Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade, er en kirurgisk afdeling med speciale i mavetarm sygdomme og endokrine lidelser. Afdelingen består af to sengeafsnit (P 260 og P 280), et operationsafsnit (P-op) og et dagkirurgisk afsnit (KDP). Der er tilhørende ambulatoriefunktion til sengeafsnittene, samt et stomiambulatorium og et analfysiologisk ambulatorium. Afdelingen råder over sengepladser på Patienthotellet på Tage-Hansens Gade. Bygningerne på Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade, blev bygget i 1935, og er trods løbende renovering ikke tidssvarende Derfor findes der i sengeafdelingerne 2, 3 og 6 sengs stuer. På trods af dette er plejen og behandlingen inden for specialets områder førende såvel nationalt som internationalt. er indenfor forskning blandt de førende på området. Hvert enkelt afsnit ledes af en afdelingssygeplejerske samt en afdelingslæge, og hele ledes overordnet af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. Afdelingen har i stabsstillinger ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske og to kliniske sygeplejespecialister, hvoraf den ene kliniske sygeplejespecialist er i forår 2012 i gang med en ph.d.- uddannelse. Der arbejdes med tildelt patientpleje i hele afdelingen, men det organiseres lidt forskelligt på de to sengeafsnit. Hvert sengeafsnit har to kliniske vejledere samt en praktikvejleder. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle har et tæt samarbejde med andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital, blandt andet med Radiologisk afdeling, Biokemisk afdeling, Lever-Mave-Tarm Medicinsk Afdeling, Onkologisk afdeling og Plastikkirurgisk Afdeling. har landdels- og landsfunktion indenfor visse specialeområder, hvilket betyder, at der modtages patienter fra alle regioner og kommuner i Danmark. Det betyder, at afdelingen har samarbejde med andre hospitaler og hospices i hele landet. Til at varetage den daglige pleje af vores patienter, er der i afdeling P ansat sygeplejersker og social- og sundhedsassister samt en ergoterapeut på P 260 og en fysioterapeut på P 280. På hvert afsnit er der ansat serviceassistenter, der varetager rengøring, hjælper ved forflytninger og varetager sengetransporter. Der er et tæt dagligt samarbejde med afdelingens sekretærer og læger, og der er mulighed for kontakt til socialrådgivere, præst og psykologer. Afdelingen har ansat en klinisk diætist, der er med til at sikre, vore patienter får den optimale ernæring under indlæggelsen. Ambulatoriet og KDP bemandes af sygeplejersker fra de to sengeafsnit samt to fastansatte sygeplejersker, Side 1 af 7
der kun arbejder i ambulatoriet. I hvert sengeafsnit er ansat specialeansvarlige sygeplejersker, der er ressourcepersoner med særligt fagligt fokus indenfor et bestemt område eksempelvis inflammatoriske tarmsygdomme, colo-, rectal cancer og mamma cancer. Der er også personale, der har nøglefunktion indenfor bestemte områder eksempelvis smerter, hygiejne og stomi. Specialeansvarlige sygeplejersker og personale med nøglefunktioner fungerer som ressourcepersoner det set øvrige personale. Desuden samarbejdes med Stomiforeningen Copa, der kommer jævnligt i afdelingen til de patienter, der har eller skal have stomi. Der er selvhjælpsgrupper for patienter med mamma cancer. Afdelingen modtager 6 studerende på Modul 1 og 4, 5 studerende på Modul 11 og 12, 5 social- og sundhedsassistenter samt Falckredder elever. Desuden er der medicinstuderende i klinisk undervisning og udenlandsk læger i undervisningsforløb. Patientkategorier/borgerkategorier Afdelingen modtager patienter fra hele landet til specialbehandling for visse former for cancer og anale lidelser. Det er patientgrupper som har komplekse sygeplejefaglige problemstillinger, og hvor der sættes krav om medinddragelse af pårørende. Der stilles store krav til at yde og sikre omsorg, hvor der tages hensyn til patienternes integritet. Patienterne i afdelingen er fortrinsvis voksne patienter over 15 år af begge køn. Patientkategorier i afdelingen: Patienter med ileo- colorektale sygdomme og sygdomme i analkanalen herunder cancer og inflammatoriske lidelser. Patienter til tarmundersøgelser f.eks. koloskopier Patienter med endokrine lidelser f.eks. mamma cancer, thyreoidea- og parathyreoidealidelser samt binyrelidelser. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejeproblemstillingerne i afdelingen er relateret til: Den præ- og postoperative sygepleje. Speciel kirurgisk sygepleje. Udredning og pleje i forbindelse med abdominale smerter og blødning per rektum. Sygepleje til terminalt syge patienter. Inflammatoriske tarmsygdomme. Præoperativ sygepleje indebærer bl.a. vurdering af ernæringstilstand, kredsløbsfunktion, respiration, Side 2 af 7
