE UDLÆNDINGE OG INDVANDRERE MED BEHOV FOR STØTTE

FLYGTNINGE, FAMILIESAMMENFØRTE UDLÆNDINGE OG INDVANDRERE MED BEHOV FOR STØTTE BETINGELSER OG VILKÅR I FORBINDELSE MED: FORSØRGELSE OG BESKÆFTIGELSE HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE SÆRLIG STØTTE TIL BØRN, UNGE OG VOKSNE ULEDSAGEDE MINDRE ÅRI GE FLYGTNING E 1

Udgivet af Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal. 1300 København K. Telefon: 3373 5000 Mail: udsatte@drc.dk Web: www.flygtning.dk/udsatte & Integrationsnet, En del af Dansk Flygtningehjælp Region Jylland/Fyn Integrationsnet Vester Alle 26 8000 Århus C Telefon: 8880 8070 Region Sjælland og Hovedstadsregionen Integrationsnet Rådmandshaven 4 4000 Roskilde Telefon: 4632 0200 Web: www.integrationsnet.dk Denne håndbog er udarbejdet i samarbejde med cand.jur., ph.d. og mediator (MMCR) Jannie Dyring med speciale inden for forvaltning-, social-, integration- og beskæftigelsesområdet. Håndbogen bliver opdateret efter behov. Tekst: Dansk Flygtningehjælp Udgivet: December 2014 Oplag: Kun elektronisk tilgængelig på www.flygtning.dk/udsatte og www.integrationsnet.dk/lovgivning Layout: Lenny Larsen 2

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 5 TEMA 1: FORSØRGELSE OG BESKÆFTIGELSE... 7 1) Integrationsloven... 7 a) Integrationsplan... 7 b) Helbredsmæssig vurdering... 7 c) Integrationsprogram... 8 d) Fritagelse for integrationsprogram... 8 e) Et mindre intensivt integrationsprogram... 8 f) Uddannelsespålæg til unge... 9 g) Integrationskontrakt... 9 h) Introduktionsforløb til indvandrere... 9 2) Beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven... 10 a) Vejledning og opkvalificering... 10 b) Virksomhedspraktik... 10 c) Ansættelse med løntilskud... 11 d) Mentorfunktion... 11 3) Forsørgelse og beskæftigelse efter aktivloven og beskæftigelsesindsatsloven... 12 a) Gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende... 12 b) Målgrupper i beskæftigelsesindsatslovens 2... 13 c) Kontant- og uddannelseshjælp... 14 i. Kontanthjælp... 14 ii. Uddannelseshjælp... 14 d) Uddannelses- og integrationspålæg... 15 i. Uddannelsespålæg... 15 ii. Integrationspålæg... 16 e) Særlig støtte til enlige forsørgeres studiestart... 16 f) Beskæftigelsesindsats... 16 i. Vejledning og opkvalificering... 17 ii. Virksomhedspraktik og nytteindsats... 18 iii. Ansættelse med løntilskud... 18 iv. Mentorstøtte... 19 v. Tilbud til personer under 18 år... 20 g) Ret og pligt samt rådighed og sanktioner... 20 i. Ret og pligt... 20 ii. Rådighed... 21 iii. Sanktioner... 22 1. Fradrag i hjælp.... 22 2. Nedsættelse af hjælp... 22 3. Ophør af hjælp... 22 4) Sygedagpenge... 23 a) Jobafklaringsforløb.... 25 b) Ressourceforløbsydelse.... 26 5) Ressourceforløb... 27 6) Revalidering... 28 7) Fleksjob... 29 8) Førtidspension... 30 3

TEMA 2: HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE... 32 1) Hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter... 32 2) Hjælp til sygebehandling m.v.... 32 3) Tilskud til tandpleje... 32 TEMA 3: SÆRLIG STØTTE TIL BØRN, UNGE OG VOKSNE... 34 1) Rådgivning af børn, unge og voksne... 34 a) Konsulentbistand m.v.... 34 2) Særlig støtte til børn, unge og deres familier... 35 a) Efterværn.... 36 3) Særlig støtte til voksne... 37 a) Personlig og praktisk hjælp... 37 b) Ledsagelse... 38 c) Støttekontaktperson.... 38 TEMA 4: ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE... 40 1) Integrationsloven... 40 2) Forældreansvarsloven... 40 3) Serviceloven... 41 LINK TIL LOVTEKSTER OG ANDET MATERIALE... 42 TILBUD I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP... 44 4

INDLEDNING Retsgrundlaget for flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandreres forhold i Danmark er både omfattende og komplekst. Det er derfor vigtigt, at kende såvel betingelser som vilkår i de relevante love med henblik på at søge at etablere det bedst mulige tilbud inden for lovgivningens rammer. I denne håndbog får du et overblik over en række af de betingelser og vilkår, der er fastsat i lovgivningen omkring flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere inden for nedenstående fire temaer: Forsørgelse og beskæftigelse, herunder integrationsloven, aktivloven og beskæftigelsesindsatsloven. Hjælp i særlige tilfælde, herunder integrationsloven og aktivloven. Særlig støtte til børn, unge og voksne, herunder integrationsloven og serviceloven. Uledsagede mindreårige flygtninge, herunder integrationsloven, forældreansvarsloven og serviceloven. Under ovennævnte fire temaers enkelte afsnit beskrives grundlaget for kommunernes adgang til statsrefusion kort, hvor dette er relevant. Disse refusionsregler skal ses i sammenhæng med det grund- og resultattilskud, som kommunerne modtager fra staten i henhold til integrationsloven. Hvor grundtilskuddet ydes, uanset om den pågældende udlænding er aktiv eller passiv, ydes resultattilskuddet alene, såfremt den pågældende udlænding f.eks. er kommet i ordinær beskæftigelse eller har bestået danskprøve. I håndbogen anvendes betegnelserne flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere, medmindre konteksten ikke nødvendiggør en sondring, og det mere generelle udtryk udlændinge derfor anvendes. Det retslige grundlag inden for de temaer, som belyses i denne håndbog, bliver jævnligt ændret. Denne udgave af håndbogen er derfor udarbejdet på grundlag af lovgivning, som var vedtaget af Folketinget den 1. juli 2014, hvilket tilsvarende gælder for bekendtgørelser udstedt i henhold hertil. Dette indebærer, at behandlingen af nogle af temaerne i håndbogen har en vis foreløbig karakter, da der forventes kommende ændringer i lovgivningen f.eks. i beskæftigelsesindsatsen, og da en række bemyndigelsesbestemmelser endnu ikke er blevet udmøntet i bekendtgørelser f.eks. i forhold til sygedagpengeloven. I håndbogen bliver følgende forkortelser anvendt for de relevante love: Integrationsloven (INL) LBK nr. 1094 af 07/10/2014 om integration af udlændinge i Danmark. Aktivloven (AKL) LBK nr. 1193 af 13/11/2014 om aktiv socialpolitik. Beskæftigelsesindsatsloven (LAB) LBK nr. 990 af 12/09/2014 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Serviceloven (SEL) LBK nr. 1023 af 23/09/2014 om social service. Danskuddannelsesloven (DUL) LBK nr. 376 af 04/04/2014 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Sygedagpengeloven (SDP) LBK nr. 833 af 27/06/2014 om sygedagpenge. Arbejdsløshedsforsikringsloven (AFL) LBK nr. 348 af 08/04/2014 om arbejdsløshedsforsikring m.v. Social pensionslov (LSP) LBK nr. 1137 af 20/10/2014 om social pension. Beskæftigelsesansvarsloven (LASAB) LBK nr. 1177 af 05/11/2014 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Persondataloven (PDL) LOV nr. 429 af 31/05/2000 om behandling af personoplysninger. Forældreansvarsloven (FOL) LBK nr. 1085 af 07/10/2014 om forældreansvarsloven. Sundhedsloven (SUL) - LBK nr. 1202 af 14/11/2014 om sundhedsloven På tidspunktet for revisionen af denne håndbog er der fremsat eller vil der blive fremsat en række lovforslag, som indebærer ændringer i såvel kontanthjælpsreformen som sygedagpengereformen. Disse ændringer er indskrevet i de relevante afsnit og er fremhævet med kursiv. 5

