KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1. Uddannelsesstatus 6. TRIVSEL 6.1. Trivsel i 0.-3. klasse 6.2. Trivsel i 4.-9. klasse 7. INKLUSION 8. KVALITETSOPLYSNINGER 8.1. Kompetencedækning 9. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE
PRÆSENTATION AF SKOLEN Fløng Skole ligger i den vestlige del af Høje Taastrup Kommune i landsbyen Fløng. Fløng Skole er en 2-sporet folkeskole hvor der dog er 3 klasser på hhv. 0., 1. 3. og 4. årgang. Skolens elevtal er pr. 1/12 2017 533 elever og er støt stigende. Fløng Skole er omgivet af skønne grønne områder - herunder et stort idrætsanlæg og svømmehal. Fløng Skoles pædagogiske grundsyn er en systemisk og anerkendende tilgang til undervisning, læring og opgaver. Fløng Skoles værdisæt "plads til alle men ikke til alt" kan læses på skolens website. På Fløng Skole har vi gennem en del år haft teamsarbejede som arbejder ud fra årsnormer og selv laver deres eget skema.
SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Fløng Skole har i denne periode haft et særligt fokus på følgende områder: Læseindsats (baseret på resultater i nationale test). Arbejdet med motivation - baseret på trivselsundersøgelsens spørgsmål laver du noget spændende i skolen. "Vi fællesskaber" - trivselsindsats i indskolingen Fløng Skole har haft en stor økonomisk udfordring i hele 2017 (samt efteråret 2016) og det har haft en stor indvirkning på skolens samlede arbejde. Antallet af specialundervisningstimer/ressourcetimer har været værsentligt reduceret, vikardækningen har været reduceret, så i fraværssituationer har der ofte været 1 lærer til 2 klasser og skolens AKT lærer og én af skolens læsevejledere har manglet. Kompetencedækningen fordelt på linjefag er faldet sammenholdt med 15/16 - det skyldes en stor personaleomsætning og dermed, at vi i perioder har måtte gå på kompromis med linjefagsdækningen. Der har i 2017 været 6 ansatte på barsel. Set i forhold til Kvalitetsrapportens data, vurderer Fløng Skole at Fløng Skole er inde i en positiv udvikling på følgende områder: Andelen af elever med "dårlige" resultater i de nationale test i både dansk læsning og matelatik er faldet. Elevernes vurdering af "medindflydelse " et steget Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, er steget pænt. Set i forhold til Kvalitetsrapportens data er det ledelsens vurdering, at Fløng Skole skal have et særligt fokus på følgende områder: Læseindsatsen på mellemtrinnet samt "faglig læsning". Resultaterne af læsning i nationale test, for de allerdygtigste elever Arbejdet med elevernes motivation
RESULTATER 3 måneder, 2016 50% 52% 3 måneder, 2015 40% 50% 3 måneder, 2014 42% 49% 15 måneder, 2015 83% 87% 15 måneder, 2014 78% 86% 15 måneder, 2013 80% 92% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der sammenfatter afsnittet "Resultater". Bliver alle så dygtige, som de kan? Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der sammenfatter afsnittet "Bliver alle så dygtige, som de kan". Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 16/17 16/17 13/14 16/17 Skolen Ja Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej
Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 14/15 6. kl. 14/15 ift. 4. kl. 12/13-2,6 12,0 10,4 2,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 6. kl. 16/17 ift. 4. kl. 14/15 12,9 4,6 4. kl. 14/15 ift. 2. kl. 12/13-7,7 0,1 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 4. kl. 16/17 ift. 2. kl. 14/15-14,8 0,6 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint 6. kl. 16/17 ift. 3. kl. 13/14 8,7 23,4 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen der er gode til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 Skolen Ja Ja Nej Ja Kommunen Nej Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 14/15 6. kl. 14/15 ift. 4. kl. 12/13-7,6-1,5 7,9 6,2 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 6. kl. 16/17 ift. 4. kl. 14/15 4. kl. 14/15 ift. 2. kl. 12/13-2,2-3,7-0,8 4,4 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 4. kl. 16/17 ift. 2. kl. 14/15-2,1 3,9 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint 6. kl. 16/17 ift. 3. kl. 13/14 8,7 3,8 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 Skolen Ja Ja Ja Ja Kommunen Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 14/15 6. kl. 14/15 ift. 4. kl. 12/13-3,5-4,8-6,0 0,2 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 6. kl. 16/17 ift. 4. kl. 14/15 4. kl. 14/15 ift. 2. kl. 12/13-3,8-7,7-1,2 4,3 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 4. kl. 16/17 ift. 2. kl. 14/15-6,5 6,1 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint 6. kl. 16/17 ift. 3. kl. 13/14-7,1 1,5 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Elevernes faglige niveau når de forlader skolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 16/17 6,5 6,6 6,6 Skolen, 15/16 7,8 7,8 7,8 Skolen, 14/15 6,5 7,7 6,7 Kommunen, 16/17 6,1 5,8 6,2 Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 16/17 5,2 7,7 6,4 6,8 5,9 7,2 Skolen, 15/16 7,5 8,1 8,8 6,9 8,1 7,5 Skolen, 14/15 5,4 7,7 7,0 8,5 6,0 7,6 Kommunen, 16/17 5,5 6,9 6,1 5,5 5,9 6,6
Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 16/17 6,6 7,1 Skolen, 15/16 7,8 7,4 Skolen, 14/15 6,7 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Skolen, 16/17 92% Skolen, 15/16 Skolen, 14/15 100% 97% Kommunen, 16/17 86% Total Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Skolen, 16/17 Skolen, 15/16 Skolen, 14/15 Kommunen, 16/17 88% 95% 100% 100% 94% 100% 88% 85% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.
OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, 2016 50% 52% 3 måneder, 2015 40% 50% 3 måneder, 2014 42% 49% 15 måneder, 2015 83% 87% 15 måneder, 2014 78% 86% 15 måneder, 2013 80% 92% Skolen Kommunen
TRIVSEL Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der sammenfatter afsnittet "Trivsel". Trivsel i 0.-3. klasse Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der sammenfatter afsnittet "Trivsel i 0.-3. klasse". Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Er du glad for din klasse? Skolen, 16/17 35% 62% Skolen, 15/16 29% 67% Skolen, 14/15 27% 69% Kommunen, 16/17 27% 69% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, 16/17 6% 45% 50% Skolen, 15/16 6% 39% 55% Skolen, 14/15 6% 34% 60% Kommunen, 16/17 7% 33% 60% Ja, tit Ja, nogle gange Nej
Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, 16/17 12% 51% 37% Skolen, 15/16 10% 51% 39% Skolen, 14/15 11% 42% 47% Kommunen, 16/17 13% 46% 41% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, 16/17 14% 82% Skolen, 15/16 17% 81% Skolen, 14/15 4% 16% 80% Kommunen, 16/17 14% 83% Nej Ja, lidt Ja, meget Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, 16/17 24% 72% Skolen, 15/16 17% 80% Skolen, 14/15 22% 75% Kommunen, 16/17 19% 77% Nej Ja, lidt Ja, meget
Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, 16/17 11% 48% 40% Skolen, 15/16 8% 48% 44% Skolen, 14/15 11% 39% 50% Kommunen, 16/17 8% 31% 60% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, 16/17 24% 64% 12% Skolen, 15/16 36% 59% 5% Skolen, 14/15 53% 39% 8% Kommunen, 16/17 45% 42% 12% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).
Trivsel i 4.-9. klasse Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der sammenfatter afsnittet "Trivsel i 4.-9. klasse". Samlet resultat på tværs af temaer Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Social trivsel 4,1 4,1 3,9 4,1 Faglig trivsel 3,6 3,6 3,6 3,7 Støtte og inspiration 3,2 3,2 3,1 3,3 Ro og orden 3,5 3,6 3,5 3,7 1 2 3 4 5 Skolen, 16/17 Skolen, 15/16 Skolen, 14/15 Kommunen, 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).
Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Social trivsel Skolen, 16/17 6% 33% 61% Skolen, 15/16 6% 30% 63% Skolen, 14/15 7% 44% 47% Kommunen, 16/17 7% 35% 58% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, 16/17 11% 65% 23% Skolen, 15/16 17% 62% 22% Skolen, 14/15 16% 64% 20% Kommunen, 16/17 12% 56% 31% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5
Støtte og inspiration Skolen, 16/17 4% 38% 53% 5% Skolen, 15/16 6% 33% 53% 8% Skolen, 14/15 7% 39% 50% Kommunen, 16/17 5% 29% 54% 12% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, 16/17 21% 63% 15% Skolen, 15/16 21% 58% 21% Skolen, 14/15 26% 58% 14% Kommunen, 16/17 16% 57% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).
KVALITETSOPLYSNINGER Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der sammenfatter afsnittet "Kvalitetsoplysninger". Kompetencedækning Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der sammenfatter afsnittet "Kompetencedækning". Samlet kompetencedækning Skolen, 16/17 Skolen, 15/16 Skolen, 14/15 Kommunen, 16/17 62% 78% 77% 81% Kompetencedækning
Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Dansk 95% 100% Engelsk Tysk 69% 71% 75% 92% Historie 57% 80% Kristendomskundskab 37% 45% Samfundsfag 25% 54% Matematik 85% 88% Natur/teknik 25% 47% Geografi 63% 79% Biologi 60% 73% Fysik/kemi 91% 100% Idræt Musik 55% 70% 72% 77% Billedkunst 40% 66% Håndværk og design 57% 74% Madkundskab 54% 67% Skolen, 16/17 Kommunen, 16/17
Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 56% 80% 76% 72% 64% 70% 80% 74% 79% 75% 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 70% 84% 87% 87% 90% 85% 93% 86% Skolen, 16/17 Kommunen, 16/17
SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der sammenfatter skolebestyrelsens udtalelse.