udskillelse, søvn og hvile. Postoperativ sygepleje indebærer bl.a. vurdering af og hjælp knyttet til smertelindring, mobilisering i og udenfor sengen, forebyggelse af komplikationer ved immobilisering, ernæringsindtag, respiration- og kredsløbsfunktion, temperaturregulering, udskillelse af affaldsstoffer, søvn/ hvile og personlig hygiejne. I såvel den præ-som postoperative fase af indlæggelsen er information og vejledning af stor betydning for patientens muligheder for at komme sikkert og styrket gennem sygdomsforløbet fysisk, psykisk og socialt. Dette fordre at personalet har indlevelsesevne og kan kommunikere klart og forståeligt. Typiske kliniske sygeplejeopgaver De sygeplejefaglige opgaver i afdeling P er af såvel instrumentel som ekspressiv karakter, og hver enkelt opgave varetages under hensyntagende til den enkelte patients ønsker og behov. De sygeplejefaglige opgaver i afdelingen vil være relateret til og tage udgangs punkt i de ovenfor beskrevne sygeplejefaglige problemstillinger. Hos de patienter, der får anlagt en stomi, arbejdes der med oplæringsprogrammer, som patienten skal igennem efter anlæggelsen. Oplæring af stomiplejen, og det at skulle leve med en stomi, foregår i et tæt samarbejde med afdelingens stomiambulatorium. I forbindelse med oplæringen er det sygeplejerskens opgave at understøtte patienten, således at denne ved udskrivelsen selv kan varetage/forestå bandageskift og har forståelse for plejen af stomien og huden om denne. Patienten skal lære selv at varetage relevante observationer herunder eksempelvis observationer af kostens indflydelse på funktionen af stomien. Afdelingen har retningslinjer, instrukser og tjeklister, som er lagt ind i det regionale E-dok, hvor der også forefindes forskellige kliniske retningslinjer. Der afholdes daglige tværfaglige som monofaglige konferencer i de enkelte afsnit, hvor konkrete problemstillinger tages op. Der arbejdes med dokumentation i EPJ (Elektronisk Patient Journal) der er fælles for hele Region Midtjylland. På vil studerende få mulighed for at arbejde med følgende områder i forhold til modulets indhold: Arbejde med TOKS skema herunder måling af vitale værdier, registrering af score, videregivelse af observationer og anvendelse af algoritme. Ernæringsscreening af patienter og samarbejde med diætist i forhold til ernæring. Indtagelse og udskillelse, herunder arbejde med væske- og ernæringsskemaer. Generelle og specifikke hygiejniske regler i forhold til at være i en kirurgisk afdeling. Daglige grundlæggende sygepleje. Delegerede sygeplejeopgaver hos den tildelte patient svarende til den studerendes kompetenceniveau. Identificere aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger hos tildelt patient og opstille mål for sygeplejen. Side 3 af 7
Typiske patientforløb/borgerforløb modtager såvel akutte som elektive patienter til indlæggelse. De akutte patienter kommer via KVA (Kirurgisk Visitations Afsnit) eller MVA (Medicinsk Visitations Afsnit). Desuden modtages der patienter, der af forskellige årsager, har åben indlæggelse. De elektive patienter starter deres forløb i ambulatoriet med forskellige forundersøgelser, inden de indlægges på et af sengeafsnittene til behandling. Afdelingen modtager patienter fra hele landet til avanceret cancerkirurgi, og disse modtages direkte i det enkelte sengeafsnit. Indlæggelsestiden i afdelingen varierer meget, men ligger typisk på mellem 2-12 dage. Patienterne kommer efter udskrivelsen til kontrol eller opfølgning i ambulatoriet. Nogle af patientkategorierne indgår i optimerede patientforløb. Et eksempel på et patientforløb på afdeling P: En patient er sendt til ambulant undersøgelse på en endoskopisk afdeling af egen læge, fordi vedkommende gennem en periode har haft et ændret afføringsmønster. I forbindelse med coloskopien