Derudover fremgår det af regeringens lovprogram for folketingsåret 2014-2015, at reformen af beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige forventes at træde i kraft i 2014-2015 sammen med den ny lov om organisering og understøttelse af den aktive beskæftigelsesindsats, hvor sidstnævnte erstatter den hidtidige lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Reformen af beskæftigelsesindsatsen for ikke-forsikrede ledige afventer pt Koch-udvalgets rapport herom. Af lovprogrammet for 2014-2015 fremgår videre, at lovforslaget om en reform af den statslige refusion for de kommunale forsørgelsesudgifter på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i folketinget i januar 2015 sammen med forslag om ændring af den kommunale udligning og de generelle tilskud til kommunerne. 6

TEMA 1: FORSØRGELSE OG BESKÆFTIGELSE Formålet med INL er, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. For at understøtte dette formål indeholder INL en række bestemmelser om integrationsindsatsen for flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere. Bestemmelserne i INL skal ses i sammenhæng med reglerne om forsørgelse og beskæftigelse i AKL og LAB, og samlet giver disse love mulighed for, at kommunerne tilrettelægger deres integrationsindsats, således at denne tilgodeser målgruppens forudsætninger og behov. Under temaet om forsørgelse og beskæftigelse belyser de to første afsnit betingelser og vilkår i INL, hvorefter nogle af de centrale bestemmelser om ydelser og indsatser i AKL og LAB bliver præsenteret i afsnit tre. Herefter følger fem afsnit om sygedagpenge og jobafklaringsforløb, ressourceforløb, revalidering, fleksjob og førtidspension, som hver især belyser disse områders betingelser og vilkår. 1) Integrationsloven Kommunerne har bl.a. pligt til at tilbyde nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge integrationsplaner og integrationsprogrammer i henhold til INL 4 stk. 1 jf. lovens kap. 3a og 4. a) Integrationsplan Kommunen skal fremsætte tilbuddet om en integrationsplan snarest muligt og inden 3 måneder efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret jf. INL 15a stk. 1. Den pågældende udlænding har ikke pligt til at tage imod tilbuddet om en integrationsplan, men kan vælge tilbuddet herom til inden for den 3-årige introduktionsperiode. Integrationsplanen, som består af en udredningsdel og en indsatsdel, skal dels fastholde et fokus på den beskæftigelsesrettede indsats, dels sikre en bredere integrationsindsats på tværs af de kommunale forvaltningsenheder jf. INL 15a. Integrationsplanen skal dermed understøtte en sammenhængende indsats, hvor den beskæftigelsesrettede indsats, som er fastsat i integrationskontrakten, skal koordineres med indsatser inden for andre forvaltningsområder, herunder f.eks. særlig støtte til børn og unge efter SEL. For at sikre denne bredere integrationsindsats skal kommunerne i hver enkelt sag tage stilling til, hvilken forvaltningsenhed i kommunen der skal være ansvarlig for at koordinere og følge op på integrationsplanen for den pågældende udlænding og dennes familie jf. INL 15b-c. Koordineringsansvaret kan f.eks. placeres i den forvaltning, som varetager hovedindsatsen for en familie, ligesom der er skabt hjemmel til, at den koordinerende funktion kan varetages af jobcentret jf. LASAB 14. Udveksling af oplysninger om de pågældende udlændinges rent private forhold mellem forvaltninger, myndigheder og private i forbindelse med udarbejdelse af og opfølgning på integrationsplanen skal ske på grundlag af de gældende regler i PDL 7-8. b) Helbredsmæssig vurdering Kommunerne har endvidere pligt til at tilbyde nyankomne flygtninge samt udlændinge, som er familiesammenførte med flygtninge, en helbredsmæssig vurdering med henblik på en tidlig afdækning af psykiske og fysiske helbredsproblemer samt evt. behov for videre helbredsmæssig udredning eller behandling jf. INL 15d. 7

