Hack din uddannelse 2030. Langt mere end uddannelse: Campus 2030 for brugeren og for byen. Underviseren & forskeren 2030

Relaterede dokumenter
FREMTIDENS LÆRINGSMILJØ TENDENSER & INNOVATIVE EKSEMPLER Lene Jensby Lange, Autens

ÅBNE FREMTIDSVÆRKSTEDER UGE 47 NY VIA CAMPUS I HORSENS. Ny VIA Campus, Horsens: Åbne frem7dsværksteder i innova7onsfasen, uge 47, 2015

VERDENS BEDSTE SKOLE?

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

Kvalitet i m2 kort fortalt

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

LÆRINGSCENTER HOLBÆK DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅDS MEDLEMSKONFERENCE 12. OKTOBER 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

Når uddannelse bliver åben, gratis og global

IT og digitalisering i folkeskolen

TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?

Brugerundersøgelse SWOT. Konklusioner. Civilsamfund på hovedet. Styrker og svagheder Muligheder og trusler

Workshop Læreruddannelsen som udviklingslaboratorium for god undervisning

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

DBC Strategi DBC har nye udfordringer i de kommende år

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Ingeniørernes kompetencer og læring- et kig ud

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Seminar Hovedpointer

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

STRATEGI. Professionshøjskolen Absalon

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Kan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring?

Årsplan for Biologi i 7. klasse 2018/2019

SKOLEN IND I FREMTIDEN

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

Sammenhænge mellem udviklingen i miljøstrategier, Virkemidler i offentlig regulering Kompetencebehov hos

Håndværk og design KiU modul 2

DesignBildung: Eleven som digital fabrikant og kreativ tænker i den danske folkeskole

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Arbejdsrummet omkring laboratoriet

Sundheds-entreprenører og innovatorer

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Forstå de vigtige tech-trends. Forstå de vigtige teknologier og tendenser

eskolermidt Afslutningskonference

Smart Greater Copenhagen

Leg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

FORMIDLINGSSTRATEGI

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

Den pædagogiske læreplan

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

MISSION (im)possible (?)! HVA SKAL VI MED BIBLIOTEKERNE? Fremtidens trender, forbrukere og biblioteker

EDU-IT-SATSNINGEN AARHUS UNIVERSITET EDU-IT KICK OFF BERIT EIKA 13. MARTS 2018 PROREKTOR

Den store opdagelsesrejse for de helt små. Danmarks Læringsfestival 2017

MBO Master i Bæredyg0g Oms0lling

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

AFTRYK PÅ VERDEN

1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser.

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Årsplan for Biologi i 7. klasse 2019/2020

De digitale indfødte og fremtidens hybride læringsrum. Sarfarissoq, Nuuk, 20. august, Christina Brodersen

LÆRINGSFÆLLESSKABER I FREMTIDENS SKOLE

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

Skolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon:

ITU PROFESSIONAL COURSES. Styrker din professionelle faglighed inden for specifikke it-relaterede områder.

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

INNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE

Billund Builds på 3 minutter.

Aktiviteter i Learning Lab

Velkommen til statskundskab

Carolineskolen ambitionen om en skole i verdensklasse

Indledning HELLE MATHIASEN

Professionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Bilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER

Hornbæk Skole Randers Kommune

Avnø udeskole og science

DIALOGISK EVALUERINGSKULTUR OG ELEVPLANER AKTIONSLÆRINGSNETVÆRKET I SILKEBORG RASMUS FINK LORENTZEN CAND.PÆD., PH.D.

Hvad siger forskningen om digital læring? Elevernes motivation og læring med it.

Jacob Davidsen {underviser forsker} Adjunkt, AAU Oplæg ved UCN energi og miljø

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

Trin til Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler. Ansvarlige:

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Dimittendundersøgelse CBS Indekseret benchmarking af masteruddannelserne

Kort og godt om HUSC. Igangsat af Vækstudvalg og Byråd i Budget fra primo 2016 til primo 2019

Danfoss i den digitale verden PwC CEO-konferencen, 7. marts 2019

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Når lærerne udvikler kvaliteten indefra

Velkommen til pædagoguddannelsen

Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030?

Skolens funktion og det pædagogiske indhold

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Skanderborg en international kommune

Lad os lære af udlandet

Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse DTU. Liv Starheim Programkoordinator Lista@dtu.dk

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.