finder man et suspekt område i colon. Patienten indkaldes herefter til forundersøgelser i ambulatoriet med henblik på indlæggelse og behandling. Patienten indlægges på et af de to sengeafsnit. Hvilket sengeafsnit afhænger af operationstype og behandling. Inden operationen vil patienten sammen med en sygeplejerske fra stomiambulatoriet finde frem til den mest hensigtsmæssige placering af en eventuel stomi. Efter operation med anlæggelse af stomi vil patienten blive oplært i plejen af stomien af personalet i afdelingen. Sammen med sygeplejersken fra stomiambulatoriet findes den mest hensigtsmæssige stomibandage. Patienten udskrives, når vedkommende selv kan klare bandageringen af stomien og ellers er velbefindende. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af den udførte sygepleje. I afdelingen arbejdes der med protokoller, som svarer til en forløbsplejeplan. Disser tager udgangspunkt i nogle af de mest forekommende sygdomsforløb i afdelingen. Hos patienter der får anlagt stomi, arbejdes der med stomijournaler, i hvilke oplæring planlægges og evalueres. Der anvendes ernærings screening af patienterne til vurdering af deres ernæringstilstand samt tryksårsscreening. Der afholdes i afdelingen tværfaglige morgenkonferencer og daglige sygeplejekonferencer. Side 4 af 7
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Det udviklingsmæssige prioriteres højt i sygeplejen, og der arbejdes konstant på at udvikle sygeplejen i afdelingen. På det lægefaglige område sker der meget forsknings og udviklingsmæssige, og forskningsaktiviteterne er anerkendt i udlandet. Der er, som beskrevet ovenfor, i hvert afsnit ansat såvel nøglepersoner som specialeansvarlige sygeplejersker indenfor konkrete områder. Disse ressourcepersoner arbejder inden for hvert afsnit og på tværs af afsnittene med udvikling af sygeplejen indenfor deres specialeområder. Afdelingens sygeplejestab består, som tidligere nævnt, af to kliniske sygeplejespecialister og en uddannelsesansvarlig, der alle deltager i forskellige udviklingsprojekter såvel internt som eksternt. Der er i afdelingen ansat en kvalitetskoordinator. Flere af basissygeplejerskerne i afdelingen er i gang med efteruddannelser i form af f.eks. diplomuddannelse eller onkologisk efteruddannelse. De kliniske sygeplejespecialister har oprettet en journal klub for alle interesserede sygeplejersker i afdelingen, hvor videnskabelige artikler med relevans for afdelingens speciale diskuteres og analyseres. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I hver af de to sengeafsnit er der ansat kliniske vejledere, og i behandlingsafsnittene er der tilknyttet en klinisk vejleder. De kliniske vejledere og praktikvejledere i både sengeafsnittene og behandlingsafsnittene, har et tæt samarbejde i forhold til vejledning af studerende og assistentelever. De kliniske vejledere er i samarbejde med daglige vejledere/ad hoc vejledere ansvarlige for vejledning af de sygeplejestuderende i de enkelte afsnit. Der er fastlagte vejlederdag (minimum hver 14. dag), hvor den studerende går sammen med den kliniske vejleder. Der afholdes en ugentlige vejlednings- og evalueringssamtale. I den daglige vejledning tages der udgangspunkt i før-, under- og eftervejledning. Den studerende er selv ansvarlig for udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan og ajourføring af denne, men får sparring af den kliniske vejleder. Det forventes, at eportfolio anvendes som et aktivt læringsredskab. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i er ansat i en delestilling med Afdeling L, NBG, Side 5 af 7
således at hun også fungerer som uddannelsesansvarlig der. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske samarbejde med de kliniske vejledere og deltager så vidt det er muligt ved introduktion i afdelingen, seminarer og gennemgang af fastlagte studieaktiviteter. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske vikariere for den kliniske vejleder ved interne kliniske prøver i tilfælde, hvor den kliniske vejleder er indisponibel. Der er fælles introduktion for studerende i. Til introduktionen deltager kliniske vejledere samt den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Der vil i løbet af den første uge blive afholdt en planlægningssamtale, hvor den studerende skal have udfærdiget og medbringer et udkast til en individuel klinisk studieplan. Under samtalen planlægges der faste vejlederdage med den kliniske vejleder. Disse dage anvendes dels til vejledning og dels til opfølgning på den individuelle kliniske studieplan. Ved samtalen lægges der også plan for, hvordan den enkelte studerendes forløb tilrettelægges i forhold til de obligatoriske studieaktiviteter, der er grundlaget for at kunne blive indstillet til den interne kliniske prøve. Ved samtalerne kan den studerende sammen med den kliniske vejlederkan reflektere over: Hvordan arbejdes der med den individuelle kliniske studieplan? Hvad er godt og hvad skal justeres inden næste vejlederdag? Hvordan skal næste uge planlægges? De 30 timers tilstedeværelses tid aftales med det enkelte afsnit. Tilstedeværelsen planlægges som udgangspunkt med 4 kliniske undervisningsdage og 1 studiedag pr. uge. Den kliniske undervisning foregår på de tidspunkter, hvor vejlederen vurderer, der er de bedste muligheder for læring og vejledning, hvilket kan betyde, at studerende i visse tilfælde skal deltage i aften- og weekendvagter. I enkelte tilfælde vil det også være muligt at deltage i nattevagter. Forventninger til den studerende Der er et velfungerende lærings- og studiemiljø i afdeling P. Hele afdelingens personale er opmærksom på de studerende og deres læringsmuligheder. Den studerende vil altid i det daglige arbejde være tilknyttet en daglig/ ad hoc vejleder. Den studerende vil derfor altid have mulighed for vejledning, når behovet er til stede. De tværfaglige samarbejdspartnere i afdelingen er imødekommende overfor de studerende i afdelingen, og de vil svare på de spørgsmål den studerende måtte stille i forhold til konkrete situationer. Det er vigtigt, at den studerende er aktiv; udviser studieaktivitet, deltager i de fastlagte undervisningsseancer og refleksions konferencer og viser interesse for læring. Afdelingens personale er ikke klar over de studiemæssige behov, hvis de ikke beskrives og italesættes. Der er på tilrettelagt en observations-/korttidspraktik på operationsafsnittet og i et af Side 6 af 7
ambulatorierne, hvor den studerende kan få indsigt i de operationer og behandlingsforløb, der foregår i afdelingen. Ligeledes kan den studerende få indsigt i det tætte samarbejde der er mellem sengeafsnittene og behandlingsafsnittene. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere har alle et stort speciale kendskab. De kliniske vejledere har som minimum uddannelsesmodulet til klinisk vejleder og de er i gang med en diplomuddannelse. De daglige/ ad hoc vejledere er udvalgt ud fra deres faglige og pædagogiske kvalifikationer. Flere af disse har ad hoc vejlederkursus. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i eportfolio. Den selvvalgte del af pensum skal indeholde litteratur som afspejler modulets tema. Af læringsmæssige hensyn, anbefales det at inddrage selvvalgt litteratur under hele forløbet. Der skal være en spredning i forhold til faglige teorier, forskningsresultater og -artikler, kapitler i lærebøger og anden litteratur, som er relevant for modulets tema. Det forventes, at den studerende forholder sig til den valgte litteratur og markerer litteraturtypen i kategoriseringsnøglen, som findes i værktøjskassen i eportfolio. Litteratur skal angives i henhold til Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til den interne kliniske prøve skal den studerende have udvist studieaktivitet og som minimum gennemføre nedenstående aktiviteter: Udarbejde individuel klinisk studieplan og løbende ajourføre denne. Udarbejde oplæg til fælles seminar. Deltagelse aktivt i medstuderendes seminarer. Gennemfører en fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en klinisk metode til vurdering af patientens fysiologiske tilstand. Deltage aktivt i flere kliniske patientforløb. Deltage i de sygeplejeopgaver, der er beskrevet i den generelle kliniske studieplan. Aktiv anvendelse af eportfolio i den kliniske undervisningsperiode herunder løbende opgive selvvalgt litteratur. Udarbejdet af: Kirurgisk, Aarhus Universitetshospital Uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Karin Fenger Ellekrog. 30. maj 2012 Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, oktober 2012 Side 7 af 7