Kommunen skal tilbyde den helbredsmæssige vurdering snarest muligt og senest 3 måneder efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret jf. INL 15d stk. 1. Den helbredsmæssige vurdering er et stående tilbud, som udlændinge kan vælge til i den 3-årige introduktionsperiode. Tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering kan også omfatte de pågældende udlændinges familiemedlemmer. Dette fremgår ikke direkte af INL 15d, men af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at denne vurdering skal bidrage til, at der kan iværksættes en målrettet socialfaglig indsats for den enkelte og dennes eventuelle familiemedlemmer, hvis der viser sig at være behov herfor. I forbindelse med vurderingen kræver kommunens videregivelse af helbredsmæssige oplysninger til lægen samtykke fra den pågældende jf. PDL 7-8, mens den undersøgende læges noget videre adgang til at indhente og videregive oplysninger skal ske inden for rammerne af SUL kap. 9. c) Integrationsprogram Kommuner skal tilbyde integrationsprogrammer til myndige nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge jf. INL 16 stk. 1. Undtaget herfor er udlændinge, som opfylder betingelserne for revalidering i AKL kap. 6 eller betingelserne for fleksjob m.v. i LAB kap. 13 jf. INL 16 stk. 8. Efter sidstnævnte bestemmelse skal disse udlændinge dog have tilbud om danskuddannelse. Indholdet af integrationsprogrammet afhænger af, om den pågældende flygtning eller familiesammenførte udlænding er berettiget til at modtage kontanthjælp efter AKL jf. INL 16 stk. 2-3. Såfremt pågældende er kontanthjælpsberettiget, omfatter integrationsprogrammet danskuddannelse i henhold til INL 21 samt beskæftigelsesrettede tilbud efter INL 23. Er den pågældende udlænding ikke berettiget til kontanthjælp, skal kommunen tilbyde danskuddannelse efter de samme regler som foran nævnt, hvorimod beskæftigelsesrettede tilbud alene skal tilbydes, hvis personen er berettiget hertil og anmoder herom. Kommunen kan alene afslå en sådan anmodning, hvis et tilbud ikke antages at ville kunne forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder jf. INL 23 stk. 5. Refusion: I henhold til INL 45 stk. 4 refunderer staten kommunen 50 % af udgifterne til integrationsprogrammer i introduktionsperioden. Statsrefusionen ydes inden for et rådighedsbeløb, som i 2014 udgør kr. 73.000 pr. år. d) Fritagelse for integrationsprogram I henhold til INL 21 stk. 2 kan kommunen helt eller delvist undlade at tilbyde danskuddannelse, såfremt den pågældende udlændings danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde taler herfor. Tilsvarende kan kommunen i medfør af INL 23 stk. 4 helt eller delvist undlade at tilbyde modtagere af kontanthjælp beskæftigelsesrettede tilbud, såfremt særlige grunde taler herfor. Særlige grunde kan i begge disse tilfælde omhandle udlændinge med f.eks. fysiske eller psykiske handicap, torturoplevelser eller stærk traumatisering. e) Et mindre intensivt integrationsprogram Flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som får tilbudt et integrationsprogram, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele jf. INL 16 stk. 4, medmindre de er omfattet af LAB 21f om en mindre intensiv indsats for visse persongrupper. Af sidstnævnte bestemmelse fremgår, at en person kan fritages for pligt til personligt fremmøde til samtaler og tilbud, hvis personen inden for seks uger f.eks. skal påbegynde ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller et fleksjob. I medfør af bestemmelsens stk. 3 kan jobcentret ud fra en konkret vurdering pålægge ved- 8

kommende at møde personligt og deltage i tilbud, såfremt det vurderes, at dette vil være en fordel for den pågældende udlænding. f) Uddannelsespålæg til unge Såfremt en udlænding er mellem 18 og 25 år, har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, ikke har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn og vurderes at kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, skal kommunen pålægge den unge at søge om optagelse på en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser inden for en fastsat frist jf. INL 16a stk. 1-2. Omfattet heraf er såvel ungdomsuddannelser som erhvervskompetencegivende uddannelser, og det er en forudsætning, at den unge har et forsørgelsesgrundlag under uddannelsesforløbet. Såfremt den unge optages på uddannelsen, har pågældende pligt til at påbegynde og gennemføre denne jf. INL 16a stk. 3. Kommunen har adgang til at videregive oplysninger om uddannelsespålægget til uddannelsesinstitutionen uden samtykke fra den unge, såfremt kommunen vurderer, at den unge kan få vanskeligheder med at gennemføre uddannelsen jf. bestemmelsens stk. 4. g) Integrationskontrakt I henhold til INL 16 stk. 4 pkt. 2 skal omfanget og indholdet af integrationsprogrammets enkelte elementer fastlægges i en integrationskontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunen i henhold til INL 19 jf. om opfølgning herpå INL 20. Såfremt integrationsprogrammet omfatter beskæftigelsesrettede tilbud efter INL 23, skal integrationsprogrammet have et gennemsnitligt omfang på 37 timer ugentligt inkl. forberedelse jf. INL 17. h) Introduktionsforløb til indvandrere Indvandrere er i medfør af INL 2 stk. 5 ikke omfattet af lovens kap. 3, 4, 5, 6 og 7. Tilsvarende er indvandrere ikke omfattet af lovens kap. 3a, hvilket fremgår af ordlyden i dette kapitel. Indvandrere er derimod omfattet af lovens kap. 4a om introduktionsforløb. Af INL 24c fremgår, at kommunen skal tilbyde myndige indvandrere et introduktionsforløb, som består af danskuddannelse i henhold til INL 24d. Herudover består introduktionsforløbet af beskæftigelsesrettede tilbud efter INL 24f, såfremt den pågældende indvandrer er berettiget hertil og ønsker at modtage sådanne tilbud. En række af de bestemmelser som gælder for integrationsprogrammet, finder tilsvarende anvendelse for introduktionsforløbet, herunder kravet om et gennemsnitligt ugentligt omfang på 37 timer inkl. forberedelse, hvis der gives beskæftigelsesrettede tilbud jf. INL 24c stk. 5. Herudover gælder bestemmelserne om adgangen til at undlade at tilbyde danskuddannelse i henhold til INL 24d, ligesom kommunen kan undlade at tilbyde beskæftigelsesrettede tilbud, når en indvandrer anmoder herom, såfremt tilbuddet ikke antages at ville kunne forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder jf. INL 24f. Sidstnævnte adgang omfatter ikke alle grupper af indvandrere, men alene de som er omfattet af INL 2 stk. 4 nr. 4 og 6-8. Med henblik på at give indvandrere, som er omfattet af INL 2 stk. 4 nr. 1 og 7-8, indblik i muligheder og vilkår på det danske arbejdsmarked, har kommunen mulighed for at yde støtte til en virksomhed, der etablerer en vejlederfunktion, som ligger udover, hvad en arbejdsgiver sædvanligvis forventes at varetage jf. INL 24g. 9

Refusion: I henhold til INL 45 stk. 5 refunderer staten kommunen 50 % af udgifterne til introduktionsforløb i introduktionsperioden. Statsrefusionen ydes inden for et rådighedsbeløb, som i 2014 udgør kr. 50.000 pr. år. 2) Beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven Af INL 23 fremgår, at de beskæftigelsesrettede tilbud efter loven omfatter vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud jf. INL 23a-23c. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår videre, at tilbud så vidt muligt skal målrettes beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og at tilbud skal gives ud fra den pågældende udlændings ønsker og forudsætninger med henblik på, at denne hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i en kombination. Udover nævnte beskæftigelsestilbud er det muligt at etablere en mentorfunktion efter INL 23d. a) Vejledning og opkvalificering I henhold til INL 23a stk. 1 kan vejledning og opkvalificering bestå af korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter samt uddannelsesforløb med praktikperioder af max. 3 måneders varighed jf. bestemmelsens stk. 3, og ordinære uddannelsesforløb samt særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked af op til 3 måneders varighed jf. bestemmelsens stk. 5. Tilbud skal afdække og udvikle den pågældendes faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet jf. INL 23a stk. 2. Endvidere kan kommunen efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse til udlændinge, der er fyldt 25 år, og udlændinge, der er under 25 år med forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn, hvis den pågældende udlænding ikke har en sådan uddannelse i forvejen jf. INL 23a stk. 6. Refusion: I henhold til INL 45 stk. 4 yder staten i introduktionsperioden 50 % refusion for kommunens udgifter til integrationsprogrammer, herunder tilbud efter INL 23. Omfattet af INL 23 er bl.a. vejledning og opkvalificering efter INL 23a. Statsrefusionen ydes inden for et rådighedsbeløb, som i 2014 udgør kr. 73.000 pr. år. b) Virksomhedspraktik I henhold til INL 23b stk. 1-2 kan kommunen give udlændinge med behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige eller støttede vilkår, tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. Varigheden af en virksomhedspraktik er op til 4 uger for personer med ledighed som problem, men kan være op til 13 uger, hvis den pågældende ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud samt hvis personen har andre problemer end ledighed jf. INL 23b stk. 4. For sidstnævnte to grupper kan varigheden af tilbuddet forlænges op til 26 uger, og herudover hvis pågældende har særlige behov jf. bestemmelsens stk. 5. 10