Studiemiljøundersøgelse. Sygeplejerske - VIA, Campus Holstebro. Svarprocent: 66% (148/224)

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende support og service

Transkript:

STATIONER Det fysiske Campus 2030 Hack din uddannelse 2030 Lærings- og vidensfremmende teknologier 2030 Læringsformer 2030 Langt mere end uddannelse: Campus 2030 for brugeren og for byen Kollabora@on på alle planer 2030 Natur, klima & miljømæssig bæredyg@ghed 2030 Underviseren & forskeren 2030 Sta@on X (deltagerskabt)

VÆLG EN STATION OG FOKUSER PÅ DE ELEMENTER, DU OPLEVER SOM DE VÆSENTLIGSTE Det fysiske Campus 2030 Trends: Være en oplevelse. 24/7. Omdefinerbart, fleksibelt og mul@funk@onelt. Varieret indretning. Mange hands-on labs. Real-life-labs med erhvervsliv. Wired & intelligent. Dele-brug og bruge andres hvor lidt kan vi nøjes med? Bygning som legosæt (google campus med crabots). Facilitet for byen. Social booster - interak@onsskabende. Tydelige og inspirerende fagligheder. Iden@tetsskabende. Faciliterer ak@v læring. Hubs. Bevægelse. Medarbejderforhold. Eksperimenterende. Ikoniske elementer. Mange uformelle zoner. Mange service- og ak@vitets@lbud. Hvordan ændres behovet? Hack din uddannelse 2030 Uddannelse som legobrikker eller playlist? MOOCs? Fra forbruger @l medskaber @l maker @l uddannelsesentreprenør. Fra diplomer @l digitale credits og badges. Designansvar for uddannelse fra ins@tu@on @l person. Learn anything, anywhere, any@me with anyone. Tager folk nr 2 eller 3 uddannelse i frem@den? Mere kompleks blanding af studerende? Mere global? Uddannelser og forskning mere tværgående. Tværfaglige forløb. Går man stadig i klasser? Har de fleste stadig faste forløb? Hvad er frem@dens læringsfællesskaber for studerende? Lærings- og vidensfremmende teknologier 2030 Virtual reality, big data, internet of things, kuns@g intelligens, moocs, streaming, sociale medier, 3D teknologier i print, projek@oner og rum, interak@ve teknologier, telekollabora@on Læringsformer 2030 Klasseundervisning, forelæsninger, selvstudie, elæring, crowdstudie, social studying,, flipped learning, gruppearbejde, mentoring, projektarbejde, gamebased learning, challengebased learning, connected learning, online/offline, innova@on og entreprenørskab, hands-on og eksperimenterende læring, virkelige læringskontekster og virkelige udfordringer. Hvordan mixer vi det i morgen og i 2030? Langt mere end uddannelse: Campus 2030 for brugeren og for byen Leg, social booster, gi mig et liv. Mad, sundhed, komfort, omsorg, services for brugere, lounge, bar, cafe, restaurant, bu@kker, faciliteter og services for naboer/borgere, fitness og mo@on, oplevelser, iden@tet, deleøkonomi blandt brugere., løse lokale problemer. Kollabora@on på alle planer 2030 Kollabora@on forandrer både proces, læringsoutput og produkt på alle niveauer og i alle interagerende sammenhænge i klassen, på campus, lokalt, na@onalt, globalt. Hvilke grader af kollabora@on i hvilke rela@oner (fx VIA og virksomheder, eller VIA og et hollandsk søstercollege)? Og hvad betyder det for pædagogik, arbejdsformer, organisering og i sidste ende rum? Natur, klima & miljømæssig bæredyg@ghed 2030 Et gennemsyret GODT campus gør kun godt i verden. Natur indenfor? Cradle2cradle ressourcekredsløb og affald=næring. Energiproducerende? Problemløsende? Sundhedsfremmende? Naturskabende? Underviseren & forskeren 2030 Arbejdsformer, øget krav om close the achievement gap, flere studerende i højere kvalitet på @lpassede måder @l færre penge, teams, communi@es of knowledge, tværfaglighed, samspil med praksis, connectors not content, flipped learning, streaming, avatarer, moocs, mentoring, connec@vity, selvorganiseret læring. Læringsfællesskaber 2030. Vidensformers forandring og stærk faglighed 2030? Sta@on X (deltagerskabt)