Refusion: I henhold til INL 45 stk. 4 yder staten i introduktionsperioden 50 % refusion for kommunens udgifter til integrationsprogrammer, herunder tilbud efter INL 23. Omfattet af INL 23 er bl.a. virksomhedspraktik efter INL 23b. Statsrefusionen ydes inden for et rådighedsbeløb, som i 2014 udgør kr. 73.000 pr. år. c) Ansættelse med løntilskud I henhold til INL 23c stk. 1-2 kan kommunen give tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer i op til 1 år. Løn- og ansættelsesvilkår hos private arbejdsgivere skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende jf. LAB 54. Tilsvarende skal løn- og ansættelsesvilkår hos offentlige arbejdsgivere som udgangspunkt være overenskomstmæssige jf. LAB 55 stk. 1, dog således at niveauet for hjælp svarer til den pågældendes hidtidige ydelse jf. bestemmelsens stk. 2-7. Størrelsen af løntilskuddet til arbejdsgiver reguleres i LAB 63-65. Refusion: I henhold til INL 45 stk. 4 yder staten i introduktionsperioden 50 % refusion for kommunens udgifter til integrationsprogrammer, herunder tilbud efter INL 23. Omfattet af INL 23 er bl.a. ansættelse med løntilskud efter INL 23c. Statsrefusionen ydes inden for et rådighedsbeløb, som i 2014 udgør kr. 73.000 pr. år. d) Mentorfunktion I henhold til INL 23d stk. 1 kan der ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på at fremme, at udlændinge kan opnå eller fastholde beskæftigelsesrettede aktiviteter, tilbud efter lovens 23a-c eller ansættelse uden løntilskud. Tilsvarende kan udlændinge under 30 år, der tilbydes et integrationsprogram, få støtte til en mentorfunktion, hvis de påbegynder et ordinært uddannelsesforløb på almindelige vilkår jf. bestemmelsens stk. 2. Bestemmelserne i LAB 31d og 31e samt de regler, der er fastsat med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i LAB 31f finder ligeledes anvendelse på mentorfunktionen efter INL. Af LAB 31d fremgår, at den støtte, som en virksomhed eller uddannelsesinstitution kan opnå til en mentorfunktion, skal ligge udover, hvad disse sædvanligvis forventes at varetage, og at mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteter, tilbud eller ansættelse. I LAB 31e er det videre fastsat, hvilke udgifter en virksomhed eller uddannelsesinstitution kan opnå støtte til, ligesom det fremgår, at der kan fastsættes et timetal for mentorfunktionen for en eller flere personer. Bemyndigelsesbestemmelsen i LAB 31f er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1645 af 27. december 2013 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som i 45 fastslår, at en arbejdsgiver eller en uddannelsesinstitution skal redegøre for det faktiske timeforbrug, der er anvendt på mentorfunktionen, samt at en arbejdsgiver skal fremlægge dokumentation for eventuelt køb af uddannelse til en medarbejder. Refusion: I INL er der ikke fastsat særskilte regler om statsrefusion i forbindelse med mentorfunktio- 11

nen, hvilket indebærer, at det er grundlaget for statsrefusion i LAB, der skal anvendes. For personer omfattet af målgrupperne i LAB 2 nr. 11 og 14 d.v.s. personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, refunderer staten 50 % af kommunens udgifter til mentorstøtte efter LAB kap. 9b jf. LAB 120 stk. 2. For personer omfattet af målgrupperne i LAB 2 nr. 3-10, 12 og 13 samt 31 b stk. 2 d.v.s. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere, førtidspensionister, personer i fleksjob m.v., handicappede, unge under 18 år, selvforsørgende, uddannelses- og aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp samt personer som udskrives efter psykiatrisk indlæggelse, refunderer staten 50 % af kommunens udgifter til mentorstøtte efter LAB kap. 9b inden for en årlig ramme, der fastsættes på finansloven. I 2014 udgør rammebevillingen samlet kr. 418,4 mio. kr., mens rammebevillingen for 2015 endnu ikke er offentliggjort. 3) Forsørgelse og beskæftigelse efter aktivloven og beskæftigelsesindsatsloven Med reformen af kontanthjælpssystemet den 1. januar 2014 er der sket en række grundlæggende ændringer i AKL, som belyses i dette afsnit, herunder gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af kontanthjælp og indførelse af uddannelseshjælp til unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, særlig støtte til enlige forsørgeres studiestart samt de ændringer i sanktionssystemet, som har betydning for udlændiges kontanthjælp i henhold til INL 20 stk. 5. Udover nævnte ændringer i AKL vil nogle af de centrale ændringer i LAB tilsvarende blive belyst, herunder de ændrede målgrupper, uddannelsespålæg, mentorstøtte og nytteindsats. Idet reformen indeholder en lang række bemyndigelsesbestemmelser, som ikke alle er blevet udmøntet i bekendtgørelser, har nedenstående behandling af ovennævnte elementer endnu ikke en fuldstændig karakter. Tilsvarende er der efter reformens ikrafttræden vedtaget ændringer til reformen, ligesom der pt er fremsat lovforslag om yderligere ændringer heri. Såvel de vedtagne ændringer som de fremsatte lovforslag vil blive inddraget nedenfor. De fremsatte, men endnu ikke vedtagne lovændringer, er fremhævet med kursiv. a) Gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende Af AKL 2a fremgår, at samlevende har pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp. Af bestemmelsen i lovens 2b fremgår dernæst, hvilke formelle betingelser der skal være opfyldt, for at to personer anses for samlevende. Disse betingelser er efter bestemmelsens stk. 1: At begge personer er fyldt 25 år. At begge personer er ugifte. At begge personer har fælles bopæl. At personerne ikke er slægtninge i ret op- og nedstigende linje. At personerne ikke er søskende. Samt at betingelserne i AKL 2b stk. 2 eller 3 er opfyldt. Efter AKL 2b stk. 2 skal ét af følgende forhold være opfyldt: Ansøger og sambo har et fælles barn. Ansøger og sambo er eller har været noteret som samlevende i ATP. 12