VÆLG EN STATION OG FOKUSER PÅ DE ELEMENTER, DU OPLEVER SOM DE VÆSENTLIGSTE Hvad har især forandret sig set over tid? Hvordan? Og hvad virker uforandret? Hvad tænker du, det kunne forandre sig til om 5-10-15 år? Hvilken betydning kan det have for den måde vi arbejder, lever og bruger dagen på og hvem vi samarbejder og bruger tid med? 1975 1995 2005 2010 2015 2020 2030 Hvilken betydning kan det få for behov for faciliteter, rum og indretning?

Det fysiske Campus 2030 Trends: Være en oplevelse. Bruges 24/7. Omdefinerbart, fleksibelt og mul@funk@onelt. Varieret indretning. Mange hands-on labs. Real-life-labs med erhvervsliv. Wired & intelligent. Dele-brug og bruge andres hvor lidt kan vi nøjes med? Bygning som legosæt (google campus med crabots). Facilitet for byen. Social booster - interak@onsskabende. Tydelige og inspirerende fagligheder. Iden@tetsskabende. Faciliterer ak@v læring. Hubs. Bevægelse. Medarbejderforhold. Eksperimenterende. Ikoniske elementer. Mange uformelle zoner. Mange service- og ak@vitets@lbud. Hvordan ændres behovet?

Hack din uddannelse 2030 Uddannelse som legobrikker eller playlist? MOOCs? Fra forbruger @l medskaber @l maker @l uddannelsesentreprenør. Fra diplomer @l digitale credits og badges. Designansvar for uddannelse fra ins@tu@on @l person. Learn anything, anywhere, any@me with anyone. Tager folk nr 2 eller 3 uddannelse i frem@den? Mere kompleks blanding af studerende? Mere global? Uddannelser og forskning mere tværgående. Tværfaglige forløb. Går man stadig i klasser? Har de fleste stadig faste forløb? Hvad er frem@dens læringsfællesskaber for studerende?

Lærings- og vidensfremmende teknologier 2030 Virtual reality, big data, internet of things, kuns@g intelligens, intelligente huse, MOOCs, streaming, sociale medier, 3D teknologier i print, projek@oner og rum, interak@ve teknologier, telekollabora@on.

Læringsformer 2030 Klasseundervisning, forelæsninger, selvstudie, elæring, crowdstudie, social studying,, flipped learning, gruppearbejde, mentoring, projektarbejde, gamebased learning, challengebased learning, connected learning, online/offline, innova@on og entreprenørskab, hands-on og eksperimenterende læring, virkelige læringskontekster og virkelige udfordringer. Hvordan mixer vi det i morgen og i 2030?

Langt mere end uddannelse: Campus 2030 for brugeren og for byen Leg, social booster, gi mig et liv. Mad, sundhed, komfort, omsorg, services for brugere, lounge, bar, cafe, restaurant, bu@kker, faciliteter og services for naboer/borgere, fitness og mo@on, oplevelser, iden@tet, deleøkonomi blandt brugere., løse lokale problemer.

Kollabora@on på alle planer 2030 Kollabora@on forandrer både proces, læringsoutput og produkt på alle niveauer og i alle interagerende sammenhænge i klassen, på campus, lokalt, na@onalt, globalt. Hvilke grader af kollabora@on i hvilke rela@oner (fx VIA og virksomheder, eller VIA og et hollandsk søstercollege)? Og hvad betyder det for pædagogik, arbejdsformer, organisering og i sidste ende rum?

Natur, klima & miljømæssig bæredyg@ghed 2030 Et gennemsyret GODT campus gør kun godt i verden. Natur indenfor? Cradle2cradle ressourcekredsløb og affald=næring. Energiproducerende? Problemløsende? Sundhedsfremmende? Naturskabende?

Underviseren og forskeren 2030 Arbejdsformer, øget krav om close the achievement gap, flere studerende i højere kvalitet på @lpassede måder @l færre penge, teams, communi@es of knowledge, tværfaglighed, samspil med praksis, connectors not content, flipped learning, streaming, avatarer, moocs, mentoring, connec@vity, selvorganiseret læring. Læringsfællesskaber 2030. Vidensformers forandring og stærk faglighed 2030?

Sta@on X