Ansøger og sambo har tidligere været gift med hinanden, medmindre de er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 3 måneder. Efter AKL 2b stk. 3 kan kommunen, uden for disse betingelser, anse to personer for samlevende, når de vurderes at have et samliv af ægteskabslignende karakter. Det er kommunen der træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo anses for samlevende jf. AKL 2c. De oplysninger kommunen skal indhente elektronisk om f.eks. fælles bopæl, fælles barn/børn m.v. indhentes primært fra cpr-registret samt ATP s samleverregister. I forbindelse med forligspartiernes aftale om finansloven for 2015, er der indgået aftale om at afskaffe den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende. Aftalen er udmøntet i lovforslag L 81, hvorefter den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende ophæves med virkning fra den 1. januar 2016 - således at 2015 bliver et overgangsår, hvor afskaffelsen af den gensidige forsørgelsespligt mellem samlevende får halv virkning. b) Målgrupper i beskæftigelsesindsatslovens 2 Efter kontanthjælpsreformens ikrafttræden den 1. januar 2014 sondres der mellem modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp. I denne sammenhæng er kontanthjælpsmodtagere personer over 30 år samt personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Modtagere af kontanthjælp skal visiteres som henholdsvis jobeller aktivitetsparate afhængigt af, om de vurderes at kunne komme i ordinær beskæftigelse inden for en kortere periode d.v.s. inden for tre måneder jf. LAB 2 nr. 2 og 3. Modtagere af uddannelseshjælp er personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Modtagere af uddannelseshjælp skal visiteres som enten uddannelses- eller aktivitetsparate afhængigt af, om de vurderes at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår inden for ca. et år jf. LAB 2 nr. 12 og 13. I forhold til de uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp i LAB 2 nr. 12 skal der yderligere sondres mellem de åbenlyst uddannelsesparate d.v.s. de unge, som ikke har nogen barrierer i forhold til uddannelsessystemet, og de uddannelsesparate, som forventes at kunne påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår inden for ca. et år. Ændringerne i målgrupperne i LAB 2 nr. 2-3 og 12-13 gælder ikke for personer, som er omfattet af integrationsprogrammet i INL, idet disse personer fortsat oppebærer kontanthjælp på det hidtidige niveau. Efter reformen af sygedagpenge, som delvist trådte i kraft den 1. juli 2014, delvist træder i kraft ved årsskiftet 2014-2015, skal der sondres mellem personer, som modtager sygedagpenge samt personer, som bliver visiteret til et jobafklaringsforløb jf. LAB 2 nr. 5 og 14. Med disse reformer af kontanthjælpssystemet samt sygedagpengeområdet er målgrupperne i LAB 2 blevet udvidet, således at der nu skal sondres mellem 14 målgrupper, herunder bl.a.: Modtagere af kontanthjælp, som er jobparate ( 2 nr. 2). Modtagere af kontanthjælp, som er aktivitetsparate ( 2 nr. 3). Modtagere af uddannelseshjælp, som er uddannelsesparate ( 2 nr. 12). Modtagere af uddannelseshjælp, som er aktivitetsparate ( 2 nr. 13). Modtagere af sygedagpenge ( 2 nr. 5) Modtagere af ressourceforløbsydelse som led i et jobafklaringsforløb ( 2 nr. 14) 13

c) Kontant- og uddannelseshjælp Med kontanthjælpsreformen blev kontanthjælp til unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse afskaffet, og disse unge skal i stedet modtage uddannelseshjælp. For personer over 30 år samt personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse blev kontanthjælpen bevaret på to forskellige satser. Samtidig blev anvendelsen af uddannelsespålæg udvidet, ligesom der skal iværksættes forsøg med integrationspålæg. i. Kontanthjælp I henhold til AKL 25 stk. 1 modtager personer, som er fyldt 30 år, job- og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse samt personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter INL, kontanthjælp. Kontanthjælpsniveauet for personer over 30 år er fastsat i AKL 25 stk. 2 nr. 1-2 og afhænger af, om pågældende har forsørgelsespligt over for børn. For personer under 30 år er kontanthjælpsniveauet fastsat i bestemmelsens stk. 3 nr. 1-10 og afhænger bl.a. af, om pågældende har forsørgelsespligt over for børn, har en dokumenteret psykisk lidelse samt er hjemme- eller udeboende. Ud over kontanthjælp modtager aktivitetsparate personer under 30 år et aktivitetstillæg, når personen har modtaget kontanthjælp i 3 måneder jf. AKL 25 stk. 7. I helt særlige tilfælde, hvor en person under 30 år har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, har personen ret til aktivitetstillægget fra dette tidspunkt jf. AKL 25 stk. 11. Størrelsen af aktivitetstillægget samt andre vilkår herfor fremgår af bestemmelsens stk. 8-10. Kun i særlige tilfælde vil modtagere af kontanthjælp have mulighed for at oppebære særlig støtte efter AKL 34 jf. bestemmelsens stk. 2. I forbindelse med forligspartiernes aftale om finansloven for 2015, er der indgået aftale om at hæve den laveste forsørgertakst til jobparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år fra kr. 7.013 til kr. 9.669, samt at give unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år mulighed for at opnå særlig støtte efter AKL 34. Aftalen er udmøntet i lovforslag L 81, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2015. Samtidig ophæves adgangen til midlertidig huslejehjælp efter AKL 81b dog således, at personer, som har fået bevilliget hjælp efter AKL 81b før den 1. januar 2015 bevarer retten hertil, medmindre de opfylder betingelser for særlig støtte efter AKL 34. ii. Uddannelseshjælp I henhold til AKL 23 modtager uddannelses- og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uddannelseshjælp. Niveauet for uddannelseshjælp fremgår af AKL 23 stk. 2-3 og afhænger bl.a. af, om pågældende har forsørgelsespligt over for børn, har en dokumenteret psykisk lidelse samt er hjemme- eller udeboende. Ud over uddannelseshjælp modtager personer, der er visiteret som aktivitetsparate, et aktivitetstillæg efter at have modtaget uddannelseshjælp i 3 måneder jf. AKL 24 stk. 1. I helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, har personen ret til aktivitetstillægget fra dette tidspunkt jf. AKL 24 stk. 5. Størrelsen af aktivitetstillægget samt andre vilkår i forbindelse hermed fremgår af bestemmelsens stk. 2-4. Modtagere af uddannelseshjælp har mulighed for at opnå særlig støtte til deltagerbetaling i forbindelse med start på nødvendig voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser som enkeltfag, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at der er behov herfor jf. AKL 34b. Forudsætningen for at opnå støtte 14

efter denne bestemmelse er, at personen skal påbegynde uddannelsen på baggrund af et uddannelsespålæg efter LAB 21b eller INL 16a. Staten yder 50 % refusion til kommunernes udgifter til særlig støtte til deltagerbetaling efter AKL 34b jf. AKL 106. Kun i særlige tilfælde vil modtagere af uddannelseshjælp have mulighed for at oppebære særlig støtte efter AKL 34 stk. 3 nr. 2. I forbindelse med forligspartiernes aftale om finansloven for 2015, er der indgået aftale om at hæve den laveste forsørgertakst til modtagere af uddannelseshjælp fra kr.5.962 til kr. 8.344, samt at give unge modtagere af uddannelseshjælp mulighed for at opnå særlig støtte efter AKL 34. Aftalen er udmøntet i lovforslag L 81, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2015. Samtidig ophæves adgangen til midlertidig huslejehjælp efter AKL 81b dog således, at personer, som har fået bevilliget hjælp efter AKL 81b før den 1. januar 2015 bevarer retten hertil, medmindre de opfylder betingelser for særlig støtte efter AKL 34. d) Uddannelses- og integrationspålæg i. Uddannelsespålæg Et af elementerne i kontanthjælpsreformen er, at alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal tage en uddannelse på ordinære vilkår. Disse unge skal derfor have et uddannelsespålæg og/eller en indsats, der på kortere eller længere sigt, kan bringe dem i stand til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse. Af LAB 21b stk. 1-2 fremgår, at personer omfattet af LAB 2 nr. 1 d.v.s. dagpengemodtagere, som er under 25 år, ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn, skal have et uddannelsespålæg, hvis det vurderes, at de kan gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Jobcentret skal pålægge personen at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser inden for en nærmere fastsat frist. Det er en forudsætning, at personen under uddannelsesforløbet har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende. I henhold til LAB 21 stk. 3 skal personer omfattet af LAB 2 nr. 12-13 d.v.s. uddannelses- og aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp, have pålæg om inden for en nærmere angiven frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Det er en betingelse, at personen har et forsørgelsesgrundlag under uddannelsesforløbet. Jobcentret kan endvidere iværksætte aktiviteter og tilbud efter LAB kap. 9b-12 med henblik på, at personen bliver i stand til at komme med nævnte uddannelsesforslag. Eventuelle test- og prøveresultater samt aktiviteter og tilbud skal fremgå af uddannelsespålægget jf. bestemmelsens stk. 6. Jobcentret kan pålægge såvel dagpengemodtagere som modtagere af uddannelseshjælp at søge optagelse på en eller flere uddannelser jf. LAB 21b stk. 4. Såfremt personen bliver optaget på en uddannelse, har pågældende pligt til at påbegynde og gennemføre denne jf. bestemmelsens stk. 5. Jobcentret skal endvidere fortsætte indsatsen over for personer som på baggrund af et uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse inden for 1 måned frem til uddannelsesstart jf. bestemmelsens stk. 8. I henhold til LAB 21b stk. 7 skal jobcentret underrette uddannelsesinstitutionen om uddannelsespålægget, aktiviteter og tilbud samt test- og prøveresultater, hvis jobcentret vurderer, at der er risiko for, at personen kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Tilsvarende skal uddannelsesinstitutionen underrette jobcentret, hvis personen optages på uddannelsen, og hvis der er risiko for frafald. Begge underretninger kan finde sted uden samtykke fra den pågældende person. 15

ii. Integrationspålæg Som led i kontanthjælpsreformen skal der iværksættes forsøg med integrationspålæg til aktivitetsparate indvandrere over 30 år, som har vanskeligt ved at opnå tilknytning til det danske arbejdsmarked. Pålægget skal indeholde en intensiv integrationsfaglig beskæftigelsesindsats, hvor den ledige lærer dansk og får styrket sine faglige færdigheder og viden om danske samfundsforhold. I perioden fra ultimo 2014 og frem til ultimo 2016 er der afsat kr. 25,4 mio. kr. til forsøget. Målgruppen er alle aktivitetsparate ikke-vestlige indvandrere, som er fyldt 30 år, og som er uden for introduktionsperioden, og har opbrugt deres ret til at modtage danskuddannelse efter INL. Personer, der er fritaget for kontaktforløb p.g.a. barsel, livstruende sygdom eller modtager kontanthjælp, fordi de ikke kan modtage førtidspension eller folkepension, indgår ikke i initiativet. Integrationspålægget består af tre elementer, herunder: 1) Borgeren får et pålæg om at påbegynde et ordinært job eller et virksomhedsrettet tilbud på en ordinær arbejdsplads inden for seks uger efter den første samtale. Jobbet findes af jobcentret i samarbejde med borgeren og skal dække et realistisk arbejdsområde for borgeren. Personer med mangelfulde danskkundskaber skal deltage i danskundervisning eller modtage mentorstøtte på virksomheden med fokus på sprog parallelt med jobbet eller den virksomhedsrettede indsats, enten på virksomheden eller ved siden af jobbet/det virksomhedsrettede tilbud 2) Borgeren har pligt til at deltage i et intensivt samtaleforløb, hvor der arbejdes med borgerens kendskab til det danske arbejdsmarked, afdækningen af borgerens kvalifikationer og ønsker, så der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål for den enkelte og identificeres en arbejdsplads/et virksomhedsrettet tilbud, der matcher borgeren 3) Borgeren har ret til en jobstøttementor, som skal støtte borgeren under indsatsen. Mentorstøtte under beskæftigelsen fortsætter så længe, der er behov for det inden for forsøgsperioden Projektstøtte skal søges hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (www.star.dk), og kommunen kan få et tilskud på 15.000 kr. pr. deltager i projektet. e) Særlig støtte til enlige forsørgeres studiestart I henhold til AKL 34a kan kommunen yde støtte til udgifter til nødvendige undervisningsmaterialer, redskaber eller lignende i forbindelse med studiestart til en person under 30 år, der forud for påbegyndelsen af uddannelsen har modtaget uddannelseshjælp som enlig forsørger efter AKL 23 stk. 2 nr. 1 eller stk. 5. Det er en forudsætning for støtte efter bestemmelsen, at kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at der er et behov herfor. Støtten kan max. udgøre kr. 5000. Refusion: I henhold til AKL 106 refunderer staten kommunen 50 % af udgifterne til støtte efter AKL 34a. f) Beskæftigelsesindsats Med kontanthjælpsreformen er de hidtidige tilbud om vejledning og opkvalificering samt ansættelse med løntilskud i LAB kap. 10 og 12 blevet videreført med nogle få ændringer. Ligeledes fortsætter tilbud i form af virksomhedspraktik i LAB kap. 11 stort set uændret, når der bortses fra de nye bestemmelser om en nytteindsats. Og endelig er loven blevet tilføjet et nyt kapitel om mentorstøtte i LAB kap. 9b jf. LAB 22 stk. 1 nr. 1. 16

i. Vejledning og opkvalificering I henhold til LAB 32 stk. 1 kan personer omfattet af LAB 2 nr. 1-5 og 11-14 få tilbud i form af uddannelser, som udbydes generelt med hjemmel i lov, uddannelser og kurser samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb. Personer omfattet af LAB 2 nr. 6-7 har samme mulighed bortset fra uddannelser, der udbydes med hjemmel i lov jf. bestemmelsens stk. 2. Formålet med tilbud efter LAB kap. 10 er at udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på en opkvalificering til arbejdsmarkedet samt at kvalificere personer omfattet af LAB 2 nr. 12-13 til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse jf. LAB 32 stk. 3. Personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 2-3 og 12-13, har ret til et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, såfremt en test har vist et sådant behov jf. LAB 32a. Efter samme bestemmelse har personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som er omfattet af LAB 2 nr. 2-3, ret til et tilbud om realkompetencevurdering. Personer under 30 år, som er omfattet af LAB 2 nr. 1-3 og 12-13, kan ikke modtage tilbud om en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse efter LAB kap. 10, medmindre der er tale om personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som enten har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn, er omfattet af LAB 2 nr. 1, eller er fyldt 25 år og omfattet af LAB 2 nr. 12-13 og har opbrugt deres SU til videregående uddannelse jf. LAB 37 stk. 2 nr. 3. Varigheden af et tilbud efter LAB 37 stk. 2 kan ikke strække sig udover en uddannelse som professionsbachelor jf. bestemmelsens stk. 3. Varigheden af tilbud om vejledning og opkvalificering m.v. er fastsat i LAB 34-36 og ydelser under forløbet fremgår af LAB 38-41. Refusion: Som led i udmøntningen af budgetloven er den statslige refusionsbevilling til kommunernes driftsudgifter ved aktivering blevet opdelt i to, som med virkning fra den 1. januar 2015 lovfæstes i LAB 118-118a. Af bestemmelserne fremgår, at staten refunderer kommunen 50 % af udgifterne til vejledning og opkvalificering efter LAB kap. 10 ud fra følgende to driftslofter i 2014: 1) Et driftsloft på 11.970 kr. pr. helårsperson for modtagere af dagpenge (inklusiv deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse), selvforsørgende samt kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, d.v.s. målgrupperne i LAB 2 nr. 1-3, 10 samt 12-13 jf. LAB 118 stk. 1 og 4-5. Det foreløbigt udmeldte driftsloft for 2015 udgør 12.329 kr. pr. helårsperson endeligt driftsloft fastsættes på finansloven for 2015. 2) Et driftsloft på 11.429 kr. pr. helårsperson for revalidender (inkl. forrevalidering på kontanthjælp) samt modtagere af sygedagpenge (kun personer visiteret til kategori nr. 2 eller 3) og ledighedsydelse, d.v.s. målgrupperne i LAB 2 nr. 4-5 og 7 jf. LAB 118a. Det foreløbigt udmeldte driftsloft for 2015 udgør 13.702 kr. pr. helårsperson endeligt driftsloft fastsættes på finansloven for 2015. Herudover kan kommunen ikke modtage statsrefusion i de første 9 måneder i forbindelse med tilbud efter LAB 32 stk. 1 nr. 1 (uddannelser) til målgrupper omfattet af LAB 2 nr. 2 og nr. 12, hvis sidstnævnte er åbenlyst uddannelsesparate jf. LAB 118 stk. 2. Dette gælder dog ikke, såfremt der er tale om tilbud om læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser efter LAB 32a. Tilsvarende kan kommunen ikke opnå statsrefusion i de første 24 måneder 17

for udgifter til tilbud efter LAB 32 stk. 1 nr. 2 (uddannelser og kurser som ikke er omfattet af bestemmelsens nr. 1) til målgrupper omfattet af LAB 2 nr. 2 og nr. 12, hvis sidstnævnte er åbenlyst uddannelsesparate jf. LAB 118 stk. 3. ii. Virksomhedspraktik og nytteindsats I henhold til LAB 42 stk. 1 kan personer omfattet af lovens 2 nr. 1-5, 11 og 14 få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. Tilsvarende gælder for personer omfattet af LAB 2 nr. 6-7 jf. bestemmelsens stk. 2 og for personer omfattet af LAB 2 nr. 12-13 som led i en uddannelsesrettet indsats jf. 42 stk. 4. Formålet med virksomhedspraktik er at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare pågældendes beskæftigelsesmål jf. LAB 42 stk. 3. For personer omfattet af LAB 2 nr. 2-3 og 12-13 kan virksomhedspraktik tillige gives i form af en nytteindsats, som består af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse jf. LAB 42a. Personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 2-3, har ret til et tilbud om virksomhedspraktik dog ikke nytteindsats såfremt de selv har fundet et sådant tilbud jf. LAB 42b stk. 1. Efter samme bestemmelses stk. 2 aftaler den pågældende person og arbejdsgiveren varigheden af tilbuddet inden for lovens rammer. Varigheden af et tilbud om virksomhedspraktik og nytteindsats fremgår af LAB 44 og ydelser under forløbet fremgår af LAB 45-47. Virksomhedspraktik i form af en nytteindsats skal være drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant jf. LAB 48 stk. 3-4. I medfør af LAB 50 stk. 1 pkt. 2 har ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indholdet og muligheden for at dispensere fra rimelighedskravet. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1645 af 27. december 2013 om en aktiv beskæftigelsesindsats samt bekendtgørelse nr. 1541 af 16. december 2013 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats begge med efterfølgende ændringer. Refusion: I henhold til AKL 100 stk. 1 pkt. 1 refunderer staten kommunerne 30 % af udgifterne til hjælp efter AKL kap. 4. Dog er refusionssatsen for personer under revalidering eller forrevalidering 50 %, såfremt personen deltager i tilbud efter bl.a. LAB kap. 11. Tilsvarende refunderer staten kommunerne 50 % af udgifterne til hjælp efter AKL kap. 4 for personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter INL jf. AKL 100 stk. 2. Af bestemmelsen stk. 4 fremgår, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for, at kommunen kan opnå 50 % i statsrefusion. Denne bemyndigelsesbestemmelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 810 af 27. juni 2014. iii. Ansættelse med løntilskud I henhold til LAB 51 stk. 1 kan personer omfattet af LAB 2 nr. 1-6, 8 og 11-14 få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Af samme bestemmelse fremgår videre, at denne mulighed ikke omfatter personer omfattet af LAB 2 nr. 5, som er i et ansættelsesforhold, hvilket tilsvarende gælder for personer omfattet af LAB 2 nr. 12, hvis de er åbenlyst uddannelsesparate. 18

De krav, der stilles til varigheden af de pågældende personers ledighedsperiode er fastsat i LAB 51 stk. 2. Disse varighedskrav gælder ikke for personer, som ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlige forsørgere jf. bestemmelsens stk. 3. Formålet med ansættelse med løntilskud er i henhold til LAB 52 at oplære og genoptræne faglige, sociale eller sproglige kompetencer for personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 1-5 og 11-14, at opnå eller fastholde beskæftigelse for personer omfattet af LAB 2 nr. 6 og at indsluse personer omfattet af LAB 2 nr. 8 på arbejdsmarkedet. Personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 2-3, har ret til et tilbud om ansættelse med løntilskud, hvis de selv har fundet et sådant tilbud jf. LAB 52a stk. 1. Efter samme bestemmelses stk. 2 aftaler den pågældende person og arbejdsgiveren varigheden af perioden med løntilskud inden for lovens rammer. Varigheden af et tilbud om ansættelse med løntilskud er reguleret i LAB 53, hvoraf det bl.a. fremgår, at ansættelse med løntilskud kan finde sted i op til et år. For personer omfattet af LAB 2 nr. 1-3 og 12-13 kan ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere kun gives i op til 6 måneder, hvorimod personer omfattet af LAB 2 nr. 4 kan opnå tilskud ud over et år. Løn- og arbejdsvilkår samt størrelsen af løntilskud er fastsat i LAB 54-68, hvoraf det bl.a. fremgår, at løn- og arbejdsvilkår for personer omfattet af LAB 2 nr. 1-3, 5 og 11-14 skal være overenskomstmæssige ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere jf. LAB 54. Ved ansættelse med løntilskud af samme målgrupper hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og ansættelsesvilkår ligeledes være overenskomstmæssige jf. LAB 55 stk. 1 dog således, at lønniveauet til personer omfattet af LAB 2 nr. 2-3 og 11-14 skal svare til personens hidtidige hjælp efter AKL. Refusion: I henhold til LAB 120 refunderer staten kommunen 50 % af udgifterne til ansættelse med løntilskud efter LAB kap. 12, medmindre der er tale om en person omfattet af LAB 2 nr. 4, hvor der ydes 65 % i statsrefusion jf. LAB 121. iv. Mentorstøtte Med kontanthjælpsreformen blev der indsat et nyt kap. 9b om mentorstøtte i LAB. Formålet med kapitlet om mentorstøtte er at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse jf. LAB 31b stk. 1. LAB 31b stk. 2. Med den nye mentorstøtte har personer, som er omfattet af LAB 2, fået ret til et tilbud om en mentor i form af en udskrivningskoordinator i forbindelse med udskrivelse efter psykiatrisk indlæggelse jf. LAB 31b stk. 2. Tilsvarende er der i forbindelse med aftale om Kriminalforsorgens økonomi 2013-2016 afsat midler til udpegning af mentorer i form af udslusningskoordinatorer med henblik på at understøtte god løsladelse. Og endelig har unge enlige forsørgere, der modtager uddannelseshjælp efter AKL 23 stk. 2 nr. 1, i perioden fra den 15. januar 2014 til den 31. december 2016 fået ret til en mentor i form af en studiestartskoordinator fra de optages på en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg. Retten til en studiestartskoordinator varer som udgangspunkt et år, men kan forlænges efter behov, og bevillingen omfatter min. 10 timers støtte i det første år af uddannelsen jf. bekendtgørelse nr. 1241 af 25. november 2014 om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet 10. Ved tilbud om mentorstøtte skal der indgås en skriftlig aftale mellem jobcentret og den person, der skal have mentorstøtte jf. LAB 31c stk. 1. Efter samme bestemmelse kan aftalen max. have en varighed på 6 måneder med mulighed for forlængelse. De krav, der stilles til indholdet af en aftale om mentorstøtte, fremgår af LAB 31c stk. 2. I henhold til LAB 31d skal støtte til en mentorfunktion på en virksomhed eller uddannelsesinstitution ligge udover, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen. Videre fremgår det af LAB 31e, hvilke omkostninger 19

der kan dækkes i forbindelse med en mentorfunktion på en virksomhed eller uddannelsesinstitution, ligesom det fremgår, at mentorfunktionen kan ydes pr. person eller for flere personer. I bekendtgørelse nr. 1645 af 27. december 2013 om en aktiv beskæftigelsesindsats 45 fremgår bl.a., at arbejdsgiver henholdsvis uddannelsesinstitution skal redegøre for det faktiske timeforbrug, der er anvendt på mentorfunktionen, samt at arbejdsgiver skal fremlægge dokumentation for eventuel køb af uddannelse til en medarbejder. Refusion: I henhold til LAB 120 stk. 2 refunderer staten 50 % af en kommunes udgifter til mentorstøtte efter LAB kap. 9b til personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 11 og 14. Herudover kan kommunen i henhold til LAB 121a opnå statsrefusion svarende til 50 % af udgifterne til mentorstøtte for målgrupperne i LAB 2 nr. 3-10 og 12-13 samt for personer omfattet af LAB 2 i forbindelse med udskrivning efter psykiatrisk indlæggelse jf. For disse målgrupper ydes statsrefusionen ud fra en årlig ramme fastsat på finansloven. På finansloven for 2014 udgør den samlede ramme kr. 418,4 mio. kr. Den foreløbigt udmeldte ramme på finansloven for 2015 er 355,8 mio. kr. den endelige ramme er endnu ikke offentliggjort. v. Tilbud til personer under 18 år I perioden fra den 1. januar 2014 til 1. januar 2017 kan jobcentret efter en konkret vurdering give personer mellem 15 og 18 år, som er omfattet af LAB 2 nr. 9, tilbud efter LAB kap. 10 og 11 samt tillægsydelser efter LAB kap. 14-15 efter de regler, som gælder for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere jf. LAB 75b stk. 1-2. Jobcentret kan give de pågældende unge en aktivitetsdusør, som svarer til max. den skoleydelse, som unge modtager på en produktionsskole, hvilket i 2014 udgør 638 kr. pr. uge jf. LAB 75b stk. 3. g) Ret og pligt samt rådighed og sanktioner i. Ret og pligt Bestemmelserne om ret og pligt til tilbud efter LAB er reguleret i lovens kap. 16-17a. Reglerne i kap. 16 om ret og pligt for modtagere af dagpenge efter AFL videreføres uændret efter kontanthjælpsreformen. Ret og pligt til tilbud for modtagere af kontanthjælp er reguleret i LAB kap. 17. Her fremgår det af 91a stk. 1, at personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 2 og 3 har pligt til at tage imod et tilbud efter loven, medmindre pligten hertil er bortfaldet i henhold til LAB 21f. Tilbuddet skal efter LAB 91a stk. 2 have en varighed på min. 2 uger. Såfremt personen har haft en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter AKL 13, har den pågældende senest en måned efter ophøret af den rimelige grund ret og pligt til at påbegynde et tilbud efter LAB kap. 17 jf. LAB 91a stk. 3. Personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 2, har efter 3 måneder ret og pligt til et tilbud efter LAB kap. 11-12 jf. LAB 92 stk. 1. Når denne målgruppe har afsluttet dette første tilbud, har personen ret og pligt til et nyt tilbud efter LAB kap. 10-12, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i 6 måneder jf. LAB 96 stk. 1. Personer, som er omfattet af LAB 2 nr. 3, har efter 6 måneder ret og pligt til et tilbud efter LAB kap. 10-12 jf. LAB 92 stk. 2. Efter afslutning af det første tilbud har personer i målgruppen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang pågældende har modtaget kontanthjælp i 12 måneder jf. LAB 96 stk. 2. 20